Dato for udgivelse
07 May 2013 13:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Jan 2013 12:14
SKM-nummer
SKM2013.274.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS D-501/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kontantbetaling, beskattede, midler, privatforbrugsberegninger
Resumé

I indkomståret 2007 var der på en bankkonto tilhørende sagsøgeren indbetalt en række kontantbeløb på i alt kr. 543.911,29. I samme indkomstår havde sagsøgeren købt en bil, i hvilken forbindelse han havde foretaget en kontantbetaling på kr. 276.840,92. SKAT havde forhøjet sagsøgerens indkomst med summen af kontantindbetalingerne på bankkontoen og kontantbetalingen i forbindelse med bilkøbet. Sagsøgeren påstod forhøjelsen nedsat, og gjorde gældende, at de pågældende kontantbeløb var opstået på baggrund af kontantopsparing i indkomstårene 2004-2006, ved salg af en række specifikke indbogenstande samt ved kasinogevinster.

Retten fastslog, at det påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at de omtvistede kontantbeløb stammede fra beskattede midler. Retten konstaterede herefter, at sagsøgeren ikke havde løftet denne bevisbyrde, idet hans oplysninger om kontantopsparing, indtægter fra salg af indbogenstande samt indtægter fra kasino besøg ikke var bestyrket af objektive forhold. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Således blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.1.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret


Parter

A
(advokat Trine Irmang Østergaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Peter-Michael Galbo Engstrøm)

Afsagt af byretsdommer

Anja Lund Liin

Sagens baggrund og parternes påstande

I 2009 foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af sagsøger A´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 med 820.752 kr. Afgørelsen er efterfølgende blevet stadfæstet af Skatteankenævnet samt Landsskatteretten. Denne sag, der er anlagt den 2. marts 2012, drejer sig om, hvorvidt SKATs skøn skal tilsidesættes og sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skøn over sagsøgers personlige indkomst for 2007 skal tilsidesættes, og at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling efter rettens anvisninger.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse. Subsidiært, at ansættelsen af sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

I 2007 blev der på sagsøgers konto foretaget 11 kontantindbetalinger af et samlet beløb på i alt 543.911,29 kr.

Sagsøger købte endvidere den 4. oktober 2007 en bil til en værdi af 530.000 kr. Heraf blev de 276.840,92 kr. betalt kontant.

SKAT udarbejdede en privatforbrugsopgørelse for sagsøger for indkomståret 2007. Opgørelsen viste et negativt privatforbrug på 717.474 kr.

SKAT lavede endvidere indikative privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2004-2006, der viste et samlet positivt privatforbrug på 687.147 kr. fordelt med 337.320 kr. i 2004, 203.144 kr. i 2005 og 146.683 kr. i 2006.

Den 4. juni 2009 traf SKAT afgørelse om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for 2007 skulle forhøjes med 820.752 kr. svarende til summen af kontantindbetalinger på sagsøgers konto samt kontantudbetalingen i forbindelse med bilkøbet.

Sagsøger påklagede afgørelsen til Skatteankenævnet, der den 18. november 2010 stadfæstede SKATs afgørelse.

Sagsøger indbragte herefter sagen for Landsskatteretten, der ved kendelse af 2. december 2010 stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a. følgende:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det er konstateret, at klagerens privatforbrugsopgørelse viser et negativt privatforbrug med 717.474 kr., som opgjort af SKAT. Det er desuden konstateret, at der er foretaget store indsætninger på klagerens bankkonto med i alt 543.911 kr., samt at klageren har haft kontante midler til køb af bil på 276.840 kr.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har haft indtægt ved salg af private ejendele, herunder salg af B&O anlæg, salg af bestik og tæpper modtaget ved arv samt casinoindtægter, der kunne dække privatforbruget, ligesom det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har rådet over en formue eller har optaget private lån, der kunne dække privatforbruget.

Derfor er der ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes opgørelse af klagerens privatforbrug.

Privatforbrugsopgørelsen viser et negativt privatforbrug på 717.474 kr. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt. Skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter, som er baseret på indsætninger på klagerens bankkonto, bringer klagerens privatforbrug op på linje med privatforbrugene for tidligere år. Der er ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten den påankede afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, BA samt NJ.

Sagsøger har forklaret, at han i dag arbejder som skraldemand. I 2007 var han ansat ved G1 A/S. Han begyndte omkring dette tidspunkt at bruge penge på en anden måde end tidligere blandt andet til spil. Han foretog hævninger af penge til spil. Nogle gange kom pengene tilbage andre gange ikke. Han har spillet alle mulige steder blandet andet i Las Vegas, hvor han var første gang i 2005. Han var der igen i april/maj 2007 samt to gange i 2008. I 2007 fik han en god gevinst i Las Vegas, ligesom han ved en turnering herhjemme vandt ca. 150.000 kr.

Han fik i 2005 eller 2006 nogle ting fra sin mor. Tingene, der stammede fra hans afdøde mormor, skulle sælges, idet sagsøger ikke ville have dem stående. Der var tale om et tæppe samt et sølvbestik. Han solgte det gennem en kollega på G1 A/S, der hed IV. Han fik 75.000 kr. for det.

Han har også solgt et B&O anlæg. Det blev solgt privat.

De 20.000, der den 11. april 2007 er indbetalt på hans konto med teksten "ST", må være fra Citroënforhandleren i .... Det er en god ven, der sælger ham biler til det samme beløb, som han selv har givet for dem. Når sagsøger har kørt i dem et stykke tid, sælger han dem videre med fortjeneste.

Indbetalingen på 25.000 kr. den 19. september 2007, der er anført som "JF BREV" må være en check, som han har sendt til banken i en kuvert for, at banken skulle indsætte den for ham.

Indbetalingen den 17. juni 2007 på 401.800 kr. var opsparing af alt muligt forskelligt, blandt andet salg af arvegods, spillegevinster samt opsparede midler fra tidligere år. Han havde fra 2004-2006 lagt rigtig mange penge til side, men han er ikke sikker på det eksakte beløb. Når han i 2004 lånte 200.000 kr. skyldtes det, at han på det tidspunkt ikke havde 200.000 kr. liggende derhjemme. De er første opsparet efterfølgende. Han indfriede lånet i 2007. Udbetalingen på hans konto på 410.000 kr. var til indfrielse af lån.

BA har forklaret, at hun er mor til sagsøger. Hun bekræftede den erklæring hun den 12. september 2010 havde afgivet, om at sagsøger i 2005 eller 2006 fik udleveret sølvbestik til 12 personer samt to ægte tæpper, der stammede fra hans afdøde mormor.

NJ har bl.a. forklaret, at han lærte sagsøger at kende, da de var ca. 15 år. Han ved, at sagsøger gambler, men han spiller ikke selv. Han var med sagsøger i Las Vegas i april/maj 2007 eller 2008. Sagsøger sagde, at det havde været en god dag, og at han havde vundet penge, men vidnet så det ikke selv og kender heller ikke beløbet.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 25. januar 2013 gjort gældende:

"...

at

sagsøger havde et positivt privatforbrug for indkomstårene 2004-2006 på i alt kr. 687.147,00,

at

sagsøger i perioden har haft et minimalt privatforbrug og har lagt et beløb i denne størrelsesorden til side ved at foretage kontanthævninger,

at

disse kontanthævninger blandt andet er dokumenteret ved sagens bilag 3, kontoudskrift fra sagsøgers lønkonto i perioden 1. april 2006 til 30. juni 2006, hvor sagsøger har foretaget kontanthævninger på ca. kr. 90.000,00,

at

disse kontanthævninger ikke udlignes af sagsøgers leveomkostninger, idet det positive privatforbrug netop er udtryk for, at sagsøgers indtægter er større end sagsøgers udgifter, og samtidig fremgår det af bilag 3, at der hver måned er sket en overførsel på kr. 11.000,00, til dækning af sagsøgers faste udgifter,

at

sagsøger har arvet sølvbestik og to ægte tæpper fra sagsøgers mormor, som i indkomståret er blevet solgt for ca. kr. 75.000,00,

at

værdien af sølvbestikket udgør kr. 25.000,00, jf. bilag 6,

at

sagsøger i indkomståret har solgt køretøjer, som samlet set har givet sagsøger en indkomst på kr. 25.000,00,

at

sagsøger i indkomståret har solgt dennes B&O udstyr med en avance på ca. kr. 35.000,00,

at

sagsøger har ydet lån til JL på kr. 1.000,00 og JH på kr. 2.000,00, hvilke beløb er blevet tilbagebetalt i 2007,

at

sagsøger i forbindelse med casinobesøg har oppebåret gevinster på ca. kr. 150.000,00 i indkomståret 2007,

at

der således ikke er grundlag for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst med kr. 820.752,00,

at

forhøjelsen i øvrigt forekommer urimelig,

at

sagsøgte således ikke har været berettiget til at foretage den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst i 2007,

at

sagsøgtes skøn over sagsøgers personlige indkomst derfor skal tilsidesættes, og

at

sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 derfor skal hjemvises til fornyet behandling af skatteansættelsen efter Rettens anvisninger

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 27. november 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst berettiget er forhøjet med kr. 820.752,-, idet sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne til hans bankkonto på i alt kr. 543.911,29 og hans kontantbetaling i forbindelse med bilkøbet af VW Golf på i alt kr. 276.840,92 skete med allerede beskattede midler.

I den forbindelse gøres det nærmere gældende, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af fast praksis, at SKAT kan forhøje sagsøgerens indkomst, hvis der kan påvises yderligere indtægtskilder i form af eksempelvis kontantindbetalinger til sagsøgerens bankkonto, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR (Landsrettens dom gengivet i SKM2007.214.ØLR).

Videre følger det af den nævnte afgørelse, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at de pågældende kontantbeløb stammede fra allerede beskattede midler. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

I den forbindelse gøres det gældende, at det er udokumenteret og forekommer usandsynligt, at sagsøgeren skulle have opsparet kr. 687.147,- i perioden 2004-2006; jf. herved privatforbrugsopgørelserne for disse indkomstår (bilag G, H og J). Sagsøgeren ville i givet fald ingen midler have haft til at dække almindelige leveomkostninger, og slet ikke leveomkostninger der kunne matche det senere køb af en bil til kr. 530.000,-.

Sagsøgeren har derudover ikke redegjort for, hvorfor han havde behov for at optage lån på i alt ca. kr. 240.000,- i perioden, hvor han påstår, at han samtidig opbyggede en kontantopsparing. Kontantopsparingen var i givet fald var langt større (kr. 820.752,-) end de beløb, som han optog lån for. Endvidere forekommer det usandsynligt, at sagsøgeren i givet fald skulle have valgt at optage lån, hvoraf der måtte skulle betales renter samtidig med, at han havde en langt større kontant opsparing, der ikke blev forrentet. Kontantopsparingen var jo i givet fald ikke indsat på sagsøgerens bankkonto.

I øvrigt er det i givet fald uklart, hvorfor sagsøgeren efter flere års påstået kontantopsparing pludselig og ad flere omgange indbetalte kontantopsparingen på sin bankkonto.

Sagsøgerens oplysninger om, at han har haft indtægter ved bilsalg, ved salg af forskellige indbogenstande, kasinogevinster mv. er ligeledes i det hele udokumenteret, og forekommer samtidig usandsynlig, særligt beløbets størrelse (kr. 820.752,-) taget i betragtning.

Det er uklart, hvilken aktivitet sagsøgeren har udøvet, der har givet ham det omtvistede kontante økonomiske overskud, herunder om indkomsten blev erhvervet ved en aktivitet, der havde eller potentielt kunne have tilknytning til den tidligere varetægtsfængsling af sagsøgeren. Dette er imidlertid ikke afgørende for skattepligten, idet også eventuel indkomst fra kriminalitet er skattepligtig, jf. eksempelvis UfR 1999.426 H.

Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede kontantbeløb hidrørte fra allerede beskattede midler.

SKAT har således været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst i 2007, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Herefter gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet over sagsøgerens personlige indkomst, da han hverken har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

Det forhold at sagsøgeren har påvist en mindre difference stor kr. 5.000,- i relation til den detaljerede privatforbrugsopgørelse for 2007 (bilag F) medfører ikke, at skønnet hvilede på forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Dette følger allerede af, at forhøjelsen ikke skete direkte på baggrund af den eksakte beregning af det negative privatforbrug, men på baggrund af de dokumenterede kontantindbetalinger til sagsøgerens bankkonto og hans kontantforbrug i forbindelse med et bilkøb. Forhøjelsen er således sket med den præcise størrelse af disse to poster. Beregningen af det negative privatforbrug (bilag F) giver derudover et yderligere grundlag for en skønsmæssig ansættelse, men SKAT har ikke selvstændigt benyttet dette til at foretage yderligere forhøjelser. Det er således allerede af den grund uden betydning, at der har vist sig at være en difference på kr. 5.000,- i privatforbrugsopgørelsen (bilag F). Dertil kommer i øvrigt, at mindre differencer i SKATs opgørelser under ingen omstændigheder kan medføre, at skønnet hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

En forhøjelse af sagsøgerens indkomst med kr. 820.752,- medfører følgende - ændring i sagsøgerens privatforbrug for indkomståret 2007:

Negativt privatforbrug

-717.474,00 kr.

Korrektion for erstatning fra Topdanmark

5.000,00 kr.

Forhøjelse

820.752,00 kr.

Positivt privatforbrug i alt

108.278,00 kr.

Et positivt privatforbrug for 2007 på kr. 108.278,- er på niveau med sagsøgerens positive privatforbrug for indkomstårene 2004-2006 (bilag G, H og J), hvor sagsøgeren tilsvarende indkomståret 2007 havde ansættelse hos og sine væsentligste (selvangivne) indtægter fra G1 A/S. Skatteansættelsen er således også af denne grund korrekt.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at skønnet måtte blive tilsidesat. Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand gøres det gældende, at det følger af fast retspraksis, at retten ikke selvstændigt foretager udøvelse af det administrative skøn/skatteansættelsen/ligningen, men derimod overlader dette til skattemyndighederne, jf. eksempelvis UfR 1978.660 H og SKM2007.32.HR

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der på sagsøgers bankkonto i 2007 ad flere gange er indsat beløb på i alt 543.911,29 kr.

Ligeledes lægges det til grund, at sagsøger i 2007 i forbindelse med erhvervelse af en bil har betalt et kontantbeløb på 276.840,92 kr.

Disse beløb svarer til den af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgerens konto samt i samme periode er erlagt et betragteligt kontant vederlag i forbindelse med sagsøgers erhvervelse af en bil, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgerens indtægtsforhold i det pågældende år, påhviler det sagsøger at godtgøre, at de omhandlede beløb stammer fra beskattede midler.

Retten lægger efter SKATs privatforbrugsberegninger, som der er enighed om opgørelsen af, til grund, at sagsøger i perioden fra 2004 til 2006 har haft et samlet positivt privatforbrug på i alt 687.147 kr. Der foreligger imidlertid ingen dokumentation for, at et beløb i denne størrelsesorden skulle være blevet lagt til side som opsparing, ligesom det heller ikke fremgår af hverken sagsøgers forklaring endsige dokumentationen i sagen, hvorledes sagsøger, såfremt han måtte have sparet beløbet op, skulle have afholdt udgifter til almindelige leveomkostninger i de pågældende år.

For så vidt angår salget af arvegods lægger retten efter sagsøgers og BA´s forklaringer sammenholdt med den fremlagte dokumentation til grund, at sagsøger i 2005 eller 2006 modtog et tæppe samt et sølvbestik, der hidrørte fra dødsboet efter hans mormor. Sagsøgers egen forklaring, om at disse effekter efterfølgende er blevet solgt for ca. 75.000 kr., er imidlertid ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Retten lægger endvidere på baggrund af de fremlagte bilag til grund, at sagsøger i 2003 og 2004 købte B&O udstyr. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at dette udstyr i 2007 skulle være blevet solgt og i givet fald til hvilken pris, ligesom der tilsvarende heller ikke ses at være fremlagt dokumentation for, at sagsøger skulle have solgt tre biler og dermed opnået en avance på ca. 25.000 kr. Sagsøgers forklaring om disse forhold ses således ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Endelig finder retten på baggrund af sagsøgers og NJ´s forklaringer at kunne lægge til grund, at sagsøger har spillet på casino såvel i Danmark som i Las Vegas. Der foreligger imidlertid ikke objektive oplysninger om i hvilket omfang, sagsøger i den forbindelse har opnået en økonomisk gevinst, hvorfor retten ikke kan anse det for godtgjort, at sagsøger har haft et nettooverskud ved spil, som har finansieret hele eller dele af hans privatforbrug.

Efter de afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder retten således ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at det omhandlede beløb stammer fra midler opsparet af hans almindelige og allerede beskattede indtægter i perioden fra 2004 til 2006, af provenu fra salg af arvegods, biler samt B&O udstyr samt af indtægter i form af gevinster ved spil på casino.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår den skete forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst.

Sagsøgers påstand tages således ikke til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte, som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af advokatbistand på 50.000 kr. inklusiv moms. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster og taget noget hensyn til, at forberedelsen med sagen har været relativt omfattende.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte Skatteministeriet med 50.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter