Dato for udgivelse
30 Aug 2004 13:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. marts 2003
SKM-nummer
SKM2004.355.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
24. afdeling, S-2944-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Grov skattesvig, skattesvig, passivitet, forsøg på dokumentfalsk
Resumé

T var dels tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at selvangive overskud af virksomhed ved eksport af brugte autodele og traktorer til Thailand i forhold 1 i indkomstårene 1983 – 1985 incl. og 1987 – 1988, i alt 1.380.045 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 807.451 kr., dels forsøg på skattesvig af særlig grov karakter ved for perioden fra 1. januar 1989 til ransagningen den 27. september samme år i forhold 3 at have forberedt udeholdelse af indtægter på i alt 1.237.555 kr., som det ikke var hensigten at selvangive, hvorved – såfremt forholdet ikke var blevet opdaget – det offentlige var blevet unddraget skatter på i alt 801.206 kr. T var i forhold 2 tillige tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved passivitet, idet han med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 1986 inden 4 uger efter modtagelsen af om den taxerede ansættelse på 100.000 kr. havde undladt at meddele kommunen om, at ansættelsen var for lav med 109.980 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 73.991 kr. T var endelig tiltalt for overtrædelse af straffeloven vedrørende en sag om fremstilling af falske thailandske passtempler. T var af byretten anset for at være den reelle indehaver af import/eksportvirksomheden, som blev drevet i hans thailandske svigermors navn. Ved landsrettens behandling af den indankede dom blev det også efter bevisførelsen for landsretten fastslået, at det var T, der havde udført de forretningsmæssige dispositioner vedrørende traktorhandlerne med Thailand. Landsretten fandt i det hele rigtigheden af den tiltale, der var rejst vedrørende de 3 skatteforhold godtgjort, og efter indholdet af T´s breve af 28.september 1998 og 5. oktober 1998 til stempelfabrikanten sammenholdt med dennes vidneforklaring fandtes rigtigheden af den rejste tiltale i forhold 4 godtgjort, uanset T´s benægtelse. Landsretten fandt den idømte frihedsstraf og tillægsbøde passende udmålt, men fandt under hensyn til, at skatteunddragelsen og forsøget herpå ophørte i 1989, og navnlig T´s høje alder, at fuldbyrdelsen af straffen kunne gøres betinget, og at dommens bestemmelse om forfaldstid for tillægsbøde kunne udgå. Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring af fuldbyrdelsen af den idømte frihedsstraf på 1 års fængsel blev gjort betinget, og at forfaldstiden for den idømte tillægsbøde på 1.275.000 kr. udgik.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16, stk. 1, jf. stk. 3
Straffeloven § 289, jf. Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Straffeloven § 171, jf. § 21
Straffeloven § 50, stk. 2


Østre Landsrets dom af 26. marts 2003, 24. afdeling, S-2944-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(Advokat Karl Kristian Madsen e.o.). .

Afsagt af landsdommerne

Lyngesen, Lars Lindencrone Petersen og Lars Økjær Jørgensen (kst.) med domsmænd).

----------

Lyngby byrets dom af 28. juni 2002, SS 1.205/02

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Ifølge anklageskrift af 22. december 1993 og tillægsanklageskrift af 24. september 2001 fra politimesteren i Lyngby er T tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at selvangive overskud af virksomhed ved eksport af brugte autodele og traktorer til Thailand m.v. i indkomstårene 1983-1985 incl. og 1987-1988, ialt 1.380.045 kr. hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 807.451 kr.

2.

skattekontrollovens § 16, stk. 1, jf. stk. 2, 2 pkt.

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 1986 inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelse om den taxerede ansættelse på 100.000 kr. at have undladt at meddele ... kommune, at denne var 109.980 kr. for lav, hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 73.991 kr.

3.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens. § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 21,

ved for perioden fra 1. januar 1989 til ransagningen den 27. september samme år at have forberedt udeholdelse af indtægter på i alt 1.237.555 kr. som det ikke var hensigten at selvangive, hvorved - såfremt forholdet ikke var blevet opdaget - det offentlige var blevet unddraget skatter på i alt 801.206 kr.

4.

straffelovens § 171, jf. § 21,

ved i efteråret 1998 flere gange såvel skriftligt som mundtligt at have anmodet V.1, hvis sag er afgjort, om på en stempelfabrik i Danmark at få lavet to thailandske passtempler med henblik på at forfalske K.R.s pas og gøre brug af det under en ved de danske domstole verserende civil sag og straffesag, hvilket mislykkedes, da stempelfabrikken i forbindelse med ordrens udførelse den 15. januar 1999 fattede mistanke.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget frihedsstraf samt i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 , om en tillægsbøde på 1.275.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V.2, V.3, V.4, V.1, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13 og V.14.

Forklaringerne er gengivet i retsbøgerne for den 22. og 29. april, 10., 17. og 18. juni 2002. Der henvises til forklaringerne heri.

Anklageren har dokumenteret et omfattende regnskabsmateriale og fra korrespondance, der er indgået i efterforskningen og bevisførelsen. Materialet i sagen er samlet i 8 ringbind, der er fremlagt under sagen. Dokumentationen fremgår af ovennævnte retsbøger.

Domsmandsretten bemærker

Tiltalte har forklaret, at hans thailandske svigermor K.R. født i 1919, under et besøg hos tiltalte og dennes hustru i ... i Danmark i 1983 fik interesse for brugte traktorer her i landet med henblik på videresalg i Thailand, hvorfor tiltalte påbegyndte for K.R. og uden beregning en markedsanalyse af leverandører i Danmark og aftagere i Thailand, hvor han i en årrække havde arbejdet for ØK og derfor kunne sproget.

Tiltalte har forklaret, at K.R. herefter oprettede en import af traktorer fra Danmark med tiltalte som befuldmægtiget, og at hun i årene 1983, 1985, 1987 og 1988 var i Danmark i måneder eller år ad gangen, fra 1985 - 1989 formentlig i halvdelen af tiden, hvorunder hun besøgte de af tiltalte udfundne leverandører måske 25 - 30 gange, og at hun altid var den, der bestemte, hvilke traktorer, der skulle købes.

Tiltaltes niece V.2 har forklaret, at K.R. under vidnets ophold hos tiltalte i ... i 1986 -1989 var i Danmark i 3 - 4 måneder ad gangen, ikke i halvdelen af tiden.

Tiltaltes nevø V.3 har forklaret, at K.R. under hans ophold fra 1981 -1990 var i Danmark måske 2 - 3 gange og måske et par måneder ad gangen.

Heller ikke andre vidner findes at kunne bekræfte tiltaltes forklaring om K.R.s jævnlige og langvarige ophold her i landet. Da det endvidere er oplyst, at K.R. ikke er registreret med opholdstilladelse i Danmark, hvilket det er oplyst krævedes for mere end 3 måneders varighed, og da K.R.s pas, der er fremlagt i kopi af tiltalte, heller ikke dokumenterer flere gentagne ophold eller ophold af længere varighed, findes tiltaltes forklaring om K.R.s ophold at måtte tilsidesættes som usand.

Vedrørende tiltaltes forklaring om K.R.s besøg hos leverandører er det af leverandøren V.6 forklaret, at han så K.R. første gang efter anklageskriftets gerningsperiode og at navnet ikke sagde ham noget før, efter september tember 1989. Leverandøren V.7 har forklaret, at han så K.R. engang sidst i1980-erne. Leverandøren V.10 har forklaret, at han så K.R. en enkelt gang i juni 1988 eller 1989, hvor han mente, at hun bestemte, mens tiltalte oversatte. Leverandør V.13 har forklaret, at han først så K.R. efter gerningsperiodens udløb, og leverandøren V.14 har oplyst ikke nogen sinde at have set K.R.. Domsmandsretten finder det på dette grundlag ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om K.R.s omfattende kontakt med leverandører, som hun ikke kunne tale med, eller besigtigelse af de maskiner, hun besluttede skulle købes.

Tiltalte har videre forklaret, at K.R. havde masser af penge i Thailand, hvor hun drev virksomhed med salg af landbrugsmaskiner. Tiltaltes førnævnte niece og nevø, børnebørn af K.R., har forklaret, at hun er uden uddannelse, ikke taler engelsk, intet ejede i Thailand ud over sin afdøde mands jord ved Cambodias grænse med et hus på pæle uden vægge eller toilet, og at hun boede på skift hos sine børn, der forsørgede hende.

Vidnet V.4 har forklaret, at han ikke kunne opfatte hende som en forretningskvinde, men som en landlig husmor. Oplysning fra Foreign Affairs Divisions i Bangkok om, at K.R. var Directing Manager er afgivet i august 1992 og kan derfor ikke anses for at beskrive forholdene i gerningsperioden. Endelig har den danske ambassade i Bangkok i skrivelse af 9. maj 1990 beskrevet K.R. som en "land-husmor-type og absolut ikke som en forretningskvinde med overblik over international handel. K.R. var fuldstændig tavs under besøget". K.R. gav en underskriftsprøve, der var med thailandske skrifttegn. Tiltaltes forklaring om, at K.R. var en forretningskvinde, der bestemte alt om køb af maskiner findes efter det således anførte at kunne tilsidesættes som usand.

Tiltalte har forklaret, at K.R. brugte firmanavnet Gardenia til traktorimporten, at firmanavnet ikke var registreret, og at firmaet frem til 1990 havde kontorfaciliteter hos en bekendt i Bangkok. Det fremgår af brevpapiret for Gardenia International Trading R.O.P., at adressen er angivet i Thailand ved jordstykket nær Cambodia, og det lægges ved V.4s forklaring til grund, at det telefonnummer, der er anført på Gardenias brevpapir, er et nummer på en mobiltelefon, der var i huset i Bangkok, som V.4 lejede fra 1992 i 2-år af tiltalte med K.R. som udlejer, og hvortil der ingen henvendelser var i denne lejeperiode vedrørende traktorer. De afhørte leverandører har alle forklaret, at der efter tiltaltes anvisning skulle faktureres til Gardenia, men ingen kunne erindre om disse fakturaer blev sendt til tiltaltes adresse i ... Danmark eller til Bangkok, idet dog vidnet V.10 har forklaret, at han mailede og faxede med tiltalte i ... Danmark. I skrivelse af 22. juni 1987 har tiltalte personligt skrevet til en leverandør, at "nogle af ovennævnte har fået brev fra Gardenia International Trading R.O.P, Bangkok, Thailand, (som ejes af mig/min familie) hvor vi beder om tilbud til min adresse her ...." og i skrivelse af 15. juni 1987 har Gardenia International Trading R.O.P meddelt, at man etablerer Buying Office i Danmark under adressen: T Agencies & Jintana Star Trading, ..., Denmark.

Brevet er underskrevet af såvel Gardenia International Trading R.O.P, T Agencies & Jintana Star Trading - og i hånden underskrevet af K.R. i latinske bogstaver og af tiltalte. Vidnet V.6 har forklaret, at kunden er kundenummeret, og at Atlas Spedition har brugt samme kundenummer på T Agencies, Gardenia og senere Ralom, som tiltaltes søn var medejer af, og som videreførte traktorhandlen efter 1989. Efter det således anførte samt det dokumenterede materiale i øvrigt, finder domsmandsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at der ikke blev drevet en egentlig virksomhed på en adresse i Bangkok i navnet Gardenia af K.R.. Der henses også til oplysningerne fra Kriminalteknisk erklæring af 30. december 1992 om, at en række skrivelser, der angives at være skrevet af tiltalte i henholdsvis ... Danmark og Thailand og endda på samme dato, er skrevet på samme maskine.

Tiltalte er i henhold til en af ham i 1991 fremlagt fuldmagt dateret i 1983 meddelt en meget udstrakt fuldmagt fra K.R.. Det kan efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at tiltalte i det hele har udført arbejdet med at opsøge og forhandle køb med leverandører af traktorer, sende fakturaer på brevpapiret T Agencies, indgå aftaler med speditører, tegne forsikringer, foretage afregninger af remburser. Det eneste arbejde der efter tiltaltes forklaring herefter udførtes af K.R. var, at hun bestemte hvert enkelt køb af traktorer, hvilket retten har fundet at måtte tilsidesætte som usandt.

Tiltalte har forklaret, at han ikke har modtaget løn af K.R., men dog har lånt 150.000 kr. og 250.000 kr. indenfor gerningsperioden. Det lægges som dokumenteret til grund, at der er foretaget indsættelser på K.R.s Kronekonto fra opnåede provenuer fra tiltaltes handel med hessian og autodele, ligesom det kan lægges til grund, at tiltalte har fratrukket udgifter fra traktorhandler i sine regnskaber. Det lægges videre til grund, at tiltalte på et tidspunkt efter april 1988 har bestilt visitkort for sit firma T Agencies med en traktor som logo, idet der er anført et 42-område telefonnummer, der først blev taget i brug i 1989 efter forudgående annonceringer. Domsmandsretten lægger videre vægt på, at tiltalte i skrivelse af 14. marts 1988 til Mr. Kim har anført, at betaling for brugte Mercedes Benz kunne ske såvel til K.R.s Kronekonto som til tiltalte hustrus konto i Tyskland. Videre kan det efter dokumentationen lægges til grund, at der fra 1986 er overført ca. 450.000 kr. fra K.R.s Kronekonto til tiltaltes hustrus ... forskellige konti i Tyskland og Thailand, hvorimod der efter skattevæsenets gennemgang af regnskabsmateriale alene er fundet bilag for overførsel af 725 kr. fra Kronekontoen til K.R. i Thailand, når bortses fra en større overførsel på datoen for anmodning for ransagning hos tiltalte i september 1989.

Domsmandsretten finder det efter bevisførelsen og dokumentationen af forretningsbilag godtgjort, at der i 1983 - 1985 er sket en sammenblanding mellem tiltaltes og K.R.s konti, både for så vidt angår handler med autodele, hessian og handel med traktorer. Ved dokumentationen af tiltaltes skrivelse til leverandører om, at Gardenia - til hvilket firma leverandørerne skulle faktura salg af traktorer m.v.tilhørte ham og hans familie, samt ved dokumentationen om, at der i årene 1987 -1989 er hævet beløb på Kronekontoen, som må anses som medgået til dækning af tiltaltes udgifter - idet der ikke findes at kunne lægges vægt på tiltaltes forklaring om, at udgifterne til huset i ... Danmark ikke var tiltaltes udgifter, da huset var overdraget i 1983 til V.3 uden dennes vidende - findes det videre godtgjort, at K.R. alene har fungeret som en formel ejer uden reel indflydelse eller reelt ejerskab, mens tiltalte har udøvet en egen virke og råden i en eksport-import virksomhed af bl.a. brugte traktorer, og tiltalte findes herefter skyldig i at have drevet virksomhed i betydeligt omfang i årene 1983 - 1989 med forsæt til at unddrage skattevæsenet betaling som beskrevet i anklageskriftets forhold 1 og 3, og skyldig i at have undladt at meddele, at en ansættelse var for lav ligeledes med forsæt til at unddrage skat, og domsmandsretten finder det bevist ved V.1s forklaring og tiltaltes brev af 28. september 1989 til V.1 og hans hustru, at tiltalte har gjort sig skyldig i forsøg på dokumentfalsk i forhold 5 til brug i en retssag.

Henset til sagens store omfang og lange gerningsperiode findes straffen at burde sættes til fængsel i 1 år.

Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jfr. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 1, jfr. stk. 2, 2. punktum, tildels § 21 og efter straffelovens § 172, jf. § 171, jfr. § 21.

Ligeledes henset til grovheden af kriminaliteten, der har været udført som en fast indarbejdet forretning med leverandør- og aftagernetværk gennem 6-7 år, findes der ikke grundlag for at gøre straffen betinget, uanset tiltalte i dag er 73 år, idet handlingerne er forøvet da han var 55 - 61 år, og da tiltalte ved byret og landsret er anset for at have unddraget sig strafforfølgningen siden sommeren 1994.

Tiltalte idømmes i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde på 1.275.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, idømmes straf af fængsel i 1 år.

Tiltalte idømmes en tillægsbøde på 1.275.000 kr. der forfalder til betaling 14 dage fra dato.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 26. marts 2003, 24. afdeling, S-2944-02

Lyngby Rets dom af 28. juni 2002 (SS 1.205/02) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.2, V.3, V.4, V.1, V.6, V.7, V.8, V.9, V.11, V.12, V.13 og V.14.

Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af vidnerne V.15, V.16 og V.17.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Den forklaring, som vidnet V.10 har afgivet for byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Tiltalte og forsvareren har haft lejlighed til at gennemgå det samlede materiale, som er taget i bevaring af politiet i forbindelse med efterforskningen. Denne gennemgang har resulteret i, at enkelte yderligere bilag er fremlagt for landsretten.

Også efter bevisførelsen for landsretten kan det fastslås, at det er tiltalte, der har udført de forretningsmæssige dispositioner vedrørende traktorhandlerne med Thailand, samt at midlerne på kronekontoen ikke har været holdt adskilt fra tiltaltes øvrige indtægter og udgifter. Herefter og efter oplysningerne om K.R. og hendes forhold i Thailand, er det ubetænkeligt at afvise, at der i Thailand har bestået et firma, der med K.R. som indehaver drev den i anklageskriftet omhandlede handel med traktorer m.v.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er anset som den reelle indehaver af import/eksportvirksomheden, og at tiltalte har haft pligt til at selvangive virksomhedens overskud, ligesom det tiltrædes, at undladelsen heraf er sket med forsæt til skatteunddragelse.

Særligt for så vidt angår den takserede ansættelse for 1986 på 100.000 kr. må det have stået tiltalte klart, at ansættelsen ikke omfattede overskud ved den omhandlede virksomhed, og tiltalte findes derfor ved at have undladt at meddele, at ansættelsen var for lav, at have overtrådt skattekontrollovens 16 med forsæt til skatteunddragelse.

Landsretten tiltræder endvidere, at det er fundet bevist, at tiltalte også i 1989 frem til den 27. september drev sin virksomhed med forsæt til skatteunddragelse, og at han derfor i forhold 3 er fundet skyldig i forsøg på skatteunddragelse.

Det er endvidere bevist, at tiltaltes udeholdte og forberedt udeholdte overskud ved virksomheden har haft en størrelse som angivet i anklageskriftets forhold 1-3, samt at udeholdelserne svarer til de skattebeløb, som er anført i tiltalen. Det bemærkes herved, at de skønsmæssige fradrag, som er indrømmet tiltalte ved opgørelsen af det udeholdte og forberedt udeholdte overskud, må anses for at give fuld dækning for de faktisk afholdte omkostninger, samt at der ikke tilkommer tiltalte yderligere fradrag vedrørende indkomne reklamationer i anledning af de leverede traktorers stand. Særligt for så vidt angår reklamationer, som kan antages at være indkommet efter udløbet af gerningsperioden, men som vedrører leverancer, som er foretaget i den sidste tid inden udløbet af gerningsperioden, bemærkes, at der efter den stedfundne bevisførelse ikke er grundlag for at antage, at omkostningerne ved eventuelle sådanne reklamationer er blevet belastet tiltalte. Det, som tiltalte har anført vedrørende overfakturering, kan ikke give grundlag for at antage, at den foretagne opgørelse over udeholdte overskud rummer beløb, som ikke med rette kan henføres til virksomhedens overskud.

Rigtigheden af den tiltale, der er rejst i forhold 1-3, findes således i det hele godtgjort, og det tiltrædes, at forhold 1 og forhold 3 er henført under straffelovens § 289.

Efter indholdet af tiltaltes skrivelser af 28. september 1998 og 5. oktober 1998 til V.1 sammenholdt med V.1s vidneforklaring findes rigtigheden af den tiltale, der er rejst i forhold 4, uanset tiltaltes benægtelse godtgjort.

Den af tiltalte forskyldte straf fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 7, til dels jf. straffelovens § 21, og efter skattekontrollovens § 16 , stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt., nu stk. 3, samt efter straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. § 21.

Den idømte frihedsstraf og tillægsbøden findes passende udmålt.

Henset til, at skatteunddragelsen og forsøget herpå ophørte i 1989, og navnlig til tiltaltes høje alder finder landsretten, at fuldbyrdelsen af straffen kan gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt.

Dommens bestemmelse om forfaldstid for den idømte tillægsbøde udgår, og forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Lyngby Rets dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af den idømte frihedsstraf udsættes og bortfalder på vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 2 år fra denne doms afsigelse ikke begår strafbart forhold.

Dommens bestemmelse om forfaldstid for den idømte bøde udgår.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.