Dato for udgivelse
18 Feb 2013 11:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Mar 2011 10:48
SKM-nummer
SKM2013.130.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, S-3029-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, dokumentfalsk, skattesvig, ejendomsavance, fiktive, fakturaer
Resumé

T havde ved opgørelsen af avancen i forbindelse med selvangivelsen for 2005 ved salg af ejendomme gjort brug af to fiktive fakturaer, der fremtrådte som udstedt af et andet firma og som vedrørende anlægsarbejde på to at T's ejendomme. T havde endvidere overfor SKAT urigtigt oplyst i primo 2008, at fakturaerne var betalt af en tømmerhandel i aktieselskabsform på T's vegne. Han havde derved unddraget for 931.546 kr. i skat.

T forklarede at han ikke selv havde fabrikeret fakturaerne, at han ikke udfærdigede fakturaer i sit firma, ikke var i stand til at udarbejde fakturaer på en computer, ikke havde bedt andre om at lave eller konstruere fakturaerne samt ikke kunne forklare hvorfor der var adskillige forskelle vedrørende typografi m.v. Han var ikke rask i 2005, hvor de to fakturaer er udstedt. Han modtog de to fakturaer med posten, lagde dem i en stak med papirer som senere blev afleveret til revisor til brug for udarbejdelse af årsregnskaber.

T havde betalt de to fakturaer med kontanter.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig af særlig grov karakter samt dokumentfalsk. T blev idømt ubetinget fængselsstraf i 10 måneder samt en tillægsbøde på 931.000 kr. Byretten fandt det godtgjort at fakturaerne var falske og T's forklaring fandtes utroværdig.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men ændrede straffen til 9 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 931.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Skattekontrolloven § 13
Straffeloven § 171

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 9. marts 2011, 14. afdeling, nr. S-3029-10

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Michael Nylander Jensen, besk.)

 Afsagt af landsdommerne

Olaf Tingleff, Charlotte Bliss Elmquist (kst.) og B. 0. Jespersen med domsmænd

...................................

Byrettens dom af 24. september 2010, nr. R5-989/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. juni 2010.

T er tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, samt dokumentfalsk efter straffelovens § 171, ved den 19. november 2007 med indgivelse af selvangivelse med regnskab at have afgivet urigtige oplysninger til brug ved skatteansættelsen for indkomståret 2005 med forsæt til skatteunddragelse, idet han ved opgørelse af avance ved salg af ejendomme gjorde brug af to fiktive fakturaer, der fremtrådte som udstedt af G1 Administration A/S og som vedrørende anlægsarbejde på to af tiltaltes ejendomme for 1.593.750 kr., og idet han primo 2008 til SKAT urigtigt oplyste, at fakturaerne var betalt af G2 Tømmerhandel A/S på tiltaltes vegne, hvorved staten blev unddraget 931.546,88 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt en tillægsbøde på 931.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte, T, har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han har været leder af et beskæftigelsesprojekt i ... kommune i 18 år, hvorefter han nu igen arbejdede som tømrer i egen virksomhed. Han har hovedsagligt siden 2000 købt udlejningsejendomme og opført udlejningsejendomme i eget navn. Han har opført både ...2 og ...3. Han blev syg og solgte hovedparten af ejendommene i 2005, fordi han havde for travlt. Der var ingen ansatte i den private virksomhed. Revisor V.5 lavede årsregnskab på grundlag af de bilag, som han afleverede til revisoren. Han afleverede en stak bilag til revisoren en gang i mellem. Han mener, at han har afleveret alle bilag vedrørende de to omhandlede byggerier.

I årsregnskaberne for 2004 og 2005 er anskaffelsessummen opgjort til forskellige beløb, og han ved ikke, hvorfra forskellen på 1.5 mio. kr. stammer, men det er formentlig de to omhandlede fakturaer. Han husker ikke, om han afleverede de to fakturaer til revisoren, da revisoren skulle lave 2005-regnskabet. Han havde et hukommelsessvigt som følge af hans kræftsygdom. Han fik kemobehandlinger for lymfekræften. Sygdommen tog hårdt på ham. Virksomheden fortsatte, men han havde bare ikke samme styr på tingene, som han havde førhen. Han fik kemobehandlingerne i begyndelsen af perioden, formentlig i 2003 eller 2004. Han var ikke rask i 2005, hvor de to omstridte fakturaer er udstedt.

De to fakturaer er fratrukket i avanceopgørelsen af ejendommen. Han afleverede alle papirer til revisor, og de har ikke talt specielt om de to fakturaer. Han har ikke selv lavet fakturaerne. Han har modtaget fakturaerne fra G1 Administration. Han husker ikke, hvornår han modtog dem. I en lang periode blev papirerne bare smidt i en stak.

Han ved ikke, hvorfor de tilsvarende fakturaer ikke findes hos G1 Administration. Der er ikke andre personer, der har lavet fakturaerne til ham, og han har ikke kendskab til, at der skulle være fusk med de to fakturaer.

Han ved ikke, hvordan de to fakturaer blev betalt. G3 udførte arbejdet med opførelsen af ejendommene. Han havde en mellemregningskonto med G2 Tømmerhandel. Han fik ofte et forhåndstilsagn om kreditforeningslån, som G2 Tømmerhandel kunne hæve på. Han ved ikke, hvorfor de to fakturaer ikke er trukket på mellemregningskontoen.

Han har i sidste ende selv betalt de to fakturaer. Når han betalte fakturaer, hævede han penge i banken eller på mellemregningskontoen ved G2 Tømmerhandel. Han betalte med kontanter og ikke med checks. Han afleverede penge i postkassen ved G3 og G1 Administrations fælleskontor i ...4. Denne fremgangsmåde var aftalt med HL, direktør i G3. Han vil anslå, at han i alt har betalt ca. 1.5 mio. kr. i kontanter i postkassen. Han modtog efterfølgende kvitteringer, men ikke løbende. Han ved ikke, hvem der kvitterede for beløbene. Han fik normalt disse kvitteringer tilsendt med posten. Han smed som oftest disse papirer i stakken. Han ved ikke, hvem der har kvitteret de to omstridte fakturaer. Han har fået disse to kvitterede fakturaer med posten.

Han har ikke haft aftale med V.2 eller V.3 om, hvordan betalingen af fakturaer skulle foregå. Aftalen om at lægge kontanter i postkassen var lavet med HL. Han ved ikke, om nogen af de tre personer har lavet de to omstridte fakturaer. Han har kendt HL gennem mange år, fordi G3 har bygget meget for ham.

Foreholdt udskrift af mellemregningskonto, bilag 30, forklarede tiltalte, at han fulgte de første byggerier meget nøje. Ved de seneste byggerier havde G2 Tømmerhandel blandet nogle byggerier sammen, blandt andet ført køb af grunde over på andre byggeprojekter. Han mistede derfor noget af overblikket over byggerierne.

Foreholdt to betalinger til G3, den 5. januar 2005 og 2. marts 2005, forklarede tiltalte, at det ikke kan passe, at der kun er sket betalinger til G3 via mellemregningskontoen på disse to datoer. Der er betalt for alle byggerierne, blandt andet via forhåndstilsagn om lån, som han gav transport i.

Han har fået udbetalt kontantbeløb fra mellemregningskontoen, bilag 31 og 32, og det kan godt passe, at det er sket med 1.070.000 kr. og 849.142 kr. vedrørende henholdsvis G4 Kro og projekt H1. Projekt H1 er ...3.

Foreholdt oplysninger om hævninger af kontante beløb, bilag 40, fastholdt tiltalte, at der er sket betalinger. Han har fået checks af G1 Administration, som blot er vekslet i banken men ikke indsat på kontoen. Disse checkbetalinger må fremgå af regnskabet for G1 Administration.

Der er ingen dokumentation for det udførte arbejde, fx. timesedler og materialeangivelser, bortset fra udstedelsen af fakturaer. Der har været aftalt en pris for byggeriet, og det har været baseret på tillid.

Når han begyndte et projekt, så interesserede han sig for den samlede pris for ejendommen, købsprisen. Han aftalte med G3, at de skulle være hovedentreprenører for en bestemt købspris. Han fik et forhåndslån fra BRF-Kredit, som var betinget af, at byggeriet blev opført. Han transporterede provenuet fra kreditforeningslånet til G2 Tømmerhandel, som finansierede byggeriet, herunder materialekøb, indtil finansieringen fra kreditforening blev givet.

Han har i 2005 solgt sine udlejningsejendomme til G5 Invest A/S. I 2005 havde han ca. 40 udlejningsejendomme.

G1 Administration er G3s administrationsselskab. Det var dette selskab, som udstedte fakturaer. Disse fakturaer er som oftest betalt via mellemregningskontoen ved G2 Tømmerhandel, men han har også betalt nogle ting kontant. Det er primært G2 Tømmerhandel, som har stået for det administrative. Han foretog ikke løbende efterkontrol af regnskabet vedrørende de enkelte byggerier. Når byggerierne var færdige modtog han opgørelser svarende til bilag 31. Der blev udlignet med andre byggerier, hvorved økonomien for byggerierne blev blandet sammen. Pantebrevet, omtalt i bilag 31, er et pantebrev vedrørende et andet projekt, som de havde glemt at indfri. Det udbetalte beløb til ham, kan være summen af flere mindre udbetalinger. Materialekontoen er vedrørende køb i tømmerhandlen. I begyndelsen

fik han alle fakturaer, men efterhånden fik han dem ikke tilsendt. Undervejs var han mest interesseret i den endelige pris for byggeriet og ikke opgørelserne undervejs. Den samlede favør til G2 Tømmerhandel, 2.399.637,01 kr., blev betalt via kreditforeningslånet.

Vedrørende projekt H1, ...3, ved han ikke, hvordan det skyldige beløb blev betalt, men måske skete det via andre projekter. Han havde ikke overblik over, hvorvidt han har betalt for byggegrunden to gange.

Han har af og til haft diskussioner med GF, direktør i G2 Tømmerhandel, om opgørelserne.

Han ved ikke, hvad posteringerne på mellemregningskontoen dateret 30. september 2005 dækker. Han har altid betalt med check til G2 Tømmerhandel. Han har kun betalt kontant til G1 Administration i ...4.

Foreholdt faktura 772, bilag 11, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har kvitteret på fakturaen. Han fik som oftest tilsendt flere kvitterede fakturaer ad gangen.

Han driver i dag tømrervirksomhed i selskabsform. Han har 3 - 4 ansatte. De laver primært reparationsarbejde.

Han har flere gange været ved SKAT med sit regnskab. Han talte som oftest med V.1. Han har selv afleveret de to fakturaer til SKAT. Han husker ikke, om V.1 har spurgt ham, om de to omhandlede fakturaer var betalt.

V.1 har som vidne forklaret, at han var ansat i SKAT, da denne sag opstod. Han er i dag på pension. Tiltalte havde i nogle år ikke indsendt selvangivelse. Da selvangivelserne blev modtaget, fik tiltalte en del penge tilbage. Tiltalte forklarede, at han ikke havde indgivet selvangivelse, fordi han havde været syg.

I 2004 havde revisor lavet sammenligningstal med 2005. Da selvangivelsen for 2005 kom, var opgørelsen ca. 1,5 mio. kr. mindre end det oplyste i 2004 selvangivelsen. Der var differencer på udgifter på ejendommene. De kaldte bilag ind, og de koncentrerede sig om 3 fakturaer. De bad om dokumentation for betaling af disse fakturaer, herunder hvem der havde skrevet under.

Han undersøgte ved G1 Administration om fakturaerne var betalt.

En af fakturaerne var betalt, men der lå andre fakturaer med tilsvarende numre hos G1 Administration

Selvangivelsen for 2005 kom i november 2007. I november 2007 bad de om at få opgørelser over anskaffelsespriser på ejendommene. Han bad om materiale i første halvdel af 2008. Tiltalte kom og hentede materiale i juni 2008. Tiltalte oplyste ved afhentningen af materialet, at de to omhandlede fakturaer var betalt gennem G2 Tømmerhandel. Han bad tiltalte indsende et notat på dette, men det gjorde tiltalte ikke. Han skrev derfor til G2 Tømmerhandel om dokumentation for betaling. Han modtag svar ved brevet af 19. juni 2008. Efterfølgende forhøjede han skatteansættelsen, fordi det ikke var dokumenteret, at de to fakturaer var betalt. Tiltalte påklagede ham bekendt ikke forhøjelsen.

2003, 2004 og 2005 selvangivelserne bad de om samtidigt, men de kom ind fortløbende. Der er ingen afstemning i regnskabet, fordi det er lavet på bilagene. Anskaffelsespriserne for ejendommene var opgjort i 2004-regnskabet.

Normalt optages en gæld i regnskabet, og det bagvedliggende arbejde er næppe udført i januar 2005. Han ville dog under alle omstændigheder have indkaldt bilagene til regnskabet.

V.2 har som vidne forklaret, at han er økonomichef i G2 Tømmerhandel. Han kender kun tiltalte af navn, og han har aldrig truffet tiltalte.

G3 og G1 Administration var datterselskaber af G5 Invest ApS. G2 Tømmerhandel havde en del samarbejde med selskaberne, og deltog også i noget finansiering. Disse selskaber har ikke i øvrigt forbindelse til G2 Tømmerhandel. Han er bekendt med, at G1 Administration administrerede byggerier opført af G3.

Foreholdt fakturaer, bilag 11, oplyste vidnet, at han først fik kendskab til de to fakturaer via forespørgsel fra SKAT. Han kan se, at der var lavet en aftale om, at G2 Tømmerhandel finansierede en del af byggeriet mod transport af forhåndslån. Der blev oprettet en hovedkonto, hvor der blev lavet underkonti. Mellemregningskontoen er en samlet konto, der viser flere byggerier. Der blev på et tidspunkt indført nyt edb, hvor alle posteringer blev overført. Kontoudtoget i bilag 11 er udskrevet på det gamle edb-system. Disse poster skulle gerne fremgå af bilag 30.

Bilagene godkendes typisk af bygherre og anvises til betaling. Han har ikke kendskab til, om tiltalte har betalt håndværkere og G3 kontant. Han kan kun svare for betalinger, som er sket via G2 Tømmerhandel.

Vedrørende de to fakturaer, så sprang det ham i øjnene, at det var en unaturlig nummerering af fakturaerne. Han lod fakturaerne udsøge i regnskabssystemet og fik to andre fakturaer ud, bilag 34 og 35.

Han var ikke ansat i G2 Tømmerhandel i 2005. Han vil ikke afvise, at der er sket betaling til tiltalte, som det fremgår af bilag 31, selvom det ikke var normalt.

Mellemregningskontoen, bilag 11, viser, at tiltalte har indbetalt penge den 30. september 2005. Der kan være kommet kreditforeningslån hjem, som først er kørt ind over varekontoen. Hvis ikke alle penge var brugt til dækning af denne konto, ville der blive posteret en indbetaling fra kontohaveren på udlægskontoen. Det kan også, dække over en kontant betaling.

Fakturaer, som er betalt over udlægskontoen, stiles normalt til den, som opfører ejendomme. G3 Byg har haft en byggeentreprise og G1 Administration skrev regninger til G3, hvorved der skete finansiering. Det var en sædvanlig fremgangsmåde.

Bilag 31 viser, at provenuet fra kreditforeningslånet, som er kommet hjem, er anvendt til betaling af andre projekter, hvor der har været udestående fordringer. Overskuddet på et projekt kunne, hvis det var aftalt, anvendes til at lukke huller på andre byggeprojekter.

V.3 har som vidne forklaret, at han har været ansat som alt-mulig-mand ved G1 Administration, hvor han udførte opgaver i tegnestue, bestilte materialer, lavede fakturaer etc. Selskabet udlejede maskiner, inventar, biler og bygninger til G3. Selskabet administrerede også nogle af de byggerier, som G3 opførte.

Han ved, at G3 byggede for tiltalte. Byggerierne blev kørt gennem G2 Tømmerhandel, som også agerede bank for G1 Administration og G3 i perioden, idet selskaberne ikke havde bank.

Han ved ikke, hvordan betalinger for ...2 og ...3 er sket, bortset fra at G2 Tømmerhandel styrede betalingerne.

Foreholdt fakturaer i bilag 7, faktura 772 og 801, forklarede vidnet, at de faktiske oplysninger på fakturaerne er rigtige, men han genkender ikke signaturen på fakturaerne. Fakturaer i denne beløbsstørrelse ville være sat til betaling ved G2 Tømmerhandel.

Han genkender ikke umiddelbart de to fakturaer og mener ikke, at han har udstedt fakturaerne. Normalt faktureredes a conto hen ad vejen, eller der skete betaling via G2 Tømmerhandel.

Da tiltalte var syg, blev der i gruppen lavet udlæg for tiltalte eller der skete betaling via G2 Tømmerhandel. Han har ikke kendskab til, at tiltalte skulle have afleveret betaling i kontanter i postkassen ved kontoret i ...4.

I 2005 var de omkring 6 - 7 ansatte på kontoret i G1 Administration. I begyndelsen 2000/2001 lavede han fakturaer, men der blev senere ansat 2 -3 personer, som lavede fakturaer, løn mv.

V.4 har som vidne forklaret, at han var direktør for G3. Selskabet gik konkurs i 2006. Selskabet byggede ejendomme, herunder også ...3, og ...2. Det var V.3, som ordnede det administrative og sendte fakturaer, så han ved ikke, hvordan det er sket. Han går ud fra, at betaling er sket via G2 Tømmerhandel. Han ved ikke, om tiltalte har betalt kontant på kontoret i ...4 vedrørende de to byggerier, i alt ca. 1.5 mio. kr.

Han har ikke set fakturaerne i bilag 7 før. Han ved ikke, om G3 har udført det arbejde, som er beskrevet i faktura 772 og 801. Han kan ikke sige, hvor meget og hvilket arbejde G3 udførte på de to ejendomme.

Han genkender ikke signaturen på de to fakturaer.

V.5 har som vidne forklaret, at han har været revisor for tiltalte, hvor han lavede årsregnskab indtil 2003. Tiltalte blev syg, og han blev senere bedt om at lave regnskaberne for 2003 - 2005. Tiltalte afleverede bilag til brug for udarbejdelse af årsregnskaberne. Bilagene for de enkelte ejendomme sad samlet. Derudover var der bilag fra bank og andre steder.

Han blev rimelig hurtig færdig med årsregnskabet for 2003 og 2004. I årsregnskabet for 2005 var der differencer vedrørende privatforbruget. Tiltalte mente, at der lå en difference i det beløb, som var betalt til G2 Tømmerhandel. Han kunne ikke umiddelbart gennemskue kontoudtogene fra G2 Tømmerhandel og arbejdet hermed ville være meget omfattende. Han talte med tiltalte om, at hvis der manglede fakturaer i den størrelsesorden, så skulle tiltalte tage en snak med G2, hvilket tiltalte ville gøre. Tiltalte kom herefter med de to omhandlede fakturaer, og regnskabet gik herefter op med privatforbruget.

De to fakturaer kom efter, at tiltalte havde en snak med G2 Tømmerhandel. Der var desuden en faktura på 281.000 kr. Regnskabet for 2005 blev afleveret i november 2007, og han mener, at han fik fakturaerne i efteråret 2007.

Han går ud fra, at beløbene i de to fakturaer er betalt via konti hos G2 Tømmerhandel. Han kunne ikke selv finde tilsvarende beløb på kontoudtogene, men der er også mange bevægelser. Han kan derfor ikke sige, om fakturaerne er betalt.

Da han først fik de to fakturaer efter udarbejdelsen af årsregnskabet for 2004, er der en forskel i anskaffelsessummen for ...2 og ...3 for 2004 og 2005.

Han kan se på kontoudtog fra G2 Tømmerhandel, at der er ført penge fra underkonti til hovedkonti, samt at der er overført provenu fra en konto til et andet. Materialet har været delvis forældet og meget omfattende, så det har været en vanskelig opgave med de mange konti og den manglede kassebogføring.

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

De to fakturaer i bilag 7, faktura nr. 772 og 801, fremstår ikke som udstedt af G1 Administration A/S, idet der er tydelige forskelle i opsætningen af fakturaerne i forhold til opsætningen af faktura 691 i samme bilag. Under hensyn til oplysningerne fra G2 Tømmerhandel om, at de oprindelige fakturaer med nummer 772 og 801, bilag 34 og 35, er stilet til G3 ApS, findes det godtgjort, at de i bilag 7 værende fakturaer, som blev anvendt ved opgørelsen af tiltaltes årsregnskab for 2005, er falske.

Revisor V.5 har forklaret, at han først lavede årsregnskabet for 2003 og 2005, men at der efterfølgende i efteråret 2007 var problemer med privatforbruget ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2005, og at tiltalte mente, at der var yderligere betalinger. Han opfordrede tiltalte til at tale med G2 Tømmerhandel, hvorefter han modtog 2 fakturaer, herunder de to falske fakturaer. Revisor udarbejdede herefter årsregnskabet for 2005.

Tiltalte har forklaret, at han modtog de to fakturaer med posten og lagde dem i en stak med papirer, samt at stakken af papir senere blev afleveret til revisor til brug for udarbejdelse af årsregnskaber. Tiltalte har forklaret, at de to fakturaer er betalt med kontanter placeret i postkassen ved fælleskontoret for G3 A/S og G1 Administration ApS. V.3 og V.4 har ikke bekræftet disse kontante betalinger, og betalingerne fremgår heller ikke af kontoudtog eller lignende. V.1 har forklaret, at tiltalte i juni 2008, hvor tiltalte hentede regnskabsmateriale, forklarede, at betaling af de to fakturaer var sket via kontoen i G2 Tømmerhandel. Hverken tiltalte eller vidner har genkendt signaturen på de to falske fakturaer.

På denne baggrund tilsidesættes tiltales forklaring om fremkomsten og betalingen af fakturaerne som utroværdig. Ved at have afleveret de to falske fakturaer til revisor V.5 til brug for årsregnskabet 2005, findes tiltalte skyldig som angivet i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 172, jf. § 171, og § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 931.000 kr.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 931.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

................................

Østre Landsrets dom af 9. marts 2011, 14. afdeling, nr. S-3029-10

Byrettens dom af 24. september 2010 (R5-989/2010) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har anket til skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.4 og V.5, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnerne V.1, V.2 og V.3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han vedrørende regnskabet for 2005 havde en samtale med revisor V.5 om sit privatforbrug. Revisoren bad ham om tage kontakt til G2 Tømmerhandel for at forsøge at få de nødvendige papirer. Tiltalte anmodede derefter HL om dokumentation for de indbetalinger, som han havde foretaget til G1 Administration A/S, og han modtog vel så de omhandlede to fakturaer. Han husker ikke i dag samtalen med HL, men han forestiller sig, at det må være foregået på denne måde. Senere fik revisoren fakturaerne. Tiltalte har ikke selv fabrikeret fakturaerne. Han udfærdigede ikke fakturaer i sit firma. Han var slet ikke i stand til at udarbejde fakturaer på en computer. Han har heller ikke bedt andre om at lave fakturaerne, og der var ikke tale om, at HL skulle have sagt noget til ham om, at han lige ville lave eller konstruere nogle fakturaer. Han kan godt se, at der er adskillige forskelle vedrørende typografi m.v. mellem de fakturaer med nr. 772 og nr. 801, som er hans dokumentation på betalingerne til G1, og andre fakturaer fra G1, herunder nr. 691. Han har ingen forklaring herpå.

Han foretog løbende betalinger til G1, dels ved checks og dels med kontanter. Han havde gennem flere år foretaget betalinger på denne måde. Derved undgik man at skulle i banken, og det var på den måde lettere at fordele beløbene på de enkelte byggerier. Samtlige hævede beløb, der fremgår af den til landsretssagen udarbejdede oversigt, er betalt til G1 mellem den 20. juni 2003 og den 12. november 2004. Det er først efter byretssagen, at han med sin nye forsvarer har gennemgået de mange kontoudskrifter. Det samlede beløb på 1.630.030 kr. vedrører alene de to byggerier på ...2 og ...3. Han har samarbejdet med G3 siden 2000. Tiltalte husker ikke, hvilke andre byggeprojekter de måtte have haft sammen i perioden fra 2003 til starten af 2005. Normalt betalte han G1 kortere tid efter, at han fra sin konto i F1-bank havde hævet de beløb, der fremgår af oversigten. Dette skete som regel lige efter, at der var indsat større beløb på hans konto. Han kunne jo ikke betale, før der var penge på kontoen. Han modtog ikke konkrete opkrævninger på de beløb, han betalte til G1. Den 20. juni 2003 hævede han fra sin konto henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. ved to checks, som han efterfølgende afleverede til G1. Han brugte formentlig to checks, fordi der var tale om to konti og betalinger angående to forskellige byggeprojekter. Beløbenes størrelse afhang af, hvor stor gælden var vedrørende på de enkelte byggerier. Selvom han ikke havde fuldstændig styr på tingene, havde han en fornemmelse heraf. Han kan godt se, at han tilsyneladende først erhvervede den ene af de to ejendomme i 2004.

Han kan ikke nærmere begrunde, at han den 25. august 2003 hævede tre checks, der alle var på 50.000 kr.

Han kom på kontoret i ...4 ca. en gang om måneden. Han lagde normalt pengene i postkassen, fordi han kom efter arbejdstid, og kontoret derfor var lukket. Det skete dog også, at kontoret var åbent. I så fald afleverede han pengene på kontoret i en konvolut. Han modtog ingen kvitteringer. Når han afleverede pengene i postkassen, vedlagde han en lille lap papir med sit navn. Betalingen skete på denne måde efter aftale med HL. Fremgangsmåden havde ikke tidligere givet anledning til problemer. Han fik jo heller ikke tilbuddene fra HL skriftligt. Deres samarbejde var baseret på tillid.

Han kan godt have sagt til SKAT, at fakturaerne var betalt via G2. Meget gik jo gennem G2. Betalte han til G2, så skete det med checks. Han ved ikke, hvorfor han ikke sagde til SKAT, at han havde lagt kontanter i postkassen hos G1.

Vidnet V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at han og tiltalte har arbejdet sammen i mange år. Han husker ikke, at de skulle have indgået en aftale om, at tiltalte kunne foretage betalinger til G1 Administration A/S ved at aflevere kontanter eller checks i postkassen ved kontoret i ...4. Han ved, at tiltalte flere gange er mødt op på kontoret med kage til de ansatte, men er ikke bekendt med, om tiltalte i den forbindelse afleverede kontantbeløb. Han var ikke involveret i opgørelsen af tiltaltes engagement med G3 eller med tiltaltes indbetalinger. Såfremt tiltalte var mødt op på kontoret for at betale kontant, skulle tiltalte ikke aflevere beløbet til ham personligt. Beløbet skulle i stedet afleveres til bogholderiet, der blev varetaget af V.3 og NH.

Han husker ikke, at tiltalte i 2007 skulle have efterspurgt kvitteringer for betaling for udført arbejde. Han ved ikke, hvorledes de omhandlede to fakturaer er fremkommet. Han har intet kendskab til dem. Han kan ikke genkende signaturen på fakturaerne.

Vidnet revisor V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han vedrørende tiltaltes årsregnskaber for perioden 2003 - 2005 ikke opgjorde tiltaltes privatforbrug direkte, da der ikke var foretaget en løbende bogføring af tiltaltes udgifter. Han foretog i stedet en beregning heraf. Han opgjorde i første omgang tiltaltes privatforbrug for 2005 til ca. 1,5 mio. kr., hvilket var langt højere end normalt. Han drøftede dette med tiltalte i sommeren 2007. Tiltalte sagde hertil, at der formentlig var nogle udgifter, der ikke var medregnet, og at han ville rette henvendelse til G2 Tømmerhandel herom. Da vidnet efterfølgende modtog fakturaerne fra G1 Administration A/S, beregnede han på ny tiltaltes privatforbrug for indkomståret 2005, som nu var i samme størrelsesorden, som det plejede.

Vidnet forstod det således, at det var G2, der havde givet tiltalte de to fakturaer. Der var vistnok en vis sammenblanding af økonomien hos G2 og G3. Vidnet gik ud fra, at G2 havde betalt fakturaerne. Tiltalte sagde imidlertid ikke direkte til ham, at det forholdt sig på den måde. Det var det normale, at G2 betalte udgifter for tiltalte via mellemregningskontoen. Oplysningen om datoen for tiltaltes erhvervelse af ...2, som han har anført i tiltaltes årsregnskab, fremgår af skødet.

Personlige forhold

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. I undersøgelsen af 1. marts 2011 er blandt andet anført, at tiltalte

"...

oplyser om sin økonomi, at han som selvstændig erhvervsdrivende har haft svingende indtægt, men han hæver dog en fast månedsløn ... T oplyser om et godt helbred med de gener, der er en følge af behandlingen for lymfekræft, som er afsluttet for ca. 1 år siden

..."

Tiltaltes læge har til undersøgelsen oplyst, at tiltaltes

"...

medicinske lidelser gør, at han ikke skal udsættes for hård fysisk belastning, men sagtens kan fungere i normale omgivelser

..."

Kommunen har som kompensation for tiltaltes handicap bevilget tilskud til ansættelse af en personlig assistent max. 20 timer om ugen. Vedkommende assisterer ved arbejde på tag, ved brug af stige og tunge løft. Det konkluderes, at tiltalte skønnes egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Det tiltrædes herunder, at forholdet tillige er henført under straffelovens § 289. Der er herved blandt andet henset til størrelsen af det unddragne beløb.

Uanset, at der tillige er sket domfældelse for dokumentfalsk, findes straffen passende at burde fastsættes til fængsel i 9 måneder samt en tillægsbøde som bestemt af byretten.

Det tidsrum der er gået siden forholdet blev begået samt tiltaltes personlige forhold findes ikke at være sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes dog således, at straffen ændres til fængsel i 9 måneder samt en tillægsbøde på 931.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.