Dato for udgivelse
18 Apr 2013 09:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Feb 2013 09:37
SKM-nummer
SKM2013.226.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Aalborg, BS 8-480/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Syn, skøn, fest, fri, vin
Resumé

Sagsøgeren havde over en række år drevet krovirksomhed. SKAT tilsidesatte sagsøgerens regnskaber og fastsatte hendes virksomhedsresultat og momstilsvar skønsmæssigt. Ved ansættelsen blev der taget udgangspunkt i en skønnet omsætning i kroen, som hvilede på udgiftsbilag sammenholdt med listepriser i kroen.

Sagsøgeren gjorde gældende, at skattemyndighederne ved den skønsmæssige beregning af omsætningen i højere grad burde have taget hensyn til, at vin i vidt omfang blev solgt til under listeprisen, nemlig i forbindelse med festarrangementer, hvor der indgik fri vin i kuvertprisen.

Retten fandt imidlertid hverken, at det foretagne skøn var udøvet på et urigtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Retten bemærkede blandt andet, at det ikke fandtes urimeligt ved skønnet at forudsætte, at alle indkøbte vinflasker blev afregnet til listeprisen.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.B.5.3.2


Parter

A
(Advokatfuldmægtig Malene Britt Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Niels Karl Heilskov Rytter)

Afsagt at byretsdommer

Inger Birgitte Mikkelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren har ved stævning modtaget i retten pr. mail den 5. marts 2012, og i original den 6. marts 2012, indbragt to afgørelser afsagt den 5. december 2011 af Landsskatteretten. Afgørelserne vedrører en skønsmæssig fastsættelse af sagsøgerens virksomhedsoverskud for indkomstårene 2007 og 2008 og det deraf følgende momstilsvar.

Det bemærkes, at der er enighed om, at sagsøgerens regnskaber ikke levede op til gældende regnskabskrav, og at skattemyndighederne derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Tvisten vedrører således alene størrelsen af den skønsmæssige opgørelse af virksomhedsresultatet og det tilknyttede momstilsvar.

Ved den påklagede fastsættelse er der taget udgangspunkt i en skønnet omsætning for den totale drift af kroen, baseret på de af sagsøgeren afleverede udgiftsbilag, og omfattende værelsesudlejning, krostue, restaurant og selskaber.

Som en del af beregningen er indgået en indtægt fra salg af vin, hvorved det dokumenterede indkøbte antal flasker er forudsat solgt til 168 kr., svarende til udsalgsprisen i restauranten.

Sagsøgeren har imidlertid under denne sag gjort gældende, at SKAT herved har undladt at tage hensyn til, dels at vinen i krostuen blev solgt til kun 128 kr. pr. flaske, at salg af enkelte glas til 25 kr. pr glas efterlod rester, som ikke gav indtægt, men også at der ved selskaber med drikkevarer "ad libitum" var et så stort samlet forbrug af drikkevarer, at den forbrugte vin ikke reelt blev afregnet til de 168 kr. pr. flaske. Sagsøgeren har gjort gældende, at skønnet derfor hviler på et urigtigt grundlag og tillige medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgerens påstand er herefter

Principalt, at

1.

SKAT tilpligtes at nedsætte sagsøgers virksomhedsresultat fra 2007 med yderligere kr. 46.604 og for 2008 med yderligere kr. 32.794.

 

2.

SKAT tilpligtes at nedsætte sagsøgers momstilsvar yderligere med kr. 11.651 for afgiftsperioden 2007 og med kr. 8.198 yderligere for afgiftsperioden 2008.

Subsidiært, at

3.

SKAT tilpligtes at nedsætte sagsøgers virksomhedsresultat fra 2007 med yderligere et beløb, der er mindre end kr. 46.604, og for 2008 med et beløb, der er mindre end kr. 32.794.

 

4.

SKAT tilpligtes at nedsætte sagsøgers momstilsvar for afgiftsperioden 2007 med yderligere et beløb, der er mindre end kr. 11.651, og for afgiftsperioden 2008 med et beløb der er mindre end kr. 8.198.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at SKAT den 23. december 2009 skønsmæssigt forhøjede omsætningen i sagsøgerens virksomhed, som anført nedenfor:

Indkomstår

2007

2008

Beregnet omsætning (ekskl. moms)

1.423.434,76

1.292.197,92

Selvangivet omsætning

1.071.861,08

1.045.489,08

Difference (forhøjelse)

351.573,68

246.708,08

Sagsøgerens momstilsvar blev i konsekvens heraf forhøjet med 87.893 kr. i 2007 og 61.677 kr. i 2008, svarende til 25 % af forhøjelsen af virksomhedsresultatet.

Virksomhedsresultatet blev senere ved Landsskatterettens afgørelser nedsat med 150.000 kr. i 2007 og 127.000 kr. i 2008 og momstilsvaret blev i konsekvens heraf nedsat med 37.500 kr. i 2007 og 31.750 kr. i 2008.

Det fremgår herom af præmisserne:

"...

På baggrund af sagens oplysninger, herunder den foretagne syn- og skønsforretning og den fremlagte sagkyndige erklæring, er der grundlag for nedsættelse af det ansatte overskud af virksomhed, hvorved der tages hensyn til, at drikkevarer på H1 i mange tilfælde er solgt til væsentligt lavere pris end listeprisen. Videre skal der tages hensyn til, at der har været spild på fadølsanlægget.

Det anses således for tilstrækkeligt godtgjort, at skønsmæssigt 50 % af salget af fadøl, spiritus og sodavand i de påklagede indkomstår er sket til en reduceret pris på 10 kr., mens 50 % af fadølssalget er sket til en reduceret pris på 14 kr., som oplyst af selskabet. Det anses ligeledes for sandsynliggjort, at der ved skønnet skal medregnes et svind på fadøl på ca. 25 %.

..."

Denne dom indeholder ikke i øvrigt en sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, dog er de afgivne forklaringer gengivet nedenfor.

Sagsøgeren har forklaret, at hun købte kroen i 2005. Hun er ikke uddannet indenfor branchen. Hun havde haft forventninger om, at der udover selskaber ville være daglige gæster til "dagens ret" o.l., men hun fandt hurtigt ud af, at de fleste indbyggere i byen ikke havde det nødvendige indtægtsgrundlag til at komme ret tit. Efter 1-1 ½ år måtte hun konstatere, at indtjeningen ikke var stor nok til, at hun kunne have ansatte, så fra 2007 og 2008 var hun derfor alene om arbejdet, kun med hjælp fra familien. Vedrørende vinsalget har hun forklaret, at der ikke så tit blev solgt vin i krostuen. Når det var, var det som enkelte glas, og det medførte spild, fordi resten af flaskens indhold måtte kasseres ved dagens slutning. Hun har ikke talt op, hvor stort spildet var. Hun vil skønne at 5-10 % af vinsalget fandt sted i krostuen. I restauranten solgtes der mest hele flasker. Der var imidlertid ikke mange gæster i restauranten, max 2-3 pr. uge. Den største del af vinsalget lå på selskaberne. Kroen havde flere selskabslokaler af forskellig størrelse. Der var næsten hver uge selskaber med 20-60 gæster. Der var mest tale om familiemærkedage. Maden, der blev serveret, var typisk traditionel festmad, og de fleste fik en fast pris, der også inkluderede drikkevarer. Der blev skænket drikkevarer op til det første glas og derefter sat flasker frem på bordene. Sagsøgeren har aldrig opgjort forbruget af drikkevarer efter den enkelte fest, men hun kunne altid konstatere, at der var åbnet flere flasker end, der blev drukket. Når der var børn med, gik der også mange sodavand. Det er hendes vurdering, at der var selskaber, der gav underskud.

Hun satte kroen til salg igen allerede et år efter købet, og der var mange interesserede, men de kunne ikke opnå finansiering. Hun lukkede kroen i 2011, og bygningerne er senere solgt til en lokal for 750.000 kr.

Hun har ikke ændret priserne i de fremlagte brochurer i sin ejertid, men reelt har hun nok sat priserne ned, fordi det var nødvendigt at give rabatter.

SP har forklaret, at han er uddannet skolelærer og har haft sit eget arbejde, men han har hjulpet på kroen aften og weekends, dels med praktiske opgaver, men også i baren. Der var altid mange slatter efter selskaber, fordi gæsterne lukkede flere flasker op, end de drak. De drak også mere, end de ville have gjort, hvis drikkevarerne ikke havde været inkluderet. Fordi der allerede var betalt for vin og øl, blev der heller ikke det forventede ekstra salg af cognac o.l. Gæsterne nøjedes med det, der var inkluderet.

SH har forklaret, at hun bor i ..., og indtil 2002 var hun nabo til kroen. Den 7. november 2009 stod hun for et arrangement for omkring 80 personer. Det blev holdt på kroen. De fik en buffet til forret, og derefter andesteg og dessert og senere natmad. Det kom i alt til at koste 36.000 kr., og det kan godt passe, at couvert-prisen var 450 kr inkl. drikkevarer. Det er svært at vurdere, hvor meget der blev drukket, men de, der var med, plejer nok at kunne drikke noget. Der var serveringspersonale til at servere steg og drikkevarer i den forbindelse. Efter middagen stod drikkevarerne fremme, så gæsterne selv kunne tage, hvad de ville have. Hun har også deltaget i andre fester på kroen, og der har aldrig manglet noget. Hun har også spist i restauranten, bl.a. når der var buffet om torsdagen. Det var godt besøgt.

NK har forklaret, at hun bor i ... og har kendskab til kroen fra 1988. Kroen er en naturlig del af byen, og vidnet har deltaget i flere fester, der er blevet holdt på kroen. Hun har også selv stået for nogle. Der har aldrig manglet noget, og prisen var rimelig. I 2006 holdt hun konfirmation på kroen for sit barn. De fik en buffet til enten 298 kr. eller 348 kr. pr. couvert, inkl. drikkevarer. Der stod flasker på bordene, men der blev ikke drukket så meget. Der var også mange børn med.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand nærmere gjort gældende:

at

både SKATs og landsskatterettens skøn medfører et åbenbart urimeligt resultat, da skønnet langt fra er overensstemmende med den faktiske omsætning af vin, idet en stor del af vinen ikke er solgt til listeprisen

 

at

det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag, idet SKAT og landsskatteretten ikke har inddraget alle relevante momenter ved skønnet

For det første skal det til støtte for, at skønnet hviler på et åbenbart urimeligt resultat, anføres, at SKATs og landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af H1 v/A´s virksomhedsresultat i indkomstårene 2007 og 2008 fører til et åbenbart urimeligt resultat, idet SKATs og landsskatterettens skøn betyder, at H1 v/A skal betale skat af en fortjeneste, som H1 v/A ikke har realiseret.

For det andet skal det til støtte for, at skønnet hviler på et urigtigt grundlag, anføres, at henholdsvis SKAT og landsskatteretten ikke i deres skøn har taget stilling til de faktiske omstændigheder omkring salg af vin, mens de har taget stilling til alle andre poster end vin, jf. bilag 1 og bilag 2.

På H1 har der været en del spild af vin i forbindelse med salg af vin i krostuen og i restauranten. Vinforbruget i krostuen og i restauranten omfatter ca. 10 % af det samlede vinforbrug.

Det er ikke usandsynligt, at der kun er solgt et par glas af ca. halvdelen af alle forbrugte vine i krostuen og i restauranten jf. bilag 3. Derudover er der for det andet anvendt vin til madlavning, så som saucer mv. jf. bilag 3.

Al forbrug af vin i krostuen og restauranten er derfor ikke solgt til listeprisen. Dette er et relevant moment, som der skal tages hensyn til ved skønsudmålingen, men dette er ikke sket.

Den del af vinen, som er anvendt til madlavning og spild pga. kun solgt op til et par glas vin af en flaske, skal således ikke medregnes i H1´s virksomhedsresultat.

For det tredje skal det til støtte for, at skønnet hviler på et urigtigt grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, anføres, at forbruget af vin til festarrangementerne ikke er solgt til listeprisen. Ca. 90 % af det samlede vinforbrug er sket til festarrangementerne jf. bilag 3.

Forbruget af vin til festarrangementerne er netop faktisk solgt til den pris, som kan rummes i den faste kuvertpris. Dette skal der tages hensyn til ved udøvelse af skønnet over omsætningen af vin. Den reelle vinpris afhænger således af hvor meget vin, sodavand og øl der er drukket, samt hvor mange udgifter der derudover har været til mad, opdækningspynt, blomster, vask af duge, løn mv. Den reelle vinpris har således varieret fra selskab til selskab.

Den samlede pris for alle drikkevarer (velkomstdrink, øl, sodavand, vin, kaffe og the ad libitum) varierede mellem kr. 154 og 210 inkl. moms afhængig af menu jf. bilag 8. Det fastholdes således, at vinen kun yderst sjældent er solgt til listeprisen, da det er begrænset, hvor ofte en gæst drak drikkevarer for under kr. 154 og kr. 210 i forhold til listeprisen.

At H1 ikke opnåede den fulde listepris for vinen til festarrangementerne når festarrangørerne bestilte menuen med "all-inklusive", sandsynliggører også at, festarrangørerne netop valgte "all inklusive" ud fra et besparelsessynspunkt. Menuen med "all inklusive" var billigere end hvis de skulle betale for de drikkevarer, som faktisk blev drukket.

Det er således sandsynliggjort med al tydelighed, at listeprisen ikke har kunnet rummes inden for kuvertprisen efter, at alle andre udgifter er fratrukket. Den reelle omsætningspris for en flaske vin, var derfor betydeligt mindre end listeprisen.

Den reelle salgspris skal fastsættes skønsmæssigt.

Det er således sandsynligt, at det kun er halvdelen af alle vin i krostuen, i restauranten og til festarrangementerne, som er solgt til listeprisen, mens der er gået en del til spilde af den anden halvdel vin eller de er solgt til væsentlig under listeprisen. Skønsmæssigt er det meget rimeligt, at det skønnede virksomhedsresultat skal reduceres med 25 % for omsætningen af vin. Dette stemmer overens med den principale påstand.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende:

At der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over A´s indkomst, da hun hverken har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag, jf. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

SKATs skøn var velunderbygget og baserede sig på objektive oplysninger om virksomhedens vareforbrug sammenholdt med listepriser i kroen. Forhøjelsen blev tilmed nedsat skønsmæssigt af Landsskatteretten, og det er dette skøn, som er til genstand for prøvelse i denne sag.

Indledningsvis bemærkes det, at SKATs metode til opgørelse af omsætningen i A´s virksomhed er helt sædvanlig og accepteret i retspraksis, jf. TfS 1984, 351 V, SKM2001.602.VLR, SKM2004.367.VLR, SKM2005.368.HR og SKM2007.130.VLR.

I forbindelse med parternes afgivelse af stævning, svarskrift, replik og duplik har sagens hovedtema været, hvorvidt det af den sagkyndiges udtalelse (bilag 3) kunne udledes, at de omtalte rabatordninger på H1 også omfattede vin. Hele rygraden i A´s argumentation var da, at det kunne udledes af den branchekyndiges udtalelse, at halvdelen af vinsalget på kroen skete til halv pris i forhold til listeprisen, hvilket førte til en forkert skønsmæssig ansættelse.

Med henblik på at skabe en nærmere afklaring af indholdet af den branchekyndiges udtalelse blev der - på A´s initiativ - stillet en række supplerende spørgsmål til den branchesagkyndige (bilag D).

Heri blev den branchekyndige blandt andet spurgt:

"...

2) I den branchekyndiges svar på spørgsmål 2 udtales ligeledes, at han bedømmer det realistisk, at "halvdelen af drikkevarerne sælges til halv pris". Den branchekyndige bedes oplyse, om "drikkevarerne" i denne sammenhæng også omfatter vin.

..."

Hertil svarede den branchekyndige (bilag 9):

"...

Når jeg har angivet at drikkevarerne sælges til halv pris, mener jeg udelukkende øl og vand i krostuen, samt måske hvis der har været serveret bitter.

I restaurant og selskabslokaler må man formode at priserne har været mere "normale", måske lige bortset fra en cognac eller likør til kaffen, som ind imellem serveres til en uhørt lav pris eller "foræres" for at få ordren i hus. Jeg kan ikke udtale mig om det har været tilfældet på H1, men vi på G1 bruger det ind imellem for at være konkurrence dygtige.

..."

Det fremgår således med al tydelighed, at det ikke var den branchekyndiges opfattelse, at halvdelen af vinen blev solgt til halv pris på kroen. Den branchekyndige udtalelse synes tværtimod nærmere at underbygge den skønsmæssige ansættelse.

Det bestrides som udokumenteret, at hver gæst til et festaftensarrangement drak mindst en flaske vin (A´s processkrift, side 3). Tværtimod forekommer dette usandsynligt, når der henses til, at børn over 11 år betalte fuld pris (bilag 8, side 1).

Selv hvis det lægges til grund, at hver gæst i gennemsnit drak en flaske vin til et festarrangement, forekommer det ikke åbenbart urimeligt, at skattemyndighederne ansatte salgsprisen for en flaske vin til 168 kr. ved den skønsmæssige opgørelse, særlig ikke når der henses til, at den branchekyndige udtalte, at dette var en sædvanlig pris på en kro som H1 i de pågældende år, og at vinsalget ikke var omfattet af kroens rabatordninger.

Sammenfattende fastholdes det, at A ikke har godtgjort, at salget af vin på kroen skete til en pris under listeprisen. Tværtimod antyder den branchekyndiges udtalelse og den supplerende udtalelse, at dette ikke var tilfældet. Så meget desto mindre har A heller ikke godtgjort, at gennemsnitlig halvdelen af de solgte vinflasker i kroen blev solgt til halv pris, hvilket er den forudsætning, A´s principale påstande hviler på.

Selvom retten måtte lægge til grund, at der i et vist omfang blev solgt vin til under listeprisen i restauranten, medfører dette ikke, at det udøvede skøn kan tilsidesættes, da det ikke kan udledes af Landsskatterettens kendelse, at der ikke til en vis grad er taget højde herfor.

Landskatterettens indledte sine præmisser vedrørende den skønsmæssige opgørelse med at udtale, at der måtte tages hensyn til, at drikkevarer i mange tilfælde blev solgt til væsentligt lavere priser end listeprisen. Herefter udtalte Landsskatteretten sig specifikt om salget af flaskeøl, spiritus, sodavand og fadøl samt om svindet på fadøl. Såfremt nedsættelsen alene tog hensyn hertil, skulle virksomhedsresultatet alene have været nedsat med henholdsvis 147.831 kr. og 125.126 kr. i 2007 og 2008 (Støttebilag A), men Landsskatteretten nedsatte virksomhedsresultatet med henholdsvis 150.000 kr. og 127.000 kr.

Landsskatterettens nedsættelse af virksomhedsresultaterne levner således plads til, at vin i et vist omfang blev solgt til under listeprisen.

Endelig gøres det gældende, at selvom retten måtte finde, at der i videre omfang blev solgt vin til under listeprisen, så opvejes dette af, at den omsætningsopgørelse, der lå til grund for forhøjelsen, på flere andre punkter var præget af udpræget grad af forsigtighed - til A´s fordel.

For det første baserede opgørelsen sig alene på de udgiftsbilag, som A udleverede til SKAT. For det andet tog opgørelsen af solgte fadøl udgangspunkt i, at der gik 0,5 liter øl til en fadøl på 0,4 liter (sammenhold bilag A og B med bilag 1, side 2). For det tredje blev det ved opgørelsen af omsætningen på mad lagt til grund, at maden kun blev solgt til en pris på 10 % over madens indkøbspris (bilag 1, side 12). For det fjerde blev det ved opgørelsen af omsætning på udlejning af værelser lagt til grund, at de logerende kun sov en nat pr. forbrugt sengetøj, og at der kun blev udlejet dobbeltværelser (sammenhold bilag A og B med bilag 1, side 11). For det femte blev der ved omsætningsopgørelsen ikke medregnet salg af blandt andet kaffe, chips og isvand.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tvisten for retten er, som det fremgår ovenfor, om det ved den skønsmæssige fastsættelse af sagsøgers skatte- og momstilsvar er indgået i vurderingen - og i givet fald i fornødent omfang - at en del af den solgte vin ikke blev afregnet pr. flaske, men enten indgik i en fast pris omfattende såvel mad som vin og andre drikkevarer eller blev solgt som enkelte glas i krostuen.

Retten bemærker, at der er redegjort for den pågældende problemstilling i det spørgetema, der blev udarbejdet under sagens behandling i Landsskatteretten, og som var grundlaget for den indhentede branchekyndige udtalelse, ligesom den i den forbindelse relevante del af udtalelsen - svaret på sp. 5 - er gengivet i Landsskatterettens sagsfremstilling.

Uanset, at problemstillingen ikke specifikt er omtalt i præmisserne, finder retten det derfor godtgjort, at Landsskatteretten ved sin afgørelse også har foretaget en afvejning af de fremførte synspunkter omkring vinforbruget.

Det er derfor ikke godtgjort, at det foretagne skøn skulle hvile på et urigtigt grundlag.

Retten skal herefter tage stilling til, om det på dette punkt udøvede skøn har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Retten bemærker indledningsvist, at en skønsmæssig ansættelse af et virksomhedsresultat hviler på mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden, dels samlet for krodriften, men også indenfor de forskellige dele af driften.

Som det også fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 beror afregningsprisen på vinforbruget ved et selskab til fast pris således bl.a. på, hvorledes man internt vælger at fordele udgiften på mad, servering og drikkevarer. Der er ingen oplysninger om den beregnede pris på mad, og det fremgår af materialet i sagen og de afgivne forklaringer, at der heller ikke er foretaget den optælling af vinforbruget ved de enkelte selskaber, som ligeledes ville være nødvendig for en specifik opgørelse af indtjeningen på den forbrugte vin.

De ukonkrete og ikke nærmere underbyggede forklaringer om forbruget ved nogle få selskaber findes ikke i sig selv anvendelige, udover at de illustrerer det forventelige faktum, at der ved nogen selskaber var et stort vinforbrug set i forhold til antal gæster, og ved andre et mindre.

Allerede efter sagsøgerens egen forklaring finder retten dernæst ikke, at salget af enkelte glas i krostuen har haft et sådant omfang, at det i sig selv kan tillægges betydning.

På denne baggrund - og henset til de foreliggende oplysninger om de mange forskelligartede oplysninger om virksomheden, der var grundlaget for den samlede skønsmæssige ansættelse, finder retten det ikke godtgjort, at den omstændighed, at alle indkøbte flasker vin er forudsat afregnet til de 168 kr., samlet set skulle medføre et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

Da sagsomkostninger, som sagsøger herefter skal betale til sagsøgte fastsættes til 20.000 kr. til dækning af sagsøgtes udgifter til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.