Dato for udgivelse
18 Feb 2013 11:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
10 May 2012 11:18
SKM-nummer
SKM2013.131.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, S-1913-11
Dokument type
Dom
Emneord
Momsunddragelse, dokumentfalsk, registrering, faktura, fængsel, tillægsbøde
Resumé

T var tiltalt for at have angivet momstilsvaret for lavt samt for i en anden virksomhed at have angivet et negativt momstilsvar desuagtet at momstilsvaret var 0 kr. T havde lavet dokumentfalsk og fratrak fakturaer, som var fratrukket i en tidligere periode.

T forklarede, at han mente, at de regnskaber der var udarbejdet af revisor var forkerte, og T korrigerede derfor angivelserne udarbejdet af revisor.

Byretten fandt, vedrørende forholdet med det for lavt angivet momstilsvar ikke, at anklagemyndigheden havde ført et til domfældelse i en straffesag tilstrækkeligt bevis, hvorfor T blev frifundet for dette forhold.

Vedrørende forholdet, hvor T havde angivet et negativt tilsvar desuagtet at momstilsvaret var 0 fandt retten T skyldig.

Byretten fandt også T skyldig i dokumentfalsk og T blev idømt 3 måneders fængsel og en tillægsbøde på 219.000 kr.

Landsretten fandt T skyldig i forholdet med det for lavt angivne momstilsvar, dog kunne det ikke udelukkes, at revisors tal var fejlbehæftede, og Landsretten nedsatte skønsmæssigt det unddragne beløb fra 490.411 kr. til 400.000 kr.

Vedrørende de øvrige forhold stadfæstede Landsretten dommen afsagt af Byretten.

Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 4 måneder og en tillægsbøde på 600.000 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81
Straffeloven § 171

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af 10. maj 2012, 15. afdeling nr. S-1913-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Steen Bech, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bitsch, Tine Vuust og B. Vollmond med domsmænd

...................................

Byrettens dom af 10. juni 2011, SS-2-26499/2009

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 10. november 2009. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 3. marts 2011 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 24. maj 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1, lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003,

ved som daglig leder af H1 Vinhandel, med forsæt til at unddrage staten afgift for afgiftsperioderne 1. kvartal 2005 til og med 2. kvartal 2006, at have afgivet urigtige oplysninger, idet han angav momstilsvaret for H1 Vinhandel for lavt med kr. 490.411,-, hvorved staten blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

2.

momsloven § 81 stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1,

ved for månederne juni og juli 2007 som reelt ansvarlig for virksomheden H2  v/ PD med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et negativt momstilsvar på 219.845 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 0 kr.

3.

straffelovens § 171, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1,

ved den 18. september 2007 over for SKAT at have gjort brug af 2 falske fakturaer, der fremstod som udstedt af G1 vin, på salg af vin til H2, idet han fra H2, fremsendte fakturaerne til SKAT som dokumentation for et allerede angivet momsfradrag på i alt 219.845 kr.

4.

straffelovens § 171

ved den 9. marts 2009 for at skuffe i retsforhold at have fremsendt en ansøgning om registrering af virksomheden H1 Vinhandel ApS, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der falskeligt var påført en revisorerklæring af 1. februar 2009 fra revisor V.1.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf, herunder tillægsbøder på henholdsvis 490.000 kr. og 219.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne revisor V.1, V.2, V.3, V.4 og V.5.

Følgende forklaringer blev afgivet under hovedforhandlingen den 10. marts 2011:

"...

Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede vedrørende forhold 1, at tiltaltes kone drev virksomheden, som omtalt i dette forhold. Tiltalte var beskæftiget med at ekspedere i forretningen. Tiltalte og tiltaltes kone udarbejdede i fællesskab regnskabet i relation til momsafregning. De havde også en revisor til at hjælpe sig med det. Det var tiltalte, der sendte opgørelserne vedrørende moms til SKAT.

