Dato for udgivelse
13 May 2013 13:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Mar 2013 14:46
SKM-nummer
SKM2013.282.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-93/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Standardpris, interessefællesskab, fakturapris, fremvisning, køretøj, interesseforbundner
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet, om den registreringsafgiftspligtige værdi ved indførsel af en ny bil fra Tyskland skulle beregnes på baggrund af standardprisen eller fakturaprisen, jf. registreringsafgiftslovens § 9 hhv. SKM2004.180.LSR. Køretøjet var købt af sagsøgeren fra en virksomhed i Tyskland, i hvilken sagsøgerens ægtefælle var medejer og direktør.

Skattemyndighederne havde fundet, at interessefællesskabet mellem parterne samt det forhold, at køretøjet trods anmodning herom ikke var blevet fremvist for det stedlige motorcenter, måtte medføre, at køretøjet skulle afgiftsberigtiges på baggrund af standardprisen. Sagsøgeren havde anført, at den mellem parterne aftalte pris måtte lægges til grund.

Retten fandt ikke, at det forhold - alene -, at der kunne være interessefællesskab mellem sælger og køber, kunne føre til, at skattemyndighederne anvendte standardprisen ved afgiftsberigtigelsen, hvis det kunne dokumenteres, at fakturaprisen afspejlede den reelle værdi. Retten henviste bl.a. til, at bilens stand ved toldsyn blev vurderet som middel, og at den pågældende type bil ifølge den under sagen indhentede syn- og skønsrapport ikke var attraktiv i 2009. På den baggrund havde sagsøgeren godtgjort, at fakturaprisen repræsenterede bilens reelle værdi, hvorfor sagsøgerens påstand blev taget til følge.

Retten bemærkede, at afgiftsmyndighederne burde have givet et dokumenterbart påbud om fremvisning af køretøjet, og især om, hvilke konsekvenser der ville følge af en manglende fremvisning af køretøjet til eftersyn, idet retten anførte, at den retsvirkning, som den manglende fremvisning fik, ikke fremgik af loven. Skattemyndighederne havde derfor heller ikke på baggrund af anmodningen om fremvisning kunne fastsætte bilens værdi til standardprisen.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 8
Registreringsafgiftsloven § 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 E.A.8.1.5.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 E.A.8.1.5.2


Parter

A
H1
(advokat Erik Svanvig)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Mikkelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører SKATs beregning af registreringsafgift ved indførsel af A´s bil, mrk. Mercedes Benz Model ..., som hun købte af G1 GmbH i følge faktura af 3. september 2009. SKAT har beregnet afgift efter standardprisen med tillæg af udstyr, forhandler avance 9 % og moms. A har anført, at det er fakturaprisen med tillæg af avance og moms, der skal lægges til grund.

A´s påstand er:

Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at registreringsafgiften skal beregnes på baggrund af en afgiftspligtig værdi svarende til importprisen tillagt 9% i alt kr. 256.476 kr., subsidiært et højere beløb, men mindre end kr. 571.754.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Skatteministeriet har under sagen oplyst, at standardprisen er sat til 430.055 kr. Prisen overfor forhandlerne på 416.048 kr. er dog lagt til grund. Der er tillagt for ekstraudstyr for 155.706 kr. Beløbet er tillagt 9 % i forhandleravance og moms 25 %, i alt 571.754 kr. Det er indregistreringstidspunktet, der er afgørende.

A´s opgørelse af den afgiftsmæssige værdi er faktura prisen på 232.547 kr. med tillæg fragt på 3.000 kr. plus 9 % i forhandleravance. A har under sagen anerkendt, at beløbet skal tillægges moms, så værdien i alt bliver 316.845 kr.

Sagen blev anlagt den 12. januar 2011.

Oplysningerne i sagen

Den 27. februar 2009 sendte SKAT ved NJ en afgørelse om værdifastsættelse til H1. Den afgiftspligtige værdi var sat til 571.754 kr. under "andre bemærkninger" stod der anført:

"...

Køretøjet er nyt, og skulle efter aftale have været fremvist i uge 8 i ...2. Da dette ikke er sket, er sagen sluttet på standardprisen for køretøjet med tillæg for ekstraudstyr.

..."

A klagede over beregningen den 5. marts 2009. SKAT traf afgørelse den 7. oktober 2009, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

I brev af 25. august 2009 har vi fremsendt forslag til afgørelse af værdiansættelsen af ovennævnte køretøj.

Du har ved brev af 21. september 2009 meddelt at du ikke kan acceptere den påtænkte værdiansættelse af ovennævnte køretøj.

Afgørelse:

På grundlag af de foreliggende oplysninger er køretøjets afgiftspligtige værdi fastsat til 571.754 kr., med tilhørende registreringsafgift på ca. 986.056 kr.

Ved ansættelse af den afgiftspligtige værdi er henset til den af importøren anmeldte standardpris med tillæg for ekstraudstyr.

Køretøjets afgiftsberigtigelse er foretaget efter registreringsafgiftsloven § 8 som nyt køretøj.

Da der er økonomisk interessesammenfald mellem køber og sælger, blev der anmodet om fremvisning af bilen, men dette var ikke muligt ved anmeldelsen hos Motorcenter ...2. Ved tidligere henvendelse hos Motorcenter ...3 kunne fremvisning heller ikke lade sig gøre.

..."

Afgørelsen blev indbragt for landsskatteretten, som den 11. oktober 2010 afsagde kendelse, hvor følgende bemærkninger og begrundelse er anført:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I Landsskatterettens kendelse af 14. april 2004, SKM2004.180.LSR, fandt retten, at den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj kan beregnes på baggrund af en lavere pris end den anmeldte standardpris, og at afgiftsberigtigelsen kunne foretages af en anden forhandler / importør end den, som har anmeldt en standardpris. Af det nu ophævede TSS cirkulære 2004-20, som fulgte Landsskatterettens kendelse, fremgår, at ToldSkat vil acceptere afgiftsberigtigelse af fabriksnye køretøjer, hvis forbrugere/erhvervsdrivende importerer et eller flere køretøjer, som er erhvervet til en lavere pris end den anmeldte standardpris (herunder også en lavere mindstebeskatningspris). Altså afgiftsberigtigelse på grundlag af den fremlagte faktura tillagt 9 pct. avance og moms.

Told- og Skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Dette følger af kontrolbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1.

På baggrund af oplysningerne fra Motorcenter ...3 og ...2 lægger Landsskatteretten til grund, at klageren er anmodet om at fremstille bilen. Da klageren ikke har efterkommet anmodningen om fremstilling af bilen har Motorcenter ...2 været berettiget til at afvise at lægge klagerens indkøbspris til grund for beregningen af den afgiftspligtige værdi. Det er således med rette, at værdien er ansat til den anmeldte standardpris efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.

..."

Bilen blev indregistreret første gang 31. marts 2008. Den blev købt af G1 GmbH for 430.000 kr.

A´s ægtefælle BA er medejer af G1 GmbH fra Tyskland. A ejer H1.

Fakturaen af 3. februar 2009 fra G1 GmbH til H1 lyder på Pris 30.150 euro. Her er km-standen anført til 1.284. Fakturaen er underskrevet af VB.

I følge Toldsynsrapport af 6. februar 2009 er km-standen ligeledes 1284, og standen beskrives som middel.

Af et elektronisk redskab for motorkontorerne fremgår følgende besked oprettet af SL den 6. februar 2009 kl. 13.04:

"...

Emne

Parallelimport af Mercedes ...

Brødtekst

H1 har d.d. anmeldt en ny Mercedes ... med stel nr. ... til betaling af registreringsafgift. Vi har anmodet anmelder om at vise bilen. Dette blev ikke så godt modtaget. Ville så hellere køre til ...2 for at betale afgiften - iflg. anmelderen. Der er private og økonomiske interesser mellem køber og sælger af bilen. Solgt af G1 GmbH til H1. Reglerne om parallelimport kan således ikke benyttes.

..."

Den 6. februar 2009 kl.14.04 betalte H1 527.000 kr. og 1.180 kr. og på kvitteringen står der "indbetaling registreringsafgift, og 1. stk. nummerplader"

Af internt notat håndskrevet af NJ (SKAT) af 16. februar 2008 (nok 2009) fremgår:

"...

16/2-08 Talt med SL. Han virkede noget utilfreds med at vi havde ladet den komme ud at køre på parallelimportprisen.

..."

Der er før salget til H1 indhentet en vurdering af bilen i Tyskland, hvor den blev vurderet til en forhandlerpris på 33.075 euro.

Der har under sagen været syn og skøn omkring bilens værdi, af erklæring af 9. juli 2012 fremgår bl.a.

"...

Spørgsmål 1.

Skønsmanden bedes oplyse, om han kan fastslå at sagsøgerens købesum EUR 30.150, bilag 2, er under markedsprisen, hvis det antages, at købesummen var fikseret på baggrund af den fremlagte erklæring og vognkort bilag 10 og 12.

Bilag 12 er der anført en pris på EUR 33.075,- hvilket svarer til den pris en forhandler vil give for et sådan køretøj, i forbindelse med køb med videresalg for øje.

Denne pris er retvisende for hvad et køretøj, som det omhandlede kan indbringe, hvis det sælges til en forhandler, der skal videresælge køretøjet, på det nævnte tidspunkt.

Spørgsmål 2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes skønsmanden

1. Oplyse markedsprisen i Tyskland pr. februar 2009?

Annonceret markedspris i Tyskland anslås til ca. EUR 40.000, køretøjet var ikke specielt attraktivt i 2009, og jeg vil anslå at såfremt en forhandler i Tyskland havde mulighed for at sælge køretøjet til eksport, ville han være villig til at sælge for EUR 35.000,- som køretøjet forefindes, uden garanti og klargøring.

2. Og nærmere konkretisere, hvori vurderingen, bilag 10, er fejlagtig. Besvarelsen bedes specificeret og begrundet.

Som nævnt i spørgsmål 1, er bilag 10, en vurdering af køretøjet i forbindelse med indkøb, af en forhandler, der køber bilen med videresalg for øje. Dette er indkøbsprisen for det omhandlede køretøj, hvor en forhandler så videresælger køretøjet.

..."

Af erklæring af 25. december 2012 fremgår bl.a.

"...

Skønsmanden bedes oplyse, om der, som grundlag for besvarelsen af spørgsmål 1, er inddraget andre oplysninger end bilag 2, 10 og 12.

Skønsmanden bedes i så fald uddybe, hvilke oplysninger, der er inddraget.

I forbindelse med besvarelsen at spørgsmål 1, har skønsmanden undersøgt markedet for det omhandlede køretøj, via egne kontrakter i Tyskland for at vurderer det fremsendte materiale, til orientering har undertegnede selv været ansat i Mercedes-Benz organisationen indtil 2003 og har derefter selv købt og solgt biler af omhandlede mærke. Skønsmanden har et godt netværk i Tyskland.

Spørgsmål B:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke oplysninger der er lagt til grund for den anslåede markedspris, herunder angive de forhold, der har talt for henholdsvis imod den anslåede markedspris.

Der henvises til besvarelse i spørgsmål A, vurderingerne er foretaget efter et skøn på grundlag af indhentede informationer i Tyskland.

Spørgsmål C:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke oplysninger der er lagt til grund for den anslåede eksportpris på 35.000 EUR i 2009, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, nr. 1.

Skønsmanden bedes herunder redegøre for, hvordan skønsmanden når frem til den anslåede eksportpris, herunder angive de forhold, der har talt for henholdsvis imod den anslåede eksportpris.

Der henvises til tidligere besvarelser i spørgsmål A og B, samt besvarelse i spørgsmål 2.1 Køretøjet er aldrig blevet en succes derfor den store afskrivning.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun er ejer af H1, der sælger alle produkter til jern/maskinindustrien. Hendes ægtefælle er BA. De sælger produkter med deres etiketter og logo til G1 GmbH. G1 GmbH har ikke andre produkter end deres. G1 GmbH er en gennemfaktureringsvirksomhed. Der er anført H1´s mailadresse på G1 GmbH brevpapir, efter SV døde. Det var VB, der lavede fakturaerne. Bilag 15 viser de ting, de har solgt til G1 GmbH. De har et rent samarbejde. Mellemregningen består af varekøb, og af et pengebeløb, de havde lånt til G1 GmbH. H1 købte Mercedesen, da SV døde. VB ville ikke køre rundt i den. Det var ikke nemt at omsætte bilen i Tyskland på det tidspunkt. Da BA sagde, hvad de kunne få for den ved salg, sagde hun, at hvis de kunne få den til samme pris, så kunne H1 købe den. Hun kontaktede MK ved SKAT i ...2, der sagde, at bilen kunne indføres med fakturaprisen med tillæg af 9 %, hvis den havde kørt under 2000 km. Købesummen blev modregnet i deres tilgodehavende på G1 GmbH. De har nedbragt G1 GmbH gæld til dem. Det fremgår af bilag 11, købesummen var 224.527, svarende til 30.150 euro. Hun har ikke fået indkaldt bilen til fremvisning. Hun har ikke fået noget agterskrivelse, og hun blev ikke partshørt i forbindelse med afgiftsændringen den 27. februar 2009. De skulle på vinterferie i uge 7, og de skulle ikke køre i en anden bil. De skulle bruge Mercedesen i uge 8 til noget forretningsmæssigt i Stuttgart. Derfor var det vigtigt for dem at få den omregistreret inden uge 8 og inden uge 7, fordi de da skulle på ferie. Hun havde ikke viden om, at det var en sikkerhedsstillelse. Hun så bilag 4 men hæftede sig ikke ved, at der stod sikkerhedsstillelse. Det var BA, der betalte afgiften. Han mødte hos SKAT og foretog ekspeditionen. G1 GmbH eneste virksomhed var at sælge H1 produkter. Hun driver H1. BA er ansat som medhjælpende ægtefælle. Hun har ikke noget med G1 GmbH at gøre, og har heller ikke indsigt i firmaet. I Tyskland kørte man i Mercedes til kundebesøg, men bilen nåede ikke at blive brugt særligt meget, da SV blev syg og døde.

De nåede frem til prisen ud fra vurderingerne i Tyskland på 33.500 euro, som forhandlerpris. Hun ved ikke, hvorfor prisen blev lidt lavere end det. Hun var ikke med til at fastsætte prisen. Hun accepterede blot prisen. Den blev ikke fastsat efter, hvad G1 GmbH skyldte H1, de skyldte jo meget mere. Bilen blev kørt hertil. Hun ved ikke, hvordan den kom hertil. Den var til toldsyn i ...5. Fakturaen er vel lavet den dag, den er dateret.

BA har forklaret, at han har haft med afgift berigtigelsen af bilen at gøre. Han er gift med A. Han er medejer i G1 GmbH. For år tilbage havde de en aftale med SV om at sælge varer til det tyske marked. For at have hånd i hanke med det, købte han halvdelen andelene af SV. De solgte kun H1 produkter. SV købte en Mercedes, da man ville udvide aktiviteter i Tyskland, men da SV døde, blev det ikke til noget. Ægtefællen havde ikke råd til at køre i bilen. H1 købte bilen, da det ikke var lykkedes at sælge den til anden side. For at minimere tabet, solgte de den til H1, som firmabil. Den blev solgt til 31.500 euro. De havde indhentet en vurdering på 33. 500 euro. Det var dog umuligt at sælge bilen i Tyskland på grund af krisen. Han havde fat i SKAT og spurgt til reglerne. Han har tidligere personligt importeret en bil.

Han kørte selv bilen til Danmark. Han kender ikke til transportomkostninger hertil. Fakturaens km-stand og km-standen er begge ved syn på 1284 km. Bilen befandt sig i et stykke tid på et aflåst område ved Mercedes i ...1, også da fakturaen blev lavet. Den blev kørt til ...5 med prøveplader. Han kan ikke forklare, hvorfor der står 1284 km på begge. Det er ham, der har underskrevet bilag 4. Han havde fået oplyst, at han skulle lade den toldsyne, og køre til SKAT og få den registreret. Motorkontoret i ...4 sagde da, at han skulle køre til Motorkontoret i ...3. De sagde, at de havde en lang behandlingstid, flere uger. De sagde så, at bilen egentligt hørte til i ...2. De havde aftalt bilens brug i Tyskland i uge 8, og de skulle på ferie i uge 7, men ikke i den bil. Han blev ikke bedt om at fremvise bilen, som han ikke havde med. Han blev ekspederet af en mand. Han kan ikke huske, at han blev bedt om at fremvise bilen. Han var lidt ophidset over allerede at have brugt en hel dag på det. Han ringede derfor til ...2 og spurgte, om de kunne behandle sagen. Han skulle tage nogle papirer med, men han blev ikke bedt om at fremvise bilen. De var glade for hans dankort. Han betalte registreringsafgiften på 527.000 kr. Det svarede til det, de havde fået oplyst. Han havde bilens papirer, faktura, og toldsynet med. I ...2 sagde de, at fakturaerne så sammenfaldende ud, og han sagde, at det var de også. De tog dog ikke noget forbehold i den anledning. Det er VB, der har underskrevet fakturaen.

Han er ikke blevet bedt om at fremvise bilen i ...2. Han fik nye nummerplader i ...2. På kontoret ville man have de gamle nummerplader i bytte fra Tyskland. Han fik lov til at sørge for at nummerpladerne kom derop, og så skulle de nok afmelde dem. Han blev ikke direkte gjort opmærksom på, at der kunne ske en regulering, der kunne måske være tale om småjusteringer.

Han var ikke opmærksom på, at der stod sikkerhedsstillelse ved de 527.000 kr.

Der er sammenfald med papiret på de to virksomheder. De forsøgte ikke at hemmeligholde noget heller ikke for deres kunder, så de kunne komme i kontakt med begge. Man handler med G1 GmbH i Tyskland, men G1 GmbH handler med H1. Når man får en vare fra udlandet, får kunden et fragt brev, hvor der står H1 på i samme layout. På G1 GmbH brevpapir står der H1, men ikke omvendt. De har et andet firma i H1´s regi. G1 GmbH er ikke et datterselskab, men det er et handelsfirma for H1´s varer. H1 købte bilen for at minimere G1 GmbH tab på den. De bestemte, at de ville deponere nummerpladerne i Tyskland, og derfor skulle den stå et aflåst sted. Den stod derfor i ...1 ved Mercedes i lang tid, før handlen blev indgået. De spurgte forhandlere, om de var interesseret i at købe, men hverken der eller her var der interesse. Han ved ikke præcis, hvordan prisen blev fastsat, men der var VB og han i samråd med revisoren i Tyskland, som fastsatte den.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende

at  

betingelserne i registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldt, hvorfor bilen skal indregistreres til importprisen, tillagt 9%, da det bestrides, at der består økonomisk interessefællesskab mellem G1 GmbH og sagsøgeren, at det påståede interessesammenfald har påvirket prisen, da parterne har modstridende interesse i prissætningen, allerede fordi BA alene er medejer(50%) af G1 GmbH, at Motorcenteret ...3 eller ...2 har anmodet om at fremvise bilen, og at SKAT således har løftet sin bevisbyrde for omgåelse,

at

krav om fremvisning i h t registreringsafgiftslovens § 25 er en forvaltningsakt, med formel krav om begrundelse med angivelse af evt. konsekvenser ved manglende efterlevelse. Manglende iagttagelse heraf konstituerer en formel mangel ved akten, der ud fra en konkret væsentlighedsvurdering medfører ugyldighed,

at

SKAT på anden vis end ved fremstilling kunne have efterprøvet importprisen, f.eks. ved indhentelse af vurdering fra tysk forhandler,

at

sagsøgte derfor i mangel af andre bevisligheder skal lægge importprisen med tillæg af 9% til grund, da der ikke er godtgjort, endsige sandsynliggjort, nødvendige afgiftsmæssige grunde til at fravige det oven for nævnte udgangspunkt,

at

købesummen de facto er berigtiget ved modregning for G1 GmbHs varekøb og nedbringelse af tidligere lån, jf. uddrag af sagsøgernes regnskab for 2009, hvoraf nedbringelsen mellem mellemværende for 2008 og 2009 udgør kr. 224.527 eller købesummen EUR 30.150, og

at

ingen af kapitalejerne i G1 GmbH oppebærer vederlag for arbejde udført for selskabet.

A har under hovedforhandlingen yderligere anført, at det evt. interessefælleskab, ikke har haft indflydelse på fakturaprisen.

SKAT har ikke dokumenteret, at der var bedt om en fremvisning. Hvis man beder om en fremvisning er det en forvaltningsakt, der skal begrundes. Det havde været nærliggende, at sige, at de ville anvende reglerne om standardpris, hvis den ikke blev fremvist. Den kunne ikke have været fremvist i uge 8, da der var aftaler om fremvisning. Der er fremlagt et bestridt notat af SL. SKAT har valgt ikke at føre vidner i sagen.

Ved reguleringen er der ikke iagttaget kontradiktion inden afgiftsberigtigelsen. Igen blev der ikke bedt om en fremvisning.

Konsekvenserne af en manglende fremvisning er uomtvistelig ikke anført overfor H1, hvorfor forvaltningsakten er ugyldig, jf. FOB 1994.234.

Efter skønserklæringen gives, der H1 fuldstændig medhold i, at prisen var reel. Bilen havde efter ... Bilsyn en middel stand. På grund af finanskrisen blev bilen uomsættelig.

At fakturaen ikke indeholder specifikation af udstyr eller moms, avance, kan ikke betyde, at det ikke er godtgjort, at fakturaprisen er den reelle. Der kan via stelnummeret indhentes udstyrsspecifikation. Normale fakturaer lyder på et samlet beløb

Skatteministeriet har gjort gældende, at

Den fremlagte faktura ikke kan lægges til grund som den faktiske indkøbspris, hvorfor registreringsafgiften skal beregnes på baggrund af standardprisen for det pågældende køretøj med ekstraudstyr, svarende til en afgiftspligtig værdi på 571.754, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

Efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, kan den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger anmeldes til SKAT. Efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, er den anmeldte pris køretøjets afgiftspligtige værdi, medmindre den reelle salgspris er højere end den anmeldte standardpris eller den reelle salgspris er lavere end den anmeldte standardpris. I de tilfælde anvendes den reelle salgspris. Hvis salgsprisen er lavere end den anmeldte standardpris, skal salgsprisen indeholde de elementer, der fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, og 3, for at salgsprisen kan bruges som bilens registreringspligtige værdi.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer m.v., at et køretøj anses som nyt, indtil det har kørt 2.000 km, medmindre køretøjets stand udelukker, at det har kunnet sælges som nyt. Der er ubestridt tale om, at den i sagen omhandlede bil skulle indregistreres som ny.

Omstændighederne omkring aftalen - herunder prisen - taler for, at der er tale om enten en proformaaftale eller en overdragelse mellem interesseforbundne parter, der ikke er foregået på armslængdevilkår, hvorfor fakturaprisen ikke er reel. Det følger herefter af dagældende registreringsafgiftslovs § 9, at standardprisen skal lægges til grund for afgiftsberegningen. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at det er fakturaprisen, og ikke standardprisen, der skal lægges til grund, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Tværtimod er der en række faktiske omstændigheder, der taler for det modsatte. Fakturaen er udstedt af G1 GmbH til H1. Sagsøgeren har i sin replik oplyst, at G1 GmbH og H1 skulle have modstridende interesser. Der er imidlertid intet, der tyder på dette. Forretningsføreren hos G1 GmbH er BA, der er ægtefælle til A, som driver enkeltmandsvirksomheden H1 v/A (sagsøgeren). Af fakturaen fremgår bl.a. også, at en af emailadresserne til G1 GmbH er .... Det forekommer på den baggrund helt usandsynligt, at de to selskaber ikke skulle have et økonomisk interessefællesskab. Sagsøgeren har ikke redegjort herfor.

Det var derudover BA og ikke sagsøgeren eller A, der anmeldte bilen til afgiftsberigtigelse i Danmark. På trods af at såvel Motorcenter ...3 som Motorcenter ...2 anmodede BA om at fremvise bilen (bilag B), blev bilen aldrig fremvist.

Derudover indeholder fakturaen ikke de elementer, der fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, og 3, hvorfor fakturaprisen allerede af den grund ikke kan lægges til grund. Der er således hverken specificeret, hvilket udstyr, bilen sælges med, ligesom det ikke fremgår, om der beregnes moms af bilen. Der fremgår heller ikke i øvrigt nogen nærmere vilkår for aftalen, hvilket også er udtryk for, at handlen ikke er foregået på armslængdevilkår.

Sagsøgeren har - trods Skatteministeriets opfordringer herom - heller ikke dokumenteret, at købesummen skulle være blevet betalt, hvilket også understøtter, at fakturaen ikke svarer til den faktiske købesum, og at der rettere er tale om en proformaaftale. Sagsøgeren har således heller ikke dokumenteret, hvilken pris G1 GmbH har erhvervet bilen for. Da sagsøgeren ikke har besvaret sagsøgerens opfordring om at dokumentere G1 GmbH´s erhvervelse af bilen, må det tillægges sagsøgeren processuel skadevirkning, således at det lægges til grund, at G1 GmbH har erhvervet køretøjet til ikke mindre end standardprisen.

Omstændighederne omkring handlen, herunder interessefællesskabet mellem parterne, sandsynliggør, at køretøjet alene er købt af den tyske virksomhed og videresolgt (videregivet) til den danske virksomhed for derved at opnå en ny (og lavere) fakturapris, der kunne lægges til grund for afgiftsberigtigelsen i Danmark. På tidspunktet for bilens indregistrering i Danmark, havde bilen alene kørt 1.284 km, hvorfor køretøjet i realiteten aldrig havde været brugt, da det blev overdraget til sagsøgeren.

Skønserklæringerne vedrørende markedsprisen har i den forbindelse ingen betydning for vurderingen af, om fakturaprisen er reel. Det afgørende er, om den konkrete faktura afspejler den konkrete handelspris i nærværende sag, hvilket sagsøgeren ikke har dokumenteret er tilfældet. Dertil kommer, at den udbudspris på 40.000 EUR, som skønsmanden oplyser, i øvrigt er væsentligt højere end fakturaprisen.

Selvom retten måtte finde, at fakturaprisen er reel, kan sagsøgeren ikke få medhold i sin principale påstand om, at afgiftsberigtigelsen skal ske på baggrund af fakturaprisen tillagt 9 % i avance og 3.000 kr. i fragtomkostninger, svarende til en afgiftspligtig værdi på 256.476 kr.

Efter dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., skal registreringsafgiften således beregnes af en mindstebeskatningspris, der udgør importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance samt moms af det samlede beløb, jf. også dagældende punktafgiftsvejledning 2009-1, E.1.5.1. Den afgiftspligtige værdi vil i så fald udgøre kr. 316.845,-.

Skatteministeriet har yderligere under hovedforhandlingen anført, at A skal dokumentere, at der er tale om den reelle pris, bilen er købt til. Den skal indeholde moms, og importører ikke må tabe penge på at sælge den til Danmark. Derfor skal der beregnes 9 % i avance. Man skal kende den reelle salgspris for at kende avancen på 9 %. A har ikke løftet den bevisbyrde i sagen.

Det er enten standardprisen eller fakturaprisen, når det er en ny bil. Der er ikke noget indimellem.

SKAT anmodede om, at fremvise bilen. Hjemlen er i § 25. Der er ikke krav til partshøring, da det ikke er en afgørelse.

Afgiftsberigtigelse er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Der er der en særlig ordning, at man ikke hører parterne ved registreringen men først efterfølgende, når der bliver klaget over den. Der indregistreres så mange biler årligt, at det andet ikke lader sig gøre.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af punktafgiftsvejledning 2009-1. E.1.5.1 fremgår Om SKM2004.180.LSR følgende:

"...

Afgørelser fra Landsskatteretten

Landsskatteretten har, jf. SKM2004.180.LSR, truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skal benyttes, eller om en parallelimportør kan afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at registreringsafgiftslovens § 9 ikke ses at være til hinder for, at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, såfremt betingelserne i lovens § 8 er opfyldt. Endvidere ses § 9 heller ikke at være til hinder for, at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i § 8.

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. avance.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance).

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. avance og moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris, dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. og moms.

Det bemærkes, at der til den afgiftspligtige værdi skal medregnes alle omkostninger, dvs. både prisen for selve køretøjet og standardudstyr samt ekstraudstyr, som er monteret/udført på køretøjet, arbejdsydelser og garantiordninger, fragt/forsendelsesomkostninger mv.

..."

Efter SKM2004.180.LSR er muligt at bruge fakturaprisen ved parallelimport.

H1 betalte afgift svarende til fakturaprisen, og han fik udleveret nummerplader til bilen. Herefter finder retten, at afgiftsmyndighederne burde have givet dokumenterbart påbud om fremvisning af bilen, og især om, hvilke konsekvenser der ville følge af en manglende fremvisning af bilen til eftersyn. Den retsvirkning, som den manglende fremvisning fik, fremgår end ikke af loven.

SKAT har ikke mod forklaringerne bevist, at A havde modtaget de nævnte oplysninger.

Retten finder på det grundlag, at SKAT ikke med rette kunne sætte bilens værdi til standardprisen, og Landsskatterettens afgørelse ophæves.

Retten finder ikke, at det forhold - alene -, at der kan være interessefællesskab mellem, sælger og køber, kan føre til, at SKAT anvender standardprisen ved afgiftsberigtigelsen, hvis det kan dokumenteres, at fakturaprisen afspejler den reelle værdi.

Efter oplysningerne om, at bilen var købt i 2008 og stort set havde stået stille i et år, at dens stand ved Toldsyn blev vurderet middel, at den slags køretøj ikke var attraktivt i 2009, samt efter vurderingen fra Tyskland og fra skønsmanden, finder retten, at A har godtgjort, at fakturaprisen repræsenterede bilens reelle værdi, hvorfor hendes påstand tages til følge, således, at den afgiftspligtige værdi af bilen skal sættes til 316.845 kr.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale omkostninger til A med i alt 43.350,60 kr.

Beløbet dækker retsafgift med 4.000 kr., skønsomkostninger med 9.350,60 kr. og 30.000 kr. udgift til advokatbistand ekskl. moms.

Retten har lagt vægt på sagens udfald og forløb, og at hovedforhandlingen tog 3 timer.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at registreringsafgiften for den af A importerede bil, mrk. Mercedes Benz Model ... beregnes på baggrund af en afgiftspligtig værdi af 316.845 kr.

Inden 14 dage betaler Skatteministeriet 43.350,60 kr. i sagsomkostninger til A.

Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter