Dato for udgivelse
25 Apr 2013 13:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Dec 2012 11:49
SKM-nummer
SKM2013.249.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 8-1798/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Forskerordning, bonus, optioner, § 48 F
Resumé

Sagen vedrørte en ansat direktør, som blev beskattet efter reglen i kildeskattelovens § 48 E (forskerordningen). Da det selskab, hvori direktøren var ansat, blev solgt, fratrådte denne sin stilling, og han fik i den forbindelse udbetalt et beløb på kr. 8.238.575,-.

Spørgsmålet var, om dette beløb skulle anses for vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, eller om beløbet skulle anses for vederlag for afståelse af i alt 5.240.000 aktieoptioner, som direktøren var tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december 2004. I givet fald var beløbet omfattet af ligningslovens § 28 og skattepligtigt som B-indkomst, hvilket udelukker beskatning efter kildeskattelovens § 48 E. Der blev mellem parterne indgået en aftale, der gav direktøren ret til at vælge enten at beholde de tildelte aktieoptioner, eller at få udbetalt en kontantbonus udregnet efter en mellem parterne aftalt formel, hvori bl.a. indgik antallet af tildelte optioner.

Retten fandt, at direktøren i skattemæssig henseende afstod sine optioner, da han udnyttede sin ret til at vælge en kontantbonus, og at det udbetalte beløb på kr. 8.238.575,-, uanset parternes benævnelse af beløbet, udgjorde vederlag for afståelsen. Retten udtalte, at dette også var tilfældet, for så vidt angår de optioner, der endnu ikke var modnede.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 48 E
Ligningsloven § 28
Kildeskatteloven § 43, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.F.6.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.5.17.8


Parter

A
(advokat Trine Bonde Jensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommerne

Helle Krogh, Anne Mikkelsen og Thomas Steensen

Sagens baggrund og parternes påstande

A, blev den 1. september 2003 ansat som direktør i selskabet G1. ToldSkat vurderede i forbindelse med A´s ansættelse, at han opfyldte betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens § 48 E (25 % beskatning). Da G1 blev solgt, fratrådte A sin stilling som direktør, og den 14. februar 2006 udbetalte A´s arbejdsgiver ham et beløb på 8.238.575 kr.

Denne sag handler om, hvorvidt det udbetalte beløb skal anses som vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten, og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, eller om beløbet skal anses som vederlag for afståelse af i alt 5.240.000 aktieoptioner, som A var blevet tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december 2004, og dermed beskattes som B-indkomst.

Sagen er anlagt den 11. august 2011.

Påstande

Sagsøgeren, A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at genoptage hans skatteansættelse for 2006 således, at et beløb på 8.238.575 kr., subsidiært et mindre beløb, skal beskattes som A-indkomst i stedet for B-indkomst, og således indgår i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 4.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

SKAT traf den 14. juli 2010 afgørelse om, at beløbet på 8.238.575 kr. skulle anses som B-indkomst og dermed ikke indgå i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E.

A påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der den 10. maj 2011 stadfæstede afgørelsen

Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren blev den 1. september 2003 ansat som direktør i G1, der er en filial af G1 Holdings Ltd. (selskabet).

ToldSkat har ved brev af 28. august 2003 - under henvisning til ansøgning af 21. august 2003 og klagerens ansættelseskontrakt af 15. august 2003 - bekræftet, at betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens § 48 E er opfyldt, og at klageren herefter i perioden fra den 1. september 2003 til den 31. august 2006 vil være omfattet af 25 %-ordningen.

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, Service Agreement, at klageren er berettiget til at deltage dels i selskabets bonusprogram, der er beskrevet i Addendum 1 til klagerens ansættelseskontrakt, dels i selskabets aktieoptionsprogram, der er beskrevet i Addendum 2 til ansættelseskontrakten.

Klageren modtog i 2003 og 2004 i henhold til selskabets bonusprogram bonus med udbetaling i 2004 henholdsvis 2005. De herved udbetalte bonusbeløb blev beskattet som A-indkomst og indgik i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E.

Klageren blev endvidere den 1. september 2003 til den 1. oktober 2005 tildelt i alt 5.240.000 optioner i henhold til selskabets aktieoptionsprogram.

Klageren blev den 1. september 2003 tildelt option på 1.446.750 aktier med vesting start date 1. september 2003 på følgende vilkår:

"...

The Grant is an advance grant, which will be earned as follows:

i.    12/48 will vest 12 months after the Vesting Start Date specified above; then
ii.   36/12 will vest over a period of 36 months at 1/48 per month.
This period commences 12 months after the Vesting Start Date; Accelerated Vesting - in the event of the acquisition of a controlling interest in the company or the sale of the sale of the whole or a substantial (66%) part of the assets of the Group or a change of control as defined in article 8.2 of the Agreement, then, if the position of the CEO is removed as a result or if notice to terminate the Service Agreement is given by either party, of the Service Agreement article 8.2, within the following 12 months, all the options shall vest and the options shall become exercisable in respect of all options.

Provided That, except in the case of Accelerated Vesting, if the optionholder leaves the company during the period of earning, the numbers of shares compromised by the Option will be reduced on a pro rata basis.

..."

Excercise Prise blev fastsat til 0,1 EUR, og det fremgår af vilkårene, at udnyttelse skal ske inden for 10 år efter tildelingen.

Den 1. oktober 2004 blev klageren på samme vilkår tildelt option på 1.547.500 aktier med vesting start date 1. oktober 2003 og option på 2.245.750 aktier med vesting start date 1. oktober 2005. Begge optioner på følgende vilkår:

"...

The Grant is an advance grant, which will be earned as follows:

The vesting will occur from Vesting Start Date specified above and will vest over a period of 24 months and will vest with 1/24th per month.

Accelerated Vesting - in the event of the acquisition of a controlling interest in the company or the sale of the sale of the whole or a substantial (66%) part of the assets of the Group or a change of control as defined in article 8.2 of the Agreement, then, if the position of the CEO is removed as a result or if notice to terminate the Service Agreement is given by either party, of the Service Agreement article 8.2, within the following 12 months, all the options shall vest and the options shall become exercisable in respect of all options.

Provided That, except in the case of Accelerated Vesting, if the optionholder leaves the company during the period of earning, the numbers of shares compromised by the Option will be reduced on a pro rata basis.

..."

Exercise Prise og udnyttelsesvilkår svarede i øvrigt til den først indgåede aftale.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten oplyst, at et af formålene med klagerens ansættelse i selskabet var, at klageren skulle arbejde for selskabets vækst og senere børsnotering. Det var i den forbindelse afgørende for selskabet, at klageren ville forblive i virksomheden, og selskabet forsøgte at sikre dette ved at inddrage klageren i selskabets optionsprogram. Bestyrelsen ændrede imidlertid i 2004 strategi for selskabet, og ønskede nu at arbejde frem imod salg af dette. Det blev besluttet, at klageren skulle stå for salget med henblik på at opnå den højest mulige pris. Klageren accepterede de nye vilkår for hans arbejde mod, at han ikke modtog aktier i selskabet, idet han anså det for sandsynligt, at han ville blive afskediget som en konsekvens af salget af selskabet. Det blev derfor besluttet, at klageren i stedet for aktier skulle kunne opnå en bonus baseret på, hvor meget filialen blev solgt for.

Der blev derfor i december 2004 udarbejdet et tillæg til klagerens ansættelsesaftale, Addendum 4 til Service Agreement, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

"...

With reference to clause 3.6 for employee share options agreement. It has been agreed that alternatively, the Executive can elect to have the equivalent amount of such employee share options paid in cash as a bonus provided that the Executive accepts that such payments will be subject to deduction of income tax and all other payroll related contributions (i.e. AM-bidrag, SP-bidrag) as appropriate.

..."

Virksomheden er solgt den 10. februar 2006, og klageren fik i forbindelse med salget ubetalt 8.238.575 kr. fra selskabet, der indeholdt A-skat m.v. af beløbet og udstedte lønseddel vedrørende udbetalingen.

SKAT meddelte imidlertid ved brev af 16. maj 2008 klageren, at hans skatteansættelse for 2006 er blevet ændret, idet SKAT anser den udbetalte bonus for at være kontantdifferenceafregning af hans optioner, som er omfattet af ligningslovens § 28, og dermed ikke skal indgå i beregningsgrundlag for beskatning efter kildeskattelovens § 48 E.

Den nævnte afgørelse var begrundet således:

I forbindelse med kontrol af lønudbetaling fra G1 er det konstateret, at direktør A har modtaget 8.238.575 kr., som er indberettet og selvangivet som A-indkomst og vederlag omfattet af kildeskattelovens § 48 E (forskerbeskatning, dvs. 25 %).

Beløbet på 8.238.575 kr. udgør værdien af tildelte, ikke udnyttede aktieoptioner, som konverteres til kontant udbetaling ved A´s fratræden i 2006.

Grundlaget for beregningen af KSL § 48 E - skatten er jf. § 48 E følgende:

"...

Stk. 4. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelsen i stk. 1 - 3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst.

..."

Optionerne, som vederlægges ved kontant differenceafregning, anses for at være omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 og vederlaget er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, som vederlag i form af formuegoder af pengeværdi. Beløbet på de 8.238.575 kr. er således ikke omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, og dermed ikke omfattet af beskatning efter kildeskattelovens § 48 E.

Det er tillige SKATs opfattelse, at konvertering af optioner til kontant vederlag aldrig kan anses for at være en del af et fast vederlag ifølge en ansættelseskontrakt, og dermed kan beløbet heller ikke beskattes efter kildeskattelovens § 48 E. Værdien af optionerne afhænger af udviklingen i selskabets værdi, og kan først opgøres ved udnyttelse eller afståelse.

A anser optionsordningen for at være en integreret del af ansættelseskontrakten.

SKAT vil henvise til pkt. 14 i dokument "Rules of the G1 Holdings Limited Employee Share Option Plan 2002." Her er det bl.a. anført at tildeling af en option ikke udgør en del af en optionsholders ansættelseskontrakt, berettigelse til løn ifølge hans ansættelseskontrakt o.s.v.

Det bemærkes endvidere, at arbejdsgiver har indberettet tilsvarende optioner konverteret til kontant vederlag som B-indkomst for andre ansatte i virksomheden.

SKATs afgørelse af 16. maj 2008 er ikke blevet påklaget inden for de klagefrister, der er givet i lovgivningen. Klageren har imidlertid anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelsen med henblik på ændring således, at beløbet på 8.238.575 kr. beskattes som A-indkomst og indgår i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E.

Det er i forbindelse med behandlingen af genoptagelsesspørgsmålet oplyst, at klageren valgte at få udbetalt bonus i stedet for at udnytte sine optioner. Det er også oplyst, at klageren var den eneste af selskabets ansatte, der fik denne mulighed. Dette skyldtes, at klageren var den eneste, der ikke kunne forvente at blive i selskabet i forbindelse med et salg.

Det er herudover oplyst, at der i forbindelse med salget af selskabet var forhandlinger om klagerens vilkår, men at forhandlingerne endte med, at han skulle have udbetalt bonus i henhold til den indgåede aftale.

Det fremgår af det materiale, der forelå ved SKATs behandling af anmodningen om genoptagelse, at udgangspunktet for opgørelsen af det beløb, der er ubetalt til klageren, var sålydende beregning:

31.221.801 Euro x 5.240.000 aktieoptioner / 147.842.800 aktier.

Det fremgår også, at 31.221.801 Euro udtrykker den skønnede nettotilvækst i virksomheden i den tid, hvor klageren har været direktør, mens 5.240.000 aktieoptioner er udtryk for det antal optioner, der var tildelt klageren, da bonus skulle beregnes, og 147.842.800 aktier er udtryk for det skønnede antal aktier, som selskabets kapital er fordelt på, afhængig af diverse optioner.

Det er over for SKAT oplyst, at det var aftalt, at klagerens bonus skulle beregnes ud fra den værdi, som klageren havde været med til at skabe for aktionærerne, inklusive stigningen i selskabets værdi i perioden, hvor klageren havde været direktør.

Det er forklaret, at den endelige bonus skulle forhandles på plads med TR, som i bestyrelsen repræsenterede den største aktionær i G1, og dette er bekræftet af sålydende mail af 12. december 2005:

"...

TR,

As per our discussion, please see below calculation of my bonus, base don net value creation to shareholders for the sale of G1 and my share of that.

The Bonus calculation will be based on:

1.

Expected proceed to G1 shareholders.

2.

My options in relations to outstanding shares.

3.

Value of G1 when I joined plus investments from shareholders during my time at G1.

Ad 1. Expected liquidation costs are EUR 700k. Net proceed for the sale: EUR 51.3m.