Tiltalte er foreholdt sagens forhold 1 bilag 7. Tiltalte forklarede, at forretningen startede i 2003. Ved siden af forretningen til begge sider lå sportsforretninger. I 2005 købte de en af disse forretninger, der lå ved siden af og foretog herefter en gennemgående renovering af forretningen i 2005. Moderniseringen kostede ca. 1 million. De havde mange udgifter. Tiltalte har været i kontakt med V.2 fra SKAT. Han og tiltalte taler ikke helt samme sprog og har derved svært ved at tale sammen. Tiltaltes revisor er V.1. Hun lavede momsregnskaber til dem og det var dem, der så indberettede til SKAT. På et tidspunkt fandt tiltalte og hans kone ud af, at de regnskaber, som deres revisor havde udarbejdet, var forkerte. Det beroede blandt andet på, at regnskabet vedrørende Danske Spil var opgjort forkert, fordi opgørelsen vedrørende virksomhedens omsætning var opgjort således, at man havde indført nettoomsætningen på Danske Spil og på aviser, som for begges vedkommende ikke var momsbelagte i modsætning til, at man havde indført bruttoomsætningen med Danske Spil og herefter fratrukket præmier, som var udbetalt i forretningen. De har en omsætning på 1,5 million vedrørende Danske Spil. Tiltalte korrigerede herefter tallene, som han havde modtaget fra revisor på baggrund af det ovenfor anførte. Det var revisor, der foretog bogføringen. Revisor lavede derefter et udkast til momsafregning. Tiltalte var uenig med denne afregning og indberetningen blev derefter korrigeret i overensstemmelse med det, tiltalte mente var rigtigt. Der kunne være en stor difference på Danske Spil og Bladkompagniet. Han tog kontakt til revisor, der ikke ønskede at korrigere sine tal. Han korrigerede tallene helt tilbage fra 2003 og 2004, fordi han fandt ud af, at der vedrørende disse to år var foretaget samme fejl af revisor. SKAT har modtaget alle bogføringsbilagene fra ham. Tiltalte huskede ikke præcist, hvornår han havde sendt bilagene, måske var det i 2007.

Virksomheden gik konkurs den 23. marts 2009. Kurator i boet er en advokat fra Lett Advokaterne. De bilag, der ikke var sendt til SKAT, tog kurator i bevaring. Han bekræftede, at han havde foretaget en korrektion i momsindberetning for 2. kvartal 2006, fordi den var forkert. Han huskede ikke, hvorfor den var forkert. Han havde opfordret anklagemyndigheden og SKAT til at tage kontakt til kurator mange gange, med henblik på eventuelt at få de bilag, der måtte være relevante for momsregnskabet, ligesom han var af den opfattelse, at kurator måtte være i besiddelse af den kvittering, som tiltalte havde fået fra den taxachauffør, der havde fået en kvittering i SKAT for at have afleveret de bilag, som SKAT havde bedt om at få sendt ud. Bilagene var sendt ud til SKAT i en taxa og denne taxachauffør havde hos SKAT fået en kvittering for at have afleveret bilagene, og denne kvittering havde tiltalte efterfølgende modtaget. Tiltalte er af den opfattelse, at denne kvittering måske ligger i kurators bilag. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2 og 3, at han ikke kendte virksomheden. Han huskede ikke, om han havde sendt de fakturaer, der var omhandlet i anklageskriftets forhold 3.

Tiltalte er foreholdt forhold 2 bilag 1-8. Tiltalte kendte ikke bilaget.

Vidnet V.1 har forklaret, at vidnet var revisor for H1Vinhandel for 2004 og til ca. sidste kvartal i 2007. Hun førte kasserapporten og foretog bogføring efter en kassekladde og bogføringsbilag, som hun modtog fra tiltalte. På baggrund heraf lavede hun momsregnskab. Hun havde alene kontakt til tiltalte i forbindelse med, at hun udførte dette arbejde. Hun havde ikke oplevet, at PD var i forretningen. Det var tiltalte, der afleverede bilagene til hende, og hun afleverede bilagene til tiltalte.

Vidnet er forevist forhold 1 bilag 13. Vidnet bekræftede, at det var den opstilling, hun havde lavet. Det var PD, der stod for det cvr. nummer, men det var T, der havde den daglige ledelse. Det var T selv, der skulle foretage indberetning af moms til SKAT. Vidnet havde ikke haft diskussioner med tiltalte om opgørelsen. Det var alene i det år, hvor der foregik ombygning af forretningen, at der havde været et negativt momstilsvar. Hun havde lavet opstillingerne efter bedste evne. Nogle gange havde tiltalte afleveret kassekladder og bogføringsbilag meget sent, og derfor måtte hun nogle gange tage nætterne til hjælp, for at nå at lave momsopstillingen, men der havde ikke været diskussioner mellem tiltalte og vidnet om opgørelsen, ej heller vedrørende Danske Spil, som ikke er momspligtig. Hun bekræftede, at hun havde lavet opstillingen i forhold 1 bilag 13 side 2, 6, 11, 16, 21 og 26. Tipsmidlerne og omsætningen vedrørende Bladkompagniet er taget ud af omsætningstallene og har ikke indflydelse på momstilsvaret, fordi de to poster ikke er momspligtige.

Samarbejdet ophørte i 2007 med tiltalte. Grunden til, at det ophørte var, at hun simpelthen ikke modtog mere materiale fra tiltalte. Virksomheden H2 kendte hun ikke noget til. I 2009 fik hun igennem omveje at vide, at det ikke gik så godt for virksomheden mere. Vidnet mente ikke, at hun havde sendt materiale til SKAT.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det materiale hun fik af tiltalte var en mappe med bilag herunder kassekladder. Vidnet ved ikke hvor, materialet er i dag. I de mapper, hun modtog fra tiltalte, sad der kassekladder og bilag til bogføring for tre måneder ad gangen. Vidnet pillede kassekladderne ud af mapperne. Hun beholdt kassekladderne. Vidnet vil dog ikke bestride, at hun kan have afleveret bilagene til SKAT.

På forespørgsel bekræftede vidnet, at i det omfang tallene, der danner grundlag for momsberegningen skal verificeres, skal man have bilagene frem, ellers kan man ikke få tallene verificeret.

Vidnet V.2 forklarede, at han er ansat i SKAT. Han er forevist sagens forhold 1 bilag 4 og har forklaret, at han har beregnet momsen, idet han opdagede, at SKAT igennem en periode havde fået negative momsangivelser.

Vedrørende sagens forhold 1 bilag 7 forklarede han, at vidnet kontaktede i juli 2006 virksomheden telefonisk, fordi der var flere negative momsafregninger. Han ringede til virksomheden og talte med en mand, der præsenterede sig som T. T forklarede, at butikken var ved at blive renoveret og derfor var der negativ moms. Vidnet forlangte at se bilagene for denne ombygning og T sagde, at han ville sende bilagene til ham. Senere ringede T og sagde, at der var en fejl i opgørelsen for 2. kvartal 2006 og sendte derefter en korrektion til momstilsvarsopgørelsen. Vidnet fastholdt imidlertid over for T, at han ville se bilagene og regnskabet for de investeringer, der var foretaget i virksomheden. T havde i telefonen sagt, at det drejede sig om en renovering til mellem 600.000 og 700.000, hvilket ikke efter vidnets opfattelse var tilstrækkeligt til at give et momstilsvar af den størrelse, som han havde modtaget fra virksomheden. T havde i telefonen sagt til vidnet, at han fik tallene fra sin revisor. Tiltalte sendte en ny opgørelse, således at tallene fra 2. kvartal 2006 blev korrigeret til, at der nu ikke var et momstilsvar på 133.000, men at der nu var et negativt momstilsvar på 20.000. Vidnet fastholdt, at han gerne ville se det tilgrundliggende materiale og han ville gerne se bilagene halvandet år tilbage. Vidnet modtog ikke noget materiale og rykkede efter det flere gange. Vidnet skrev også til ejeren af butikken på dennes privatadresse uden resultat. Tiltalte havde sagt til vidnet, at han havde sendt alt materialet til SKAT gennem sin revisor, og at det angiveligt skulle dreje sig om 4.000 bilag, der var sendt med taxa. Tiltalte havde også oplyst, at han havde en kvittering fra en person i SKAT, der havde kvitteret overfor taxachaufføren. Vidnet fik aldrig kopi af kvitteringen for modtagelsen, selv om han bad om at få den. Han efterlyste hvilken person i SKAT, der kunne have givet en sådan kvittering, men hans eftersøgning internt i huset havde ikke givet noget resultat. Han konkluderede derefter, at SKAT ikke havde modtaget bilagene. I januar 2002 [2007.red.SKAT] tog vidnet ud til butikken. Her talte han med tiltalte, der oplyste, at det var revisor, der havde sendt bilagene til SKAT. Vidnet kontaktede revisor, der oplyste, at alle bilagene var sendt retur til tiltalte. Vidnet fik momstal og bogføringssaldi fra det materiale, der er fremlagt under sagen som forhold 1 bilag 13. Det modtog han fra revisoren. Fejlen, der angiveligt skulle have været i 2. kvartal 2006, forklarede tiltalte aldrig og vidnet spurgte tiltalte, hvorfor han ikke havde fulgt den opstilling revisor havde angivet.

Tallet i anklageskriftet er differencen mellem revisors tal og de beløb, som er udbetalt af SKAT på grund af den negative angivne moms. Vidnet har lavet denne udregning baseret på sit eget skøn, idet han har anset revisors tal for at være rigtige. Vidnet forklarede yderligere, at han modtog kassekladder fra to kvartaler vedrørende virksomheden. Vidnet ved ikke, hvor disse kassekladder kom fra. Vidnet huskede ikke, om der var mere end to kassekladder og vidnet huskede ikke fra hvilke to kvartaler, han havde modtaget kassekladder.

Vidnet sidder ikke med bobehandling som arbejdsområde i SKAT og derfor vidste han ikke før i dag, at virksomheden var gået konkurs. Sagen var færdigbehandlet for vidnets vedkommende og derfor havde han afsluttet sagsbehandlingen. Han kan ikke blande sig i det område inden for SKAT, der har med bobehandling at gøre, og derfor har han ikke kontaktet kurator. Vidnet ved ikke hvor kvitteringen for de afleverede bilag eventuelt ligger. Vidnet har skønsmæssigt sat den unddragne moms til at være 490.000 i forhold 1. Han har gjort det på grundlag af de investeringer, der er foretaget og sammenlignet disse tal med købs- og salgsmoms. Han har ikke foretaget stikprøver, fordi der ikke var bilag. Såfremt man skal dokumentere tallet i forhold 1, er det nødvendigt, at man får de tilgrundliggende bilag. Han havde set på de to kassekladder, han havde modtaget og havde konkluderet for sig selv, at det materiale, han havde modtaget fra tiltalte, ikke var fyldestgørende.

