Dato for udgivelse
14 May 2013 14:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Sep 2012 14:20
SKM-nummer
SKM2013.292.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, S-0380-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straffesag, skattekontrolloven, arbejdsgiver, bøde, Litauen, indberetning
Resumé

T var for årene 2003 og 2004 tiltalt for at have selvangivet sin indkomst for lavt med henholdsvis 200.000 kr. og 100.000 kr.

T forklarede, at han var ansat som direktør og fik 25.000 kr. netto om måneden. Han vidste godt, at årsopgørelsen var forkert hvilket han gjorde hans arbejdsgiver opmærksom på.

Byretten fandt ikke, at T ved at rette henvendelse til sin arbejdsgiver havde foretaget det fornødne, idet han over for skattemyndighederne havde pligt til at reagere. Retten fandt, at T var klar over at den i årsopgørelsen anførte indtægt var for lav.

Byretten fandt, at T havde haft forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2003 og 2004 og T fandtes skyldig efter anklageskriftet. Bøden blev fastsat til 167.000 kr.

Landsretten var enig i byrettens resultat vedrørende skyldsspørgsmålet og begrundelsen herfor.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand blev bøden nedsat til 160.000 kr.

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16
Straffeloven § 89

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af 28. september 2012, 8. afdeling S-0380-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter Gerken)

Afsagt af landsdommerne

Karen Foldager, Marie S. Mikkelsen og Carsten Busk (kst.)

..........................................

Byrettens dom af 2. februar 2012, nr. 30-2683/2011

Anklageskrift er modtaget den 5. august 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, skattesvig,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2003 og 2004, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten på årsopgørelser udskrevet henholdsvis den 27. september 2004 og den 21. november 2005 var for lave med kr. 200.000 for 2003 og kr. 100.000 for 2004, hvorved det offentlige blev unddraget mindst 113.742 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 167.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Subsidiært har tiltalte påstået, at der ikke foreligger forsæt, men alene uagtsomhed.

Forklaringer

T har forklaret, at han i 2003 og 2004 var ansat som direktør i en virksomhed. Han fik en nettoløn på 25.000 kr. netto om måneden. Han var ansat i selskaberne frem til sommerferien 2004.

Anklageren foreholdt tiltalte årsopgørelse 2003, dateret 27. september 2004 og årsopgørelse 2004, dateret 21. november 2005 (faneblad 1).

Tiltalte forklarede, at han kontaktede sin arbejdsgiver og sagde, at han havde modtaget en årsopgørelse, som efter hans mening indeholdt nogle forkerte tal. Han spurgte sin arbejdsgiver, om denne havde tænkt sig at indberette hans indtægt til SKAT.

Han kontaktede på et tidspunkt SKAT telefonisk. Han forklarede SKAT, at han fik 25.000 kr. netto i løn. Han spurgte, hvad han skulle gøre, hvis hans arbejdsgiver ikke indbetalte skat af hans løn. De svarede, at han enten kunne gå til dem eller ordne det med sin arbejdsgiver. Han regnede med, at hvis han henvendte sig til Arbejdsgiverkontrollen og bad dem om at hjælpe, så ville han miste sit job. Hvis han i stedet gik til sin arbejdsgiver, regnede han med, at arbejdsgiveren kunne indsende en årsberetning og indbetale skat. Han rykkede flere gange sin arbejdsgiver. Han har ikke kontaktet SKAT og oplyst, at han havde en indtægt, der var højere end det der stod på årsopgørelserne for 2003 og 2004. Han havde den opfattelse, at det var hans arbejdsgivers pligt at indberette den korrekte løn. Han var ikke bekendt med, at han selv havde pligt til at indberette, at hans løn var anderledes end det, der stod på årsopgørelsen. Han kunne godt se, at årsopgørelsen ikke var rigtigt, og det var derfor, at han henvendte sig til sin arbejdsgiver.

Han var ansat som direktør. Hans løn er aldrig blevet bogført over det firma, som han var direktør for. Han var i en periode i 2003 og 2004 direktør for selskaberne UAB G1 i Litauen og UAB G2. Der blev udbetalt en minimumsløn til ham. Der blev afregnet skat og betalt pensionsbidrag i Litauen. Han har som direktør for G3 modtaget 25.000 kr. i nettoløn om måneden. Han har ikke modtaget nogle af de penge, som han skulle have fra Litauen. De 25.000 kr. som blev udbetalt, er ikke bogført over selskaberne i Litauen.

I 2004 fik han igen en opgørelse, og SKAT angav hans løn til 200.000 kr. Han rettede igen henvendelse til sin tidligere arbejdsgiver og dennes revisor. Han skruede bissen på og sagde, at det skulle ordnes nu. Han har ikke givet SKAT besked om, at hans indtægt var 300.000 kr. eller et større beløb.

Hans ansættelsesforhold fortsatte på samme vilkår i 2005 og 2006. På et tidspunkt i 2007 fik hans arbejdsgiver endelig indberettet hans løn. For 2005 og 2006 indsendte hans arbejdsgiver en årsberetning og indberettede hans løn. Hans arbejdsgiver lovede ham, at hans løn for 2003 og 2004 ville blive indberettet hurtigst muligt. Han sagde til sin arbejdsgiver, at hvis ikke det blev indberettet, var han nødt til at gå til SKAT. Det var i efteråret 2006, at han sagde, at han ikke ville finde sig i det. Han fik for første gang i sin ansættelse dokumentation for indbetalt skat pr. måned. Han arbejdede på det tidspunkt i virksomhed nr. 4.

Tiltalte har videre forklaret, at han kontaktede G3s revisor. Revisoren sagde, at han godt kunne se, at det var noget rod, og at han ville få det bragt i orden hurtigst muligt sammen med V.1. Han kan ikke huske året, men han tror, at det var i 2004. I perioden 2003 og frem til sommerferien 2004 opholdt han sig omkring 300 dage om året i Litauen. Af praktiske årsager måtte han bede sin arbejdsgiver om at få det bragt forholdene vedrørende indbetaling af skat i orden.

Han ville ikke snyde nogen i SKAT. Aftalen var, at han skulle modtage 25.000 kr. om måneden netto, og det fik han i perioden fra 2002 til 2007. Han kan ikke helt huske baggrunden for, at de aftalte en nettoløn. Han tror, at det kom af, at han på et tidspunkt forud for ansættelsen sagde, at han skulle ville have udbetalt 25.000 kr. om måneden. Han har fået samme nettoløn, uanset om han arbejdede i Danmark, eller om han var udstationeret.

Personlige forhold

Tiltalte er straffet ved dom af 8. januar 2010 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, og § 279 med fængsel i 5 måneder, betinget, prøvetid 1 år, vilkår om 80 timers samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter tiltaltes forklaring og sagens dokumenter til grund, at tiltalte hverken i 2004 eller 2005 henvendte sig til skattemyndighederne og oplyste, at indkomsterne i de fremsendte årsopgørelser var for lave med 200.000 kr. for 2003 og 100.000 kr. for 2004, samt at det offentlige herved blev unddraget mindst 113.742 kr. i skat.

Retten finder ikke, at tiltalte ved at rette henvendelse til sin arbejdsgiver har foretaget sig det fornødne, idet han overfor skattemyndighederne har haft pligt til at reagere. Retten finder, at har været klar over, at den i årsopgørelserne anførte indtægt var for lav.

Tiltalte har derfor haft fortsæt til at unddrage det offentlige skat for 2003 og 2004, og tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 167.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T skal betale en bøde på 167.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..................................

Vestre Landsrets dom af 28. september 2012, 8. afdeling S-0380-12

Byretten har den 2. februar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 30-2683/2011).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået formildelse, således at bøden fastsættes til 160.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der efter "skattesvig," indsættes "jf. straffelovens § 89,".

Supplerende oplysninger

Det er for landsretten oplyst, at tiltalte har opfyldt vilkåret om 80 timers samfundstjeneste i dommen af 8. januar 2010. Det er videre oplyst, at tiltalte den 17. maj 2010 og den 4. august 2011 har vedtaget bødeforlæg på henholdsvis 2.000 kr. og 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovgivningen.

SKAT har udarbejdet følgende redegørelse for tidsforløbet hos skattemyndighederne:

"...

2007

16.08

Uanmeldt kontrol i G4 og G3

27.09

Materiale modtaget fra virksomheden

 

  

2008

18.02

Forslag til afgørelse

19.02

T ringer angående forslaget

20.02

Brev til T vedlagt kopi af sagens akter samt vejledning i genoptagelse for så vidt angår de taxerede virksomhedsbeløb

22.06

Yderligere indsigelser fra T

10.07

SKATs afgørelse

10.10

Klagefristen udløber, hvorefter straffesagsbehandlingen i princippet kan begynde

 

  

2009

20.05

Sagen sendes til ansvarsvurdering - den har ud over klagefristen afventet politiets efterforskning af en sag om underslæb, idet eventuelle oplysninger derfra kunne have betydning for ansættelsen

16.06

Sigtelse og mødeindkaldelse

31.08

Afholdt møde

23.09

Oplyst T, at SKAT vurderer forholdet er begået forsætligt og vil senere sende sagen til politiet

12.10

Berostillet sagen, på grund af prøvesager om nye bødeberegnings-regler. Såfremt reglerne ændres, vil sagen kunne afgøres med en bøde

 

  

2010

20.01

Bødeforlæg - bøderegler er ændret

04.03

T oplyser via advokat, at han ikke ønsker at vedtage

27.04

Tiltalebegæring

..."

Anklagemyndigheden har oplyst, at sagen hos anklagemyndigheden har beroet på principielle overvejelser om, hvorvidt der i overensstemmelse med SKATs tiltalebegæring tillige skulle rejses tiltale for overtrædelse af arbejdsmarkedsbidragsloven i et tilfælde som det foreliggende med passiv skatteunddragelse. Det nævnte spørgsmål har været forelagt den overordnede anklagemyndighed.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V.1, V.2 og V.3.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han efter at have modtaget årsopgørelsen for 2003 med en lønindkomst på 0 kr. rettede henvendelse til V.1, der lovede at bringe forholdet i orden. Han husker ikke i dag en henvendelse fra Kommunen vedrørende en redegørelse for indtægtsforholdene i 2003. De havde aftalt en nettoløn på 25.000 kr. om måneden. Han havde som direktør den daglige ledelse. Han ejede ikke anparter. Også efter at have modtaget årsopgørelsen for 2004 rettede han straks henvendelse til V.1 samt virksomhedens revisor og advokat. Han havde også tidligere kontaktet disse.

V.2 var revisor for selskabet, dog måske ikke i hele perioden. Advokaten var V.3. G3 var en personligt drevet virksomhed, hvor revisor V.2 og advokat V.3 sad med i en slags "tantebestyrelse". De lovede alle at få forholdene i relation til SKAT bragt i orden. Han var i 2003 og 2004 ansat af V.1. Han har ikke sendt fakturaer for konsulentarbejde til V.1. Under deres forhandlinger inden ansættelsen drøftede de også en nettoløn på 25.000 kr., hvilket både advokat og revisor var bekendt med. Han fik ingen lønsedler for 2003 og 2004. Der blev ikke udarbejdet en ansættelseskontrakt.

V.1 har forklaret, at han har haft tiltalte ansat som konsulent i sit personlige firma. Det var før, tiltalte blev ansat som direktør i det litauiske selskab. Lønnen i det litauiske selskab på 25.000 kr. om måneden til tiltalte blev bogført i det litauiske selskab. På grund af pengemangel kom pengene fra hans virksomhed i Danmark. Pengene blev indbetalt direkte på tiltaltes konto i Danmark, men blev bogført i Litauen. Han mente ikke, at tiltalte var skattepligtig i Danmark. Tiltalte har aldrig rettet henvendelse til vidnet om, at der skulle indberettes løn til det danske skattevæsen. Tiltalte fik ikke nogen lønseddel fra vidnet i 2003 og 2004. Tiltalte var som direktør i selskabet i Litauen selv ansvarlig for lønudbetalinger. Lønnen pr. måned på 25.000 kr. for direktørjobbet i Litauen skal ses i lyset af, at selskabet var i en opstartsperiode.

V.2 har forklaret, at han har været revisor først for tiltalte og senere for G3. Uformelt udgjorde vidnet, advokat V.3, tiltalte og V.1 en slags ledelsesgruppe af G3. Tiltalte flyttede til Litauen for at starte virksomhed op her. Han har hos politiet set nogle mails vedrørende pengeoverførsler fra Danmark til Litauen. I starten blev tiltalte aflønnet ved brug af mellemregningskonto i Litauen, hvor indsættelserne fra Danmark indgik. Vidnet søgte i 2005 en afklaring på forskellige overførsler af hensyn til regnskabet. Han konstaterede i denne sammenhæng, at der fra Danmark blev indsat penge på tiltaltes konto i Danmark, hvilket ville kunne give problemer. Beløbene bogførtes på mellemregningskontoen hos selskabet i Litauen. Det kunne ikke blive ved. Vidnet mener, at der startede en dialog i 2005 om tiltaltes skat, idet revisionsvirksomheden pressede på. Forholdene skulle bringes i orden inden årsrapporten for 2005. Advokaten og tiltalte deltog i drøftelserne. Tiltaltes holdning var, at han fik en nettoløn på 25.000 kr. Efter vidnets opfattelse afhang løsningen af, hvor tiltalte var skattepligtig, og det var nok i Danmark. Tiltalte ønskede også en løsning på problemet. Vidnet tror ikke, at han var med til at lave den endelige afslutning af årsrapporten for 2005.

V.3 har forklaret, at han har været advokat for både tiltalte og V.1. Vidnet, der er indkaldt af tiltalte, har ikke fået samtykke af V.1 til at afgive forklaring. Vidnet lavede udkast til en direktørkontrakt for tiltalte i et selskab i Litauen. Han husker ikke, om lønnen på 25.000 kr. om måneden skulle være en nettoløn. Han husker, at tiltalte over for vidnet senere lagde vægt på, at han skulle have 25.000 kr. netto om måneden. Tiltalte er under forløbet - efter at være kommet tilbage fra Litauen - kommet til vidnet og har givet udtryk for, at han var bekymret for, om der var blevet indeholdt skat af hans løn. Vidnet tror, at tiltaltes henvendelse lå før, at revisoren rejste spørgsmålet i en mailkorrespondance. Tiltalte rettede ikke henvendelse til vidnet efter at have modtaget årsopgørelserne for 2003 og 2004. Vidnet deltog ikke i nogen rådgivning om tiltaltes skattemæssige stilling.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er - også efter bevisførelsen for landsretten - enig i byrettens resultat vedrørende skyldsspørgsmålet og begrundelsen herfor.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand nedsætters bøden til 160.000 kr. Det bemærkes, at der ikke i øvrigt er grundlag for bødenedsættelse.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 160.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter