Når et køretøj er oprettet i Motorregistret, skal det erklæres egnet til registrering, før det kan registreres. Det skal først erklæres egnet af den importør, som har oprettet køretøjet, og dernæst af forhandleren.

  1. Klik på Køretøjsoprettelse i venstremenuen og vælg Erklær køretøj til registrering - Importør
  2. Fremsøg køretøjet på stelnummer eller Køretøj-ID (KID).
  3. Indtast IRK-koden og klik Lås op.
  4. Vælg evt. en specifik forhandler, der skal overtage køretøjet. Oplysningerne om køretøjet blive sendt direkte til den valgte forhandler.
  5. Indsæt evt. kortere frist for indregistrering eller accepter den automatisk udfyldte frist.
  6. Marker og beskriv eventuelle ændringer.
  7. Klik på Erklær køretøj egnet til registrering.

Hvis ikke du vælger en specifik forhandler, når køretøjet erklæres egnet, skal stelnummer, KID og IRK-kode sendes pr. mail til den forhandler, som skal foretage forhandlererklæringen.

Erklæringen er gyldig i syv dage. Det er altså ikke muligt at erklære samtlige køretøjer på lageret egnet til registrering én gang for alle.

For at låse et køretøj op og erklære det egnet til registrering, skal du have oplysninger om køretøjets stelnummer eller KID samt IRK-kode. Hvis en importør har sat dig til at overtage køretøjet i Motorregistret, vil det fremgå under Mine opgaver. Du kan også have modtaget oplysningerne pr. mail fra importøren.

  • Klik på Køretøjsoprettelse i venstremenuen og vælg Erklær køretøj til registrering - Forhandler.
  • Fremsøg køretøjet på stelnummer eller Køretøj-ID (KID).
  • Indtast IRK-koden og klik Lås op.
  • Indsæt evt. kortere frist for indregistrering eller accepter den automatisk udfyldte frist.
  • Marker og beskriv eventuelle ændringer.
  • Klik på Erklær køretøj egnet til registrering.

Både forhandlere med adgang til Motorregistret, forhandlere registreret efter registreringsafgiftsloven og forhandler ikke registreret efter registreringsafgiftsloven kan erklære køretøjer egnet til registrering.

Virksomheder, der sælger fx trailere eller campingvogne, kan få adgangen forhandler ikke registreret efter registreringsafgiftsloven til at erklære køretøjer egnet til registrering i Motorregistret. Se mere om adgangen på Andre adgange.

Har du ikke selv adgang til at erklære et køretøjet egnet til registrering i Motorregistret, kan du sende en mail til MRerklaer@motorst.dk. Oplys importørregistreringskode (IRK-kode) og stelnummer. Herefter erklærer vi køretøjet egnet til registrering inden for fem dage.

Ønsker du en hurtigere erklæring af køretøjet, kan du bede om en straksekspedition, når du har sendt mailen, ved at ringe til Motorstyrelsen på 72 22 28 75.

Hvis køretøjet ikke bliver registreret inden for syv dage efter, at det er erklæretegnet til registrering, skal det erklæres igen efter samme retningslinjer.

Hvis Motorstyrelsen erklærer køretøjet egnet til registrering, skal der indtastes CVR-nummer på den importør/forhandler, der erklæres på vegne af.