Vidnet forklarede i relation til sagens forhold 2 og 3, at det var en kollega, der så på momstilsvaret vedrørende virksomheden H2. Der var negativ momsangivelse. Vidnet fik det forelagt af kollegaen og han så på adressen og på navnet på den person, der tegnede virksomheden, og han syntes, at der var personsammenfald med den virksomhed, der blev drevet som H1 Vinhandel. Vidnet anbefalede herefter kollegaen i SKAT, at man forlangte dokumentation for køb af varer.

I relation til sagens forhold 2, bilag 1-6 forklarede han, at der alene var foretaget køb, uden at der var foretaget salg. Kollegaen kontaktede herefter T, der ville sende en mail med dokumentation for køb.

Vidnet er forevist sagens bilag 1-8 med bilag. Bilagene, der er fakturaer, fik de mistanke om ikke var de rigtige. Vidnets kollega sendte herefter en mail til G1 vin, der oplyste, at det ikke var fakturaer, der stammede fra deres virksomhed.

Vidnet er forevist sagens bilag 1-7. Vidnet ved ikke, om denne virksomhed er aktiv. SKAT opfattede fakturaerne som falske.

På forespørgsel af forsvareren bekræftede vidnet, at det var samme navn, efternavn og ca. samme adresse. Vidnet havde ikke tjekket cpr. nummeret, om det var det samme.

Vidnet V.3 forklarede, at han er økonomidirektør i G1 vin. De havde H1 som kunde og samarbejdede i en årrække. Samarbejdet sluttede de med H1 Vinhandel i efteråret 2007.

Vidnet er forevist bilagene i 1-8 forhold 2-3. Vidnet kendte ikke til disse fakturaer. De var ikke udstedt af G1 vin. Vidnet kendte ikke noget til virksomheden H1 Vinhandel eller H2. De havde som kunder oprindelig H1Vinhandel.

..."

Følgende forklaringer er afgivet under hovedforhandlingen den 10. juni 2011:

"...

Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede til sagens forhold 4, idet anklageren foreholdt ham forhold III, bilag 1-3. Tiltalte forklarede, at han havde udfyldt skemaet. Han bekræftede, at han havde sat sin underskrift på skemaet. Han bekræftede, at der stod, at han hed NT, uanset at han tilbage til den 19. maj 2006 havde taget navneforandring til sit nuværende navn. Vedrørende den revisorerklæring, der er hæftet på skemaet, forklarede tiltalte, at han ikke havde set den før, end han var til afhøring hos politiet. Underskrifterne på skemaet, der er indberettet elektronisk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er indsat som en vedhæftet fil. Grunden til, at han registrerede virksomheden på denne måde var, at virksomheden skulle laves om til et ApS.

Vidnet V.5 forklarede til forhold 2 og 3, bilag 1-12, der er et telefonnotat, at det var hende, der havde skrevet notatet. Det var hende, der påbegyndte kontrollen af den negative momsangivelse. Der kom en negativ momsangivelse, og vidnet bad om, at den, der stod bag virksomheden, skulle dokumentere de pågældende tal. Vidnet gik i gang med kontrollen, idet de krydstjekkede. Derfor ringede hun til indehaveren af virksomheden, der var en mand, hvis navn hun ikke kan huske. Vidnet bad ham om at sende hende dokumentation. Hun modtog herefter sagens bilag 1-8, mail af 18. september 2007, hvortil der var vedhæftet to fakturaer. Vidnet gik i gang med at krydstjekke disse fakturaer, idet vidnet ringede til G1 vin og talte med direktøren, der oplyste, at det ikke var deres fakturaer. De havde aldrig solgt så meget til den pågældende kunde, som fakturaerne angav. Vidnet henvendte sig herefter til sin kollega, V.2 og oplyste, at hun troede, at der var noget galt.

Anklageren dokumenterede sagens bilag 1-11, mail af 20. september 2007. Mailen kom uopfordret, idet vidnet på daværende tidspunkt ikke havde stillet spørgsmålstegn overfor indehaveren i relation til de vedhæftede fakturaer. Der havde ikke været kontakt mellem vidnet og indehaveren af virksomheden mellem den første mail og denne mail. Efterfølgende meddelte vidnet indehaverens mand, at de stoppede udbetalingen. Vidnet huskede ikke den pågældendes reaktion på dette. Herefter overtog V.2 sagen i SKAT.

Vidnet V.4 forklarede til forhold 2 og 3, idet han blev foreholdt sagens bilag 1-13, der er en underretning af 2. oktober 2007 om kontrolbesøg, at det var ham, der på SKATs vegne havde lavet underretning. Han modtog henvendelse fra en kollega om, at der skulle foretages et kontrolbesøg. Han modtog de to fakturaer. De var på kontrolbesøg den 16. oktober 2007, hvor de traf T og ikke andre end ham i forretningen. Tiltalte tilkendegav, at han ikke kendte noget til et selskab, der hedder H2, men alene til selskabet H1. Vidnet oplyste, at begge selskaber var registreret på den samme adresse. Vidnet kiggede sig omkring i forretningen og kunne konstatere, at der lå korrespondance til H2. Tiltalte havde oplyst, at han havde forsøgt at afmelde H2 overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men det var ikke lykkedes. Vidnet tilkaldte herefter en tekniker, der spejlkopierede virksomhedens harddisk. Vidnet forklarede, at sagens bilag 1-3, ansvarsredegørelse, ikke er udarbejdet af ham. På virksomhedens harddisk blev der ledt efter de to fakturaer via de mailadresser og de to filer, der var vedhæftet den pågældende mailadresse. De to fakturaer findes ikke mere på harddisken, men man kan se på numrene, at de har været på harddisken men er forsøgt fuldstændig slettet. Den mailadresse, der er fundet på harddisken, er også angivet i sagens bilag 1-3, side 3, samme mailadresse. Vidnet sendte forslag til afgørelse til virksomheden, og der blev ikke reageret inden de 14 dage.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kan bekræfte, at fakturaerne ikke ligger på pc´en, men at det er vidnets opfattelse, at de har været der på baggrund af de numre, man har registreret på harddisken.

Vidnet V.1 forklarede til forhold 1, bilag 26-1, at det er en årsrapport, som hun har udarbejdet. I årsrapporten er der ikke en revisionspåtegning eller en påtegning i øvrigt fra revisor. Anklageren oplyste, at man havde udeladt denne side. Det er vidnet, der har udarbejdet årsrapporten. Hun har lavet regnskabet på grundlag af bilag, som hun har modtaget fra tiltalte. I relation til bilag 26-1, side 6, forklarede hun, at det var hende, der med håndskrift havde påført "m/moms". Danske Spil & Aviser er ikke momsbelagt. Man kan se årets resultat på bilagets side 3.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet i relation til bilagets side 6, at Danske Spil er angivet med nul, fordi der ikke var bilag, hvoraf det fremgik, at der havde været varesalg. Vidnet bekræftede, at der de andre år havde været omsætning på denne post. Hun lavede omsætningstallene på grundlag af de kassekladder med bilag, som hun modtog fra tiltalte. Som følge af, at hun ikke modtog bilag vedrørende Danske Spil, kunne det muligvis være sådan, at omsætningen på Danske Spil kunne stå under varesalget, hvis tiltalte har medtaget det i sin kasserapport under varesalg. Derved kan varesalg være angivet for højt. Baggrunden for, at hun ikke har medtaget posten Danske Spil under varesalg, er, at alt hvad der ikke var bilag på, kaldte hun varesalg. Måske har hun også medtaget nettoomsætningen for Danske Spil under denne post. Hvis der havde været omsætning på Danske Spil, og dette er anført under varesalg, er varesalget forkert opgivet. Varesalget er opgjort på grundlag af kassekladder med tilhørende kasseboner og bilag m.v. Varekøbet er opgjort på grundlag af fakturaer fra leverandører, f.eks. vinkøb m.v. Hun erindrer, at virksomheden en gang om året modtog en opgørelse fra Danske Spil, på grundlag af hvilken hun udarbejdede årsrapporten. Hun troede ikke, at hun for det pågældende år havde modtaget den årlige opgørelse fra Danske Spil, hvilket er årsagen til, at der ikke er angivet varekøb vedrørende Danske Spil.

Adspurgt af forsvareren forklarede hun i relation til posten 1321 under specifikationer, at denne post mangler under vareforbrug. Det gør den, fordi opgørelsen ikke var der på det tidspunkt, hvor hun udfærdigede årsrapporten. Hun bekræftede, at tiltalte under posten 1327 det pågældende år havde oparbejdet et meget stort varelager. Vidnet bekræftede, at det af bilaget ikke fremgår, at hun har lavet en påtegning på årsrapporten.

Anklageren oplyste, at denne side er udeladt af bilaget.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke havde nævnt den manglende opgørelse af Danske Spil i sin påtegning. Hun forklarede årsagen til, at hun ikke har kunnet opgøre Danske Spil var, at tiltalte afleverede bilagene dagen før, erklæringen skulle afgives. Vidnet forklarede, at hvis hun skal kunne forklare præcist, hvad omsætningstallene har været, bliver hun nødt til at se årsopgørelsen fra Danske Spil vedrørende tiltaltes virksomhed for 2006. Vidnet oplyste, at det ikke har nogen betydning for momsen, men fordi hun ikke tror, at omsætningen for Danske Spil indgår i varesalg, men hun kan ikke lægge hovedet på blokken for det.

Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 30, side 5. Vidnet bekræftede, at det var i det kvartal, der blev bygget om i tiltaltes virksomhed, hvorfor momstilsvaret var negativt.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 30, side 4, og vidnet oplyste spontant, at momsen er negativ hele tiden. De tal, vidnet har opgjort i sin opgørelse over moms, giver kun [negativ,red.SKAT] moms for to perioder. Vidnet reagerer ikke på, at der er negativ moms, når det alene er for 1-1½ år, når der kan være tale om investeringer, både vedrørende renovering af forretning og vedrørende opbygning af et varelager, men såfremt der i 3-4 år bliver ved med at være negativ angivelse af tilsvaret, begynder hun at reagere. Fra 3. kvartal 2007 modtog hun ikke flere bilag fra tiltalte, hvorfor kundeforholdet af sig selv ophørte.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, bilag 1-3, registrering af ApS, at i bilaget, der er i side 3 i bilaget, er hendes navn stavet forkert, og hun er registreret revisor og ikke statsautoriseret revisor. Hun har ikke udfærdiget bilaget. I forbindelse af registrering af et ApS skal man alene i forbindelse med registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opgive navnet på en revisor. Vidnet har aldrig skrevet under på det pågældende bilag. Det er kunden, der oplyser overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at NN skal være revisor for selskabet. Vidnet har ikke været med i anmeldelsen, fordi hun ikke har foretaget anmeldelser af selskaber de sidste 3-4 år. Vidnet ved ikke, om man i forbindelse med registrering af en virksomhed skal medsende en egentlig revisorerklæring.

Tiltalte forklarede supplerende til forhold 1 i relation til sagens bilag 26-1, årsrapport, side 3 og side 6, at kassekladden, på grundlag af hvilken revisoren har udarbejdet årsrapporten, består af en kassestrimmel med omsætning af vin, tobak, Danske Spil, udbetalinger på Danske Spil. På denne kassestrimmel angives der øverst en totalomsætning samt bilag, herunder beløb fra Danske Spil, der er et nettobeløb. Han henviste til det opgjorte eksempel, som han har udleveret et papir på.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag lever af kontanthjælp og bor hos sin mor.

Tiltalte er tidligere straffet, senest

Ved

Byrettens dom af 3. december 2009. For overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, § 171, jf. § 172, stk. 1, § 131 stk. 1, § 119, stk. 1 og § 279, jf. § 21 med fængsel i 4 måneder, betinget af 2 års prøvetid samt 80 timers samfundstjeneste. Samfundstjenesten er udført.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Efter vidnet revisor V.1s forklaring lægges det til grund, at hun ikke vil udelukke, at hun i årsrapporten for 2006, der har sammenligningstal fra 2005, har medtaget omsætningen i Danske Spil under Varesalg m/moms. Vidnet har forklaret, at det er nødvendigt, at få bilagene til årsrapporten frem, for at kunne regne de rigtige tal ud vedrørende momstilsvaret. Det fremgår af sagens bilag 24, at der hos SKAT er kvitteret for modtagelsen af "regnskab for 2005 & 2006 ca. 20000 bilag". Ingen af disse bilag er fremlagt under denne sag. SKAT har udregnet det unddragne beløb på grundlag af revisors momsregnskab og årsrapport, der muligt er fejlbehæftede. Henset hertil finder retten ikke, at anklagemyndigheden har ført et til domfældelse i en straffesag tilstrækkeligt bevis, hvorfor tiltalte frifindes.

forhold 2 og 3

Efter de afgivne vidneforklaringer, herunder SKATs medarbejderes forklaringer, om hvem de hele tiden havde fået kontakt til i relation til H2, lægger retten til grund, at tiltalte har været daglig leder og ansvarlig for virksomheden. Ved vidnet V.3s forklaring findes det godtgjort, at fakturaerne er falske. Ved anklagemyndighedens dokumentation af mails, bilag 1-8 og 1-11, samt henset til, at der på virksomhedens pc er fundet rester af disse filer og de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i begge forhold.

forhold 4

Vidnet V.1 har forklaret, at hun ikke er statsautoriseret revisor og at hendes navn ikke staves som angivet i sagens bilag 1-3, side 3. Hun har ikke udfærdiget erklæringen. Tiltalte har forklaret, at han foretog registreringen af H1 elektronisk til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen. Uanset tiltalte har forklaret, at han intet kender til bilaget til registreringen, finder retten det godtgjort, at tiltalte har overtrådt straffeloven, som beskrevet i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 171 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1, lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der foreligger en § 89-situation og at tiltalte er straffet tidligere for ligeartet kriminalitet.

Retten finder på grund af tiltaltes forstraffe ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 219.000 kr., subsidiært fængsel i 30 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en tillægsstraf af fængsel i 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 219.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 23.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Steen Bech. Advokat Steen Bech tilkendes yderligere 23.000 + moms i salær. Dette beløb udredes endeligt af statskassen. Et tidligere udlagt salær på 1.550 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Anja Cordes, udredes endeligt af statskassen.

..............................

Østre Landsrets dom af 10. maj 2012, 15. afdeling nr. S-1913-11

Byrettens dom af 10. juni 2011 (SS 2-26499/2009) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse.

Supplerende forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og af vidnerne V.2, V.1 og V.4.

Der er endvidere afgivet forklaring af V.6.

De i byretten af vidnerne V.3 og V.5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret bl.a., at han arbejdede i H1 Vinhandel med ekspedition og bestilling af varer. Hver tredje måned sendte han kasserapporterne til revisor sammen med bonerne fra spilmaskinen, de løbende opgørelser fra Danske Spil og fakturaerne. Kasserapporterne angav dagens samlede omsætning inklusiv omsætningen på spil. Af kasserapportens tekst fremgik, hvad der var spil mv. Han specificerede ikke over for revisor, om der var tale om omsætning med eller uden moms. Han fik moms-og afgiftsopgørelser af revisoren, men han brugte dem ikke til noget, for der var alvorlige fejl i opgørelsen af såvel salgs- som købsmoms. Han tog i stedet den totale omsætning for kvartalet og fratrak heri den samlede omsætning for kvartalet i henhold til de ugentlige opgørelser fra Danske Spil. Han havde selv lavet et regneark med angivelse af totalomsætning og omsætningen på spil, og på den baggrund opdagede han allerede i 2003, at der var fejl i revisors momsopgørelser. Han påpegede det over for revisor mere end en gang, men hun ville ikke rette sine fejl, hvilket var baggrunden for, at han selv lavede momsregnskabet. Vedrørende momsangivelsen for 2. kvartal 2005 er det en tilfældighed, når de tal, han har indberettet som henholdsvis købs- og salgsmoms, svarer til de tal, som revisoren har opgjort som henholdsvis salgs- og købsmoms. Købsmomsen for 1. kvartal 2005 er forhøjet i forhold til revisorens tal på grund af forfaldne fakturaer i forbindelse med en ombygning af butikkens lejede lokaler for cirka 1 million kroner. Pengene til ombygningen kom bl.a. fra et lån i huset, optaget af hans hustru i 2006. På grund af revisorens forsømmelighed blev udgifterne til ombygningen ikke medtaget i virksomhedens regnskaber.

Vedrørende forhold 2 og 3 har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke erindrer, om han har benyttet mailadressen xxx@H1.com. Mailadressen yyy@msn.com er hans mailadresse. Han kender ikke selskabet G2 Import, men hans navn og underskrift er anført på registreringsblanketten til SKAT. Det må der være andre, der har gjort. Hans hustru modtog på sit arbejde hos advokatfirmaet ... de to fakturaer fra G1 vin og videresendte dem til hans mail, hvilket kan være forklaringen på, at spor efter disse filer er at finde på computeren i forretningen. Han har ikke videresendt fakturaerne til SKAT, og han har aldrig anmodet om momsrefusion til virksomheden på grundlag af disse fakturaer. Han ved ikke, hvem der kan have gjort det. Fakturaerne er falske.

Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret bl.a., at han udfyldte registreringsblanketten af 1. februar 2009 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og underskrev den, men selve revisorerklæringen blev han først bekendt med under straffesagen. Det er ikke ham, der har udfærdiget og underskrevet revisorerklæringen.

V.1 har forklaret bl.a., at hun lavede momsopgørelserne for virksomheden på baggrund af bogføring og en gennemgang af de kasserapporter og bilag, som hun modtog fra tiltalte. På dette grundlag adskilte hun momspligtig omsætning fra den ikke-momspligtige omsætning. Hun afstemte oplysningerne i kasserapporterne med ugentlige eller månedlige opgørelser fra Danske Spil, og hvis der var differencer lagde hun oplysningerne fra Danske Spil til grund. Hun var meget opmærksom herpå. Ved opgørelsen af virksomhedens momspligtige omsætning fratrak hun den omsætning, som vedrørte spil. Omsætningen vedrørende spil fremgik direkte af kasserapporten, og hun kunne også på baggrund af årsopgørelsen fra Danske Spil kontrollere, om omsætningen var korrekt opgjort. Det særlige vedrørende spil var, at varesalg og vareforbrug var nogenlunde lige store, og at virksomhedens fortjeneste bestod i provision fra Danske Spil. Det var derfor i forhold til virksomhedens årsregnskaber ikke afgørende, hvilken størrelse omsætningen havde, men mere vigtigt, hvilken indtjening virksomheden havde på spil i form af provision. Hun havde i 2005 lidt svært ved at forstå systemet, og i 2005 passede tallene fra kasserapporterne meget dårligt med tallene fra Danske Spil. Derfor forsøgte hun for 2006 udelukkende at opgøre tallene på baggrund af oplysninger om provisionen fra Danske Spil. Hun mener ikke, at hun kan have medregnet omsætningen fra spil i det momspligtige varesalg, for så stemmer banken ikke. Bilagene kom altid i sidste sekund, så hun havde ikke tid til at tjekke, om alle bilagene var der. Da hun lavede årsregnskabet for 2006 var hun ikke i besiddelse af oplysninger om provisionen fra Danske Spil, og derfor blev indtjeningen herfra anført til 0 i årsregnskabet.

V.6 har forklaret bl.a., at der også i 2005 og 2006 blev sendt ugentlige specifikationer til virksomhederne over omsætning, præmier og provision. Forretningerne blev også faktureret en gang om ugen. Det fakturerede beløb blev opgjort som omsætningen på spil fratrukket provision og udbetalte præmier. Bruttoomsætningen udgjorde i henhold til specifikationerne for H1 i alt 834.960 kr. for 2005 og 1.056.707 kr. for 2006.

V.2 har forklaret bl.a., at da han påbegyndte kontrolbehandlingen af skattesagen, var der indberettet cirka 133.000 kr. i negativt momstilsvar for 2. kvartal 2006. Tiltalte reducerede først sit krav på momsrefusion til cirka 20.000 kr., efter at han som led i kontrollen havde rettet henvendelse til tiltalte. Det unddragne momsbeløb er opgjort med udgangspunkt i de angivne momsbeløb sammenholdt med revisorens momsopgørelser og regnskabstal. Vedrørende årsregnskabet for 2005 har revisor i kolonnen for hvert kvartal udregnet størrelsen af virksomhedens omsætning for spil, men har i forbindelse med årsopgørelsen indsat butikkens reelle fortjeneste i form af provision fra Danske Spil. Når kassen ved dagens slutning "slås ud", genereres der en dagsrapport med angivelse af dagens samlede omsætning og omsætningens fordeling inden for enkelte varegrupper. Denne kan sammenholdes med dagens tal fra den maskine, der generer spillekuponerne. Den korrekte opgørelse af omsætningen på spil er bruttoomsætningen uden fradrag af provision og præmieudbetalinger.

V.4 har forklaret bl.a., at den korrespondance, han så i forretningen vedrørende selskabet H2, var standardbreve fra SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Under kontrolbesøget sad tiltalte og arbejdede på den computer, som SKAT fik en spejlkopiering af. Det var samme computer, der blev anvendt i forbindelse med H1 Vinhandel. Fakturaernes filnavne "...H1scan1pdf" fandt man på maskinen. Han ved ikke, hvornår filerne har været på maskinen.

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag arbejder som salgschef i en virksomhed, der beskæftiger sig med import af vin. Han bor i egen lejlighed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at momsangivelserne for de seks kvartaler i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006 er indberettet af ham til SKAT uafhængigt af de kvartalsvise momsopgørelser, som han modtog fra revisor, idet disse var behæftede med alvorlige fejl vedrørende både salgs- og købsmoms.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte at have været daglig leder og ansvarlig for virksomheden.

Efter forklaringen fra revisor V.1 lægges det til grund, at revisorens kvartalsvise momsopgørelser blev udarbejdet på baggrund af den bogføring, som hun foretog for virksomheden på grundlag af de kasserapporter og bogføringsbilag, som hun modtog fra tiltalte. Tiltalte har hverken over for SKAT eller i forbindelse med straffesagens behandling nærmere redegjort for grundlaget for de af ham foretagne indberetninger. Tiltaltes opgørelse af salgs- og købsmoms, herunder hans forklaring om ombygning af virksomhedens lejede lokaler for et millionbeløb som grundlag for angivelsen af virksomhedens købsmoms, er fuldstændig udokumenteret.

På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte bevidst afgav urigtige oplysninger om momstilsvaret med det formål at unddrage statskassen moms.

Vedrørende størrelsen af den unddragne moms finder landsretten ikke grundlag for fuldstændig at tilsidesætte revisorens indberetninger som misvisende. Efter forklaringen fra revisor V.1 sammenholdt med opgørelsen af virksomhedens omsætning hos Danske Spil findes det imidlertid ikke at kunne udelukkes, at revisoren ved opgørelsen af virksomhedens momspligtige omsætning i 2005 og 2006 kan have medtaget beløb, der af virksomheden var udbetalt som præmiebeløb til kunderne.

På denne baggrund findes tiltalte skyldig i momssvig som anført i forhold 1, dog således at han alene har unddraget statskassen et beløb, der skønsmæssigt fastsættes til 400.000 kr.

Vedrørende forhold 2-4 tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes for så vidt angår forhold 1 som en samlet straf i medfør af straffelovens § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 1. For så vidt angår de øvrige forhold fastsættes straffen tillige i medfør af straffelovens § 172, stk. 1 som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89.

Straffen forhøjes til fængsel i 4 måneder. Der er ved strafudmålingen udover det af byretten anførte taget hensyn til bl.a., at tiltalte har udført den samfundstjeneste, som han blev idømt ved Byrettens dom af 3. december 2009. I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte endvidere en tillægsbøde på 600.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 4 måneder og en tillægsbøde på 600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter