Dato for udgivelse
11 Feb 2013 10:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Jan 2013 10:48
SKM-nummer
SKM2013.109.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0190726
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
erstatning, erhvervsevne, engangsbeløb, løbende udbetaling, kapitalbeløb, A-indkomst
Resumé

Arbejdsskadestyrelsen havde ved en afgørelse i 2000 ikke tilkendt klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen genoptog klagerens sag og tilkendte i 2006 klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen blev udmålt som en løbende månedlig ydelse med virkning fra 1. december 1999. De løbende månedlige ydelser fra 1. december 1999 - februar 2006 blev udbetalt på én gang primo 2006. Klageren søgte om, men fik ikke Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende ydelser for perioden 1. december 1999 - februar 2006 omsat til et kapitalbeløb. Landsskatteretten gav ikke klageren medhold i, at han i 2006 fik udbetalt et skattefrit kapitalbeløb, og Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om skattepligt.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Statsskatteloven § 4, 1. led

Henvisning

Ligningsvejledningen afsnit A.B.4.4.1.1


Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 med den virkning, at erstatning for tab af erhvervsevne, der er udbetalt i 2006 for perioden 1. december 1999 - februar 2006 på i alt 1.148.852 kr., er fastholdt beskattet som A-indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelsen af skatteansættelsen for 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren blev den 12. oktober 1997 udsat for en arbejdsulykke. Den 21. januar 1998 genoptog klageren sit arbejde, men som skånetjeneste, hvor han oppebar løn som tidligere bortset fra et månedligt tillæg på ca. 1.855 kr. for aktiv tjeneste. Med virkning fra 1. december 1999 blev klageren bevilliget et fleksjob. Den Sociale Ankestyrelse tilkendte ved en afgørelse af 13. november 2000 klageren erstatning for varigt mén, men godkendte ikke erstatning for tab af erhvervsevne med den begrundelse, at klageren efter en sygeperiode fortsatte i skånejob, hvor han oppebar løn som tidligere bortset fra det nævnte tillæg for aktiv tjeneste.

Arbejdsskadestyrelsen genoptog som følge af, at Højesteret i 2 domme afsagt i 2002 og 2003 havde underkendt Den Sociale Ankestyrelses fortolkning af erstatningsansvarslovens § 5 og arbejdsskadesikringslovens § 32, klagerens sag. Ved en afgørelse af 10. februar 2006 tilkendte Arbejdsskadestyrelsen klageren erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra 1. december 1999, hvor han startede i flexjob.

Følgende fremgår af afgørelsen af 10. februar 2006:

"Vi vurderer nu, at Deres tab af erhvervsevne er 60 procent.

Vi har besluttet, at erstatningen, der udbetales en gang hver måned, skal have virkning allerede fra 1. december 1999, hvor De overgik til fleksjob.

Den første udbetaling af den fremtidige ydelse vil ske den 1. februar 2006. Beløbet udgør månedligt 15.858 kr. Dette beløb reguleres den 1. januar hvert år og beskattes som almindelig indkomst.

Da erstatningen skal løbe fra 1. december 1999 bliver der tale om et yderligere beløb udover den kommende månedsvise udbetaling. Af dette beløb skal der også betales kildeskat.

I perioden fra 1. december 1999 til 28. februar 2000 udgør den løbende ydelse 15.858 kr. månedligt.

I perioden fra den 1. marts 2000 til 31. december 2005 udgør den månedlige ydelse 15.506 kr."

Ved udbetalingsspecifikation af 31. januar 2006 meddelte Arbejdsskadestyrelsen klageren, at styrelsen i februar 2006 ville indsætte 614.425 kr. på klagerens konto. Beløbet er specificeret således:

Tekst

Ydelse

Fradrag

Periodens beløb

15.858,00 kr.

Tilgodehavende for 0300-0106

1.101.278,00 kr.

A-skat: brutto - træk 45

502.711,00 kr.

Til disposition

614.425,00 kr.

Ved udbetalingsspecifikation af 31. marts 2006 meddelte Arbejdsskadestyrelsen klageren, at styrelsen i april 2006 ville indsætte 34.888 kr. på klagerens konto. Beløbet er specificeret således:

Tekst

Ydelse

Fradrag

Periodens beløb

15.858,00 kr.

Tilgodehavende for 0300-0106

47.574,00 kr.

A-skat: brutto - træk 45

28.544,00 kr.

Til disposition

34.888,00 kr.

Klageren havde forinden i et brev af 17. januar 2006 bedt Arbejdsskadestyrelsen om maksimal kapitalisering af erstatningen for tab af erhvervsevne. Den 17. marts 2006 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om kapitalisering af de løbende ydelser, som klageren havde krav på i fremtiden. Arbejdsskadestyrelsen opgjorde kapitalbeløbet pr. 1. april 2006 til 1.030.925 kr. Den 18. april 2006 indsatte Arbejdsskadestyrelsen 1.030.925 kr. på klagerens bankkonto.

I et brev af 4. maj 2006 rettede klageren via sin advokat henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen vedrørende bl.a. kapitalisering af de beløb, som klageren havde fået udbetalt den

31. januar 2006 og den 31. marts 2006 for perioden 1. december 1999 - februar 2006. Af brevet fremgår, at advokaten er opmærksom på bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, hvorefter kapitalisering af de månedlige ydelser kun kan ske for fremtiden.

Ved brev af 10. maj 2006 meddelte Arbejdsskadestyrelsen klageren, at omsætningstidspunktet altid er et nutidigt eller fremtidigt tidspunkt, og at en kapitalisering af en løbende erstatning vil sige, at nutidsværdien af alle fremtidige løbende ydelser tilbageregnes til nutidsværdien og udbetales i form af ét samlet kapitalbeløb.

Klageren indbragte Arbejdsskadestyrelsens afslag på kapitalisering af de modtagne ydelser for perioden december 1999 - februar 2006 for Folketingets Ombudsmand, der ved brev af 2. april 2008 meddelte klageren, at Ombudsmanden ikke kunne tage stilling til spørgsmålet om kapitalisering, idet klageadgangen til Ankestyrelsen ikke var udnyttet.

Klageren indbragte den 13. januar 2010 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. maj 2006 for Ankestyrelsen, der den 14. marts 2011 traf afgørelse i sagen. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om kapitalisering på ulovbestemt grundlag. Klageren indbragte ikke Ankestyrelsens afgørelse for domstolene.

Klageren selvangav i 2006 i selvangivelsesfelt 16 et beløb på 1.228.426 kr. Den 23. juli 2007 blev der udskrevet en årsopgørelse nr. 1, der viste en skattepligtig indkomst på 1.468.872 kr. og en restskat før og efter procenttillæg på hhv. 101.807,51 kr. og 108.933,00 kr.

Den 9. juni 2008 blev der udskrevet en årsopgørelse nr. 2. Denne årsopgørelse blev udskrevet, fordi SKAT havde ændret klagerens indkomst med 10.693 kr. vedrørende ikke selvangivet kapitalindkomst på 10.693 kr.

Den 6. november 2008 klagede klageren til SKAT over årsopgørelse nr. 1. Følgende fremgår af klagen:

"Mit tilgodehavende for erhvervsevnetab fra arbejdsforsikringen fra dato den 1. december 1999 til den 29. februar 2006 var kr. 1.148.852,- der blev udbetalt som et engangsbeløb udregnet på baggrund af en månedlig indtægt. Fra dette beløb er der fratrukket 531.255 kr., - i alm. indkomstskat. Der er herefter yderligere opkrævet en restskat på 204.280 kr., - grundet reglerne for topskat.

Det skal bemærkes, at jeg i perioden fra skadetidspunkt indtil Arbejdsskadestyrelsens endelige afgørelse ved årsskiftet 2005/2006 havde et månedligt indtægtstab på kr. 1.855,- hvilket er dokumenteret. Hvis nødvendigt kan dokumentation fremsendes.

Med henvisning til, at der ikke har været tale om nogen løbende udbetaling af erstatning, blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om at kapitalisere det ovennævnte erstatningsbeløb i lighed med det beløb, som jeg løbende skal have udbetalt indtil mit 65. år. Dette blev afvist med henvisning til afgørelse fra Landsskatteretten - som eneste begrundelse.

Ved gennemlæsning af relevante love og bekendtgørelse - herunder kildeskatteloven og dens bekendtgørelse nr. 1520 (kildeskattebekendtgørelsen) § 17, stk. 1, nr. 8 fremgår, at løbende ydelser i henhold til arbejdsskadeforsikring henregnes til A-indkomst. Der er i mit tilfælde for perioden fra skadestidspunkt indtil den 29. februar 2006 absolut ikke tale om løbende udbetalinger, men i stedet faktisk tale om en engangsudbetaling, og jeg skal derfor anmode om, at SKAT handler derefter.

I øvrigt med henvisning til ovenstående har jeg indtryk af, at der er et paradoks forskellige statsinstitutioner imellem derved, at Arbejdsskadestyrelsen benævner en ting for noget, som det ikke er, hvorefter skatteforvaltningen handler efter det forkert oplyste. På den anden side nægter Arbejdsskadestyrelsen at kapitalisere et tilgodehavende beløb med henvisning til en afgørelse truffet af Landsskatteretten med baggrund i forkerte oplysninger meddelt af Arbejdsskadestyrelsen."

SKAT anså klagen som en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006. Den 18. juni 2009 fremsendte SKAT forslag til afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen. Klageren anmodede om og fik udsættelse med at fremkomme med en indsigelse, indtil Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand havde truffet afgørelse.

Klageren indbragte Ankestyrelsens afgørelse af 14. marts 2011 for Folketingets Ombudsmand, som ved brev af 29. juni 2011 meddelte klageren, at han ikke agtede at iværksætte en undersøgelse.

Klageren bad den 10. januar 2012 Folketingets Ombudsmand om at genoverveje sin beslutning af 29. juni 2011 om ikke at iværksætte en undersøgelse. Klageren bad samtidigt Folketingets Ombudsmand om at meddele ham fri proces til en retssag mod Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen og/eller SKAT.

Folketingets Ombudsmand meddelte ved brev af 17. januar 2012 klageren, at klagerens henvendelse ikke gav ham anledning til at genoptage behandlingen af den henlagte sag. Folketingets Ombudsmand vejledte samtidigt klageren om, at afgørelser om fri proces træffes af Civilstyrelsen med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006. Der er ikke grundlag for at behandle erstatningen for perioden 1. december 1999 - 1. marts 2006 som et skattefrit kapitaliseret engangsbeløb. Efter gældende praksis, jf. Ligningsvejledningen afsnit A.B.4.4.1.1., er erstatninger for tab af erhvervsevne, der udbetales løbende, altid skattepligtige. Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, er skattefri.

Landsskatteretten har i en afgørelse, gengivet i SKM2003.525.LSR, truffet afgørelse om, at en erstatning for tab af erhvervsevne, der i 2001 blev udbetalt som månedlige ydelser for perioden 18. oktober 1996 - 31. august 2001, ikke var en skattefri engangsudbetaling.

Beløbet på i alt 1.148.852 kr., som klageren fik udbetalt i 2006, er fremkommet som en sammenlægning af de månedlige ydelser, som klageren havde krav på for perioden 1. december 1999 - 31. januar 2006. Der er ikke tale om et kapitalbeløb. En kapitalisering ville have medført udbetaling af et lavere beløb end summen af de månedlige udbetalinger.

At der ikke er tale om en betaling af et kapitaliseret beløb understøttes af, at Arbejdsskadestyrelsen netop har afvist at kapitalisere med tilbagevirkende kraft med den begrundelse, at der ikke er hjemmel til en sådan kapitalisering.

SKAT kan i øvrigt ikke tage hensyn til, om Arbejdsskadestyrelsen burde have foretaget kapitalisering med virkning fra 1. december 1999. Det er tilsvarende uden betydning for stillingtagen til skattepligten, at Arbejdsskadestyrelsen først traf en forkert afgørelse.

Det afgørende er, at engangsbeløbet er en sammenlægning af skattepligtige løbende ydelser, som klageren i henhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for 2006 har erhvervet ret til.

SKAT har efterfølgende tilkendegivet, at SKAT ikke har opkrævet et procenttillæg på ca. 34.000 kr., og at det ikke har været muligt for SKAT at identificere det påståede beløb.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at genoptage klagerens skatteansættelse for 2006. Sagen drejer sig om beskatning af et kapitalbeløb på 1.148.852 kr., som Arbejdsskadestyrelsen har udebetalt som erstatning for en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen har uberettiget indeholdt A-skat. Der er først indeholdt 45 pct. Efterfølgende er der indeholdt yderligere 15 pct. SKAT har uberettiget ikke tilbagebetalt A-skatten og har beregnet procenttillæg af restskatten. Beløbet er fremkommet på grundlag af, at Arbejdsskadestyrelsen i 1999 traf en forkert afgørelse. Uagtet Højesteretsafgørelsen fra 2003 rettede Arbejdsskadestyrelsen først for sig i 2006. På grundlag heraf har SKAT beregnet/opkrævet et rentebeløb på ca. 34.000 kr., hvilket er sket på grundlag af en påstået skattegæld, som er fiktiv. SKAT har ikke behandlet klagen over inddrevne renter af fiktiv skattegæld. Dersom Arbejdsskadestyrelsen havde truffet den rigtige afgørelse i 1999 havde klageren haft mulighed for at undgå at betale topskat. Klageren har ikke fået tilladelse til med tilbagevirkende kraft at indbetale på en kapitalpension med virkning for indkomståret 2006.

Det har formentlig ikke været Højesterets intentioner, at man som arbejdsskadet borger i Danmark skal stilles ringere økonomisk, end hvis Arbejdsskadestyrelsen havde truffet den rigtige afgørelse i 1999. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at man ikke kan kapitalisere et erstatningsbeløb med tilbagevirkende kraft under henvisning til, at noget sådant ikke er lovbestemt. Henset til ovenstående har det ikke været muligt at finde oplysninger, der støtter, at det er lovbestemt, at man i overensstemmelse med loven kan beskatte "løbende ydelser med tilbagevirkende kraft". I øvrigt har en kompetent dansk sprogkyndig underviser udtalt, at udtrykket løbende udbetaling med tilbagevirkende kraft ingen retsgyldighed har.

Der bør ske en kapitalisering af erstatningsbeløbet fra 1999, idet klageren ikke skal bøde for en forkert anvendt praksis i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsens begrundelse for afslaget er, at det er spekulativt, hvorvidt klageren ville søge om kapitalisering. Der er noget, der trænger til at blive ændret, dersom en normalt begavet borger ikke kan varetage sine interesser, uden at interessevaretagelsen kaldes spekulativ.

Klageren har i øvrigt for Landsskatteretten fremført de samme anbringender som for SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter statsskattelovens § 4, 1. led, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst.

Erstatninger beskattes som udgangspunkt på samme måde som det tab, der erstattes.

Indeholdelsespligten for A-skat fremgår af § 46 i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 af kildeskatteloven.

Det fremgår af § 17, stk. 1, nr. 8 b i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006 af bekendtgørelse om kildeskat, at løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade anses som A-indkomst.

Det lægges til grund at Arbejdsskadestyrelsen efter at have genoptaget klagerens erstatningssag i 2006 tilkendte klageren erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen blev fastsat som en løbende månedlig ydelse med virkning fra december 1999. Det omtvistede beløb på i alt 1.148.852 kr., som klageren primo 2006 fik udbetalt, udgjorde en sammenlægning af de tilkendte månedlige ydelser for perioden december 1999 - februar 2006.

Klageren bad om, men fik ikke Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende allerede forfaldne og betalte ydelser på i alt 1.148.852 kr. omregnet til et kapitalbeløb. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse er ikke indbragt for domstolene, hvorfor Ankestyrelsens afgørelse er endelig.

Allerede derfor udgjorde udbetalingen af 1.148.852 kr. i 2006 ikke, som påstået af klageren, et kapitalbeløb, og Landsskatteretten er enig med SKAT i, at de sammenlagte løbende ydelser er skattepligtige som A-indkomst. Det forhold, at klageren i 2006 betalte topskat, fordi han ikke i 2006 indbetalte på en pensionsordning eller anmodede SKAT om at få de månedlige ydelser tilbageført til de indkomstår, de vedrører, er uden betydning for spørgsmålet om skattepligt. Landskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter