Dato for udgivelse
26 Feb 2013 10:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
16 May 2012 14:02
SKM-nummer
SKM2013.153.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2-2273/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Sommerhus, helårsbolig, formål, udbytte
Resumé

Sagsøgeren ejede H1 ApS som ejede 52% af H1.1 ApS. Sidstnævnte selskab købte en sommerhusejendom, som umiddelbart efter erhvervelsen blev udlejet. Lejeren var far til en anpartshaver i H1.1 ApS, og lejeren var i de to sidste indkomstår, som sagen omfattede, selv anpartshaver.

Retten fandt, at udlejningen også var sket i anpartshavernes i H1 ApS' interesse, og at sagsøgeren derfor skulle beskattes af værdi af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9. Retten lagde herved blandt andet vægt på, at sagsøgeren via H1 ApS løbende havde haft indsigt i og kendskab til H1.1 ApS' aktiviteter, at han som berigtigende advokat havde været involveret i købet af ejendommen, og at udlejningen faldt uden for anpartsselskabets formål.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 9 (dagældende)
Ligningsloven § 16, stk. 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.5.16.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.3.5.3.2


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

René T. Olsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører en prøvelse af skatteansættelsen for sagsøgeren, advokat A, for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at godkende, at skatteforhøjelsen for sagsøger for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 på henholdsvis 32.854 kr., 32.967 kr. og 36.185 kr., således som det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 16. september 2010, nedsættes til 0 kr.

Sagsøgeren har subsidiært påstået, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 16. september 2010 kendelse om skatteansættelsen for sagsøgeren for indkomstårene 2005, 2006 og 2007. I kendelse er anført blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

Skattecentret har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig.

Forhøjelse med 66.775 kr.

Landsskatteretten nedsætter skattecentrets afgørelse til 32.854 kr.

Indkomståret 2006

Skattecentret har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig.

Forhøjelse med 86.625 kr.

Landsskatteretten nedsætter skattecentrets afgørelse til 32.967 kr.

Indkomståret 2007

Skattecentret har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig.

Forhøjelse med 99.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter skattecentrets afgørelse til 36.185 kr.

Sagens oplysninger

H1.1 ApS blev med virkning pr. 25. november 2002 stiftet af PJ med en ejerandel på 48 % og H1 ApS med en ejerandel på 52 %. Selskabet, der har til formål at drive tag- og blikkenslagerarbejde, herunder renoveringsarbejder og dermed beslægtet virksomhed, blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pr. 11. december 2002.

H1 ApS er ejet af klageren.

PJ blev udpeget som direktør i H1.1 ApS fra selskabets start, ligesom selskabets revisor fra starten var R1 ApS, ...1.

I 2005 har PJ været hovedaktionær med en ejerandel på 48 %, medens PH, der er fader til PJ, i 2006 og 2007 har været ejer med en ejerandel på 48 %.

H1.1 ApS erhvervede ved skøde af 19. januar 2005 med overtagelsesdato den 1. januar 2005 en ejendom beliggende ...2, fra PD, PD er ægtefælle til PH. Købesummen udgjorde 1.078.963 kr.

Ved lejekontrakt af 1. februar 2005 udlejede H1.1 ApS den omhandlede ejendom, i kontrakten benævnt sommerhus, til PH. I lejekontrakten er anført, at sommerhuset udelukkende står til rådighed for PH. Lejen var fastsat til 60.000 kr. pr. år inkl. vand og el.

Af H1.1 ApS' regnskaber for 2005, 2006 og 2007 fremgår bl.a., at mellemregning med anpartshaver udgør henholdsvis 0 kr., 573.196 kr. og 627.812 kr. Der ses ikke i nogen af regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 at være angivet en lejeindtægt af ejendommen. Derimod er i alle årene angivet udgifter til drift af udlejningsejendom på henholdsvis 39.341 kr., 25.029 kr. og 24.630 kr.

Det er oplyst, at ejendomsskatter i 2005, 2006 og 2007 udgør henholdsvis 3.933 kr., 4.151 kr. 4.287 kr.

Endvidere er det oplyst, at ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002 udgør henholdsvis 510.000 kr. og 530.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Landsskatteretten finder, at det er den faktiske anvendelse af boligen, der er afgørende for, om beskatning skal ske efter reglerne om helårsbolig eller sommerbolig.

Efter de foreliggende oplysninger er den omhandlede bolig anvendt som helårsbolig for PH. Retten finder herefter, at klageren må anses for at have haft fri helårsbolig til rådighed fra sit selskab, H1.1 ApS, hvilket selskab hen er ejer af via sit selskab, H1 ApS, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9. Retten har lagt vægt på, at selskabets udlejning til PH må anses for at være sket i anpartshavernes interesse, hvorfor klageren skal medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de skematiske værdiansættelser i ligningslovens § 16, stk. 9, med en andel, der svarer til hans ejerandel.

Det fremgår, at ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattepligtige værdi sættes til 5 % af beregningsgrundlaget, idet den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Endvidere medregnes forbedringsudgifter foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Tillige medregnes udgifter til ejendomsskatter, såfremt de er afholdt af arbejdsgiveren m.v., til den skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1)

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

  

2)

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

  

3)

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Ejendommens værdi pr. 1. januar 2001 tillagt 5 % udgør således 535.500 kr., medens ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 udgør 530.000 kr. Ejendomsværdiskatten beregnes derfor til 1 % af 530.000 kr., eller 5.300 kr.

Det lægges til grund, at ejendommens anskaffelsessum er 1.078.963 kr. I indkomståret 2005 er anskaffelsessummen større end ejendomsværdien på 675.000 kr., hvorfor den skattepligtige værdi må beregnes til 1.078.963 kr. x 5 %, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, eller 53.948 kr. I indkomståret 2006 er anskaffelsessummen ligeledes større end ejendomsværdien på 1.050.000 kr., hvorfor den skattepligtige værdi også dette år udgør 53.948 kr. I indkomståret 2007 er ejendomsværdien på 1.200.000 kr. større end ejendommens anskaffelsessum, hvorfor den skattepligtige værdi må beregnes til 1.200.000 kr. x 5 % eller 60.000 kr.

Det fremgår, at ejendomsskatterne for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 udgør henholdsvis 3.933 kr., 4.151 kr. og 4.287 kr.

Beskatningsgrundlaget udgør herefter:

2005   

2006   

2007   

  

 

 

 

5 % af ejendoms værdi

53.948 kr.

53.948 kr.

60.000 kr.

  

 

 

 

1% af ejendomsværdi pr. 1.1.2002

5.300 kr.

5.300 kr.

5.300 kr.

  

 

 

 

Ejendomsskatter

  3.933 kr.

  4.151 kr.

  4.287 kr.

  

 

 

 

I alt

63.181 kr.

63.399 kr.

69.587 kr.

Da klageren ejer af 52 % af selskabet udgør værdi af helårsbolig for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 henholdsvis 32.854 kr., 32.967 kr. og 26.185 kr.

I medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, kan der ske nedsættelse af beskatningen med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, jf. 12. pkt.

Landsskatteretten finder, at der ikke skal ske nedsættelse med beskatningen, idet det ikke er dokumenteret, at der er betalt lejeindtægter til selskabet. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke i selskabets regnskaber for de pågældende indkomstår er selvangivet lejeindtægter.

Den påklagede afgørelse for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 nedsættes herefter til henholdsvis 32.854 kr., 32.967 kr. og 36.185 kr.

..."

Sagsøgeren, advokat A, var ejer af og direktør i H1 ApS. H1 ApS indgik i 2002 en aftale med PJ om etablering af firmaet H1.1 ApS, hvor H1 ApS ejede 52 % af anparterne og PJ ejede de resterende 48 %. PJ fungerede som direktør i H1.1 ApS, men firmaet blev til dagligt ledet af PH, der er PJs fader. PH gik i øvrigt i 2001 personligt konkurs med sin blikkenslagervirksomhed, hvilket var baggrunden for etableringen af H1.1 ApS.

Den 19. januar 2005, med virkning fra 1. januar 2005, købte firmaet H1.1 ApS sommerhusejendommen beliggende ...2, der tilhørte PHs ægtefælle, PD. Skødet blev anmeldt til tinglysning af advokat A, der også underskrev som vitterlighedsvidne. H1.1 ApS udlejede pr. 1. februar 2005 omhandlede ejendom ifølge lejekontrakt af samme dato udelukkende til rådighed for PH til en årlig leje på 60.000 kr. inkl. vand og el.

I 2006 købte PH efter det oplyste alle PJs anparter i H1.1 ApS til en værdi af 60.000 kr., således at PH indtrådte som direktør i PJs sted og ejede 48 % af anparterne i selskabet.

Ifølge udskrift fra SKAT af 5. maj 2011 indtrådte PH som hovedaktionær og direktør i firmaet H1.1 ApS den 1. januar 2006. H1 har ifølge samme udskrift været hovedaktionær siden den 25. november 2002, hvor firmaet blev stiftet. Endvidere er det anført, at Advokatfirmaet H2 ApS den 9. september 2009 indtrådte som bobestyrer i selskabet H1.1 ApS, da dette gik konkurs.

Parternes synspunkter

Parterne har i det alt væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har gjort gældende, at grundlaget for skatteforhøjelsen i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, ikke er til stede, idet sagsøger ikke har modtaget udbytter "ved at der er stillet en sommerbolig/helårsbolig til rådighed for ham". Denne bestemmelse må skulle fortolkes sammenholdt med de øvrige bestemmelser i ligningslovens § 16, med det formål, at der skal ske beskatning af et gode, som et selskab stiller til rådighed for en direktør, en medarbejder eller en hovedaktionær, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Sagsøger har aldrig haft noget med H1.1 ApS' drift at gøre, har aldrig godkendt eller set selskabets regnskaber, og har aldrig været på ejendommen før efter 2009. Årsagen hertil er, at der alene har været tale om et lånearrangement, ikke et anpartsforhold, hvorfor de pågældende bestemmelser allerede af den årsag ikke finder anvendelse i nærværende sag. ...2 er aldrig stillet til rådighed for sagsøgeren som et gode, hvorfor bestemmelsen også af denne årsag ikke finder anvendelse i nærværende sag. Dette er tillige en følge af, at ejendommen ...2 i alle de 3 indkomstår ubestridt har været udlejet til selskabets medarbejder og senere direktør, PH, jf. bilag 8, hvilken ligeledes senere blev hovedanpartshaver i selskabet fra 2006. Samme PH blev i 2007 eneaktionær i anpartsselskabet, idet han erhvervede H1 ApS' anparter. Det fremgår også af regnskaberne, at selskabet havde udlejet ejendommen, jf. bilag A, B og C. Det fremgår tillige af erklæring fra selskabets revisor, jf. bilag 9, at selskabet havde lejeindtægter på hhv. 58.500 kr., 60.000 kr. og 60.000 kr. i de 3 indkomstår 2005, 2006 og 2007. Det kan aldrig blive sagsøgers ansvar, hvis disse indtægter ikke er blevet bogført korrekt, ligesom det er selskabets ledelse, der har ansvaret for, at der blev foretaget udlejning af en bolig med sommerhusstatus som helårsbeboelse. Det fastholdes, at selskabets ledelse naturligvis kan udleje en bolig, selvom det ikke indgår i selskabets formålsparagraf. Det kan naturligvis være i selskabets interesse at udleje en bolig til selskabets hovedmedarbejder og senere direktør. SKAT har ved indkomstforhøjelsen undladt at tage hensyn til, at lejeindtægten, som opnås ved udlejning, skal fratrækkes, forinden den skattepligtige værdi beregnes, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt. Oprindeligt skatteansatte SKAT såvel PJ, PH og sagsøgeren til i de perioder, hvor de havde anparter i selskabet, at have lige rådighed over ...2 som fritidsbolig, jf. bilag 2 og bilag 11. Det er uforståeligt, at SKATkan have så forskellige indgangsvinkler ved skatteansættelsen i forbindelse med fortolkningen af ligningslovens § 16, og ligningslovens § 16 A, idet man som anført både har beskattet PH som medarbejder og senere som hovedaktionær, og for 2005 beskattes PJ som direktør i selskabet, og sagsøger som hovedaktionær i selskabet, alle med den begrundelse, at man havde fået stillet en fritidsbolig/helårsbolig til fuld rådighed, på trods af, at samme bolig i hele den omstridte periode fast har været beboet af PH.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren, som via H1 ApS er anpartshaver i H1.1 ApS med 52 %, er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, af sidstnævnte selskabs "udlejning" af ...2, til PH.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at en hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles f.eks. en sommerbolig eller en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet, og at værdien skal ansættes efter de standardiserede regler i ligningslovens § 16, stk. 5 (sommerbolig) eller stk. 9 (helårsbolig).

Det falder uden for H1.1 ApS' vedtægtsmæssige formål at drive udlejningsvirksomhed, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at anpartsselskabet har en selvstændig interesse i at stille ejendommen til rådighed for PH. Det fremhæves, at sagsøgeren selv har oplyst, at anpartsselskabet erhvervede ejendommen for at bringe den i "kreditorly". Det gøres derfor gældende, at anpartsselskabets udlejning til PH er sket i anpartshavernes interesse, hvorfor sagsøgeren skal medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst.

Allerede som følge af, at sagsøgeren gennem H1 ApS ejede 52 % af anparterne i H1.1 ApS bestrides det, at sagsøgeren, som anført i replikken, side 2, 3. sidste afsnit, ikke havde nogen indflydelse på ledelsen af H1.1 ApS. Det er uden betydning for beskatningen, om sagsøgeren "aldrig har deltaget i nogen generalforsamling" i H1.1 ApS, ligesom det er uden betydning, om sagsøgeren har været på eller besigtiget ejendommen (replikken, side 2, 3. afsnit).

Sagsøgeren har selv oplyst, at ægtefællerne PD og PH fra begyndelsen af 2005 tog den omtvistede ejendom i brug reelt til helårsbeboelse (bilag 3, side 2-3), hvilket ligeledes fremgår af de af sagsøgeren som bilag 13, 14 og 15 fremlagte erklæringer.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgeren skal beskattes efter den skematiske værdiansættelse i ligningslovens § 16, stk. 9 (helårsbolig), med en andel, der svarer til hans ejerandel på 52 % af H1.1 ApS.

Ex tuto gøres det gældende, at beskatningen i stedet skal ske i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5 (sommerbolig), og at sagen i så fald i overensstemmelse med den subsidiære påstand skal hjemvises til SKAT med henblik på den størrelsesmæssige opgørelse af beskatningen.

Det bestrides, at der ved opgørelsen af det skattepligtige beløb skal tages hensyn til lejebetalinger. Bevisbyrden for, at PH har betalt leje til H1.1 ApS påhviler sagsøgeren, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Særligt fremhæves det, at det ikke er tilstrækkeligt, at der måtte være aftalt en lejebetaling, jf. bilag 8, såfremt lejen ikke er betalt. Ligeledes kan sagsøgeren ikke løfte bevisbyrden ved en erklæring fra revisor (bilag 9) eller ved henvisning til, hvad der måtte fremgå af H1.1 ApS' årsregnskaber. Sagsøgeren må derimod fremlægge fyldestgørende dokumentation for, dels at der faktisk er betalt og indtægtsført en husleje i H1.1 ApS, og dels hvem, der har betalt lejen.

Sagsøgeren har imidlertid ikke opfyldt sagsøgtes opfordring (1) til at fremlægge dokumentation for, at der er betalt og indtægtsført en husleje i H1.1 ApS. Dette skal komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

Bortset fra spørgsmålet om husleje, er den størrelsesmæssige opgørelse af beskatningen ubestridt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det foreliggende har H1 været ejer af 52 % af selskabet H1.1 ApS fra stiftelsen i 2002 og frem til selskabets konkurs i 2009. Det må således antages, at A som direktør og ejer af H1 løbende har haft indsigt i og kendskab til selskabet H1.1 ApS's aktiviteter.

Da selskabet i 2005 købte sommerhusejendommen beliggende ...2, var A som nævnt involveret heri som anmelder af skødet til tinglysning og som vitterlighedsvidne. Umiddelbart efter erhvervelsen af sommerhusejendommen blev den pr. 1. februar 2005 udlejet til PH, og stod "udelukkende til rådighed" for denne. Når henses til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem købet og udlejningen, samt As rolle ved H1.1 ApS's erhvervelse, må det antages, at han var bekendt med, at ejendommen blev udlejet til PH.

H1.1 ApS skulle ifølge vedtægterne for selskabet "drive tag-og blikkenslagerarbejde, herunder renoveringsarbejder og dermed beslægtet virksomhed". Erhvervelse og udlejning af en sommerhusejendom ligger derfor ikke indenfor formålet med driften i H1.1 ApS, hvilket under de foreliggende omstændigheder måtte være A bekendt. I skrivelse til landsskatteretten af 8. marts 2010 er det af A anført, at H1.1 ApS i 2005 erhvervede sommerhusejendommen beliggende ...2, fra PHs ægtefælle, PD. Årsagen til erhvervelsen var, at SKAT "var efter" PD for skattegæld, som PH havde oparbejdet i parternes ægteskab. Ægteparret PH og PD beboede sommerhusejendommen helårs allerede forinden H1.1 ApS erhvervede denne.

Efter de foreliggende oplysninger er den omhandlede sommerhusejendom anvendt som helårsbolig for ægteparret PH og PD. H1.1 ApS's udlejning til PH må antages også at være sket i anpartshaverne i H1 ApS's interesse. Retten kan tiltræde, som anført af landsskatteretten, at sommerhusejendommen har passeret As rådighedssfære i kraft af, at han som direktør i og ejer af H1 ApS har været hovedaktionær i selskabet H1.1 ApS. A skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de skematiske værdiansættelser i ligningslovens § 16, stk. 9, med en andel, der svarer til hans andel. Selve landsskatterettens opgørelse af As skat for 2005 til 2007, hvorefter A skal betale 32.854 kr. for indkomståret 2005, 32.967 kr. for indkomståret 2006 og 36.185 kr. for indkomståret 2007, er ikke bestridt og opretholdes hermed.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes herefter.

Sagsomkostninger

Sagsøgte, der ikke er momsregistreret, har fået fuldt medhold i sin påstand om frifindelse, og skal derfor tillægges sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, sammenholdt med sagens udfald og omfang, anses det for passende, at sagsøgeren, advokat A, til sagsøgte, Skatteministeriet, til dækning af dennes rimelige advokatudgifter, betaler 25.000 kr., der også dækker udgift til materialesamling mm.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, advokat A, betaler i sagsomkostninger til sagsøgte 25.000 kr.

Det idømte betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter