Dato for udgivelse
08 Apr 2013 13:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Jan 2013 10:39
SKM-nummer
SKM2013.212.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Næstved, BS 18-706/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Grundforbedring, skøn
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af stier.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde anført omstændigheder, der gav grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af hvilke stier, der var fradragsberettigede. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for at antage, at Landsskatterettens skøn var udøvet på et urigtigt grundlag eller var gået ud over rammerne for Landsskatterettens skøn som vurderingsmyndighed.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2013-1 C.3


Parter

H1 Boligselskab
(advokat Bo Staal Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

Anders Martin Jensen

Parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 19. april 2012, drejer sig om fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af stier i forbindelse med den offentlige ejendomsvurdering på en ejendom på ...1.

H1 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at boligselskabet ved ejendomsvurderingerne 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. januar 2003, 1. oktober 2003 og 1. oktober 2004 ikke er blevet indrømmet fradrag efter vurderingslovens §§ 17 og 18 for udgifter til anlæg af stier på ejendommen ...1 og at sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af fradraget.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

I Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2012 anføres blandt andet følgende:

"...

Retten bemærker, at det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag på 1.594.603 kr. dels angår "fradrag for forbedringer for udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje- og stier", dels angår "internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stisystem". Det er på baggrund heraf rettens opfattelse, at der i det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag er indrømmet fradrag for internt stisystem, hvilket desuden er i overensstemmelse med vurderingsankenævnets høringssvar.

Henset til ejendommens størrelse, indholdet af lokalplanen samt luftfotos over ejendommen er det endvidere rettens opfattelse, at en andel af ejendommens stisystem kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning.

Retten finder, at der ved bedømmelsen af, hvilke stier der kan anses at fremstå som adgangsvej til dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, skal ses bort fra stier, der må anses for at have til formål at give adgang til grønne områder, legepladser, rekreative områder mv.

Efter rettens skøn over fradragsberettigede udgifter til etablering af intern vej og stisystem må disse anses for indeholdt i det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag for "Eksterne vejanlæg og stianlæg."

..."

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følende:

Det anføres i SKATs afgørelse (bilag 8) under overskriften "Vejanlæg", at:

"...

Det er vurderingsmyndighedens opfattelse, at følgende udgifter kan medregnes i den skønsmæssige opgørelse over vejudgifter: Anlæg af interne veje og p-pladser I etape, 250.000 kr. Anlæg af interne veje og p-pladser II etape, 1.342.804 kr. Samlet udgift til interne veje og p-pladser, 1.592.804 kr.

Da der ikke gives fradrag for p-pladser og lignende har vurderingsankenævnet skønnet, at der kan gives fradrag for 75 % af udgifter i alt kr. 1.194.603 kr.

..."

Ligeledes i SKATs afgørelse (bilag 8) er der under overskriften "Stianlæg, fællesarealer, beplantning mv." anført, at:

"...

Udgifter til stianlæg, fællesarealer m.v. i alt kr. 416.308 er ikke godkendt. Dette begrundes med, at Landsskatteretten i kendelse af 26. marts 1986 udtrykkeligt har bemærket, at udgifter til anlæg af grønt område ikke af Landsskatteretten anses for fradragsberettiget.

..."

Det gøres på denne baggrund gældende, at der ved SKATs afgørelse (bilag 8) ikke blev indrømmet fradrag for udgifter til anlæg af stier - hverken inden for eller uden for klagers ejendom.

Beløbet på 1.194.603 kr., der som ovenfor nævnt blev godkendt af SKAT som fradrag vedr. "Vejanlæg", og som ikke i SKATs afgørelse indeholder udgifter til anlæg af stier, går igen i vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 9) i vurderingsankenævnets sagsfremstillingens pkt. 6.2 under overskriften "Vejanlæg (Internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stianlæg)". Heri anføres følgende:

"...

Da der ikke gives fradrag til p-pladser og lignende, er vurderingsankenævnet enig i SKATs skøn om, at der alene kan gives fradrag for 75 % af udgifterne til interne veje og P-pladser 1.592.804 kr. eller i alt 1.194.603 kr.

..."

Vurderingsankenævnet stadfæstede således SKATs fradragsansættelse for så vidt angår de 1.194.603 kr.

Det gøres gældende, at dette beløb heller ikke ved vurderingsankenævnets afgørelse indeholder fradrag for stier internt på sagsøgers ejendom. Dels fremgår det udtrykkeligt af SKATs afgørelse, og dels nævner vurderingsankenævnet ikke, at der i fradraget nu skulle være indeholdt fradrag for stisystemet på ejendommen. Det ville da også betyde, at fradraget for vejene skulle have været tilsvarende lavere, men det er der ikke tale om, idet vurderingsankenævnet som anført erklærer sig enig med SKAT.

Ud over de 1.194.603 kr. indrømmede vurderingsankenævnet fradrag på 400.000 kr. Disse 400.000 kr. er i pkt. 6.2 i vurderingsankenævnets sagsfremstilling (bilag 9) begrundet således:

"...

Vurderingsankenævnet skønner under hensyntagen til grundens købspris og i mangel af specifikation af denne købspris, at der af grundens købspris passende kan ansættes et fradrag for forbedringer for udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje og -stier på 400.000 kr.

..."

Det gøres gældende, at forhøjelsen af fradraget på 400.000 kr. fra SKAT til vurderingsankenævn ikke vedrører interne stier, idet der i sagsfremstillingen alene henvises til "offentlige veje og -stier", hvilket ud fra en naturlig sproglig fortolkning alene kan vedrøre offentlige stier.

Dette støttes endvidere af, at de 400.000 kr. er indrømmet som en andel af købesummen for grunden, hvorfor fradraget ikke kan vedrøre anlæg af stier internt på ejendommen, idet disse blev anlagt af sagsøger efter overtagelsen af ejendommen.

Dette er uddybet i skødet (bilag 2), hvor det i § 3 er anført, at

"...

I købesummen er inkluderet parcellens andel af udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje og offentlige stier indenfor byplanområdet. Hvad der i øvrigt påhviler - eller måtte komme til at påhvile ejendommen i anlægsudgifter til byggemodning m.v. og offentlige bidrag, er sælger uvedkommende og betales af køber udenfor købesummen.

..."

Anlægsudgifterne til de interne stier kan dermed ikke være indeholdt i købesummen. Endvidere støttes sagsøgers opfattelse af kortbilagene til skøderne (bilag 2 og 3) og af lokalplan 3a (bilag 5), hvor det kan ses, at den eneste offentlige sti, er beliggende uden for sagsøgers ejendom.

Teksten i vurderingsankenævnets afgørelse "udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje og -stier" svarer da også stort set ordret til teksten i skødet "udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje og offentlige stier", og bindestregen foran "stier" i vurderingsankenævnets afgørelse kan alene forstås som et forsøg på at forkorte teksten. Det må have formodningen imod sig, at ændringen fra "offentlige veje og offentlige stier" til "offentlige veje og -stier" skulle indebærer, at udtrykket "-stier" henviser til interne stier.

At vurderingsankenævnet i sagsfremstillingens side 13, 5. afsnit har opsummeret fradragene på de 400.000 kr. og de 1.194.603 kr. således, at fradraget på de 1.194.603 kr. vedrører "internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stisystem" kan ikke medføre, at der som en del af beløbet på de 1.194.603 kr. er indrømmet fradrag for udgifter til interne stier (og for den sags skyld heller ikke eksterne veje).

Begrundelsen for fradraget på de 1.194.603 kr. udgøres utvivlsomt af en henvisning til SKATs afgørelse, hvori det utvetydigt slås fast, at fradraget på de 1.194.603 kr. ikke indeholder fradrag for stier af nogen art, jf. bilag 8.

Det er hermed dokumenteret, at der ikke i vurderingsankenævnets afgørelse er indrømmet fradrag for udgifter til anlæg af stier internt på ejendommen.

Landsskatteretten har ved kendelsen af 11. april 2012 (bilag 1) bemærket, at det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag på 1.594.603 kr. (1.194.603 kr. + 400.000 kr.)

"...

dels angår "fradrag for forbedringer for udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje-og stier",

dels angår "internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stisystem",

..."

og at der dermed i det af vurderingsankenævnet indrømmede fradrag allerede er godkendt fradrag for internt stisystem.

Som anført ovenfor er dette ikke korrekt.

Landsskatteretten anførte i øvrigt i sin kendelse (bilag 1), at:

"...

Henset til ejendommens størrelse, indholdet af lokalplanen samt luftfotos over ejendommen er det endvidere rettens opfattelse, at en andel af ejendommens stisystem kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning.

..."

Landsskatteretten fandt således, at der var anlagt stier på sagsøgers ejendom, og at sagsøger var berettiget til fradrag for udgifterne hertil. Idet Landsskatteretten imidlertid samtidig fandt, at der allerede var indrømmet fradrag for udgifterne til anlæg af stisystemet på ejendommen, stadfæstedes vurderingsankenævnets afgørelse.

Der er således enighed om, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien efter vurderingslovens §§ 17 og 18.

Det gøres gældende, at idet Landsskatterettens kendelse (bilag 1) er en stadfæstelse af vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 9), der igen for så vidt angår fradraget på 1.194.603 kr. er en stadfæstelse af SKATs afgørelse (bilag 8), er der ikke i denne del af fradraget indeholdt fradrag for udgifter til anlæg af stier internt på ejendommen.

Det gøres yderligere gældende, at idet Landsskatterettens kendelse også er en stadfæstelse af vurderingsankenævnets afgørelse for så vidt angår de 400.000 kr., er der heller ikke i denne del af fradraget indeholdt fradrag for udgifter til anlæg af stier internt på ejendommen, idet fradraget på de 400.000 kr. ikke vedrørte interne stier.

Som anført har Landsskatteretten stadfæstet vurderingsankenævnets afgørelse, hvorfor det gøres gældende, at der ikke er givet fradrag for de afholdte udgifter til anlæg af det interne stisystem.

Sagsøgte gjorde også i sagen gengivet i SKM2011.790.ØLR gældende, at grundejeren allerede havde fået fradrag for udgifter til interne stier. Dette havde imidlertid ikke støtte i de foreliggende afgørelser fra de administrative klageorganer, hvorfor landsretten hjemviste sagen til beløbsmæssig ansættelse af fradraget.

Sagsøgtes anbringende, om at der er tale om skønsmæssige fradrag, har ingen relevans, idet sagen ikke vedrører en beløbsmæssig opgørelse, men alene spørgsmålet om, hvorvidt der er givet fradrag for interne stier eller ej. Det samme gør sig gældende i relation til sagsøgtes anbringender vedrørende dokumentation for relevante poster i byggeregnskaber.

Det bestrides, at det påhviler sagsøger at udarbejde opførelser over, hvilke specifikke udgifter, der indgår i de af de administrative klageorganer ansatte fradrag. Sagsøger kan/skal alene forholde sig til, hvad der fremgår af de pågældende afgørelser, og mangelfuld begrundelse eller upræcise formuleringer i afgørelserne kan alene lægges sagsøgte til last.

Det gøres gældende, at det forhold, at vurderingsankenævnet ved høringssvaret af 31. januar 2011 (bilag 10) har oplyst, at det "har i fradraget for vejanlæg (Internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stisystem) givet fradrag for stisystem, og finder ikke grundlag for at indstille et yderligere fradrag", ikke dokumenterer, at der ved Landsskatterettens kendelse eller de underliggende myndigheder er indrømmet fradrag for udgifter til anlæg af stier internt på ejendommen.

Til støtte herfor gøres det gældende, at det afgørende for fortolkningen af forvaltningsretlige afgørelser er selve afgørelsernes og sagsfremstillingernes ordlyd. Efterfølgende erklæringer, der strider mod afgørelsernes og sagsfremstillingernes ordlyd kan ikke lægges til grund.

Idet sagsøgte ved Landsskatterettens kendelse har anerkendt, at en del af stisystemet på ejendommen berettiger til fradrag, gøres det gældende, at sagsøgte skal anerkende, at der ikke allerede er givet fradrag for udgifter afholdt til anlæg af det interne stisystem.

Da der ikke i det administrative klagesystem er taget stilling til den beløbsmæssige ansættelse af fradraget, gøres det endvidere gældende, at sagen skal hjemvises til vurderingsmyndigheden med henblik på denne opgørelse.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

Denne sag angår overordnet, om sagsøgeren er berettiget til yderligere fradrag efter vurderingslovens § 17 og § 18 ved vurderingen for årene 2001, 2002 og 2004.

Sagens tvist er nærmere, hvorvidt sagsøgeren er blevet indrømmet fradrag for udgifter til anlæg af interne stier på den i sagen omhandlede ejendom, og om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.

Det følger af fast retspraksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der skal godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Det påhviler derfor sagsøgeren at godtgøre, at der er grundlag for at tilkende sagsøgeren yderligere fradrag og dermed tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2012 (bilag 1).

Det er sagsøgerens synspunkt, at Vurderingsankenævnet og Landsskatteretten ikke har indrømmet sagsøgeren et fradrag for interne stier efter vurderingslovens § 17.

Dette er efter sagsøgtes opfattelse ikke korrekt, dels fordi det fremgår af Vurderingsankenævnets afgørelse af 8. september 2010 (bilag 9), at interne stier er omfattet af det tilkendte fradrag, og dels fordi Landsskatteretten ved sin kendelse af 11. april 2012 foretog en selvstændig bedømmelse af de faktiske forhold og fandt, at de fradragsberettigede udgifter til etablering af interne vej- og stisystem er indeholdt i det allerede indrømmede fradrag.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2012 (bilag 1), hvorved Landsskatteretten fandt, at Vurderingsankenævnet i sin afgørelse havde indrømmet sagsøgeren fradrag for interne stier på den i sagen omhandlede ejendom.

Vurderingsankenævnet har ved sin afgørelse af 8. september 2010 (bilag 9) tilkendt sagsøgeren et fradrag for forbedringer for vejanlæg og stisystemer på i alt kr. 1.594.603,-.

Ved fastsættelsen af fradraget har Vurderingsankenævnet (bilag 9, side 15) indrømmet sagsøgeren dels et fradrag på kr. 400.000,- for "forbedringer for udført hovedkloak, læbælter, offentlige veje og -stier", og dels et fradrag på kr. 1.194.603,- for "forbedringer vedrørende vejanlæg (Internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stisystem)".

I relation til denne sag er der ubestridt alene to forskellige stisystemer på ejendommen, dels den eksterne, offentlige sti og dels det interne stisystem.

Vurderingsankenævnet har indrømmet sagsøgeren fradrag for den eksterne, offentlige sti, jf. ovenfor, idet udgifterne hertil eksplicit fremgår af opregningen vedrørende fradraget på kr. 400.000,-. Det er parterne enige om.

Såfremt det skulle lægges til grund, at fradraget vedrørende vejanlæg på 1.194.603,- omfattede den eksterne, offentlige sti, ville sagsøgeren have fået fradrag for udgifterne til denne sti to gange.

Det interne stisystem på ejendommen er således, som det også fremgår af ordlyden, omfattet af fradraget for "forbedringer vedrørende vejanlæg (Internt vejanlæg, eksternt vejanlæg og stisystem)".

Det fremgår ligeledes af Vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 9), side 12 og 13, at det interne stisystem er omfattet af det indrømmede fradrag vedrørende vejanlæg på kr. 1.194.603,-.

Vurderingsankenævnet har endvidere i sin udtalelse af 31. januar 2011 (bilag 10) udtalt, at ankenævnet i sin afgørelse har givet fradrag for det interne stisystem.

Det bestrides, at SKM2011.790.ØLR er sammenlignelig med denne sag.

Sagsøgte bemærker endvidere, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 11. april 2012 (bilag 1) har foretaget en bedømmelse af de faktiske forhold og fundet, at de fradragsberettigede udgifter til etablering af interne vej- og stisystem er indeholdt i det allerede indrømmede fradrag, jf. bilag 1, side 15, afsnit 3 - 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om skønsmæssige fradrag. Landsskatteretten har således godkendt fradrag for den del af ejendommens interne stisystem, der kan betragtes som et hovedanlæg, og foretaget et skøn over udgifterne til etablering heraf.

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for at tilsidesætte skønnet er opfyldt. Sagsøgeren skal således godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag, eller at Landsskatterettens skøn går uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne i sager af den foreliggende karakter, jf. eksempelvis UfR 1999.1178.H og SKM2003.554.VLR.

Landsskatteretten har, ligesom Vurderingsankenævnet, skønsmæssigt fastsat de samlede udgifter til etableringen af vejanlæg og internt stisystem på baggrund af posterne "Interne veje og p-pladser" i alt kr. 1.592.804,-, jf. bilag 6, side 6 (kr. 250.000,-) og bilag 7, side 8 (kr. 1.342.804,-).

Landsskatteretten har i mangel af dokumentation vurderet, at udgifterne til parkeringspladserne har udgjort 25 % heraf, og at udgifterne til etablering af vejanlæg og internt stisystem har udgjort 75 % af disse poster, svarende til kr. 1.194.603,-, hvilket også svarer til det af Vurderingsankenævnet fastsatte fradrag.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at dette skøn er sket på et fejlagtigt grundlag eller går uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne i sager af den foreliggende karakter. Sagsøgeren har heller ikke søgt at underbygge sin opfattelse med opgørelser over de udgifter, som indgår i fradraget.

Rettens begrundelse og resultat

Efter ordlyden af kendelsen af 11. april 2012 har Landsskatteretten på baggrund af oplysningerne om ejendommens størrelse, lokalplanen og luftfotografier sidestillet en del af ejendommens stisystem med fradragsberettiget adgangsvej til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, jf. vurderingslovens § 17 og § 18. Det fremgår, at Landsskatteretten i den forbindelse har lagt til grund, at en del af stierne ikke er fradragsberettigede, fordi de har til formål at give adgang til grønne områder mv.

H1 har ikke anført omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte denne vurdering - for eksempel nærmere oplysninger om den del af stisystemet, som H1 anser for fradragsberettiget.

Det er ubestridt, at fradraget skal opgøres skønsmæssigt.

Efter ordlyden af Landsskatterettens kendelse og sammenhængen med vurderingsankenævnets afgørelse, må det lægges til grund, at Landsskatterettens skønsmæssige opgørelse af fradraget er foretaget navnlig på grundlag af oplysningerne om, at købesummen i det betingede skøde fra 1982 (bilag 2) omfattede ejendommens andel af offentlige veje og offentlige stier, og på grundlag af oplysningerne om udgifter til "interne veje og P-pladser" i byggeregnskaberne (bilag 6 og 7) på i alt 1.592.804 kr.

H1 har ikke anført omstændigheder - for eksempel om udgifterne til anlæg af stisystemet - der giver grundlag for at antage, at Landsskatterettens skøn er udøvet på et urigtigt grundlag eller går ud over rammerne for Landsskatterettens skøn som vurderingsmyndighed.

Retten frifinder herefter Skatteministeriet

Sagsomkostningerne på 20.000 kr. skal dække en passende advokatudgift med moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 20.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter