Dato for udgivelse
30 Aug 2004 11:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
2. februar 2004
SKM-nummer
SKM2004.351.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-3390-97
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, indbyrdes opgør, lempelse, ansvar
Resumé

En direktør ejede gennem et anpartsselskab, som han beherskede, en aktiepost i et overskudsselskab, der blev solgt og tømt. I forbindelse med salget underskrev han i sin egenskab af direktør i anpartsselskabet en overdragelsesaftale, hvoraf det fremgik, at salgssummen indeholdt en merpris svarende til 50 % af de afsatte skatter, samt at der skulle ske samtidig udveksling af købesummen og det solgte selskabs midler. Direktøren, der intet havde foretaget sig for at afværge risikoen for tab for skattevæsenet, fandtes herved at have handlet erstatningspådragende, og der fandtes ikke grundlag for at lempe hans erstatningsansvar efter erstatningsansvarslovens § 24. Ved dommen fordeltes ansvaret indbyrdes mellem en række implicerede i overensstemmelse med principperne i Thrane-sagen (TfS 1999.897 HD)

Reference(r)

Aktieselskabsloven § 115, stk. 4


Parter

H1 A/S under konkurs v/kurator advokat Finn Jørgensen (Kammeradvokaten v/advokat Jacob Pinborg)

mod.

1) A
(advokat Leo Jantzen)
2) B
(advokat Leo Jantzen)
3) C
(advokat Leo Jantzen)
4) D
7) E
(advokat Lars Henriksen)
9) J
(advokat Leo Jantzen)
11) L
(selv)
12) F1-Bank
(advokat Leif Lund-Andersen v/adv. Knud-Erik Kofoed)

Adcitationssag I

1) A
2) B
3) C
4) E
5) J

mod

adcit. 1) R1 Statsautoriserede Revisorer A/S
adcit. 2) Statsaut. revisor NF
adcit. 3) Statsaut. revisor MH
adcit. 4) Advokaterne R2 I/S
adcit. 5) Advokat TL
adcit. 6) R3 I/S
adcit. 7) Advokat SG

Adcitationssag II

D

mod

adcit. 9) R1 Statsautoriserede Revisorer A/S
adcit. 10) Statsautoriseret revisor NF
adcit. 11) Statsautoriseret revisor MH
adcit. 12) Advokaterne R2 I/S
adcit. 13) Advokat TL
adcit. 14) R3 I/S
adcit. 15) Advokat SG

Adcitationssag III

F1-Bank

mod

adcit. 8) M

Afsagt af landsdommerne

Jan Uffe Rasmussen, Teilmann og Tine Vuust (kst.)

Sagen, der er anlagt den 21. november 1997, drejer sig om erstatningsansvar for skattevæsenets tab ved salg af et overskudsselskab. Sagen omhandler efter indgåelse af et delforlig spørgsmålet om et eventuelt ansvar for to af de personer, som på sælgersiden var involveret i salget, samt den indbyrdes fordeling af et eventuelt ansvar mellem disse to personer på den ene side og de øvrige sælgere og købers bank på den anden side.

Sagsøgeren i sagen B-3390-97, H1 A/S under konkurs, er det solgte selskabs konkursbo. Dette selskab var før salget ejet af en række fysiske og juridiske personer, blandt andre sagsøgte 4, D og G1 ApS, som sagsøgte 11, L, var direktør i og hel eller delvis ejer af.

Sagsøgeren, H1 A/S under konkurs, har under denne sag blandt andet nedlagt påstand om, at sagsøgte 4 og sagsøgte 11 tilpligtes in solidum med sagsøgte 1, 2, 3, 7, 9 og 12 at betale til sagsøgeren 483.081,75 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte 11, L, har over for sagsøgeren nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Over for de øvrige sagsøgte har sagsøgte 11 påstået, sig friholdt for ethvert beløb, inklusive renter og omkostninger, som sagsøgte 11 måtte blive dømt til at udrede til sagsøgeren.

Sagsøgte 4 er udeblevet fra domsforhandlingen før nedlæggelse af påstandene.

Sagsøgte 1, A, sagsøgte 2, B, sagsøgte 3, C, sagsøgte 7, E, sagsøgte. 9, J og. sagsøgte 12, F1-Bank A/S, har over for sagsøgte 4 og sagsøgte 11 nedlagt påstand om friholdelse for ethvert beløb inklusiv renter og omkostninger, som de måtte være forpligtet til at udrede til sagsøgeren. Over for den af sagsøgte 11 nedlagte friholdelsespåstand har disse sagsøgte påstået frifindelse.

De sagsøgte 1, 2, 3, 7, 9 og 12 har over for sagsøgeren anerkendt at hæfte solidarisk for de af skattevæsenet lidte tab. Mellem de sagsøgte 1, 2, 3, 7 og 9 på den ene side og sagsøgte 12 på den anden side er der indgået forlig om den indbyrdes fordeling af erstatningsansvaret over for sagsøgeren efter principperne som fastlagt i Thrane-sagen, UfR 2000, s. 365.H, jf. retsbog dateret 13.10.03, således at det overlades til landsretten at fastsætte den indbyrdes fordeling mellem de sagsøgte af de sagsomkostninger, som disse sagsøgte med indgåelse af forliget i hovedsagen er blevet pålagt in solidum at betale til sagsøgeren.

De sagsøgte 1, 2, 3, 7 og 9 har under sagen adciteret deres rådgivere (adcitationssag I). I denne sag er der mellem parterne indgået forlig efter principperne som fastlagt i Thrane-sagen, jf. retsbog af 24.09.03, dog således at det overlades til landsretten at fordele de sagsomkostninger, som de adciterende måtte blive forpligtet til at betale til sagsøgeren i sagen B-3390-97, mellem de adciterende og de adciterede 1-7.

Sagsøgte 4, D, har under sagen ligeledes adciteret sine rådgivere (adcitationssag II). Adcitanten er udeblevet fra domsforhandlingen før nedlæggelse af påstandene.

Sagsøgte 12, F1-Bank, har under sagen adciteret køberen af overskudsselskabet (adcitationssag III) med påstand om, at adciterede 8, M, tilpligtes at friholde adcitanten for ethvert beløb inklusive renter og sagsomkostninger, som adcitanten måtte være forpligtet til at betale til sagsøgeren i hovedsagen. Adciterede 8 er udeblevet fra domsforhandlingen før nedlæggelse af påstandene.

Sagsøgerens påstand over for sagsøgte 4 og 11 udgøres af skattevæsenets restkrav i konkursboet på skyldig selskabsskat for skatteårene 1993/94 og 1994/95 og er beløbsmæssigt ubestridt. Sagsøgte 4 og 11's eventuelle andel af erstatningsansvaret på sælgerside kan efter de i Thrane-dommen fastlagte principper opgøres som følger:

Sagsøgte

 

4

11

Navn

 

D

L

Andel

 

14%

14%

 

Berigelse

     

overkurs

568.600,00

   

rentefordel

115.792,80

                                              

I alt

684.392,80

95.814,99

95.814,99

                                                         

Resterstatning

                                                                 

Skattekrav

1.011.929,00

   

Berigelse

-684.392,80

   

I alt

327.536,20

   
 

der fordeles med 50% til henholdsvis køber- og sælgerside

163.768,10

5.731,88

5.731,88

 

Andel af erstatning i den indbyrdes fordeling på sælgerside

 

101.546,87

101.546.87

Sagens nærmere omstændigheder

Selskabet HX A/S blev stiftet i 1988 og drev virksomhed som rådgiver for erhvervskunder og private i valutaspørgsmål.

Ved skrivelse af 23. marts 1992 indkaldtes aktionærerne til ekstraordinær generalforsamling i HX A/S blandt andet med det formål at drøfte et af bestyrelsen stillet forslag om, at selskabet skulle afvikle sin virksomhed og træde i likvidation. Af det endelige referat af generalforsamlingen, afholdt den 10. april 1992 på selskabets kontor, fremgår blandt andet følgende:

"...

Samtlige aktionærer var mødt eller repræsenteret.

Direktør L oplyste indledningsvis, at den aktiepost, som FJ ejede på nominielt kr. 140.000,00 i selskabet nu er blevet overdraget til et af ham nystiftet selskab under navnet G1 ApS.

Der blev herefter af bestyrelsen fremsat forslag om, at selskabet træder i likvidation som et solvent selskab i henhold til aktieselskabslovens kap. 14.

For forslaget stemte alle aktionærer med undtagelse af de aktieposter, som D og L repræsenterede.

Det kunne således konstateres, at forslaget var godkendt i henhold til selskabets vedtægters § 8.

Som likvidatorer valgtes advokat TL ... og som medlikvidator, i henhold til aktieselskabslovens § 120, stk. 2, valgte minoritetsaktionærerne advokat SG...

Som revisorer valgtes R1, statsaut. revisorer....og som medrevisor valgtes i henhold til årsregnskabslovens § 61a, stk. 2, statsaut. revisor... til sammen med R1 at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling.

..."

I skrivelse af 21. maj 1992 til advokat TL og med kopi til advokat SG fremsatte revisorerne R1 forslag om at undersøge mulighederne for at ophæve likvidationen og sælge selskabet som et tomt overskudsselskab. Det hedder herom i skrivelsen blandt andet følgende:

"Selskabet vil pr. 30/4 1992 få en aktuel selskabsskatteforpligtelse i størrelsesordenen tkr. 3.500 til tkr. 4.000.

Denne vil efter vor opfattelse kunne sælges til en anslået kurs på ca. 60 svarende til et provenue til aktionærerne, der alle er skattefrie på tkr. 2.100 til tkr. 2.400."

Den 25. august 1992 fremsatte M på vegne af K1 A/S i et brev stilet til direktør cand. jur L følgende tilbud om køb af aktierne i HX A/S:

"Vedr.: HX A/S Valutaselskab.

På given foranledning skal jeg herved meddele, at vi er interesseret i snarest, at erhverve samtlige aktier i ovennævnte selskab.

Prisen på selskabets aktier vil, efter de oplysninger De har givet mig om egenkapitalen, ca. 10 mio kr. og skatterne ca. 4.5 mio kr. udgøre kurs pari for egenkapitalen pr. en given overtagelsesdag som eksempelvis kunne være 1. oktober 1992, med tillæg af kurs 60 for de udskudte og skyldige skatter.

Det er en betingelse, at selskabets aktiver udelukkende består af likvide midler og at passiverne består af udskudte og skyldige skatter.

..."

L videresendte den 27. august 1992 dette tilbud til advokat SG.

HX A/S' regnskab for perioden 1. maj 1991 til 30. april 1992 udviste et overskud på 2.613.558 kr. før skat og et nettoresultat på 1.377.238 kr. Af revisionsprotokollat af den 3. september 1992 fremgår blandt andet:

"Udgiftsført tantieme til direktørerne A og B kr. 403.400 er beregnet som 20% af overskud før skat med fradrag af forlods henlæggelse af kr. 1.000.000 til konsolidering."

Ved købsaftale dateret den 7. september 1992 blev den af HX A/S i likvidation drevne virksomhed overdraget til A og B med virkning fra den 1. oktober 1992. Ved købekontrakt af 21. november 1992 overdrog aktionærerne i HX A/S, herunder D og G1 ApS, der hver i kontrakten er opført med en ejerandel på nominelt 14 %, deres aktieposter til H2 ApS. Kontrakten, der blandt andre er underskrevet af L på vegne G1 ApS og af D, havde blandt andet følgende indhold:

"...

 1.

OVERDRAGELSENS GENSTAND

 
 1.1.

Sælger overdrager med virkning fra den 21.11.1992 hele indskudskapitalen i Selskabet nom. kr. 1.000.000 til Køber.

 
 3.

REGNSKABSMÆSSIGT GRUNDLAG

 
 
 3.1.

Overdragelsen sker med udgangspunkt i en af Selskabet revisor udarbejdet prognosticeret balance pr. 31/10 1992 hvilken balance udviser en egenkapital på kr. 7.912.156,00. Selskabets revisor udarbejder et revideret regnskab pr. den 21.11.1992.

 
 3.2.

Selskabets aktiver består pr. overtagelsesdagen udelukkende af likvide midler og bankindskud

 
 3.3.

Selskabets passiver består pr. overtagelsesdagen udelukkende af beregnede men endnu ikke-forfaldne skatter kr. 1.137.300,00.

 
 4

KØBESUMMENS STØRRELSE

 
 4.1.

Købesummen er fastsat således jfr. endvidere nærmere nedenfor under pkt. 6.

   
 

Egenkapitalen                                                      

kr.

7.912.157,00

 

Beregnet skat pr. 31/10 1992

   
 

50% af 1.137.300,00

kr.

568.600,00

 

Købspris i alt

kr.

8.480.757.00

 
 5.

KØBESUMMENS BERIGTIGELSE

 
 5.1.

Den aftalte købesum betales til Sælger den 24.11.1992 via Nationalbanken til en af Sælgerne anvist konto. Samtidig hermed overføres selskabets likvide beholdning til Købers pengeinstitut til fri disposition.

   
 6.

REGULERING AF KØBESUMMEN

 
 6.1.

Hvis det efter den i pkt. 4.1. fastsættelse af købesummen skulle vise sig, at nettoværdien af Selskabets aktiver og passiver pr. overtagelsesdagen er højere eller lavere end angivet ovenfor, reguleres købesummen op eller ned, således at den fortsat udgør nettoværdien af Selskabets aktiver og passiver pr. overtagelsesdagen med tillæg af 50 % af, de i balancen pr. overtagelsesdagen afsatte beregnede men endnu ikke forfaldne skatter.

..."

Den i kontrakten omtalte prognosticerede balance pr. 31. totier 1992 angiver blandt andet følgende:

"...

   

30/4 1992

Egenkapital i alt

7.912.157

8.761.509

Udskudt skat

0

512.200

Skyldig selskabsskat

 

1.137.300

1.107.930

Langfristet gæld i alt

1.137.000

1.107.930

 

...

 

6 Skyldig selskabsskat.

 

Skyldig selskabsskat vedr. regnskabsåret 1991/92  

1.107.930

Beregnet selskabsskat af forventet resultat for perioden
1/5-31/10 1992 

29.370

Skyldig selskabsskat pr. 31/10 1992, beregnet                              

1.137.300

..."

Købesummen blev erlagt den 14. december 1992 ved overførsel af i alt 8.414.994 kr. fra F1-Bank, der bistod køberen, til sælgernes konto i F2-Bank Det fremgår af F1-Banks brev af 14. december 1992 til F2-Bank A/S, at denne overførsel blandt andet var betinget af samtidig modtagelse af selskabets likvide midler på 8.969.493,58 kr. til den i banken nyoprettede konto tilhørende selskabet HX A/S c/o M.

Købesummen fordeltes til de tidligere aktionærer i HX A/S, således at G1 ApS modtog 14 % af det i forbindelse med handlen opnåede provenu, eller i alt 1.166.884,16 kr.

I forbindelse med overdragelsen af aktierne i HX A/S, blev likvidationen hævet og virksomhedens drift anmeldt som genoptaget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen . Samtidig hermed ændredes navnet til H1 A/S. Dette selskab blev efter begæring fra Told- og Skyttestyrelsen erklæret konkurs ved dekret af 12. juni 1996. Af den af kurator udarbejdede statusoversigt af 30. oktober 1996 vedrørende konkursboet fremgår det blandt andet:

"...

Konkursbegæringen blev indgivet på grundlag af et opgjort tilgodehavende vedrørende selskabsskatter på kr. 1.394.160,00 og efterfølgende anmodet med kr. 1.428.635,00.

...

Af det materiale jeg er i besiddelse af fremgår det, at selskabet i slutningen af 1992 er overdraget fra tidligere ejerkreds til det nuværende moderselskab H2 ApS, der tillige er moderselskab for en række nu konkursramte selskaber.

Af det første regnskab der er aflagt efter overdragelsen af selskabet fremgår det, at der er udloddet udbytte til moderselskabet med kr. 7.950.000,00.

Det synes samtidig at fremgå, at der i samme regnskabsår er sket investering i en andel af en vindmøllepark i USA. Jeg er i besiddelse af en købekontrakt vedrørende de omhandlede vindmøller, hvoraf fremgår, at der er betalt en købesum på USD 1.584.266,80 for de pågældende vindmøller.

Dette beløb er angivelig det beløb der var fornødent for at eliminere de på tidspunktet for overtagelsen af selskabet beregnede og udskudte skatter.

Told- og Skattestyrelsen har i henhold til kendelser tilsidesat selskabets adgang til at foretage afskrivning på de omhandlede vindmøller, væsentligst med den begrundelse, at der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke foreligger dokumentation for, at der er realitet bag den foreliggende købsaftale.

...

Det er på det foreliggende grundlag min opfattelse, at selskabet har været udsat for selskabstømning.

..."

Ved skrivelse af 14. november 1997 blev de sagsøgte anmodet om at indbetale de skyldige selskabsskatter. L afviste dette krav ved brev af 15. november 1997, hvori han blandt andet anførte følgende:

"...

Under henvisning til Deres skrivelse af 14.11.1997 kan jeg oplyse, at det ikke er mig, som solgte 14% af aktierne i HX A/S.

Det var derimod selskabet G1 ApS, som solgte den pågældende aktiepost, jf. vedlagte aktieoverdragelsesaftale af 21. november 1992 ...

Jeg var direktør i G1 ApS, og advokat SG bistod selskabet med handlen på min foranledning i min egenskab af direktør i G1, hvorfor han nøje kender sagen og opbevarer sagsdokumenterne.

Videre vedlægges dokumentation for sælgeren G1's modtagelse af købesummen på 1.064.000 DKK, der tilgik selskabet G1s konto med F3-Bank.

Restkøbesummen efter fradrag af omkostninger i forbindelse med en verserende retssag mod HX A/S udgjorde i alt 102.884,16 DKK. og det beløb blev senere udbetalt til G1

..."

Selskabet G1 ApS var i henhold til sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 18. marts 1992 af cand. jur L, der ligeledes udgjorde selskabets direktion, som var tegningsberettiget for selskabet. Selskabets formål var at eje aktier i HX A/S. Der er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtaget årsregnskab for perioden 18. marts 1992 til 30. april 1993, hvorefter selskabet den 15. juni 1994 blev registreret som værende under tvangsopløsning i skifteretten.

Forklaringer

L har forklaret blandt andet, at han var ansat F1-Bank fra 1985 til 1990 og før dette tidspunkt, har været ansat i skattevæsenet. Han er fra sin tid i sparekassen bekendt med selskabshandler med salg af skatteforpligtelsen, og han har også selv medvirket ved sådanne salg af nogle få selskaber. Han vidste formentlig i 1992, at M købte overskudsselskaber.

Han blev primo 1991 ansat i HX A/S, men fratrådte denne stilling i oktober 1991. Herefter havde han ingen kontakt til selskabet, før han som direktør i selskabet G1 ApS, der var aktionær i HX A/S, modtog indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling den 10. april 1992. På denne generalforsamling stemte han imod forslaget om en solvent likvidation af selskabet, fordi det var hans opfattelse, at det eneste man ønskede var at tynde ud i ejerkredsen, således at de to direktører kunne køre selskabet videre selv. På generalforsamlingen havde han møder med advokat SG, og han fik sammen med denne udvirket, at der blev udnævnt en medlikvidator og en medrevisor under likvidationen. Det var hans intention hermed at sikre selskabets fortsatte drift.

Efter generalforsamlingen modtog han udkast til aktieoverdragelsesaftale, som advokat SG anbefalede ham at underskrive. Forinden underskriften drøftede han og gennemgik overdragelsesaftalen med JK, idet han på dette tidspunkt havde solgt 2/3 af anparterne i G1 ApS til et selskab ejet af JK for 1 kr. Han er formentlig ikke længere i besiddelse af aftalen vedrørende denne handel. Baggrunden for dette salg af anparterne i G1 var, at han havde en skattesag, der verserede fra 1992 til 2001. Værdien af anparterne blev fastsat så lavt, da han vurderede, at værdien af goodwill i HX A/S måtte anses for endeligt tabt, og da G1 som driftsselskab havde en række gældsforpligtelser. Han forblev efter dette salg direktør i selskabet.

Han havde ikke noget med salget af HX A/S at gøre, hverken kontraktsudarbejdelse eller fastsættelse og afregning af købesummen. På tidspunktet for underskrivelse af købekontrakten havde han formentlig fået tilsendt den progmostiserede balance pr. 31. oktober 1992, som er nævnt i købsaftalen, men han hæftede sig ikke ved, at der heri var omtalt noget om selskabsskatter. Overdragelsesaftalen gennemlæste han nøje. Han opfattede ikke de i punkterne 3.3. og 4 omtalte beregnede skatter som "selskabsskatter" eller "latente skatter". Han kender blandt andet fra sin tid som ansat i skattevæsenet forskel på udskudte og hensatte skatteforpligtelser. Han troede, at der var tale om skyldig a-skat vedrørende den bonusudbetaling, som direktørerne på baggrund af resultatet i regnskabsåret 1991/92 ville være berettiget til at få udbetalt i det efterfølgende regnskabsår. Som det fremgår af brevet af 21. maj 1992 fra revisionsfirmaet R1, var det revisionernes idé at sælge selskabets latente skatter. Han har ikke på noget tidspunkt talt med M herom, og brevet fra M af 25. august 1992 om køb af selskabets udskudte og skyldige skatter, sendte han videre til advokat SG uden tanke for spørgsmålet om salg af selskabsskatter. Når M i første række kontaktede ham om køb af selskabet var det fordi, de kender hinanden fra tidligere. Han havde ikke kendskab til, om der i HX A/S var latente skatter i den af M nævnte størrelsesorden, og han havde heller ikke på dette tidspunkt nogen position i selskabet, som gjorde, at han blev informeret herom. Der var ingen, der advarede eller oplyste ham om, at der var tale om handel med latente skatter, og han var derfor slet ikke bekendt med, at skattevæsnet risikerede at lide tab ved den gennemførte handel.

G1's provenue ved salg af HX A/S lå cirka en halv million kr. under et købstilbud, han forinden likvidationen havde fået fra de øvrige ejere af selskabet. Provenuet blev indbetalt til G1.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand over for L og D gjort gældende, at de i lighed med de øvrige sælgere af selskabet har pådraget sig et erstatningsansvar for skattevæsenets tab ved det uforsvarlige salg den 14. december 1992 af overskudsselskabet HX i likvidation til H2 ApS. Ved salget af overskudsselskabet tilsidesatte de på uforsvarlig måde skattevæsenets interesser. Således opnåede sælgerne ved salget en merpris for selskabet på 568.600 kr., beregnet som 50 pct. af overskudsselskabets skattetilsvar i forhold til, hvad der ville være kommet til udbetaling ved en likvidation af selskabet. De sagsøgte måtte have været fuldt ud bekendt med, at baggrunden for køberens betaling af en merpris for selskabet var, at køberen ville forsøge at udskyde eller eliminere selskabets skatteforpligtelser. Det er i den forbindelse uden betydning, at L ikke direkte ejede aktier i overskudsselskabet, eller om han i G1 ApS kun ejede 1/3 af anparterne. L må med sin erhvervsmæssige baggrund have forstået, at der med udtrykket i overdragelsesaftalen "ikke forfaldne skatter" mentes hensættelser til eller udskudte selskabsskatter. Salget var således ikke en normal forretningsmæssig disposition, og sælgerne og deres rådgivere måtte derfor indse, at der ved salget af overskudsselskabet, der var uden forretningsmæssig aktivitet, og hvis eneste aktiv var en pengebeholdning, bestod en ikke ubetydelig risiko for, at selskabets skattebyrde ikke ville blive betalt, og at risikoen herfor og for tab for skattevæsenet ville være særlig stor, hvis købesummen for overskudsselskabet blev betalt med selskabets egne midler. For de sagsøgte og deres rådgivere måtte det allerede som følge af den aftalte samtidige og betingede udveksling af selskabets kassebeholdning og købesummen fremstå som en nærliggende mulighed, at der ved salget ville ske selvfinansiering, hvilket da rent faktisk også skete. De sagsøgte og deres rådgivere gjorde imidlertid ikke noget reelt for at afværge skattevæsenets risiko og tilsidesatte hermed på uforsvarlig måde skattevæsenets interesser ved salget af overskudsselskabet. Det gør ikke nogen forskel, at L stemte imod likvidationen, idet han ikke forsøgte at afværge salget på de aftalte vilkår. Skattevæsenets tab er forårsaget af, at selskabet - der før overdragelsen havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter - ved det uforsvarlige anpartssalg reelt blev tømt for midler. Det er videre åbenbart, at tabet er en adækvat følge af det uforsvarlige salg og den i forbindelse hermed foretagne tilsidesættelse af selvfinansieringsforbuddet. De sagsøgte hæfter derfor solidarisk med de øvrige sælgere for et beløb svarende til skattekravet med tillæg af procesrente. Det bestrides, at nogen del af sagsøgerens krav skulle være fortabt ved passivitet, egen skyld, accept af risiko eller lignende. Der er heller ikke grundlag for at lempe erstatningsansvaret efter erstatningsansvarslovens § 24. Udover den berigelse, som, L uberettiget har modtaget, er der alene tale om en erstatning på cirka 8.000 kr., og der foreligger ingen dokumentation for Ls økonomiske forhold i øvrigt.

Sagsøgte 1, 2, 3, 7, 9 og 12 har til støtte for deres påstand over for D og L gjort gældende, at de af de grunde, der er anført af sagsøgeren, som sælgere af overskudsselskabet hæfter solidarisk med de øvrige sælgere for skattevæsenets tab og også i det indbyrdes opgør sælgerne imellem må bære deres forholdsmæssige andel af erstatningskravet. Det bestrides, at L som hævdet af ham - alene ejede 1/3 af anparterne i G1 ApS. Dette er udokumenteret, ligesom det må have formodningen imod sig, at han skulle have overdraget aktierne for 1 kr. Under alle omstændigheder kan der kun have været tale om et proforma salg med det formål at unddrage skattevæsenet aktiver i forbindelse med den verserende skattesag. Det bestrides endvidere, at han ikke burde have indset, at det var selskabets skatter, der blev handlet med, hvilket fremgår direkte af den prognostiserede balance, som købekontrakten henviser til. L må derfor behandles fuldstændig på linje med de øvrige sælgere.

Sagsøgte 12 har herudover gjort gældende, at bankens hæftelse over for sagsøgeren må antages ikke at være solidarisk, men derimod proratarisk efter princippet i gældsbrevslovens § 2, stk. 2.

Sagsøgte 11, L, har over for den af sagsøgeren nedlagte påstand gjort gældende, at han ikke er rette sagsøgte, da G1 ApS var ejer af aktieposten i HX A/S, og at han derfor ikke kan betragtes som sælger i relation til salget af overskudsselskabet . Provenuet fra salget indgik i G1, og han har aldrig oppebåret udbytte og/eller opnået udlodning af konkursdividende/likvidationsprovenue efter G1's opløsning, ligesom han ikke har oppebåret løn, udbytte eller lignende fra G1 i dette selskabs levetid. Han har derfor ikke fået del den berigelse, der ved salget af overskudsselskabet tilfaldt G1. Han havde heller ikke noget ledelsesmæssigt ansvar i HX A/S, hvilket understreges af, at han i oktober 1991 fratrådte sin stilling i selskabet og herefter ikke hørte fra selskabet før indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling den 10. april 1992, hvor han i øvrigt stemte mod en likvidation. Han var også i det efterfølgende forløb uden indflydelse på salget, som han efter råd fra G1's advokat passivt tiltrådte som direktør for G1. Han deltog således ikke i salgsforhandlingerne, kontraktsudfærdigelse eller afregningen ved salg af aktierne i HX A/S, og han var i øvrigt ikke bekendt med, at dispositionerne i forbindelse med aktieoverdragelsen var i strid med gældende ret. Det var advokat SG, der varetog G1's interesser i forbindelse med salget af aktieposten, og han kan ikke blive ansvarlig for eventuelle fejl og forsømmelser, der måtte være begået af advokaten. Han hverken indså eller burde have indset, at overdragelsen ville medføre risiko for at volde det solgte selskab og selskabets kreditorer tab, herunder eliminere de skatter, som påhvilede selskabet. Han var i øvrigt ikke bekendt med, at der blev handlet med latente selskabsskatter, hvilket ikke klart fremgår af overdragelsesaftalen, eller at selskabet blev erhvervet for egne midler. Han var i det hele ubekendt med, hvorledes de økonomiske transaktioner i forbindelse med handlens gennemførelse fandt sted. Det bestrides således, at han i sin egenskab af direktør for G1 skulle have handlet culpøst, ligesom det bestrides, at selskabet blev erhvervet for egne midler, og at salget skulle have haft til formål at undgå betaling af skat og ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition.

Selvom han måtte blive anset for værende erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab, så kan han ikke hæfte for et beløb, som er større end den berigelse, som G1 måtte have opnået, ligesom et eventuelt erstatningsansvar må nedsættes efter reglerne i erstatningsansvarloven og tabet maksimeres til, hvad G1's kreditorer kunne have fået dækket i tilfælde af en solvent likvidation. Hertil kommer, at det af sagsøger fremsatte krav må anses for bortfaldet som følge af passivitet.

I relation til den over for sagsøgte 1-3,4, 7 og 9 nedlagte påstand har L udover det allerede anførte særligt gjort gældende, at de øvrige sælgere i det omfang disse var bekendt med de i forbindelse med handlen kritisable forhold, er forpligtet til at erstatte ham ethvert beløb inklusiv renter og sagsomkostninger, som han måtte blive pålagt at udrede til sagsøgeren.

Særligt over for sagsøgte 12 har L gjort gældende, at F1-Bank har handlet ansvarspådragende i væsentlig videre omfang end han. Sparekassen var eller burde have været bekendt med, at der skete en tømning af selskabet og kunne umiddelbart konstatere, at selskabet blev erhvervet for egne midler.

Landsretten skal udtale

Ud fra de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at der ved handlen med overskudsselskabet HX A/S skete en tømning af selskabet, og at skattevæsenet derved led et tab af den af sagsøgeren nævnte størrelse. Det er ikke bestridt, at der ved den erstatningsretlige bedømmelse er identitet mellem sagsøgeren og Told-og Skattestyrelsen.

Ved vurderingen af, hvorvidt L derved pådrog sig et ansvar som sælger efter dansk rets almindelige erstatningsregler, har landsretten lagt vægt på, at han i sin egenskab af direktør i G1 ApS var medunderskriver af overdragelsesaftalen mellem de daværende aktionærer i HX A/S og H2 ApS, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet blev solgt til en overkurs på 50 %. Det var i henhold til overdragelsesaftalens punkt 5 yderligere en betingelse, at der skete samtidig overførsel af på den ene side købesummen og på den anden side overskudsselskabets kontante indestående. L burde herved have indset, at salget af overskudsselskabet ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition, idet købesummen blev betalt med selskabets egne midler, hvorfor der bestod en ikke ubetydelig risiko for, at skattevæsenets interesser blev tilsidesat. L, der ikke har gjort noget for at afværge den risiko, der bestod, for at selskabets skatter ikke blev betalt, har herved handlet uforsvarligt og er derfor solidarisk med de øvrige sælgere erstatningsansvarlig over for sagsøgeren for skattevæsenets tab. Den omstændighed, at han - der efter bevisførelsen må anses for eneejer af G1 ApS på tidspunktet for handlens effektuering - havde indsat et anpartsselskab som ejer af aktierne i HX A/S, fritager ham herefter ikke for at bære et ansvar på sælgersiden. Erstatningskravet findes ikke bortfaldet ved passivitet, ligesom der heller ikke efter det oplyste er grundlag for at lempe erstatningsansvaret for L efter bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 24.

Ved vurderingen af i hvilket omfang Ls friholdelsespåstand over for de øvrige sagsøgte skal tages til følge, tages udgangspunkt i de principper, der er kommet til udtryk i Thrane-sagen. Herefter må F1-Bank anses for solidarisk ansvarlig med sælgerne af selskabet for skattevæsenets tab, og landsretten finder ikke, at der i den indbyrdes fordeling af erstatningsansvaret mellem sælgerne og F1-Bank er grundlag for at fravige udgangspunktet om ligedeling. Med hensyn til den indbyrdes fordeling af erstatningskravet på sælgersiden er det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at det merprovenue, der som følge af handlen tilfaldt G1 ApS, ikke kom L til gode fuldt ud, hvorfor han er forpligtet til forlods at fralægge sig denne berigelse, der udgjorde 95.814,99 kr. Ej heller med hensyn til resterstatningen finder landsretten, at der i relation til L er grundlag for at fravige det ved Thrane-sagen fastlagte udgangspunkt om ligedeling på sælgerside. Landsretten har herved lagt vægt på overdragelsesaftalens indhold, som L efter sin egen forklaring gennemgik og også efter sin uddannelse og erfaring havde forudsætninger for at forstå betydningen af. Landsretten har endvidere lagt vægt på Ls kendskab til og forudgående korrespondance med M. L skal derfor i den indbyrdes fordeling mellem sælgerne bære en lige andel af resterstatningen, der for hans vedkommende ubestridt udgør 5.731,88 kr. Herefter tages sagsøgerens påstand over for L til følge, ligesom han i den indbyrdes fordeling af sælgernes erstatningsbyrde er forpligtet til at betale i alt 101.546,87 kr. med procesrenter som nedenfor anført.

D findes efter forligene og udfaldet af sagen mod de øvrige sagsøgte samt fast retspraksis i sager af denne karakter at være solidarisk ansvarlig med de øvrige sælgere for det af skattevæsenet lidte tab. I det indbyrdes forhold skal D forlods fralægge sig den berigelse, han måtte have oppebåret, og som efter de foreliggende oplysninger må fastlægges til 95.814,99 kr. samt bære en i forhold til hans ejerandel fastsat del af den samlede erstatning, opgjort til 5.731,88 kr. Herefter tages sagsøgerens påstand over for D til følge, ligesom han i den indbyrdes fordeling af sælgernes erstatningsbyrde er forpligtet til at betale i alt 101.546,87 kr. med procesrenter som nedenfor anført.

Sagsomkostningerne mellem sagsøgeren og de sagsøgte findes efter sagens karakter og udfald at kunne fastsættes som nedenfor bestemt. Disse sagsomkostninger findes efter det i adcitationssag I indgåede forlig endeligt at burde bæres af de sagsøgte.

Adcitationssag II afvises efter adcitantens udeblivelse.

Adcitationssag III blev ved retsbog af 4. december 2001 udsat, således at parterne opfordredes til inden den 1. februar 2002 at indlevere påstandsdokument, jf. retsplejelovens § 356a, stk. 1 med samtidig tilkendegivelse af, at undladelse heraf måtte påregnes at medføre udeblivelsesvirkninger efter retsplejelovens § 356a, stk. 2. Da adciterede 8, M, ikke inden den angivne frist har fremsendt påstandsdokument og i øvrigt er udeblevet fra domsforhandlingen i sagen, gives der dom efter adcitantens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte 4, D, og sagsøgte 11, L, tilpligtes inden 14 dage in solidum med Sagsøgte 1, A, sagsøgte 2, B, sagsøgte 3, C, sagsøgte 7, E, sagsøgte 9, J og sagsøgte 12, F1-Bank A/S, at betale til sagsøgeren 483.081,75 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. I det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte bærer sagsøgte 4 og sagsøgte 11 hver 101.546,87 kr. med procesrente fra den 22. november 1997 til betaling sker.

Sagsøgte 1, 2, 3, 4, 7, 9 og 12 frifindes for de af sagsøgte 11 nedlagte friholdelsespåstande.

Sagsøgte 4 og 11 frifindes for de af sagsøgte 1, 2, 3, 7, 9 og 12, nedlagte friholdelsespåstande.

Sagsøgte 1, 2, 3, 4, 7, 9, 11 og 12 skal in solidum betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 125.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet fordeles i det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte således, at sagsøgte 7 og 9 hver betaler 25.000 kr. og sagsøgte 1, 2, 3, 11 og 12 hver betaler 15.000 kr. Herudover betaler sagsøgte 4 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.

Det idømte skal udredes inden 14 dage.

Adcitationssag II afvises.

I adcitationssag III tilpligtes adciterede 8, M, at friholde adcitanten, F1-Bank, for ethvert beløb inklusive renter og sagsomkostninger, som adcitanten måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren i hovedsagen og skal herudover inden 14 dage betale til adcitanten, F1-bank, sagens omkostninger med 25.000 kr.