Ad 2. I have 5.240.000 options and the numbers of outstanding shares are 147.942.800 (depending on vesting options)

Ad 3.

Value of G1 in 2003: EUR 7,5m (interest for 3 years)

Investment late 2003: EUR 3,5m (interest for 2 years and 1 month)

Investment late 2004: EUR 6 m (interest for 1 year and 1 month)

As interest the original preferred return of 8 % is used.

Calculation of bonus:

Value in 2003 incl. Investments and interest account for: EUR 20.078.199 Net value creation: 51.300.000 - 20.078.199 = 31.221.801

My bonus = 31.221.801 * 5.240.000 / 147.942.800 = EUR 1.105.848

..."

Det er oplyst, at de øvrige medarbejdere har modtaget differenceafregning vedrørende deres optioner med 0,2459 EUR pr. option, og at afregningsbeløbet fremkom ved at dividere salgsprisen for selskabet minus transaktionsomkostninger med antallet af udstedte aktier og optioner og derefter med fradrag af udnyttelsesprisen.

Det er også oplyst, at den endelige differenceafregning blev vedtaget i januar 2006. Der er til dokumentation herfor fremlagt en oversigt over udbetalingen til de øvrige medarbejdere.

SKAT har oprindelig nægtet at genoptage skatteansættelsen, men Landsskatteretten har ved kendelse af 18. marts 2010 pålagt genoptagelse med henblik på prøvelse af, om det senest fremlagte materiale giver grundlag for ændringer af ansættelsen.

Landsskatteretten har som begrundelse for afgørelsen anført, at det fremlagte materiale rejser en sådan tvivl om den skattemæssige kvalifikation af det beløb på 8.238.575 kr., som klageren har modtaget fra selskabet, at det ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes, at materialet kan begrunde ændring af klagerens skatteansættelse for 2006.

Der er i forbindelse med SKATs fornyede behandling af sagen fremlagt "Exercising ESOP as per UTA - Final", i hvilken der er foretaget beregning af værdien af medarbejderoptioner.

Der er også fremlagt "ESOP waiver form", hvorefter medarbejderne kan afstå tildelte optioner mod at få et kontant vederlag udbetalt ved salg af virksomheden. Det er fra virksomhedens side oplyst, at dette er et generelt dokument, der var en del af aftalesættet i forbindelse med salget. Klagerens repræsentanter har dog oplyst, at klageren ikke har underskrevet en sådan aftale.

Der er endelig fremlagt "Compromise Agreement" for A, i hvilken der i pkt. 2 er fastsat aftaler vedrørende "Salary and Bonus". Det fremgår heraf bl.a.:

2.2 According to clause 3.5 of the Service Agreement, the

Managing Director is entitled to a bonus as described in schedule 1 to the Service Agreement. The Company has accepted to pay the Managing Director a bonus on Closing Date (or as close thereafter as ractically possible) covering the period from the previous calculation of bonus until the Termination Date. The parties have agreed that the bonus shall be fixed at an amount of Euro 80,000.

Der er i aftalens pkt. 5 indgået følgende aftale vedrørende "Stock options":

"...

5.1 The Managing Director has entered into a separate agreement (the "Bonus Agreement") with G1 Holdings Ltd., which implies that the Managing Director's ESOP program shall be cancelled upon G1 Holdings Ltd.'s payment of an additional remuneration under the terms of the Service Agreement in the form of a cash bonus to the Managing Director. The Bonus Agreement is enclosed as Exhibit A to this Compromise Agreement.

..."

Tildelte optioner vestede i henhold til sagens oplysninger løbende til udgangen af en måned. På tidspunktet for indgåelsen af Addendum 4 var 965.844 optioner vestede. Ved underskriften af "Term Sheet" vedrørende salg af virksomheden i august 2005 var 1.402.505 optioner vestede, jf. sålydende oversigt over vestede optioner, der er fremlagt af repræsentanten i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen:

Antal aktier

Pris pr. aktie (EUR)

Valution af selskabet (EUR)

 

 

 

 

Eksisterende aktier pre oktober 2004 - runden

85.983.831

0,14538261

12.500.554

 

 

 

 

Eksisterende investorers investering oktober 2004

13.756.803

0,14538261

2.000.000

 

 

 

 

Ny investorer investering oktober 2004

 27.513.607

0,14538261

 4.000.000

 

 

 

 

Antal aktier i alt:

127.254.241

0,14538261

18.500.554

 

 

 

 

 

Antal optioner vestet 31. juli 2005:

 

 

 

 

 

mdr. t.vesting 31.07.05

Vestet pr. 25.08.05

 

 

 

 

 

 

Vesting start 1. september 2003, 48 mdr. vesting

1.446.750

23

693.234

23/48

 

 

 

 

 

Vesting start 1. oktober 2003, 48 mdr. vesting

1.547.500

22

709.271

22/48

 

 

 

 

 

Vesting start 1. oktober 2005, 24 mdr. vesting

2.245.750

0

              -

0/24

5.240.000

 

1.402.505

 

Antal optioner vestet pr. 25. august 2005:

 

 

1.402.505

 

Det er i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst, at klageren ikke på noget tidspunkt har givet varsel om, at han ønskede at udnytte vestede optioner.

SKATs afgørelse

SKAT har efter fornyet behandling af ansættelsen fastholdt, at de udbetalte 8.238.575 kr. er B-indkomst for klageren, der ikke kan indgå i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E.

SKAT har anført, at klageren havde modtaget og var tildelt optionerne allerede i 2003 og 2004. Det modtagne beløb kan derfor ikke være modtaget som et alternativ til optionerne, der allerede var modtaget. Højesteret har ved UfR 2006.2887 H fastslået, at aktieoptioner har en økonomisk værdi på tildelingstidspunktet, og at de i deres helhed må anses for erhvervet på tildelingstidspunktet, jf. også UfR 2004.1480 H og UfR 2005.671 H.

Klageren er tildelt optioner med virkning fra september 2003 og oktober 2004. Han har således erhvervet ret til optionerne på disse tidspunkter.

Klageren kan i henhold til addendum 4, der er indgået i december 2004, frit vælge at lade sig beskatte af værdien af optionerne som en bonus. Allerede tildelte rettigheder i form af optioner kan han efter tillæg til aftalen frit vælge beskatningen af.

Klageren har i henhold til de fremkomne aftaler, som de øvrige ansatte med optioner, i forbindelse med salget af virksomheden opgivet at udnytte de tildelte optioner mod betaling af et vederlag. Klagerens 5.240.000 stk. optioner er medtalt i beregningen af optionsværdien for alle ansatte. Han har herefter haft ret til 0,2459 i Net Value som de øvrige ansatte. At klageren frivilligt har ladet sig vederlægge med et mindre beløb kan ikke medføre ændring i den skatteretlige kvalifikation af det udbetalte beløb.

Klageren har også overfor SKAT udtrykt, at hans optioner "blev afregnet til" 8.238.575 kr.

SKAT er ifølge praksis berettiget til at omkvalificere en indkomst ifølge aftale indgået mellem parter uden økonomisk modstående interesser. I den konkrete sag har arbejdsgiveren pligt til at vederlægge klageren med værdien af optionerne og fradrag for udgifterne, uanset fratrædelsesformen, jf. SKM2003.364.ØLR.

Det, der nu er anført, giver ikke SKAT grundlag for at ændre den foretagne ansættelse. Addendum 4 er et tillæg til "Service Agreement" mellem selskabet og klageren, der omhandler muligheden for at få værdien af optioner udbetalt "cash as bonus". Aftalen henviser til medarbejderprogrammet, hvoraf det fremgår, at "the Executive can elect to have the equivalent amount of such employee share options". Formuleringen viser klart og tydeligt, at klageren kan vælge - elect - om han vil have bonus svarende til værdien af optionerne.

Størrelsen af det udbetalte beløb har efter SKATs opfattelse ingen betydning og kan ikke bruges som argument for den skatteretlige bedømmelse. Den udløsende begivenhed - det foranstående salg af virksomheden - er ligeledes uden betydning for den skatteretlige bedømmelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at det udbetalte beløb på 8.238.575 kr. skal beskattes som A-indkomst og indgå i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E.

Advokaten har til støtte herfor bl.a. anført:

"...

Ifølge Addendum 4 til ansættelseskontrakten havde klageren valgfrihed mellem at modtage en kontant bonus og at udnytte optionerne. Addendum 4 til Service Agreement blev lavet som et nyt bonusprogram, som kunne tilvælges af klageren. Der var ikke tale om betaling for afståelse af optionerne, men derimod om, at klageren i stedet kunne vælge at modtage en bonus.

Optionerne er således ikke konverteret til kontant vederlag. Klageren har derimod efter aftale med selskabet valgt at benytte muligheden i den nye bonusaftale for en kontant bonus. Dette på et tidspunkt, hvor der ikke var indgået aftaler med de øvrige medarbejdere omkring differenceafregning af deres optioner.

Der var ikke tale om, at selskabet ønskede at købe klageren ud inden salget. Det var ifølge Addendum 4 alene klageren, der havde ret til at vælge, om han ville have bonus. Selskabet havde ingen indflydelse herpå.

Ordlyden af Addendum 4 viser med al tydelighed, at klageren som et alternativ til at modtage optionerne kunne vælge at modtage en kontant bonus. Det anføres tillige specifikt i tillægget, at udbetalingen som en bonus sker under forudsætning af, at der skal indeholdes almindelig indkomstskat (A-skat) samt AM-bidrag m.v.

Den bonus, der er udbetalt til klageren, er heller ikke beregnet på en måde, der støtter, at der var tale om et vederlag for afståelse af optioner. Klagerens bonus skulle beregnes ud fra selskabets aktiekurs ved salget, dvs. den opnåede salgssum.

Der er under disse omstændigheder ikke belæg for at kvalificere bonus som vederlag for afståelse af optioner.

Det må anses for sædvanligt, at en administrerende direktør, der har stået for salget af et selskab, i forbindelse med salget modtager en ekstra bonus, som er baseret på den opnåede salgssum for selskabet, jf. eksempelvis SKM2009.271.HR, hvor størrelsen af to direktørers bonus alene afhang af salgsprisen for selskabet.

Udbetalingen til klageren adskiller sig fra udbetalingerne til de menige medarbejdere ved, at klageren var den eneste, som havde fået udarbejdet en bonusaftale som et tillæg til ansættelseskontrakten - og ikke til optionsaftalen - hvorefter der var mulighed for at vælge en kontant bonus i stedet for optionerne. Med de menige medarbejdere blev det derimod konkret aftalt i umiddelbar tilknytning til salget, at deres optioner kunne differenceafregnes. I overensstemmelse hermed blev de menige medarbejderes udbetalinger indberettet som B-indkomst uden indeholdelse af A-skat, mens klagerens udbetaling blev indberettet som A-indkomst og A-skat m.v. blev indeholdt af selskabet.

Klagerens bonus er heller ikke beregnet eller udbetalt på samme måde som differenceafregningen til de øvrige medarbejdere. Klageren fik som nævnt ikke værdien af optionerne udbetalt. Denne værdi var 5.240.000 optioner x 0,2459 Euro svarende til afregningskursen for de øvrige medarbejdere, i alt 1.288.516 Euro eller 9.599.444,20 kr. ved vekselkurs 7,45. Klageren fik alene udbetalt 1.105.848 Euro svarende til 8.238.575 kr., da hans bonus blev beregnet ud fra den værdi, han havde været medvirkende til at skabe for aktionærerne. Klagerens bonus blev endvidere forhandlet på plads med TR medio december 2005, altså 1½ måned før de øvrige medarbejdere kunne vælge at differenceafregne deres optioner.

Bonus er endvidere forhandlet og udbetalt i henhold til Addendum 4, der utvivlsomt er en integreret del af klagerens ansættelseskontrakt. Der er derfor ikke grundlag for at nægte 25 %-beskatning af bonus, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 4. Det er ikke et krav for beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, at der er tale om et fast vederlag, der var kendt ved ansættelsen. Det er almindelig anerkendt, at bonusudbetalinger kan indgå som en del af beskatningsgrundlaget under kildeskattelovens § 48 E, idet bonusudbetalinger beskattes som A-indkomst.

Bonusudbetalinger er kendetegnet ved, at beløbet ikke kendes ved ansættelsen. I stedet baseres beløbet på variable faktorer, såsom den ansattes præstationer, hvilket afhængigt af det enkelte bonusprogram kan inkludere udviklingen i selskabets værdi og aktiekurs.

Det var ikke muligt at differenceafregne klagerens optioner, jf. Addendum 2. Det var heller ikke aftalt mellem klageren og selskabet, at optionerne skulle differenceafregnes. Tværtimod var det aftalt, at der skulle ske udbetaling af bonus i henhold til bonusaftalen i Addendum 4. SKM2005.322.LR, som SKAT henviser til, er derfor ikke relevant.

"Exercising EAOP as per UTA - Final" er en oversigt over beregningen af værdien pr. option. Dokumentet viser på ingen måde, at klageren havde ret til at modtage EUR 0,2459 i Net Value per option, således som det er anført af SKAT. Dette tilbud var til de ansatte, der havde retskrav herpå, fordi "ESOP Waiver form" var underskrevet af både arbejdsgiver og ansatte. Klageren har imidlertid aldrig modtaget og underskrevet en sådan aftale. Beregningen af klagerens bonus var desuden allerede foretaget og aftalt mellem klageren og selskabet på dette tidspunkt.

Klageren havde ikke mulighed for at aftale differenceafregning.

Den "Compromise Agreement", som klageren indgik i forbindelse med sin fratræden, er en sædvanlig fratrædelsesaftale, som blev indgået mellem selskabet og klageren, efter at selskabet var blevet solgt. Aftalen omhandler alle forhold omkring fratrædelsen, herunder fortrolighed, konkurrenceklausul, ferie m.v. Der er således ikke tale om en "aftrædelsesaftale om afkald på optioner". Dette indgik kun som en lille del af aftalen, der er omtalt i aftalens pkt. 5. Compromise Agreement viser således blot, at klageren har valgt at modtage bonus i stedet for at udnytte optionerne. Optioner kendetegnes som bekendt ved, at de giver en ret, men ikke en pligt, til udnyttelse. Klageren har således ikke på noget tidspunkt haft pligt til at udnytte optionerne.

Det afgørende for sagens udfald er derfor ikke, om optionerne havde en værdi på det tidspunkt, hvor de blev tildelt. Klageren kunne ifølge Addendum 4 vælge en bonus i stedet for at udnytte optionerne. Da det blev klart, at selskabet skulle sælges, havde klageren ikke længere interesse i at få aktier i selskabet, da han forventede, at han ville blive afskediget efter salget - hvilket også skete. Som følge af dette skift i strategi blev aftalen om mulighed for bonus indgået. Det havde på dette tidspunkt aldrig været drøftet, om medarbejderne skulle have mulighed for at vælge differenceafregning af optionerne i forbindelse med et salg.

At der i Addendum 4 står, at klageren kunne vælge at få "the equivivalent amount" udbetalt som bonus medfører ikke, at der er tale om differenceafregning. Bonus blev beregnet ud fra andre kriterier end blot optionernes værdi. TR og klageren var enige om, at bonus skulle være endelig og beregnes ud fra den værdi, klageren havde været medvirkende til at skabe for aktionærerne. Korrespondancen viser dette med al tydelighed. At det i aftalen er anført, at det var en betingelse for udbetaling, at der skulle indeholdes A-skat m.v., viser tillige, at det ikke var parternes hensigt, at der skulle være tale om differenceafregning, idet beløbet i så fald skulle beskattes som B-indkomst.

Advokaten har for det tilfælde, at Landsskatteretten på trods af det anførte finder, at det beløb, der er betalt til klageren, er betalt som vederlag for afståelse af optioner, subsidiært nedlagt påstand om, at der alene kan være tale om vederlag for de optioner, som var vestede på tidspunktet for valget af bonus.

Hun har henvist til, at det af nyere praksis for afståelse af optioner følger, at endelig retserhvervelse først sker på vestingtidspunktet, og ikke ved tildeling, når der er usikkerhed om, hvorvidt betingelserne for udnyttelse opfyldes. Der er henvist til SKM2007.786.SR og SKM2010.542.SR.

Hun har også henvist til, at der på tidspunktet for optionsaftalernes indgåelse den 1. september 2003 henholdsvis 1. oktober 2004 var en række forhold, der ikke var kendte - herunder, at klageren kunne sige op eller blive fyret inden udnyttelse - der skabte tvivl om, hvorvidt betingelserne for udnyttelse ville blive opfyldt. Endvidere var der efter indgåelsen af bonusaftalen en mulighed for, at klageren i stedet ville vælge at få bonus udbetalt, og at optionerne af denne grund ikke ville blive udnyttet. Selv på tidspunktet, da den betingede aftale om salg af virksomheden blev underskrevet i december 2005, var der fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt salget af virksomheden ville blive gennemført. Der var således en lang række betingelser, som alle skulle være opfyldt for, at salget ville blive en realitet.

Klageren var herudover i kraft af sin status som direktør ikke beskyttet af aktieoptionsloven, og Skatterådet har i SKM2010.542.SR, i besvarelsen af spørgsmål 1 anført, at:

"...

Er medarbejderen ikke omfattet af aktieoptionsloven er det uden for medarbejderens egen rådighed, hvorvidt tildelte købe- og tegningsretter mistes. Retserhvervelsestidspunktet anses som følge heraf utvivlsomt for udskudt til vestingtidspunktet.

..."

Da klageren i august 2005 meddelte bestyrelsesformanden, at han ønskede bonus, og dermed afskar sig fra at udnytte optionerne, havde klageren erhvervet ret til 1.402.505 optioner. De ikke-vestede optioner var der ikke erhvervet ret til. De ikke-vestede optioner kan således under ingen omstændigheder siges at være afstået på tidspunktet for valg af bonus.

Det var på dette tidspunkt usikkert, om virksomheden ville blive solgt, og til hvilken pris. Værdien af optionerne må således fastlægges på baggrund af den senest kendte værdi. Det er den værdi, som en ny investor i selskabet, G2, tegnede aktier til i december 2004, 0,14538 EUR.

Klagerens optioner kunne udnyttes til en pris af 0,1 EUR. Værdien af optionerne var således på tidspunktet for indgåelse af aftale om valg af bonus 1.402.505 x (0,14538 - 0,1) svarende til 63.645,68 EUR eller 474.160,32 kr. ved en vekselkurs på 7,45.

Den del af det udbetalte beløb, der overstiger denne værdi, må under alle omstændigheder anses for at være løn i form af bonus, når henses til, at beløbet er vederlag for den værdistigning, der er skabt i selskabet i den periode, hvor klageren var direktør, og til at beløbet er udbetalt med hjemmel i Addendum 4, der er en integreret del af ansættelsesaftalen.

Den del af det udbetalte beløb, der overstiger denne værdi, må derfor under alle omstændigheder skulle beskattes som A-indkomst og indgå i beskatningsgrundlaget efter kildeskattelovens § 48 E.

Den del af den udbetalte bonus, som Landsskatteretten på trods af det anførte måtte vælge at kvalificere som vederlag for afståelse af optioner, må i øvrigt også kvalificeres som A-indkomst.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at

... Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Vederlag i naturalier, bortset fra visse specifikt nævnte, omfattes ikke af definitionen A-indkomst. Naturalier, herunder tegningsretter / optioner omfattet af ligningslovens § 28, er derfor som udgangspunkt B-indkomst. Det beløb, som klageren har fået udbetalt, er imidlertid utvivlsomt vederlag i penge. Optionerne var desuden modtaget som led i klagerens personlige arbejde for selskabet. Vederlag i penge for personligt arbejde er A-indkomst. Udbetalingen må derfor alle omstændigheder henføres under A-indkomsten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er ubestridt, at klageren i perioden fra den 1. september 2003 til den 1. oktober 2005 er tildelt i alt 5.240.000 optioner i selskabet, omfattet af ligningslovens § 28.

Det er også oplyst, at klageren ved modtagelsen af det omstridte beløb på 8.238.575 kr. fra selskabet har givet afkald på disse tildelte optioner.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at hele det modtagne beløb må anses for modtaget som vederlag ved afståelse af optionerne.

Beskatning af vederlag i form af købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 28 sker i henhold til bestemmelsen på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås og på grundlag af værdien på dette tidspunkt.

Klageren skal således ved opgørelsen af indkomsten for 2006 medregne værdien af de tildelte optioner ved afståelsen af disse. Værdien skal henføres til B-indkomsten, da de dagældende bestemmelser i kildeskattelovens §§ 43 - 45 og §§ 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 ikke hjemler, at denne indkomstart henføres til A-indkomsten.

Der er dermed ikke grundlag for at ændre afgørelsen om, at beløbet ikke kan indgå i beregningen af grundlaget for betaling af A-skat i henhold til kildeskattelovens § 48 E.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. Afgørelsen er tiltrådt af SKAT.

..."

Flere af sagens bilag er i forbindelse med sagens behandling blevet oversat og hedder således i dansk oversættelse:

Addendum 4

"...

Tillæg 4

Aktieoptionsaftale/Bonusbetaling

Tillæg til ansættelseskontrakt mellem G1 Holdings Limited og A, dateret 15. august 2003.

Parterne har aftalt at ændre ovennævnte Ansættelseskontrakt med virkning fra den 1. oktober 2004. Ud over det nedenfor anførte forbliver alle øvrige vilkår og betingelser i Aftalen uændrede.

Vedrørende pkt. 3.6. om aktieoptionsaftalen for medarbejdere: det er aftalt, at Direktøren alternativt kan vælge at få udbetalt en kontant bonus, størrelsesmæssigt svarende til provenuet af medarbejderaktieoptionerne, på betingelse af, at Direktøren accepterer, at en sådan bonusbetaling vil være genstand for fradrag af indkomstskat og alle øvrige relevante vederlagsafhængige bidrag (dvs. AM-bidrag, SP-bidrag), og at eventuelle yderligere omkostninger, som G1 Holdings Limited måtte have i den forbindelse, vil blive fratrukket bonussen.

..."

A´s e-mail af 12. december 2005 til TR

"...

TR,

Som drøftet, se venligst nedenfor beregningen af min bonus, baseret på nettoværdiskabelse for aktionærer i forbindelse med salget af G1 og min andel i dette.

Beregningen af bonus baserer sig på:

1.

Forventet provenu til G1-aktionærer

2.

Mine optioner i forhold til udestående aktier

3.

Værdien af G1 ved min tiltrædelse plus investeringer fra aktionærer i løbet af min tid hos G1

Ad 1.

Forventede likvidationsomkostninger er EUR 700.000. Nettoprovenu fra salget: EUR 51,3 millioner

Ad 2.

Jeg har 5.240.000 optioner, og antallet af udestående aktier er 147.942.800 (afhængig af modning af optioner)

Ad 3.

Værdien af G1 i 2003: EUR 7,5 millioner (renter 3 år)
Investering ultimo 2003: EUR 3,5 millioner (renter i 2 år og 1 måned) Investering ultimo 2004: EUR 6 millioner (renter i 1 år og 1 måned).
Som rente anvendes det oprindelige præferenceafkast på 8%

Beregningen af bonus:

Værdi i 2003 inkl. investeringer og rente udgør: EUR 20.078.199

Netteoværdiskabelse: 51.300.000 - 20.078.199 = 31.221.801

Min bonus = 31.221.801 * 5.240.000/147.942.800 = EUR 1.105.848

..."

Uddrag af Compromise Agreement [fratrædelsesaftale] for A

"...

2. Løn og bonus

2.2. I henhold til Ansættelseskontraktens pkt. 3.5. er den Administrerende Direktør berettiget til en bonus som beskrevet i bilag 1 til Ansættelseskontrakten. Selskabet har accepteret at betale en bonus til den Administrerende Direktør på Overtagelsesdatoen (eller snarest muligt derefter) for perioden fra den forrige bonus beregning til Fratrædelsesdatoen. Parterne har aftalt, at denne bonus skal fastsættes til EUR 80.000.

5. Aktieoptioner

5.1. Den Administrerende Direktør har indgået en særskilt aftale ("Bonusaftalen") med G1 Holdings Ltd., som indebærer, at medarbejderaktieoptionsprogrammet for den Administrerende Direktør ophører ved G1 Holdings Ltd.´s betaling af et yderligere vederlag i henhold til vilkårene i Ansættelseskontrakten i form af en kontant bonus til den Administrerende Direktør. Bonusaftalen er vedlagt denne Fratrædelsesaftale som bilag A.

6.2. Ved betaling af vederlaget i henhold til pkt. 2 og 3, skal Selskabet fratrække et beløb svarende til foreløbig indkomstskat og bidrag til social sikring samt anden kildeskat. Selskabet anerkender, at den Administrerende Direktør tidligere er blevet beskattet i henhold til kildeskattelovens § 48 E. Selskabet har indhentet en juridisk vurdering fra R1, hvori R1 bekræfter, at R1 er af den opfattelse, at beløb som udbetales i henhold til denne Fratrædelsesaftale, kan beskattes i henhold til kildeskattelovens § 48 E. Den Administrerende Direktør hæfter dog for de skattemæssige konsekvenser af denne Fratrædelsesaftale og skal betale ethvert yderligere skattebeløb, som måtte blive beregnet, når den Administrerende Direktør indgiver sin selvangivelse. Den Administrerende Direktør bærer risikoen, hvis beløb, som er betalt i henhold til denne Fratrædelsesaftale ikke kan beskattes i henhold til kildeskattelovens § 48 E. Selskabet hæfter ikke for betaling af yderligere beløb, hvis den Administrerende Direktør ikke kan beskattes i henhold til kildeskattelovens § 48 E

..."

SKAT har oplyst, at den foretagne ændring af A´s skattepligtige indkomst resulterede i en restskat på 2.651.302,86 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han blev ansat som direktør i G1 den 1. september 2003. Hans løn var sammensat af en fast løn, en bonusordning og et antal aktieoptioner, som han fik tildelt ved ansættelsen. Han blev tildelt optioner, fordi selskabet var tæt på en konkurs og havde et ønske om at fastholde ham. Da han blev ansat, var målsætningen i selskabet at blive børsnoteret på den "lille" børs i London. Bestyrelsen opgav i løbet af 2004 strategien om at børsnotere selskabet og besluttede i stedet, at selskabet skulle sælges. I december 2004 indgik han og G1 addendum 4, som var et tillæg til ansættelseskontrakten. Baggrunden for det var, at de var relativt langt med et salg af selskabet til en stor kapitalkoncern. Det lå i kortene, at han ikke skulle forblive ansat i selskabet, hvis det blev solgt, hvorfor hverken han eller selskabet havde en interesse i, at han skulle eje optioner. Meningen med aftalen var, at han i stedet for optioner kunne vælge at få en bonus, der størrelsesmæssigt svarede til værdien af optionerne. Han husker ikke nærmere, hvorfor de i addendum 4 anvendte ordvalget, at han kunne vælge at få "the equivivalent amount." Det var ikke hans opfattelse, at der var tale om en differenceafregning. Addendum 4 havde ikke noget specielt skattemæssigt formål. De overordnede vilkår om salg af selskabet (term sheed) blev underskrevet i august 2005. Han vidste han, at han sandsynligvis ville blive fyret, hvorfor han i oktober 2005 begyndte at drøfte bonussen nærmere med TR, som repræsenterede den største aktionær i selskabet. Han forsøgte ved sin opgørelse af bonussen, som er gengivet i e-mailen af 12. december 2005 til TR, at beregne sin andel af den værditilvækst, der var blevet skabt under hans ansættelse i selskabet. Det gjorde han ved at gange værditilvæksten med de optioner, som han var blevet tildelt i forhold til samtlige aktier i selskabet.

OK har som vidne forklaret, at han var bestyrelsesformand i G1, da A blev ansat i september 2003. I 2004 begyndte de at arbejde mod et salg af selskabet. Det var ikke sikkert, at A´s ansættelse skulle fortsætte efter et salg, hvorfor de med virkning fra oktober 2004 lavede addendum 4 for at motivere A til at fortsætte sit arbejde indtil et eventuelt salg. Det var ikke hans forståelse af addendum 4, at A skulle afstå sine optioner mod at få en bonus udbetalt. A skulle have valget mellem at gøre brug af optionerne eller at få udbetalt en bonus afhængig af, om selskabet blev solgt. Med formuleringen "the equivivalent amount" mente de, at selskabet skulle betale det samme til A, uanset om han udnyttede sine optioner eller valgte at få udbetalt en bonus. Det blev ikke drøftet nærmere, hvordan bonussen skulle beregnes, da bestyrelsen havde en høj grad af tillid til A.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at bonussen på 8.238.575 kr. er et vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Bonussen er udbetalt i henhold addendum 4, der efter sin ordlyd er en integreret del af ansættelsesaftalen. Bonussen skal derfor beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

Addendum 4 blev indgået, fordi selskabet ændrede strategi, således at der i stedet for en børsnotering af selskabet blev arbejdet mod et salg af selskabet. A forventede at blive fyret efter et eventuelt salg, hvorfor hverken han eller G1 var interesseret i, at han havde aktier i selskabet. Det var derfor hensigten med addendum 4 at indgå en aftale om en kontantbonus. A skulle kunne vælge mellem at udnytte optionerne eller lade dem bortfalde uudnyttet og modtage en kontantbonus i stedet.

A´s motivation for at indgå aftalen om bonus var ikke skattemæssigt begrundet, og han var heller ikke i forhandlingerne med G1 opmærksom på de skattemæssige konsekvenser af mulige løsninger eller i øvrigt bekendt med de skatteretlige forskelle mellem optioner og bonus.

Ved salget af G1 blev de øvrige medarbejderes optioner differenceafregnet og beskattet som B-indkomst i henhold til deres deltagelse i optionsprogrammet. Hvis A havde fået værdien af optionerne udbetalt, ville han have fået udbetalt 9.599.444,20 kr. og ikke 8.238.575 kr., hvilket understøtter, at bonussen blev beregnet ud fra andre kriterier end afståelse af optionerne. Bonussen blev beregnet ud fra værdistigningen i selskabet i den periode, hvor A var direktør. Den omstændighed, at A ved beregningen af sin bonus anvendte antallet af optioner, er ikke udtryk for, at der var tale om vederlag for afståelse af optionerne, idet en sådan aftale ville have taget udgangspunkt i værdien af optionerne.

Udbetalingen af en yderligere bonus på 80.000 EUR, der specifikt var betinget af salg, jf. fratrædelsesaftalen, ændrer ikke på kvalifikationen af bonussen efter addendum 4, hvilket støttes af, at der i fratrædelsesaftalen er henvist til, at A valgte kontant bonusudbetaling.

Skattemyndighederne har i deres administrative praksis tidligere lagt medarbejdernes valg til grund for den skatteretlige kvalifikation. I SKM2005.174.LR accepterede Ligningsrådet, at medarbejderne kunne vælge mellem at lade deres andel af overskudsdelingen afregne som kontant løn i stedet for medarbejderobligationer, idet betaling af kontant løn ikke blev anset som en afståelse af retten til medarbejderobligationer.

Hvis retten anser beløbet som vederlag for afståelse af optioner, gøres det subsidiært gældende, at det kun er de modnede optioner på afståelsestidspunktet, dvs. tidspunktet for indgåelse af addendum 4, der skal indgå i beskatningen.

Dette har støtte i nyere praksis på området for afståelse af optioner, jf. SKAT´s praksisafklarende styresignal i SKM2009.749.SKAT, hvorefter endelig retserhvervelse først sker på modningstidspunktet, mod normalt tildelingstidspunktet, hvis der er reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne for udnyttelse opfyldes.

På tidspunktet for optionsaftalernes indgåelse, henholdsvis den 1. september 2003 og den 1. oktober 2004, var der en række forhold, der ikke var kendte, herunder at A kunne blive fyret eller opsige sin stilling, inden han udnyttede optionerne. Der var således en sådan usikkerhed om, hvorvidt betingelserne for udnyttelse kunne opfyldes, at den endelige retserhvervelse var derfor udskudt til modningstidspunktet.

Antallet af modnede optioner var på afståelsestidspunkt 965.844 svarende til 474.160,32 kr. Det beløb, som ligger ud over værdien af optionerne på afståelsestidspunktet, må anses for at være bonus.

Skatteministeriet har gjort gældende, at beløbet på 8.238.575 kr. ikke er omfattet af den særlige bestemmelse i kildeskattelovens § 48 F, og dermed ikke er undergivet den heri hjemlede beskatning på 25 %.

Beløbet er vederlag for afståelse af de optioner, som A blev tildelt i 2003 og 2004, og skal som B-indkomst medregnes i hans skattepligtige indkomst. Der er heller ikke tale om, at beløbet er vederlag i henhold til A´s ansættelseskontrakt, og også derfor er vederlaget ikke omfattet af kildeskattelovens § 48 F, jf. § 48 E.

A opnåede ved addendum 4 valget mellem at beholde de tildelte optioner eller at få udbetalt "the equivalent amount" af optionerne i kontanter. A opnåede retten til at afstå optionerne mod kontant betaling. Da han udnyttede denne ret og valgte en kontantbonus, afstod han sine optioner. Det har således formodningen imod sig, at A uden modydelse skulle have opgivet sine tildelte optioner.

Den omstændighed, at aftaleparterne har valgt at kvalificere vederlaget som "bonus" i henhold til en afsættelseskontrakt ændrer ikke ved, at der skatteretligt er tale om en afståelse af optioner mod kontant betaling. Dette bekræftes af, at "bonussen" er beregnet på grundlag af antallet af tildelte optioner. Både A og G1 havde en åbenbar skattemæssig interesse i at karakterisere beløbet som en A-skattepligtig bonus, i stedet for et B-skattepligtigt vederlag for afståelse af tildelte optioner.

Endvidere er addendum 4 ubetinget, idet muligheden for at vælge en kontantbonus ikke var betinget af, at virksomheden blev solgt. Den eneste betingelse, der var knyttet til kontantbetalingen, var, at A opgav retten til sine optioner. Såfremt der havde været tale om en bonus for A´s andel i et succesfuldt salg, ville bonussen være betinget af, at salget blev gennemført, og størrelsen af hans kontantbonus ville være afhængig af den opnåede salgssum.

Addendum 4 blev indgået i december 2004, hvor det var uafklaret, om salget af G1 ville blive gennemført, og bonussens størrelse blev forhandlet på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var opnået enighed om prisen for selskabet. Det understøtter, at addendum 4 var uafhængigt af et salg af selskabet.

Den af A omtalte afgørelse fra Ligningsrådet, SKM2005.174.LR, adskiller sig fra denne sag ved, at skatteyderen i den nævnte sag var givet et valg mellem kontantbetaling og tildeling af medarbejderobligationer. A var allerede tildelt et antal optioner, som han efterfølgende fik muligheden for at opgive mod et kontant vederlag, der svarede til værdien af optionerne.

Endelig taler den omstændighed, at A i henhold til fratrædelsesaftalen skulle have udbetalt en bonus på 80.000 euro på datoen for closing eller så tæt herpå som muligt, for, at "bonussen" efter addendum 4 ikke havde noget at gøre med salget af selskabet.

Over for A´s subsidiære påstand er det gjort gældende, at udgangspunktet er, at der erhverves ret til optioner på tildelingstidspunktet, og at retserhvervelsestidspunktet alene udskydes, hvis der foreligger reel usikkerhed om, hvorvidt optionerne kan fortabes. Retten til optionerne blev senest erhvervet ved indgåelsen af addendum 4, hvor G1 tilbød A at købe optionerne tilbage. På det tidspunkt var der således ikke længere tvivl om, at han kunne udnytte alle tildelte optioner, hvorfor også de ikke modnede optioner må anses for afståede.

Rettens begrundelse og resultat

Addendum 4 blev underskrevet den 21. december 2004, efter at bestyrelsen i G1 havde ændret strategi og arbejdede mod et salg af selskabet. Retten lægger efter forklaringerne til grund, at baggrunden for indgåelsen af aftalen var at motivere A til at arbejde for et godt og hurtigt salg af selskabet.

Uanset baggrunden og formålet med indgåelsen af aftalen, opnåede A ved aftalen en ret til at vælge enten at beholde de tildelte optioner eller at få udbetalt en kontantbonus svarende til værdien af de tildelte optioner. Bonussen blev forhandlet på et tidspunkt, hvor det endnu var uafklaret, om selskabet ville blive solgt og i givet fald på hvilke vilkår, og beregningen af størrelsen af bonussen baserede på antallet af tildelte optioner. Hertil kommer, at aftalen ikke var betinget af et salg af selskabet, og at A i henhold til Compromise Agreement pkt. 2.2 blev tildelt en bonus på 80.000 euro, der skulle betales, når selskabet rent faktisk blev solgt.

På den baggrund finder retten, at A i skattemæssig henseende afstod sine optioner, da han udnyttede sin ret til at vælge en kontantbonus, og at det udbetalte beløb på 8.238.575 kr., uanset parternes benævnelse af beløbet, udgør vederlag for afståelsen. For så vidt angår de optioner, der endnu ikke var modnede, bemærkes, at afståelsen vedrørte samtlige optioner, og at det, da A valgte at få udbetalt en kontantbonus, ikke længere var usikkert, om han kunne udnytte de endnu ikke modnede optioner.

Vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28 og skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 1. Da vederlaget ikke er gjort til A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal det medregnes i A´s skattepligtige indkomst som B-indkomst.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne taget hensyn til sagens værdi og forløb. Beløbet udgør et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 125.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter