Dato for udgivelse
30 Aug 2004 11:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23. april 2004
SKM-nummer
SKM2004.353.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-935-98
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, deponering, indbyrdes opgør
Resumé

3 sælgere, der i en selvfinansieret overdragelse i form af nettoafregning havde afhændet et overskudsselskab for en merpris svarende til mere end 60 % af de afsatte skatter, blev pålagt ansvar efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, uagtet et beløb i overensstemmelse med en klausul i overdragelsesaftalen var blevet deponeret til sikkerhed for selskabets afsatte skat på vilkår om frigivelse, når køber kunne dokumentere, at skatterne var udskudt til senere år. Regresfordelingen mellem sælgerne og køberbanken skete i overensstemmelse med de af Højesteret opstillede principper i Thrane-sagen (TfS 1999, 897 HD), således at sælgerne måtte fralægge sig berigelsen, og således at restbeløbet under hensyn til, at sælgerne var professionelle erhvervsdrivende, blev delt ligeligt med halvdelen til sælgerne og halvdelen til køberbanken.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84


Parter

ApS H1 under konkurs v/kurator advokat Sven-Erik Poulsen
(Kammeradvokaten v/advokat Jacob Pinborg)

mod

  1. H2 Invest A/S
    (advokat Klaus Gerning)
  2. A
    (advokat Klaus Berning) 
  3. B
    (advokat Klaus Berning) 
  4. F1-Bank A/S
    (advokat Per Magid ved advokat Henrik Dahl)

adcit. 2 Cand.jur. SL
(Personlig)

Afsagt af landsdommerne

Black, Niels Boesen og Elisabet Michelsen(kst.)

Indledning

Denne sag, der anlagt den 25. marts 1998, drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte 1 H2 Invest A/S, 2 A, 3 B og 4 F1-Bank i forbindelse med salget af anparterne i ApS HX, senere ApS H1 under konkurs, (sagsøgeren) har pådraget sig forpligtelse til at dække det tab, der opstod ved, at selskabet i forbindelse med salget blev tømt for midler.

Med overtagelsesdag den 31. marts 1993 solgte H2 Invest A/S anpartsselskabet HX til ApS G1 for 25.845.020 kr. Købesummen var beregnet som selskabets egenkapital på 16.5.77.819 kr. med tillæg af 9.267.201 kr. Tillægget var opgjort som 60 % af selskabets skattetilsvar. Udvekslingen af købesummen og selskabets midler skete gennem to filialer af F1.1-Bank og F1.2-Bank. Det solgte selskab blev den 11. april 1994 taget under tvangsopløsning ved Sø- og Handelsrettens skifteret, idet selskabet ikke havde indleveret årsregnskab for perioden 1. oktober 1992 til 31. marts 1993. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 9. juni 1994. På tidspunktet for konkursen udgjorde selskabets midler ca. 178.000 kr.

Påstande

Sagsøgeren, ApS H1 under konkurs, har nedlagt følgende endelige påstande:

Principalt

  1. De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale kr. 11.836.568,57 med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af kr. 4.285.327,08 fra og med den 1. juli 2002 til betaling sker, dog således at sagsøgte 4 højst til sagsøgeren skal betale kr. 5.853.990,56 med tillæg af procesrente af kr. 4.285.327,08 fra den 29. juni 2002 til betaling sker.
  2. Sagsøgte 1-3 skal herudover anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, sagsomkostninger, som boet måtte blive pålagt at betale til F1-Bank A/S, jf. konkurslovens § 93, nr. 3, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for sagsøgte 1-3's hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 4.
  3. Herudover skal de sagsøgte anerkende at være erstatningsansvarlige over for sagsøgeren for et beløb på kr. 15.091.217,00.

Subsidiært

De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale kr. 5.853.990,56 med tillæg af procesrente af kr. 4.285.327,08 fra den 29. juni 2002 til betaling sker.

Herudover skal de sagsøgte anerkende at være erstatningsansvarlige over for sagsøgeren for et beløb på kr. 15.091.217,00.

Beløbet på ca. 11,8 mio. kr., der er omfattet af første led i sagsøgerens principale påstand, svarer til selskabets skyldige skattetilsvar med tillæg af rente efter selskabsskatteloven til og med juni måned 2002 fratrukket indbetalinger fra de sagsøgte under sagen på godt 15 mio. kr.

Beløbet på ca. 5,8 mio, kr. i sagsøgerens principale påstands første led og i den subsidiære påstand svarer til den endnu ikke betalte del af selskabets skattetilsvar på ca. 4,2 mio. kr. med tillæg af procesrente til den 28. juni 2002, hvor den seneste delindbetaling fandt sted.

Sagsøgte 1 H2 Invest A/S, har påstået frifindelse over for sagsøgerens principale påstand 1 og 2 og sagsøgerens subsidiære påstand.

De sagsøgte 2 A og 3 B har principalt påstået frifindelse over for sagsøgerens principale påstand 1 og 2 samt over for sagsøgerens subsidiære påstand.

Disse sagsøgte har subsidiært påstået sig dømt til solidarisk at, betale sagsøgeren 50.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, mere subsidiært et beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte 4 F1-Bank, har taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstande.

De sagsøgte 1-3 H2 Invest A/S, A og B har påstået F1-Bank tilpligtet at friholde disse sagsøgte for ethvert beløb, som disse måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren.

F1-Bank har påstået frifindelse for denne påstand.

De sagsøgte 1-3 H2 Invest A/S, A og B har endvidere påstået sagsøgeren tilpligtet at anerkende, at disse sagsøgte ikke har pådraget sig erstatningsansvar ved at overdrage ApS H1 til ApS G1.

Sagsøgeren har påstået frifindelse over for denne påstand.

Sagsøgte 4 F1-Bank, har påstået medsagsøgte 1-3 H2 Invest A/S, A og B tilpligtet principalt in solidum, subsidiært alternativt, at friholde F1-Bank for ethvert beløb, som F1-Bank har betalt eller måtte blive pålagt at betale til ApS H1 under konkurs i forbindelse med H2 Invest A/S's overdragelse af anparterne i ApS HX udover halvdelen af det af retten fastlagte skattekrav efter fradrag af sagsøgte 1's, H2 Invest A/S berigelse samt likviditetsfordelen heraf.

F1-Bank har adciteret cand. jur. SL med påstand om, at denne tilpligtes at friholde F1-Bank for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som F1-Bank måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren, ApS H1 under konkurs, eller andre af sagens parter i forbindelse med H2 Invest A/S's overdragelse af anparterne i ApS HX til ApS G1.

Cand. jur. SL, der ikke har givet møde under domsforhandlingen, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder i øvrigt

Vedrørende salget af selskabet

I efteråret 1992 overvejede H-koncernen at sælge datterselskabet HX som "overskudsselskab". Af et referat af møde den 12. november 1992, hvori bl.a. deltog to repræsentanter fra revisionsselskabet R1, statsaut. revisor FK fra revisionsfirmaet R2 og A og TE fra A/S H2, fremgår bl.a.:

"...

A/S H2 Invest havde i regnskabsåret 1. oktober 1991 til 30. september 1992 haft et overskud, hvorpå der hvilede en selskabsskat på 10,6 mill. kr. hvortil kom udskudt skat på lagernedskrivning på yderligere 1,1 mill. kr., hvorfor man i moderselskabet (H2 Invest A/S) overvejede at sælge selskabet som "overskudsselskab" efter at man (i alt fald på kort sigt) havde overført alle aktiviteter, aktiver og passiver med undtagelse af egenkapital og skyldig/udskudt skat samt et tilsvarende beløb i likvide midler. Herved kunne man forvente at få et nettoprovenu på et beløb svarende til ca. 80 % af den skyldige og udskudte selskabsskats størrelse.

I denne forbindelse havde FK udarbejdet et notat af 6. november 1992, som LM, revisionsselskabet R1 og KE, revisionsselskabet R1 havde kommenteret ved notat af 10. november 1992.

LM forklarede, at salg af "overskudsselskaber" ikke var noget nyt begreb, men at det tidligere kun drejede sig om selskaber, der ophørte driften af den ene eller anden årsag. I den seneste tid var en sådan handel imidlertid foregået i betydeligt større omfang i forbindelse med regulær skattetænkning, og han anbefalede, at man grundigt vurderede køberen og dennes mulighed for at skaffe bankgarantier m.v. inden en handel, idet der var adskillige useriøse købere på markedet.

KE supplerede, at der efterhånden var opstået en almindelig skattemæssig praksis omkring sådanne handler, og at der ham bekendt ikke på kort sigt var planer om lovindgreb, der ville sætte en stopper herfor.

LM mente derfor heller ikke, at der ville være problemer for en evt. køber at få foretaget en omlægning af det nuværende regnskabsår, hvilket var en betingelse for, at køberen kunne udnytte skattebyrden.

Revisorerne var endvidere enige om, at risikoen ved arrangementet kun ville være den, at sælgeren skulle indestå for de forpligtelser, man alligevel havde på nuværende tidspunkt, medens køberen ville bære enhver risiko for lovændringer eller andre forhold, der måtte indtræffe efter skæringsdatoen.

FK mente dog, at det var vigtigt at opnå køberens koncept for den fremtidige drift i selskabet, for at sikre sig mod useriøse købere. Der var en trend på markedet der indikerede, at jo større de skattemæssige forpligtelser var, jo større kurs kunne opnås,og med HXs struktur uden bygninger m. v. var selskabet yderst attraktivt for købere.

...

På foranledning af brødrenes spørgsmål om risikoen ved arrangementet forklarede revisorerne, at den eneste risiko for H2 som sælger ville være et lovindgreb i perioden fra forhandlingerne om salg var påbegyndt og inden de endelige dokumenter var underskrevet; tabet ville i så fald beløbe sig til de påløbne omkostninger. Herefter ville enhver risiko være købers.

Principielt kunne skattevæsenet dog nægte køberen at foretage omlægning af regnskabsåret, men dette burde man specificere var køberens risiko i forbindelse med salgsdokumenterne.

Man enedes herefter om at lade R2 arbejde videre med sagen, men lade revisionsselskabet R1 få alle papirerne vedrørende salget til gennemsyn og kommentering inden den endelige underskrivelse.

..."

Samme dag afholdtes endnu et møde med deltagelse af advokat MN, FK, A jr. og TE I et referat fra dette møde hedder det bl.a.:

"...

På basis af FK's notat af 6. november 1992 blev MN orienteret om H2s overvejelser om salg af overskudsselskab.

Specielt den bankgaranti, som køber skulle stille over for H2 Invest A/S blev drøftet, idet FK mente, at man burde have en garanti på minimum forskellen mellem skattens størrelse og den procentdel deraf, man kunne opnå som kurs ved salg af selskabet, således at man var sikret mod evt. efterfølgende skattekrav fra ligningsmyndighederne. FK mente også, at garantien skulle løbe til i hvert fald 31. marts 1993 - evt. ville man først have definitiv vished for, at skatten ikke blev gjort gældende pr. 31. marts 1994.

MN supplerede, at man burde vælge en bankgaranti på hele skattens størrelse; herved var man sikker på, at man kunne indtægtsføre den opnåede avance, ligesom det også kunne være medvirkende til at afgøre køberens seriøsitet, idet tvivlsomme købere ikke ville kunne opnå en garanti af bemeldte størrelsesorden. Man kunne naturligvis også vælge et hvilket som helst beløb mellem de to yderpunkter.

Ifølge oplægget skulle H2 betale omkostningerne ved en sådan garanti, og man var enige om, at der ikke burde spares omkostninger i denne forbindelse; ifølge FK skulle der regnes med bankgebyrer på 1 % p.a. af bankgarantiens maksimumbeløb.

..."

Selskabet blev efterfølgende den 9. december 1992 omdannet til et anpartsselskab.

Den 22. januar 1993 købte H2 Invest A/S selskabets aktiviteter for ca. 40 mio. kr.

Den 26. marts 1993 skrev BR på vegne G2 Denmark A/S følgende til statsaut. revisor FK, R2:

"Vedr. Overskudsselskab.

Idet jeg refererer til telefonsamtale d.d. med revisor PJ kan det herved bekræftes fra vores side at vi accepterer samtlige forhold i kontrakten vedrørende ovennævnte selskab med undtagelse af § 5 vedrørende "købers garantistillelse", hvilket vi ønsker formuleret således:

Sælger & køber udpeger én uvildig person til direktionen i selskabet, hvorefter selskabet tegnes af den uvildige person samt en direktør i forening.

De overskydende 40 % af skatterne deponeres på en blokeret konto i købers navn, til frigivelse når der foreligger erklæring fra statsautoriseret revisor om regnskabernes rigtighed, dog at der fortsat indestår beløb til den forekomne skat.

Vi fra vores side regner med en gennemførelse af overdragelsen pr. 29. marts 1993, samt en endelig gennemførelse pr. 30. marts 1993.

..."

Ved overdragelsesaftale af 30. marts 1993 overdrog H2 Invest A/S den samlede nominelle indskudskapital på 500.000 kr. i ApS HX til ApS G1.

Aftalen er på sælgers vegne underskrevet af A og C og for køber af BL. Et selskab, G2 Danmark A/S ved BL og BR, indestod som selvskyldnerkautionist for købers opfyldelse af aftalen. Af aftalen fremgår, at selskabets aktiviteter den 1 januar 1993 var overdraget til sælger, således at der herefter ikke er nogen form for aktiviteter i selskabet. Det hedder videre i kontrakten:

"...

§ 1

...

1.3.

Køber overtager selskabet med en forventet balance pr. overtagelsesdagen således:

Likvide midler

kr.

32.023.154

Aktiver i alt

kr.

32.023.154

 

Indskudskapital

kr.

500.000

Frie reserver efter salg af aktiviteter

kr.

16.077.819

Egenkapital således

kr.

16.577.819

 

Skyldig og udskudt skat

kr.

15.445.335

 

Passiver i alt

kr.

32.023.154

1.4.

Den foreløbige købesum er beregnet således:

Egenkapitalen

kr.

16.577.819

+ tillæg 60 % af skyldig/udskudt skat i henhold til

   

ovenstående kr. 15.445.335

kr.

  9.267.201

Købesum i alt således

kr.

25.845.020

...

§ 2

Købesummens erlæggelse

2.1.

Købesummen i henhold til § 1 kr. 25.845.020 indbetales pr. overtagelsesdagen gennem Nationalbanken til sælgers konto i F1.1-Bank A/S.

2.2.

Samtidig med erlæggelsen af købesummen overføres af selskabets likvide kapital kr. 25.845.020 gennem Nationalbanken til købers pengeinstitut, medens restbeløbet kr. 6.178.134 deponeres i henhold til aftalens § 5.

§ 3

...

3.4.

Såfremt perioderegnskabet pr. overtagelsesdagen afviger fra balancen ifølge pkt. 1.3., og/eller der måtte blive foretaget ændringer i værdiansættelserne ifølge pkt. 3.3, reguleres købesummen i overensstemmelse hermed til de i pkt. 1.4, anførte satser, nemlig egenkapital til kurs 100 og skyldig/udskudt skat til kurs 60, ligesom der på tilsvarende måde sker regulering i op/eller nedadgående retning af deponeringsbeløbet i henhold til § 5.

§ 4

Køber

4.1.

Køber forpligter sig til:

...

 B.

straks at søge selskabets regnskabsår ændret med omlægningsperiode til udløb 31. marts 1993. Sælger er uden ansvar for, hvorvidt tilladelse til omlægning opnås.

 

...

 
 F.

ved underskrivelse af nærværende aftale at bekræfte den meddelte oplysning til sælger, om at selskabet erhverves med henblik på indlægning af afskrivningsberettigede leasingaktiver.

 
 G.

at lade R2 Revisionsaktieselskab (statsaut. revisor FK) og R3 A/S, Statsautoriserede revisorer, (statsaut. revisor PJ) fungere som generalforsamlingsvalgt revisorer for selskabet i perioden indtil 31. marts 1994.

 
 

Selskabets revisorer skal i denne periode være berettiget til at meddele sådanne oplysninger omkring selskabet, der er relevante for sikring af gennemførelsen i sin helhed af nærværende overdragelsesaftale i overensstemmelse med dens intentioner og indhold og således herunder omkring skatteudskydelse, rettidig udarbejdelse og indsendelse til selskabsstyrelse og skattemyndigheder af årsregnskaber m.v.

§ 5

Købers afsikring

5.1.

Køber bekræfter ved underskrivelse af nærværende aftale at ville friholde sælger for ethvert skattekrav, der vedrører perioden før overdragelsesdagen og som måtte blive rettet mod sælger i henhold til konkursskattelovens bestemmelser som følge af den indtil 30. september 1991 mellem det handlede selskab og sælger værende sambeskatning.

5.2.

Til sikring af aftalens opfyldelse, specielt f.s.v. angår det eventuelle skattekrav, der kan rettes mod sælger som følge af den tidligere sambeskatning, er følgende aftalt:

 A.

Det under pkt. 2.2, anførte beløb kr. 6.178.134, der svarer til differencen mellem den under pkt. 1.3 skyldige/udskudte skat og under pkt. 1.4 af regnede kurs herfor, deponeres samtidig med afregningen i.h.t. § 2 i købers pengeinstitut F1.2-Bank A/S på konto tilhørende det omhandlede selskab, til frigivelse når det gennem blanke revisorerklæringer på det handlede selskabs kommende årsregnskab er dokumenteret, at den skyldige/udskudte skat er udskudt til senere regnskabsår.

 
 

Måtte det af revisorerklæringerne fremgå, at skatten ikke i det hele er udskudt, skal så stor en del af det deponerede beløb dog frigives, at der alene tilbagestår deponeret et beløb svarende til den resterende del af den udskudte/ skyldige skat.

 
 B.

Såfremt der i perioden indtil den 1. april 1994 måtte blive rettet krav mod sælger om skattebetaling for det handlede selskab i.h.t. konkursskattelovens bestemmelser, skal sælger være berettiget til ved overfor det deponerende pengeinstitut at dokumentere betaling af et sådant beløb, at fordre beløb frigivet maksimalt indtil den betalte skat.

 

...

 
 D.

Det på deponeringskontoen den 1. april 1994 værende beløb skal senest pr. denne dato frigives det handlende selskab.

 
 E.

Køber forpligter sig til i tiden indtil den 31. marts 1994 kun at indlægge leasingaktiver tilstrækkelig til at udligne den skyldige/udskudte skat samt til at leasingerhvervelser udelukkende sker på aftalebasis således, at aktiesælger alene kan søge sig fyldestgjort i leasingaktivet, men ikke selskabets formue i øvrigt.

 
 F.

Køber forpligter sig til straks i forbindelse med effektueringen af nærværende overdragelse og afholdelse af generalforsamling i det handlede selskab, at lade advokat MN, som advokat for sælger, indvælge i selskabets ledelse og udarbejde vedtægter og tegningsregel således, at selskabet i tiden indtil den 31. marts 1994 ikke kan tegnes uden advokat MN, ligesom det skal sikres, at advokat MN i den samme periode ikke skal kunne vælges ud af selskabets ledelse.

 
 

Advokat MNs opgave er udelukkende at sikre overdragelsen gennemført i overensstemmelse med indholdet af nærværende aftale, herunder specielt i relation til at sikre, at der ikke rettes skattekrav mod sælger i.h.t. den tidligere sambeskatning.

..."

I en telefax af 31. marts 1993 anmodede H2 Invest A/S, v/ A og TE, F1.1-Bank, om at gennemføre betalingerne i forbindelse med kontrakten. Instruktionen lød således:

"Vi beder Dem venligst fra konto ..., evt. via Danmarks Nationalbank, overføre

DKK 25.845.020,00

Til konto ... hos F1.2-Bank (att: hr. DD) (klientkonto advokat SL). Beløbet dækker aktiverne i ApS HX (ApS reg. nr. ...) i.h.t. paragraf 2.2 i overdragelsesaftale af 30. marts 1993 mellem G1 (ApS reg. nr. ...) og H2 Invest A/S.

Overførslen gøres betinget af, at der samtidig overføres DKK 25.845.020,00 til H2 Invest A/S på konto i F1.1-Bank fra G1, til dækning af den samlede købesum for overdragelsen af anparterne i ApS HX, jfr. paragraf 1.4 og 2.1 i den nævnte overdragelsesaftale.

Vi vedlægger kopi af overdragelsesaftalen."

Samme dag anmodede BL på købers vegne advokat SL om at overføre 25.845.020 kr. til F1.1-Bank til kredit for sælger.

Ligeledes samme dag den 31. marts 1993 meddelte F1.1-Bank, F1.2-Bank følgende:

"ApS HX

På foranledning af ovennævnte selskab skal vi herved meddele, at vi d.d. har overført

Kr. 25.845.020,00

til kredit for konto nr. ... klientkonto advokat SL

Beløbet dækker aktiverne i ApS HX (ApS reg. nr. ...) i henhold til paragraf 2.2 i overdragelsesaftale af 30. marts 1993 mellem G1 (ApS reg. nr. ...) og H2 Invest A/S.

Beløbet overføres under forudsætning af, at der samtidig overføres dkk. 25.845.020,00 til H2 Invest A/S på konto nr. ... fra G1 til dækning af den samlede købesum for overdragelsen af anparterne i ApS HX, jfr. paragraf 1.4 og 2.1 i den nævnte overdragelsesaftale."

F1.2-Bank sendte - også den 3. marts 1993 - efter det oplyste kl. 14.52 - pr. fax kopi af fax af samme dato fra UF-Bank Limited, hjemmehørende ..., til advokat SL med følgende lyd:

"Please be informed that with the value of today we have to credit of your client account with us, received the amount of: DKK 25.845.020

Re:

ApS G1

..."

Endelig sendte F1.2-Bank, den 3. marts 1993 F1.1-Bank følgende meddelelse vedrørende HX:

"...

Herved bekræfter vi, at kr. 25.845.020,00 checkindbetaling på kontonr. ... tilhørende H2 Invest A/S ikke kan tilbagekaldes på grund af manglende dækning eller af anden årsag.

..."

Af en posteringsforespørgsel for den 31. marts 1993 vedrørende ApS HXs konto i F1.1-Bank, fremgår bl.a. følgende posteringer:

"...

Overførsel

25.845.020,00

Rettet

25.845.020,00 -

v/check

25.845.020,00

G1

25.845.020,00 -

..."

Af en udskrift dateret den 27. maj 1993 af det solgte selskabs konto i advokat SL's klientkontobogholderi fremgår:

"...

Dato

Indgået

Udgået

31/03 1993

25.845.020,00

 

31/03 1993

 

25.845.020,00

31/03 1993

25.845.020,00

 

..."

Af kontoudskrift af 31. marts 1993 af advokat SL's klientkontonr. ... i F1.2-Bank fremgår bl.a.:

"...

 

Hævet

Indsat

               Indestående 

30/3

195.700,00

 

           138.959,40 + 

31/3

2.528,56

 

           136.430,84 + 

31/3 Indbetaling

 

153.000,00

           289.430,84 + 

31/3 H2

 

25.845.020,00

      26.134.450,84 + 

31/3 ...

25.845.020,00

 

           289.430,84 + 

1/4

750,00

 

           288.680,84 + 

..."

Ved skrivelse af 31. marts 1993 anmodede H2 Invest A/S i overensstemmelse med overdragelsesaftalen F1.1-Bank om at deponere 6.178.134 kr. i F1.1-Bank på følgende vilkår:

"...

Deponeringen sker i henhold til aftalens paragraffer 2 og 5.

Frigivelse af beløbet inkl. renter kan kun ske således:

1.

Ved at det over for sælger er dokumenteret, at skatteudskydelsen er sket i henhold til aftalens paragraf 5.2.A og det deponerende pengeinstitut har modtaget frigivelseserklæring underskrevet af direktør BL på vegne køber og advokat MN på vegne sælger, eller

2.

Sælger overfor det deponerende pengeinstitut har fremlagt dokumentation for at have foretaget skattebetaling i henhold til aftalens paragraf 5.2.B.

3.

Et på deponeringskontoen den 1. april 1994 evt. tilbageværende beløb med tilskrevne renter frigives pr. denne dato det handlede selskab under henvisning til aftalens paragraf 5.2.D.

Beløbet bedes venligst hævet på konto ... og deponeret i F1.2-Bank"

Den 2. april 1993 meddelte F1.1-Bank, ApS G1, at deponering var sket.

Selskabets ledelse mv.

På en ekstraordinær generalforsamling den 31. marts 1993 i ApS HX blev advokat MN, direktør BL og direktør BR valgt som ny bestyrelse i selskabet. Endvidere blev R2 A/S og R3, Statsautoriserede Revisorer, valgt som selskabets revisorer. I generalforsamlingsreferatet hedder det videre:

"...

Dirigenten oplyste, at det mellem selskabets eneanpartshaver, APS G1 (reg. nr. ...), og bestyrelsesmedlemmet, advokat MN, er aftalt:

at

advokat MN i perioden indtil den 31. marts 1994 har ret til at være medlem af selskabets bestyrelse og formand for bestyrelsen,

 

at

bestyrelsen i samme periode ikke må udgøres af mere end tre medlemmer samt

 

at

selskabet i den anførte periode ikke må kunne tegnes uden bestyrelsesmedlemmet, advokat MN.

Til sikkerhed for opfyldelse af disse rettigheder og pligter oplyste direktør BL, at samtlige anparter i APS G1 (reg. nr. ApS...) og anparterne i selskabet ved særskilt pantsætningsdokument vil blive håndpantsat til advokat MN. Håndpantsætningen vil tillige omfatte stemmeretten på anparterne.

..."

Den nævnte håndpantsætningserklæring blev underskrevet af BL den 2. april 1993 og tiltrådt af advokat MN.

Vedrørende UF-Bank

Af udskrift af Københavns byrets dom af 2. marts 2001 vedrørende en straffesag bl.a. mod SL fremgår bl.a.:

"...

Revisorerne har i revisionsrapporten udtalt, at der ikke ses at foreligge bogføring hos SL eller i UF-Bank Ltd., hvoraf det fremgår, at der er sket overførsler fra Aps H1 eller Aps H1 Holding til UF-Bank Ltd. eller herfra til UF-Capital Corporation. Revisorerne har endvidere udtalt, at UF-Bank Ltd. er indregistreret på ..., og at advokat SL er registreret som beneficial owner.

..."

Københavns byret anførte videre i dommen bl.a.:

"...

Uanset at det fremgår af SL klientkonto, at overskudsselskabets aktiver fortsat var indestående, finder retten at kunne lægge til grund, at dette stred imod de faktiske forhold, idet BLs forklaring om, at der var optaget et lån i UF-Bank, ikke findes at have noget reelt indhold.

..."

Vedrørende leasingaftaler

Der er mellem sagens parter enighed om, at de forudsatte leasingarrangementer ikke kunne godkendes skattemæssigt. Sagsøger har endvidere anført, at de fremlagte dokumenter vedrørende leasingarrangementet ikke dokumenterer, at det solgte selskab havde erhvervet afskrivningsretten til de pågældende aktiver, der angives købt for ca. 22 mio. US dollars. Dette er ikke bestridt af de sagsøgte.

I det solgte selskabs årsregnskab for perioden 1. oktober 1992 til 31. marts 1993 er i balancen under aktiver medtaget et beløb på 133.669.400 kr. vedrørende leasingaktiver. Under passiver er under "eventualskat" optaget et beløb på 15.191.326 kr.

Ved skrivelse af 9. juni 1993 meddelte advokat MN selskabet v/ direktør BL, at han som selskabets advokat havde meddelt tilladelse til, at der af de deponerede midler kunne frigives 6 mio, kr. til køber, efter at det var dokumenteret "at der foreligger udarbejdet årsregnskab ... med blank revisorpåtegning og dokumentation for skatteudskydelse, bortset fra 133.000 kr."

Af de 6 mio. kr. overførtes 1,3 mio., kr. v/check til et revisionsfirma i ... Dette selskab har under sagen oplyst, at beløbet udgør kurtage for salg af ApS H1. til fortsat drift.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A, TE, MN, OF og EI.

A har forklaret, at han er direktør i virksomheden, der er en metalindustrivirksomhed. Den ejes af en erhvervsdrivende fond, hvis formål det er at drive virksomheden. Han og hans søskende ejer 1 % af aktiekapitalen. Det var revisor FK, der foreslog, at de solgte virksomheden som et overskudsselskab. Bestyrelsen var skeptisk, og ville først have en "second opinion" fra direktør LM, R1. Der blev så holdt møde den 12. november 1992, hvor EK fra skatteforvaltningen deltog. Man var opmærksom på, at virksomhedens midler ikke måtte bruges til at købe virksomheden, og bestyrelsen ville sikre sig, at skatterne fremover blev betalt, hvorfor man krævede garantier stillet.. Han deltog i salgsforhandlingerne frem til 31. marts 1993. Der var 8 køberemmer. Der blev holdt 4 møder, og advokat MN var med til alle møderne. Køberne kunne imidlertid ikke stille den nødvendige garanti for købesummen eller sikkerhed i øvrigt. Kontakten til BL og BR blev foranstaltet den 26. marts 1993. Det var FK, der havde kontakten. Han deltog ikke selv i mødet med personerne, men regnskabschef TE og advokat MN havde møde med dem den 30. marts 1993 på Hotel Skov. Han havde skrevet kontrakten under, inden mødet blev afholdt. Han kan ikke huske, hvornår F1.1-Bank blev kontaktet, men han deltog i et møde om eftermiddagen den 31. marts 1993, hvor også direktør OF deltog. Alle var enige om, at man skulle have sikkerhed for købesummen. Advokat MN stod til rådighed via telefonen. De modtog med fax brevet af 31. marts 1993 fra UF-Bank Ltd., og det var væsentligt for drøftelserne med banken.

Brevet af 31. marts 1993 fra virksomheden til F1.1-Bank er konciperet af TE og MN. Brevet fra F1.1-Bank til F1.2-Bank af samme dato må være skrevet, inden de holdt møde om eftermiddagen i banken. Baggrunden for brevet af 31. marts 1993 fra F1.2-Bank til F1.1-Bank skyldtes, at TE og advokat MN ville sikre sig, at checken ikke blev tilbagekaldt. Ideen om den nye bestyrelse opstod, fordi man ville sikre sig kontrollen med selskabet. MN ringede til TE for at høre, om midlerne kunne frigives.

Banken havde set overdragelsesaftalen inden den 31. marts 1993. B kendte til salget, men var ikke med i virksomhedens ledelse. Bestyrelsen kendte ikke køber, men de har drøftet med revisor FK, hvem køber var. De må have set regnskaber fra køber. Vidnet og TE var tillige i banken, da overførslen fandt sted. Han kan huske, at de første gang kaldte betalingen tilbage, da de ville have garanti fra F1.2-Bank om, at den indsatte check ikke blev tilbagekaldt.

TE har forklaret, at han har været ansat som regnskabschef hos H2 siden 1977. I 1992 hørte han fra revisor FK, at det var en god ide at sælge virksomheden som et overskudsselskab. Vidnet havde de første telefoniske kontakter med køberemner i oktober 1992. De havde 4 reelle møder, før handlen gik i orden den 5. gang. De 4 første køberemner kunne ikke stille de nødvendige garantier. FK og advokat MN deltog i alle møderne. I et af møderne deltog souschefen i F1.1-Bank. Den 29. marts 1993 oplyste FK, at han havde fundet en seriøs køber via en god bekendt revisor PJ. Vidnet deltog i et møde på Hotel Skov den 30. marts 1993 med BL, BR og advokat MN. Vidnet havde en underskrevet kontrakt med fra sælgers side. BL havde i det store hele godkendt et udkast til kontrakt inden mødet. Det var vigtigt, at køber kunne stille garanti. Vidnet havde forud for mødet personligt rettet henvendelse til BRs bankforbindelse i F1.2-Bank, der bekræftede, at G2-selskaberne var 2 selskaber, man kendte som indlånskunder. BL og BR lovede mundtligt, at de ville stille sikkerhed. BL sagde på mødet, at køber havde sikret sig det nødvendige lån til at betale købesummen og gennemføre finansieringen af leasingarrangementet til 130 mio, kr. Vidnet fik oplyst SL's konto i F1.2-Bank. Det stod på en seddel - også at det var en klientkonto. Dagen efter blev der tidligt taget kontakt med LR, F1.1-Bank. Ved middagstid havde A aftalt med direktør OF, at man skulle holde et møde i banken om eftermiddagen, idet handlen nu tilsyneladende var på plads. Mødet begyndte kl. 14. A, vidnet, OF og LL var til stede. Man ville have sikkerhed for købesummen. Der kom ca. 25 millioner kr. fra G1 kort tid efter mødets start. Vidnet blev nervøs, da pengene kunne tilbagekaldes. OF var enig, og han ringede til F1.2-Bank. Pengene blev tilbageført, og man modtog herefter faxen om, at F1.2-Bank ikke ville tilbagekalde checken. Vidnet kontaktede MN, idet vidnet mente, faxen var god nok. MN havde også fået et brev fra UF-Bank. Man fik så pengene på ny i F1.1-Bank, og LL overførte herefter pengene til SL's klientkonto. Anmodningen fra virksomheden til banken om betalingsoverførslen havde været forevist for advokat MN.

Revisor FK fortalte den 9. juni 1993, at det deponerede beløb på ca. 6 millioner kr. kunne frigives, da regnskaberne var godkendt. Vidnet vidste, at G1 var et skuffeselskab, men selskabet sagde, at det havde lån til finansieringen - også finansieringen vedrørende indkøb af de nødvendige leasingaktiver. Vidnet vidste, at der skulle indkøbes leasingaktiver for 130 millioner kr. for at afskrive 15 millioner kr. Virksomheden deponerede selv 6 millioner kr. til dækning af et eventuelt skattekrav, hvilket ikke var nok til at dække den udskudte skat på 15 millioner kr.

Advokat MN har forklaret, at han var rådgiver for sælger. Der blev ikke indhentet oplysninger på G1, men via TE indhentedes der positive oplysninger vedrørende BLs bankengagement. Der var ikke noget at udsætte på dette. MN har ikke selv undersøgt køberselskabet. For sælger var det afgørende, at køber havde købesummen til rådighed. Den 31. marts 1993 var vidnet i telefonisk kontakt med A, TE og OF. Vidnet kender ikke til de konkrete samtaler, der fandt sted i F1.1-Bank. MN modtog en telefax fra F1.2-Bank, om at køber havde købesummen finansieret via UF-Bank. Denne videresendte han til sælger. Vidnet tror, at SL blev nævnt på mødet med BL og BR på Hotel Skov, hvor også TE deltog. Man havde tidligere fra andre køberemner krævet garanti for alle latente skatter på overskudsselskabet, og han ved ikke, hvorfor man til sidst nøjedes med 40 %. Han drøftede telefonisk med TE eller A den 31. marts 1993, at det var vigtigt, at man havde købesummen ubetinget, før virksomhedens midler blev frigivet. Vidnet kender "uigenkaldelseserklæringen" fra F1.2-Bank. Vidnet undersøgte ikke selv købers mulighed for at erhverve leasingaktiver. Det var revisorerne, der skulle legalisere indlægningen af leasingaktiverne, Vidnet godkendte frigivelsen af de deponerede 6 millioner kr. ved skrivelsen af 9. juni 1993. Der blev kun deponeret 40 % af de 15 millioner kr., da "det var, hvad køber kunne acceptere." Vidnet tillagde brevet fra UF-Bank betydning, da det kom via F1-Bank, der optrådte på såvel køber- som sælgerside. Han tog det som udtryk for seriøsitet med hensyn til købesummens tilstedeværelse. Han interesserede sig ikke for, hvor UF-Bank var hjemmehørende.

Pensioneret direktør OF har forklaret, at han var filialdirektør i F1.1-Bank i 1992. Banken havde et tæt samarbejde med virksomheden H2. Han deltog i større afgørende forhandlinger med virksomheden. Den daglige kontakt stod LR for og - til dels LL. Vidnet var bekendt med, at koncernen i december 1992 ville sælge overskudsselskabet. Vidnet hørte først om den konkrete handel den 31. marts 1993, hvor man modtog en skriftlig instruktion fra H2 om at overføre 25. millioner kr., til F1.2-Bank, att: SL. Overdragelsesaftalen fulgte med. Han kendte aftalen og instruktionen, og i løbet af dagen blev overførslen gennemført. Den 31. marts 1993 deltog LR, LL og vidnet i diverse drøftelser med H2. Da købers bank også var en filial af F1-Bank, drøftede vidnet det praktiske med F1.2-Bank. Han tror, det var EI, han talte med i F1.2-Bank. Den første betaling fra F1.2-Bank var man i tvivl om holdbarheden af, da det var en checkindbetaling, der efterfølgende kunne tilbagekaldes, hvorfor man ville sikre sig, at dette ikke skete. Det var vidnet og H2 enige om. Vidnet udarbejdede udkast til en uigenkaldelig aftale, som de sendte til F1.2-Bank med henblik på, at denne afdeling kunne returnere den til F1.1-Bank. Der var ingen fra virksomheden, der bad vidnet om at undersøge købers forhold eller SL's forhold. Vidnet har set brevet af 31. marts 1993 fra UF-Bank, men brevet havde ingen betydning for banken. Vidnet mener, at han talte med advokat MN, men han kan ikke huske om hvad. Posteringsforespørgslen af 31. marts 1993 stammer fra F1.1-Bank. Det er F1.2-Bank, der har foretaget de 3 første posteringer vedrørende de 25 millioner kr., hvorefter F1.1-Bank slutteligt overførte de 25 millioner kr. til O/G1, der var det købende selskab. Det blev anført som reference og drøftedes ikke specifikt. Pengene skulle indsættes på SL's klientkonto. TE fik et print af skærmbilledet med hjem til virksomheden.

Bankens rolle var alene at foretage en rigtig pengetransaktion, dvs. at man ikke slap virksomhedens midler, før man havde fået købesummen. Banken har ikke virket som rådgiver. Banken har ikke undret sig over referencen G1. Vidnet var orienteret om deponeringen, men den fandt af tidsmæssige grunde først sted senere. Vidnet havde været involveret i 2 tidligere drøftelser med potentielle købere, men han deltog ikke i nogen møder.

EI har forklaret, at han er bankrådgiver i F1-Bank. I 1993 var han bankbestyrer i F1.2-Bank, der var kontoførende for advokat SL, som havde en klientkonto og almindelige bankforretninger. Vidnet kender ikke virksomheden H2, men han husker pengetransaktionerne den 31. marts 1993. SL henvendte sig og anmodede om overførsel af 25 millioner fra klientkontoen til F1.1-Bank, hvorefter der ville komme et tilsvarende beløb retur. Vidnet drøftede transaktionernes lovlighed i telefon med direktør OF, og de så ingen problemer. SL udstedte en check på beløbet, der skulle overføres.

Banken udstedte en kvittering for indbetalingen. Da det var klientkontomidler, skulle der udstedes en check. Det var ikke lovligt blot at foretage en overførsel. Klientkontoen ville ikke komme i overtræk, da man havde fået at vide fra F1.1-Bank, at man ville modtage et tilsvarende beløb. Det forhold, at checkudbetalingen posteringsmæssigt står efter indbetalingen på SL's klientkonto, kan bero på et tilfælde. Vidnet kontaktede F1.1-Bank og ikke omvendt. Erklæringen af 31. marts 1993 fra F1.2-Bank blev udfærdiget efter aftale med F1.1-Bank. Han erindrer intet om baggrunden, men han så intet problem, da man så ville modtage et tilsvarende beløb. Vedrørende posteringsforespørgslen af 31. marts 1993 mente vidnet, at de foreløbige ind- og udbetalinger skyldtes, at man har villet rette op på den fejl, at indbetalingen skulle være sket ved overførsel og ikke ved check. Vidnet har ikke set bilaget fra UF-Bank Ltd. Han kender intet til banken.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand over for de sagsøgte H2 Invest A/S, A og B (sagsøgte 1-3) blandt andet gjort gældende, at disse sagsøgte i overensstemmelse med overdragelsesaftalen af 30. marts 1993 overførte 25.845.020 kr. af selskabets midler fra deres konto i F1.1-Bank, til indsættelse påkøbers advokats klientkonto, advokat SL, i F1.2-Bank, til udligning af et træk på købesummen på 25.845.020 kr. Dette beløb var kort forinden blevet hævet på SL's klientkonto og, overført til sagsøgte H2 A/S's konto i F1.1-Bank. Disse sagsøgte stillede herved denne del af overskudsselskabets midler til rådighed for køberen, G1, i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2 [i det følgende kaldet anpartsselskabslovens § 84 m.m.], og disse sagsøgte indestår derfor efter § 84, stk. 5, for tilbagebetaling af det ulovligt udbetalte beløb med tillæg af rente efter § 84, stk. 4.

Da den principale påstand med sikkerhed kan rummes inden for de sagsøgtes hæftelse efter § 84, stk. 5, skal sagsøgeren have medhold i hele påstanden, uanset om den resterende del af selskabets midler kr. 6.178.134,- blev deponeret på en konto for selskabet. Også de deponerede midler blev imidlertid i strid med § 84, stk. 2, frigivet til køberen.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at disse sagsøgte efter helt fast højesteretspraksis er erstatningsansvarlige for skattevæsenets tab ved det uforsvarlige salg af overskudsselskabet til ApS G1, idet de ved-salget af overskudsselskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser.

Salget af overskudsselskabet havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition. I forhold til, hvad der ville være kommet til udbetaling ved en likvidation, opnåede H2 Invest A/S ved salget en merpris for selskabet på kr. 9.267.201,- svarende til 60 pct. af selskabets skattetilsvar.

Samtidig måtte sagsøgte 1-3 indse, at der ved de aftalte og gennemførte betalingstransaktioner var en nærliggende risiko for, at selskabet ville blive erhvervet for dets egne midler. Disse sagsøgte gjorde imidlertid intet reelt for at afværge skattevæsenets tabsrisiko. De har derfor pådraget sig erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregel for hele skattevæsenets tab, herunder også for den del af skatterne, der var deponeret.

Over for sagsøgte 4, F1-Bank A/S, har sagsøgeren gjort gældende, at F1-Bank har pådraget sig erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregel for hele skattevæsenets tab, herunder den deponerede del af skatterne, ved i forbindelse med overdragelsen af overskudsselskabet at have medvirket til, at overskudsselskabet i strid med selvfinansieringsforbuddet i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, blev erhvervet for dets egne midler.

I relation til alle de sagsøgte har sagsøgeren endelig gjort gældende, at skattevæsenets tab er forårsaget af, at selskabet - der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbuddet havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter - ved den ulovlige udbetaling af selskabets midler til køberen blev ude af stand til at betale selskabets skyldige skatter.

Det er åbenbart, at hele tabet, herunder den del af skatterne, der blev deponeret, er en adækvat følge af tilsidesættelsen af selvfinansieringsforbuddet.

De sagsøgte H2 Invest A/S, A og B har til støtte for deres frifindelsespåstande over for sagsøgeren blandt andet gjort gældende, at de sagsøgte har gjort, hvad de kunne for at hindre, at køberne kunne benytte sig af muligheden for at finansiere købet af overskudsselskabets midler. Ifølge overdragelsesaftalen af 30. marts 1993 skulle købesummen og selskabets midler udveksles samtidigt. Til sikring af, at køberen selv havde de nødvendige midler til at finansiere købet, modtog de sagsøgte pr. telefax, fra F1-Bank skrivelsen af 31. marts 1993 fra UF-Bank, hvoraf fremgik, at køberen på en konto havde midler stående til erlæggelse af købesummen. Oplysningen fra UF-Bank var afgørende for, at aftalen af 30. marts 1993 blev effektueret. Samtidig bekræftede F1.2-Bank, at checkindbetalingen fra SL på købesummen ikke kunne tilbagekaldes på grund af manglende dækning eller af anden årsag. Der er således tale om en bindende tilkendegivelse fra F1-Bank, som skærer forbindelsen mellem fremsendelsen af købesummen og fremsendelsen af overskudsselskabets midler over. Køberen, G1, har ikke overført købesummen til H2 Invest A/S, men indsat købesummen ved en dækningsløs check i F1-Bank, der derefter har forestået betalingstransaktionerne i samvirke med købers advokat. Disse betalingstransaktioner har de sagsøgte ikke haft noget med at gøre. Tværtimod har de sagsøgte ikke villet acceptere en betaling, der var knyttet til overførslen af overskudsselskabets midler, hvilket F1.2-Bank, , med "uigenkaldelseserklæringen" har garanteret. Samlet set har de sagsøgte således ikke haft nogen anledning til at antage, at overførslen af købesummen blev finansieret ved et træk på overskudsselskabets kontante midler. De sagsøgte har tværtimod arbejdet aktivt for, at dette ikke måtte ske, og der foreligger derfor ingen uagtsomhed fra de sagsøgtes side i relation til den første delbetaling af købesummen for overskudsselskabet.

De sagsøgtes påpasselighed illustreres yderligere ved, at de krævede den anden delbetaling på 6.178.134,00 kr. deponeret, indtil den nyvalgte bestyrelse i overskudsselskabet og dettes statsautoriserede revisorer havde afgivet blank revisonspåtegning, hvorefter det deponerede beløb kunne frigives af formanden i bestyrelsen, advokat MN. Denne handlede på baggrund af den blanke revisionspåtegning i god tro. Sagsøgerens anbringende om, at det deponerede beløb tillige skulle være omfattet af anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, må afvises, da midlerne netop blev deponeret på en konto lydende på overskudsselskabets navn - og således ikke overført direkte til køberen eller dennes advokat.

Til støtte for de sagsøgte A og Bs subsidiære og mere subsidiære påstande har disse sagsøgte påberåbt sig anpartselskabslovens § 113, stk. 1, subsidiært erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1. Til støtte for den principale påstand påberåbes udover de anbringendes, som gøres gældende af sagsøgte 1, erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2.

Til støtte for den nedlagte påstand over for sagsøgte 4, F1-Bank A/S, har sagsøgte 1-3 gjort gældende, at det alene er F1-Banks dispositioner, der kan være årsagen til, at de sagsøgte 1-3 anses for at være erstatningspligtige over for sagsøgeren, hvorfor disse sagsøgte skal have fuld regres over for F1-Bank.

Sagsøgte, F1-Bank A/S, har til støtte for sine påstande over for de sagsøgte 1-3 gjort gældende, at disse sagsøgte må dømmes i overensstemmelse med de af sagsøgeren nedlagte principale påstande. Disse sagsøgte hæfter således for at have stillet overskudsselskabets midler til rådighed for køber, hvilket udløser et hæftelsesansvar for selskabets tab direkte efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 5. Bankens erstatningsansvar over for sagsøgeren er baseret på dansk rets almindelige erstatningsregler og er begrænset til kravet på selskabsskat. Videregående krav i henhold til anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, skal alene bæres af sælger. De medsagsøgte 1-3 kan derfor ikke få medhold i deres påstand om regres over for F1-Bank for disse videregående krav, jf. blandt andet Staco-Teknik dommen, og der er ikke grundlag for i nærværende sag at fravige den ansvarsfordeling mellem sælger og køberbank, der følger af fast Højesteretspraksis. F1-Bank har ikke overfor tredjemand indestået for indholdet af brevet fra UF-Bank Ltd., og telefaxen af 31. marts 1993 fra F1.2-Bank til F1.1-Bank ("uigenkaldelseserklæringen"), har ikke form af en indeståelse, men alene en tilkendegivelse om, at indsættelsen af checkbeløbet (købesummen) havde samme karakter som den nationalbankoverførsel, der var forudsat i overdragelsesaftalen af 30. marts 1993.

De medsagsøgtes rådgivere, statsautoriseret revisor FK og advokat MN - med hvilke de medsagsøgte skal identificeres - er erstatningsansvarlige for det tab, som selskabstømningen har forårsaget, og de sagsøgte 1-3 hæfter derfor for fejl begået af disse rådgivere.

I det indbyrdes forhold mellem sagsøgte 1-3 og F1-Bank har banken gjort gældende, at erstatningsbyrden skal fordeles i overensstemmelse med de principper, der følger af Thrane-dommen. De medsagsøgte skal derfor forlods bære deres berigelse svarende til overkursen 9.267.201 kr. med tillæg af likviditetsfordel beregnet fra transaktionsdagen den 31. marts 1993 til sagens anlæg den 25. marts 1998, beregnet ud fra en rente på 5,445 % efter skat. Likviditetsfordelen kan opgøres til 2.515.987,15 kr. og den samlede berigelse til 11.783.188,15 kr. Det resterende beløb skal deles med halvdelen til sagsøgte 1-3 og halvdelen til F1-Bank - det vil for bankens vedkommende sige 1.769.339,93 kr. med procesrente fra sagens anlæg og frem til betalingen den 28. juni 2002.

Over for adciterede SL har F1-Bank gjort gældende, at han er erstatningsansvarlig over for det sagsøgende konkursbo, og at han som købers repræsentant i overensstemmelse med fast praksis er forpligtet til fuldt ud at friholde F1-Bank, der har dækket en del af det sagsøgende konkursbos tab.

Landsrettens bemærkninger

Uanset at en del af selskabets midler blev deponeret i forbindelse med berigtigelsen af salget, finder landsretten, at køberen erhvervede selskabet for dettes egne midler i strid med forbudet mod selvfinansiering i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2. Det bemærkes, at landsretten efter bevisførelsen ikke har fundet noget grundlag for at antage, at købesummen blev erlagt af midler indestående på SL's klientkonto i UF-Bank eller gennem et lån i F1.2-Bank.

Ved salget opnåede H2 Invest A/S ud over egenkapitalen en merpris på godt 60 % af de skyldige skatter, svarende til ca. 9,3 mio. kr., og sagsøgte 1-3 - sagsøgte 2 A og sagsøgte 3 B som direktør og bestyrelsesmedlemmer i det solgte selskab - var bekendt med, at køberens betaling af denne merpris var begrundet i en hensigt om at undgå at betale de skyldige skatter. Salget af selskabet havde således ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og sagsøgte 1-3 havde derfor særlig anledning til at være opmærksomme på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser.

Landsretten finder ikke, at sagsøgte 1-3 ved deres dispositioner i forbindelse med indgåelsen af overdragelsesaftalen og pengetransaktionerne sikrede sig imod, at salget af selskabet skete ved selvfinansiering.

Henset til sagens omstændigheder, herunder særligt, at køberens og sælgerens ydelser, der udgjorde samme beløb, blev udvekslet samtidigt, og at de 25,8 mio. kr. fra det solgte selskabs midler efter sagsøgte 1-3's instruktioner blev indsat på klientkontoen tilhørende køberens advokat SL, finder landsretten, at sagsøgte 1-3 må have indset, at de stillede de 25,8 mio. kr. til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af anparterne i selskabet, og at de dermed overtrådte selvfinansieringsforbudet i anpartsselskabsloven og således indestår for tabet, jf. § 84, stk. 5.

Landsretten har ikke fundet grundlag for at nedsætte sagsøgte 2 eller 3's erstatningsansvar.

Da sagsøgerens principale påstand kan rummes indenfor de ca. 25,8 mio. kr., og da sagsøgte 4 under sagen har taget bekræftende til genmæle heroverfor, gives sagsøgeren medhold i påstanden.

Vedrørende det deponerede beløb bemærkes, at 6,2 mio. kr. ikke var tilstrækkeligt til at dække de skyldige skatter. De sagsøgte 1-3 måtte indse, at også de deponerede midler ville tilgå køberen og ikke nødvendigvis blive anvendt til skattebetaling. De sagsøgte 1-3 gjorde ikke reelt noget for at undgå, at skattevæsenet led tab. Under disse omstændigheder har de sagsøgte 1-3 i hvert fald pådraget sig erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregel for det deponerede beløb.

Vedrørende den indbyrdes fordeling mellem sagsøgte 1-3 og sagsøgte 4 bemærkes, at sagsøgte 1-3 må betragtes som professionelle. Henset til karakteren af brevet fra UF-Bank og til, at de nærmere omstændigheder omkring tilvejebringelsen og fremsendelsen af brevet er uoplyst samt den forklarede baggrund for, at F1.2-Bank bekræftede, at checken med købesummen ikke kunne tilbagekaldes, findes F1-Bank ikke at have optrådt på en sådan måde, at der, når henses også til sagens øvrige omstændigheder er grundlag for at lempe sagsøgte 1-3's ansvar. Ansvarsfordelingen må derfor ske efter fast praksis i denne type sager således, at sagsøgte 1-3 forlods må bære berigelsen og likviditetsfordelen, som ubestridt udgør 11.783.188,15 kr., mens restbeløbet, der ligeledes ubestridt udgør 3.538.679,85 kr., deles ligeligt mellem sagsøgte 1-3 og sagsøgte 4.

Landsretten har samtidig hermed afsagt udeblivelsesdom over SL.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte H2 Invest A/S, A, B og F1-Bank A/S skal in solidum til ApS H1 under konkurs, inden 14 dage betale 11.836.568,57 kr. med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 4.285.327,08 kr. fra og med den 1. juli 2002, dog således at F1-Bank A/S højst til ApS H1 under konkurs skal betale 5.853.990,56 kr. med tillæg af procesrente af 4.285.327,08 kr. fra den 29. juni 2002.

De sagsøgte H2 Invest A/S, A og B skal anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for de sagsøgte H2 Invest A/S, A og Bs hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

De sagsøgte H2 Invest A/S, A, B og F1-Bank A/S skal anerkende at være erstatningsansvarlige overfor ApS H1 under konkurs for et beløb på 15.091.217,00 kr.

I det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte H2 Invest A/S, A og B og F1-Bank A/S bærer sagsøgte H2 Invest A/S, A og B 13.552.528,08 kr. og F1-Bank A/S 1.769.339,92 kr., begge beløb med procesrente fra den 25. marts 1998.

I sagsomkostninger skal de sagsøgte H2 Invest A/S, A, B og sagsøgte F1-Bank A/S til sagsøger ApS H1 u/konkurs, in solidum betale 1.000.000 kr. I det indbyrdes forhold skal de sagsøgte H2 Invest A/S, A og B bære 880.000 kr. og sagsøgte F1-Bank A/S 120.000 kr. I øvrigt betaler ingen, af disse parter sagsomkostninger til hinanden.