Dato for udgivelse
13 May 2013 11:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Mar 2013 11:22
SKM-nummer
SKM2013.279.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-1484-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
"Ring-fence"
Resumé

Østre Landsret fastslår, at der i kraft af etableringen af den særlige beskatningsordning for beskatning af indtægter ved kulbrinteindvinding og på baggrund af, at beskatning af renteindtægter og kursgevinster ikke har støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, må kræves klare holdepunkter for, at det almindelige skatteretlige princip om symmetri gælder på dette område, således at renteindtægter og kursgevinster er omfattet af "ring-fence" indkomsten i lovens dagældende § 4, stk. 1.

Under henvisning til arbejdsgruppens rapport fra 1992 og Skatteministeriets betænkning fra 2001, hvor der gives udtryk for, at der ikke er hjemmel til at beskatte renteindtægter og kursgevinster, medens der er fradragsret for alle udgifter vedrørende kulbrinteaktiviteten, udtaler landsretten, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at det almindelige skatteretlige grundprincip om symmetri finder anvendelse uanset henvisningen i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, og § 1, stk. 2, til skattelovgivningens almindelige regler ved den særlige beskatning af kulbrinteindtægter efter kulbrinteskatteloven.

Reference(r)

Kulbrinteskatteloven § 4 (dagældende)
Kulbrinteskatteloven § 12
Kulbrinteskatteloven § 20 B

Henvisning

-
  

Redaktionelle noter

Det har ikke været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede domstekst. For at undgå overtrædelse af bestemmelserne om tavshedspligt, har SKAT valgt alene at offentliggøre dommens indledning og "Rettens begrundelse og resultat".

 


Parter

H1
(Advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, M. Stassen og Søren Schou Frandsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved byretten, er ved kendelse af 2. maj 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Påstande

Sagsøgeren, H1 , har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 genoptages og nedsættes med henholdsvis 488.667.050 kr. i 2002 og 634.533.047 kr. i 2003, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A nedsættes med henholdsvis 306.441.845 kr. i 2004, 464.519.484 kr. i 2005 og 643.425.497 kr. i 2006, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 genoptages og nedsættes med henholdsvis 470.318.100 kr. i 2002 og 596.416.646 kr. i 2003, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A nedsættes med henholdsvis 177.146.500 kr. i 2004, 1.755.000 kr. i 2005 og 282.685.100 kr. i 2006, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Mere subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 genoptages og nedsættes med henholdsvis 3.769.950 kr. i 2002 og 7.692,401 kr. i 2003, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A nedsættes med henholdsvis 25.605.677 kr. i 2004, 137.582.474 kr. i 2005 og 243.954.014 kr. i 2006, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Sagsøgers påstande er opgjort således:

[Talopstilling udeladt.red.SKAT]

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

"...

Udeladt - jf. redaktionelle noter [red.SKAT]

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Med vedtagelsen af kulbrinteskatteloven i 1982 indførtes et særligt system for beskatning af indtægterne ved kulbrinteindvinding, idet der skal foretages en særskilt opgørelse af indtægterne, og hvor alene udgifter forbundet hermed kan fradrages, jf herved lovens § 4, stk. 1 og 4 - det såkaldte "ring-fence". Indtægter, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, beskattes med personlig indkomstskat, dødsboskat eller selskabsskat, jf. herved § 1, jf. § 2. Af § 12, stk. 1, og § 20 B, stk. 1, fremgår, at den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af indtægter som nævnt i § 4, stk. 1 og 2. Renteindtægter og kursgevinster er ikke nævnt i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, således som denne var affattet for indkomstårene 2002-2006.

I bemærkningerne til kulbrinteskattelovens § 4 (lovforslag nr. 38 af 20. januar 1982) er anført, at i bestemmelsen "...afgrænses den indtægt, der omfattes af de særlige regler om indkomstopgørelsen i kapitel 2...", og endvidere, at "...Indtægten skal efter de almindeligt gældende principper medregnes ved indkomstopgørelsen med den opnåede salgspris...". I samme lovforslags bemærkninger til § 12 fremgår, at beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten udgør summen af de positive indkomster for det enkelte felt efter fradrag af betalte selskabsskatter og afholdte efterforskningsudgifter. Af bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003 (lovforslag nr. 62 af 5. november 2003) om ændring af kulbrinteskatteloven fremgår af bemærkningerne til den nye § 20 B, at "det foreslås, at de skattepligtige indtægter afgrænses på samme måde, som det er tilfældet ved beregning af selskabsskat og kulbrinteskat efter de gældende regler. ..."

Der er herefter ikke holdepunkter for på baggrund af lovens forarbejder at anse renteindtægter og kursgevinster for omfattet af den dagældende lovs § 4, stk. 1 og 2.

I kraft af etableringen af denne særlige beskatningsordning for beskatning af indtægter ved kulbrinteindvinding og på baggrund af, at beskatning af renteindtægter og kursgevinster efter §§ 12, stk. 1, og 20 B, stk. 1, jf. § 4, ikke har støtte i lovens ordlyd eller forarbejder, må der kræves klare holdepunkter for at det almindelige skatteretlige grundprincip om symmetri gælder på dette område, således at renteindtægter og kursgevinster er omfattet af "ring-fence" indkomsten i lovens dagældende § 4, stk. 1.

Det var opfattelsen i arbejdsgruppen vedrørende kulbrintebeskatning i 1992, at kulbrintebeskatningsloven i det store og hele fungerede hensigtsmæssigt i administrativ henseende. Det blev dog samtidig af arbejdsgruppen, der i det væsentligste var sammensat af embedsmænd fra Skatteministeriet, tilkendegivet, at der var behov for præcisering af lovteksten. Arbejdsgruppen fremhævede i den forbindelse, at den snævre formulering af kulbrinteskattelovens § 4 havde bevirket, at der på den ene side var fradragsret for alle udgifter vedrørende kulbrinteaktiviteten, mens der på den anden side efter gruppens opfattelse ikke var hjemmel til at beskatte eksempelvis renteindtægter og kursgevinster, idet lovens § 4 var udtømmende. Arbejdsgruppen fandt, at det generelle skattemæssige princip om sammenhæng mellem indtægter og udgifter var fraveget, idet indtægten beskattedes uden for "ring-fence", og udgifterne blev fradraget inden for "ring-fence". Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund en udvidelse af kulbrinteskattelovens § 4. En sådan lovændring fandt ikke sted før i 2009.

Arbejdsgruppens synspunkt om manglende hjemmel blev gentaget i Skatteministeriets betænkning fra 2001, hvor Kulbrintebeskatningsudvalget, der ligeledes i det væsentligste var sammensat af embedsmænd fra Skatteministeriet, imidlertid af andre årsager ikke anbefalede en lovændring med henblik på udvidelse af indtægter omfattet af kulbrinte skattelovens dagældende § 4, stk. 1.

Som følge heraf har Skatteministeriet ikke godtgjort, at det almindelige skatteretlige grundprincip om symmetri finder anvendelse uanset henvisningen i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, og § 1, stk. 2, til skattelovgivningens almindelige regler ved den særlige beskatning af kulbrinteindtægter efter kulbrinteskattelovens dagældende § 4, stk. 1.

Herefter og da det af Skatteministeriet i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages H1s principale påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for landsretten til H1 med i alt 2.000.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og herudover udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens værdi, principielle karakter og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 genoptages og nedsættes med henholdsvis 488.667.050 kr. i 2002 og 634.533.047 kr. i 2003, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1´s kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A nedsættes med henholdsvis 306.441.845 kr. i 2004, 464.519.484 kr., i 2005 og 643.425.497 kr., i 2006, og at H1´s anden indkomst som konsekvens heraf genoptages og forhøjes med ovennævnte beløb.

I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet betale 2.000.000 kr. til H1 B.V

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter