Dato for udgivelse
19 Feb 2013 14:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Jan 2013 10:06
SKM-nummer
SKM2013.134.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 38A-6599/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Eksportgodtgørelse, køretøj, pant, eksport, afgiftsgodtgørelse, bilbogen
Resumé

SKAT fandtes at have handlet ansvarspådragende over for sagsøgeren, som havde tinglyst pant i et køretøj, som af ejeren blev anmeldt til eksport, fordi SKAT i strid med reglen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, undlod at tilbageholde udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen til ejeren. SKAT havde begået en ekspeditionsfejl ved enten at undlade opslag i Bilbogen eller foretage fejlopslag.

Sagsøgeren fandtes at have lidt et tab, der kunne gøres gældende over for SKAT, idet en iagttagelse af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, ville have ført til, at afgiftsrefusionen enten fortsat var tilbageholdt, eller at ejeren af bilen havde indgået en aftale med sagsøgeren, således at panteretten var blevet aflyst.

Det erstatningsberettigede tab fandtes ikke at kunne overstige det afgiftsbeløb, som SKAT havde udbetalt. Sagsøgeren havde derfor ikke krav på at få dækket hele udgiften til genindregistrering af det afmeldte køretøj, dvs. sagsøgeren fik ikke dækket fradraget på 15 pct. ved beregningen af afgiftsgodtgørelsen, som skulle betales igen, hvis bilen skulle genindregistreres her i landet.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 E.A.8.1.6


Parter

H1 A/S
(Advokat Thomas Holmberg)

mod

SKAT v/Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører SKATs udbetaling af registreringsafgiftsrefusion til en bilejer, der havde udført bilen af Danmark, uden at berostille udbetalingen, selv om der var tinglyst pant i bilen.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, SKAT v/ Skatteministeriet, skal betale 58.858,88 kr. med tillæg af procesrenter fra 1. januar 2011.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I forbindelse med optagelse af et lån på 220.000 kr. i H1 A/S, fik H1 A/S sikkerhed i et ejerpantebrev i en bil, hvilket ejerpantebrev blev tinglyst i Bilbogen den 20. september 2007. Det fremgår af Bilbogen, at H1 A/S er meddelelseshaver.

Ejeren af bilen anmeldte i foråret 2010 bilen til eksport og anmodede om refusion af registreringsafgift. Udførslen af bilen blev dokumenteret ved en spansk registreringsattest dateret 28. maj 2010.

Den 22. juni 2010 udbetalte SKAT refusion af registreringsafgift til ejeren. Det udbetalte beløb udgjorde registreringsafgift 58.858,82 kr. med fradrag af 15 pct., dvs. 50.030 kr.

Der er enighed om, at bilen på det tidspunkt kunne værdiansættes til 95.000 kr. inklusiv registreringsafgiften på 58.858,82 kr.

H1 A/S indgav den 22. september 2010 udlægsbegæring, og den 17. november 2010 blev der foretaget udlæg blandt andet i den pågældende bil, der på det tidspunkt befandt sig i Danmark. Restgælden til H1 A/S blev opgjort til 202.487,21 kr.

Den pågældende bil blev den 26. juli 2011 solgt for 5.000 kr., uden at den på ny var blevet indregistreret.

I anledning af sagen har en medarbejder hos SKAT undersøgt, om man af sagsakterne kan se, om bilen har været slået op i Bilbogen, inden SKAT foretog udbetaling. Medarbejderen har i en mail af 26. april 2012 oplyst, at det ikke fremgår af udbetalingsbilaget. Medarbejderen har videre oplyst, at opslag i Bilbogen er en del af den proces, der finder sted inden udbetaling, og medarbejderen formoder derfor, at der i dette tilfælde er tale om et fejlopslag.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument af 22. november 2012 gjort følgende gældende:

Sagsøger har siden 4. september 2007 haft håndpant i ejerpantebrev, i bil af mærket BMW ..., reg.nr. ..., stelnummer: ..., som tinglyst den 20. september 2007. (bilag 2)

Sagsøgers tilgodehavende hos pantsætter blev i fogedretten den 17. november 2010 opgjort til kr. 204.362,21. til sikkerhed for hvilket ejerpantebrev i ovenstående bil var pantsat.

Tinglysning af håndpant i ejerpantebrev i biler er rette sikringsakt, jf. tinglysningslovens § 42d, stk. 1., jf. stk. 3.

Der følger af registreringsafgiftslovens § 7c stk. 3, en pligt for SKAT til at undersøge bilbogen for hæftelser forud for udbetaling af afgiftsrefusion, samt til at stille betalingen i bero, indtil pant eller tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet er aflyst. Udbetalingstidspunktet er tiden indtil 3 dage før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker.

Et motorkøretøj af hvilket der er betalt dansk registreringsafgift kan afregistreres i DK, registreres og køre i et andet land for derefter at indregistreres i Danmark igen, dette uden at der skal betales ny registreringsafgift, såfremt den der indregistrerer køretøjet er i besiddelse af køretøjets seneste danske registreringsattest eller en bortkomsterklæring vedr. samme.

SKATs udbetaling af afgiftsrefusion til pantsætter er sket i strid med registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 3.

SKAT har således haft en pligt til at undersøge Bilbogen for pant eller ejendomsforbehold lyst i omhandlede køretøj samt til at stille betalingen af afgiftsrefusion i bero, indtil pant eller tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet er aflyst

SKAT har optrådt ansvarspådragende, ved enten ikke at foretage behørigt opslag i bilbogen, eller ved at foretage et fejlopslag, og eller ved ikke at stille udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen i bero, idet bilbogen på tidspunktet for udbetaling af afgiftsrefusion, udviste et ejerpantebrev med meddelelse til sagsøger.

Sagsøgte har erkendt at der består en forpligtelse for SKAT til at undersøge bilbogen forud for udbetaling af afgiftsrefusion og sagsøgte har ligeledes anerkendt, at SKAT har en forpligtelse til at stille udbetaling af afgiftsrefusion i bero, hvis der er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i et motorkøretøj..." Der er således enighed om, at SKAT, ved den manglende iagttagelse heraf i nærværende sag har optrådt ansvarspådragende.

SKAT har subsidiært handlet ansvarspådragende ved ikke at indføre procedurer, der sikrer at Bilbogen undersøges forud for udbetaling af afgiftsrefusion.

SKAT er følgelig ansvarlig for det tab, der herved er påført sagsøger.

Sagsøgte Skatteministeriet, er som overordnede myndighed ansvarlig for SKATs ansvarspådragende adfærd og hæfter følgelig for ethvert erstatningsansvar som SKAT må blive pålagt.

Sagsøger har fortsat ikke dokumenteret sagen behørigt, ved f.eks. dokumentation af anmodning fra pantsætter om afgiftsrefusion, korrespondance med denne og lign. SKAT kan ikke i en sag som denne henvise til fortrolighed i sagsbehandlingen, som begrundelse for ikke at oplyse sagen.

Sagsøgers tab kan opgøres til påstandsbeløbet, og sagsøgers tab er såvel en adækvat som kausal følge af sagsøgtes ansvarspådragende handling.

Grundet SKATs adfærd i sagen blev det pantsatte aktivs værdi forringet, og parallelt hermed provenuet af sagsøgers individualforfølgning, ved bortsalg af den pantsatte bil.

Den af SKAT skete værdifastsættelse af den pantsatte bil, som beregningsgrundlag for afgiftsrefusionen, tiltrædes og kan lægges til grund og der er herefter enighed om bilens værdi inkl. dansk registreringsafgift på kr. 95.000,00.

Allerede fordi der imellem parterne er enighed om, at omhandlede bils markedsværdi på tidspunktet for afgiftsrefusionen, inkl. dansk registreringsafgift, udgjorde kr. 95.000,00 og at den afgiftspligtige værdi, svarende til bilens markedsværdi efter afgiftsrefusion, var kr. 36.138,00, er der således også enighed om at omhandlede bil, netop ved afgiftsrefusionen er blevet mindre værd, med et beløb svarende til forskellen, eller i alt kr. 58.862,00.

SKATs fejlagtige udbetaling af afgiftsrefusion er således den direkte årsag til bilens værdiforringelse, og dermed det i forhold til sagsøger stillede pants værdiforringelse, hvilket har påført sagsøger et tab, der kan opgøres til påstævnte beløb.

Den skete afgiftsrefusion, har forringet omtvistede bils værdi med et beløb svarende til mindst det rejste krav, og dette beløb ville samtidigt være det, der skulle betales, såfremt bilen umiddelbart efter var blevet genindregistreret.

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument af 22. november 2012 gjort følgende gældende:

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgte ikke er erstatningsansvarlig for sagsøgerens påståede tab, da sagsøgte ikke har handlet ansvarspådragende over for sagsøgeren, og da det påståede tab ikke er en følge af den påståede ansvarspådragende handling.

Det bestrides således, at SKAT har handlet ansvarspådragende ved ikke at kontrollere, hvorvidt der var tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet i forbindelse med udbetaling af afgiftsgodtgørelse i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1.

Det gøres endvidere gældende, at SKATs manglende kontrol af Bilbogen er uden erstatningsretlig relevans i denne sag, idet der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem den manglende kontrol af Bilbogen og udbetalingen af afgiftsgodtgørelse til bilens ejer og det af sagsøgeren påståede tab.

Det gøres gældende, at det påståede tab ikke er en følge af SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelsen til den registrerede ejer. Udbetaling af afgiftsgodtgørelse sker først, efter at SKAT har modtaget dokumentation for udførsel af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1. Hensigten med bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, er således ikke, at SKAT skal forhindre, at et pantsat køretøj udføres her fra landet.

Det er således udførslen af køretøjet her fra landet, som er den umiddelbare årsag til sagsøgerens eventuelle tab. Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, har som nævnt ikke til hensigt at forhindre, at motorkøretøjer, som der er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i, eksporteres. Udførslen af køretøjet skyldes ikke, at SKAT udbetalte eksportgodtgørelse til køretøjets registrerede ejer.

Det gøres desuden gældende, at sagsøgerens eventuelle tab som følge af SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelse under alle omstændigheder ikke kan opgøres til kr. 58.862,- som påstået af sagsøgeren, svarende til det beløb, der skal betales ved genindregistrering af køretøjet i Danmark. Idet det er udokumenteret, at køretøjet rent faktisk er blevet genindregistreret, kan et eventuelt tab derfor ikke opgøres til kr. 58.862,-, således som sagsøgeren har gjort.

Registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, pålægger alene en forpligtelse for SKAT til at tilbageholde afgiftsgodtgørelsen, hvis der er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet, og hensigten med bestemmelsen er således, at køretøjets ejer ikke får udbetalt afgiftsgodtgørelsen i disse situationer.

Det kausale tab for en eventuel rettighedshaver i et køretøj kan derfor højst opgøres til den udbetalte afgiftsgodtgørelse. Det gøres i den forbindelse desuden gældende, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har været berettiget til at få udbetalt afgiftsgodtgørelsen fra SKAT, hvorfor der ikke er lidt et erstatningsretligt relevant tab som følge af SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelsen til ejeren.

Afgiftsgodtgørelse udbetales således til den registrerede ejer, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2. Afgiftsgodtgørelsen kan endvidere udbetales til en rettighedshaver, hvis ejeren har overdraget kravet på godtgørelsen fuldt ud til rettighedshaveren, eller hvis ejeren har overdraget en nærmere bestemt andel af kravet på godtgørelsen til rettighedshaveren og denne har meddelt SKAT, at restbeløbet kan udbetales til ejeren, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3.

Da ingen af disse betingelser har været opfyldt, har sagsøgeren på intet tidspunkt været berettiget til at få udbetalt afgiftsgodtgørelsen, og der er derfor ikke sammenhæng mellem det af sagsøgeren lidte tab og SKATs udbetaling af afgiftsgodtgørelse.

På det foreliggende grundlag har sagsøgeren ikke godtgjort, at sagsøgeren har lidt et tab.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved lov nr. 1338 af 19. december 2008, som trådte i kraft den 21. december 2008, blev registreringsafgiftslovens § 7 c ændret, således at der blandt andet blev indføjet den gældende bestemmelse i § 7 c, stk. 3, der har følgende ordlyd:

"...

Stk. 3. Hvis der på udbetalingstidspunktet i Bilbogen er tinglyst pant eller tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet, stilles betalingen i bero, indtil pantet eller ejendomsforbeholdet er aflyst. Udbetalingstidspunktet er tiden indtil 3 dage før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker. Hvis der kun er en sådan tinglyst ret, kan betaling ske, hvis ejeren har overdraget kravet på godtgørelsen fuldt ud til rettighedshaveren, eller hvis ejeren har overdraget en nærmere bestemt andel af kravet på godtgørelsen til rettighedshaveren og denne har meddelt told- og skatteforvaltningen, at restbeløbet kan udbetales til ejeren.

..."

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger blandt andet anført, at man foreslår,

"...

..., at tinglyste rettigheder i et køretøj skal respekteres ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af køretøjet. Formålet er at sikre lånefinansieringen af bilparken.

..."

Begrundelsen for forslaget er yderligere uddybet under de almindelige bemærkningers punkt 2.6.2, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Det er ... fundet væsentligt at sikre lånefinansieringen af bilparken. Derfor stilles der forslag om, at godtgørelsen ikke udbetales, hvis der i Bilbogen er registreret tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet. Hvis det er tilfældet, tilbageholdes udbetalingen, indtil den tinglyste ret er aflyst i Bilbogen.

...

Told- og skatteforvaltningen må ikke bringes i en situation, hvor den som offentlig myndighed skal afgøre, hvorledes en godtgørelse skal fordeles mellem ejeren og en panthaver eller mellem flere panthavere. Det ville være administrativt byrdefuldt.

Men er der kun en tinglyst ret i køretøjet, og har køretøjets ejer overdraget godtgørelsen fuldt ud til denne rettighedshaver, kan udbetaling ske til denne. Det samme gælder, hvis ejeren har overdraget en del af godtgørelsen til rettighedshaveren, og denne over for told- og skatteforvaltningen erklærer, at resten af godtgørelsen kan udbetales til ejeren.

Efter forslaget skal undersøgelse af, om der er en tinglyst ret i køretøjet, ske senest tre dage før godtgørelsen udbetales. Dermed får told- og skatteforvaltningen tid til at koordinere undersøgelsen af Bilbogen med udbetalingen, og der tages højde for weekender.

..."

Retten finder efter lovbestemmelsens ordlyd sammenholdt med forarbejderne, at SKAT ved behandlingen af anmodningen om afgiftsrefusion har en pligt til at undersøge, om der er tinglyste rettigheder i den pågældende bil, og til at tilbageholde en eventuel udbetaling af afgiftsrefusion, indtil rettighederne er blevet aflyst.

Det lægges til grund som ubestridt, at der var tinglyst pant i bilen, og at dette kunne være konstateret ved opslag i Bilbogen, og da SKAT ikke tilbageholdt udbetalingen af afgiftsrefusionen, indtil rettigheden var blevet aflyst, findes SKAT at have handlet ansvarspådragende ved at udbetale afgiftsrefusionen i en situation, hvor SKAT efter loven skulle have tilbageholdt udbetalingen.

Det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort, at ejeren af bilen har handlet svigagtigt over for SKAT.

Ved vurderingen af, om sagsøger har lidt et tab, som kan gøres gældende over for SKAT, lægger retten vægt på, at en iagttagelse af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 3, fra SKATs side ville have ført til, at udbetalingen af afgiftsrefusionen enten fortsat var tilbageholdt, eller at ejeren af bilen havde indgået en aftale med sagsøger, således at panteretten var blevet aflyst.

Efter den tidsmæssige sammenhæng mellem SKATs vurdering af bilen, udbetalingen af afgiftsrefusionen og sagsøgerens indgivelse af udlægsbegæring findes det godtgjort, at sagsøger led et tab i størrelsesordenen svarende til den udbetalte afgiftsrefusion.

Retten har derimod ikke fundet det godtgjort, at SKAT er ansvarlig for et tab, der er større end det beløb, som SKAT har udbetalt. Retten har herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at ejeren - inden registreringsafgiftsrefusionen blev udbetalt - havde iværksat udførsel af bilen.

Af de anførte grunde tages sagsøgers påstand til følge med 50.030,00 kr.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 500 kr. og passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 20.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, SKAT v/Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale 50.030,00 kr. til sagsøger, H1 A/S, med tillæg af procesrente fra 1. januar 2011 til betaling sker. Sagsøgte skal endvidere inden samme frist betale sagens omkostninger til sagsøger med 20.500 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.