Hvis du laver fejl i forbindelse med registreringer i Motorregistret, fx i forbindelse med syn, indregistrering, ejerskifte eller afmelding, kan du kontakte Motorstyrelsen på telefon 72 22 28 09.

På telefon kan vi fx hjælpe dig med:

  • Rettelse af fejl på egne registreringer/ejerskifte af køretøjer
  • Annullering af nyregistrerede køretøjer

Hvis du har andre spørgsmål om systemfejl i Motorregistret eller anvendelsen af Motorregistret, skal du i stedet kontakte os på telefon 72 22 28 75.

Åbningstid på telefonen
Mandag: 9.00-16.00
Tirsdag-torsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-14.00

Motorstyrelsen har lukket i weekender, på helligdage og på udvalgte dage i forbindelse med højtider.

Sker der systemfejl i forbindelse med registreringer i Motorregistret, skal du kontakte Motorstyrelsen på telefon 72 22 28 75.

Åbningstid på telefonen
Mandag: 9.00-16.00
Tirsdag-torsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-14.00

Motorstyrelsen har lukket i weekender, på helligdage og på udvalgte dage i forbindelse med højtider.

Det kan ske, at vi beder dig sende dokumentation for fejlen. I så fald skal du sende en mail til MRsupport@motorst.dk. Du skal beskrive fejlen grundigt, fx:

  • Hvilken bruger du har logget ind som (navn og cvr-nummer).
  • Hvilken venstremenu du har brugt, fx Registrering/Foretag ejer/brugerskift.
  • KID (køretøjsidentitet), stelnummer, cvr, cpr, AKR eller andre kendetegn som præcist viser, hvilket køretøj der er tale om.
  • Vedhæft skærmdump, der dokumenterer fejlen - gerne både før og efter fejlen opstår.
  • Beskriv hvad du forventede, der skulle ske.

Er Motorregistret ude af drift, skal du følge disse nødprocedurer.

For importører/producenter:

System-til-system (B2B) brugere:

Køretøjer kan stadig oprettes via B2B kommunikation, men Motorregistret vil ikke hente køretøjsdata, før systemet er i normal drift igen. Hvis det er system-til-system forbindelsen som fejler, kan importører og producenter oprette køretøjer via webadgangen på www.skat.dk.

Brugere med webadgang:

For importører eller producenter, der benytter webadgang til Motorregistret, er der intet andet at gøre, end at vente til Motorregistret er i normal drift igen. Importører og producenter opfordres til at oprette køretøjer i Motorregistret så tidligt som muligt efter systemet kører igen.

Synsvirksomheder:

Synsvirksomheder, der opretter køretøjer ved registreringssyn, vil typisk have kunder, som bliver umiddelbart berørt af et nedbrud. Hvis Motorregistret forventes at være ude af drift i mere end en kort periode, vil Motorstyrelsen åbne for en manuel proces, hvor synshallerne kan benytte en PDF-skabelon af indtastningsskærmene til at registrere køretøjsdata. Data indtastes i Motorregistret, når Motorregistret igen er tilgængeligt.