Dato for udgivelse
22 May 2013 08:30
Dato for afsagt dom/kendelse
04 Feb 2013 14:43
SKM-nummer
SKM2013.317.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-0298901
Dokument type
Kendelse
Emneord
Sambeskatning, koncernforbindelse, holdingselskab, driftselskaber, bestemmende indflydelse
Resumé

Ved afgørelsen stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets bindende svar i SKM2011.82.SR, der dels vedrørte spørgsmålet, om der under nærmere angivne omstændigheder ville eksistere sambeskatning mellem selskabet som administrationsselskab og henholdsvis for medarbejderselskabet og et fællesejet driftsselskab, og dels vedrørte spørgsmålet, om der var tale om koncernforbundne selskaber efter selskabsskatteloven § 31 C på baggrund af håndpantsætningserklæring, efter vedtægtsændring eller efter omformulering af håndpantsætningserklæring.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 31, stk. 1
Selskabsskatteloven § 31 C
Selskabsskatteloven § 31 C, stk. 4, nr. 2-3

Henvisning

-

Redaktionelle noter

Se tidligere instans: SKM2011.82.SR


Klagen vedrører Skatterådets bindende svar - offentliggjort i SKM2011.82.SR - på spørgsmål om sambeskatning mellem H1 Holding ApS, herefter Selskabet, (som administrationsselskab) og hhv. 3 medarbejderholdingselskaber og et fællesejet driftsselskab.

Spørgsmålene angår alternativt, om der er tale om koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C på baggrund af håndpantsætningserklæring (1 og 2), efter vedtægtsændring (3) eller efter omformulering af håndpantsætningserklæring (4 og 5).

Spørgsmål og svar var følgende:

Spørgsmål
1. Vil der mellem H1 Holding ApS og H2 Holding ApS, H3 Holding ApS samt H4 Holding ApS for indkomståret 2011 eksistere sambeskatning under de nærmere angivne omstændigheder?

2. Vil der mellem H1 Holding ApS og Revisionsfirmaet R1 ApS for indkomståret 2011 eksistere sambeskatning under de nærmere angivne omstændigheder?

3. Såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende, vil der da mellem de i spørgsmål 1 og 2 anførte parter for indkomståret 2011 eksistere sambeskatning, såfremt H1 Holding ApS tillægges en vedtægtsbestemt ret til at udpege selskabernes ledelse samt samtykke til vedtægtsændringer som nedenfor anført?

4. Såfremt spørgsmål nr. 1 besvares benægtende, vil der da mellem H1 Holding ApS og H2 Holding ApS, H3 Holding ApS samt H4 Holding ApS for indkomståret 2011 eksistere sambeskatning under de nærmere angivne omstændigheder, såfremt håndpantsætningserklæringerne omformuleres som nedenfor anført?

5. Såfremt spørgsmål nr. 2 besvares benægtende, vil der da mellem H1 Holding ApS og Revisionsfirmaet R1 ApS for indkomståret 2011 eksistere sambeskatning under de nærmere angivne omstændigheder, såfremt håndpantsætningserklæringerne omformuleres som nedenfor anført? 

Skatterådets svar

1. Nej

2. Nej

3. Nej

4. Nej

5. Nej

Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1: Landsskatteretten stadsfæster svaret "Nej"

Spørgsmål 2: Landsskatteretten stadsfæster svaret "Nej"

Spørgsmål 3: Landsskatteretten stadsfæster svaret "Nej"

Spørgsmål 4: Landsskatteretten stadsfæster svaret "Nej"

Spørgsmål 5: Landsskatteretten stadsfæster svaret "Nej"

Sagens oplysninger
Driftsselskabet har en anpartskapital på nom. 125.000 kr. (62.500 kr. A-anparter og 62.500 kr. B-anparter), hvor hver anpartsbeløb på 250 kr. giver 4 stemmer for A-anparter og 1 stemme for B-anparter (i alt 1.250 stemmer), vedtægternes pkt. 3 og 9.

Driftsselskabet ejes af 4 personer (A, B, C og D) via hvert deres helejede holdingselskab (hhv. Selskabet, H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS). Hvert selskab har en ejerandel på 25 %. Selskabet og H3 Holding ApS har hver en stemmeandel på 40 % /A-anparter, og H2 Holding ApS og H4 Holding ApS har hver en stemmeandel på 10 % /B-anparter.

Ifølge det oplyste er baggrunden for stemmedifferentieringen reglerne i revisorloven, som kræver at flertallet af stemmerne ejes af registrerede revisorer. Det er kun anpartshaverne i Selskabet og H3 Holding ApS, som er registrerede revisorer og derfor tilsammen skal have stemmemajoriteten.

Før de 3 medarbejderholdingselskaber H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS - alle stiftet den 18. januar 2010 - fik andel i Driftsselskabet, var dette ejet 100 % af A gennem et holdingselskab (ifølge det oplyste Selskabet). B, C og D var alle ansatte i Driftsselskabet. Selskabets salg af anparter i Driftsselskabet til de 3 medarbejderholdingselskaber skete ved aftaler underskrevet den 18./19. januar 2010, som er fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten.

Driftsselskabets og de fire ejerselskabers indkomstår 2011 omfatter perioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011.

Det fremgår af Driftsselskabets vedtægter af 8. juli 2010, at selskabets formål er at drive revisionsvirksomhed (pkt. 2). Driftsselskabet ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer, der vælges for 1 år ad gangen, og bestyrelsen ansætter en direktion bestående af 1-2 medlemmer til ledelse af den daglige virksomhed (pkt. 10). Visse beslutninger kræver enstemmighed i bestyrelsen og direktionen (pkt. 10.3), og øvrige beslutninger i ledelsen træffes med 3/4 majoritet af bestyrelsen og direktionen (pkt. 10.4). Vedtægterne af 8. juli 2010 er efter ændring på ekstraordinær generalforsamling s.d., jf. udskrift af forhandlingsprotokol fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten. Heraf fremgår, at der som punkt 2 på dagsordenen blev stadfæstet en beslutning om opdeling af selskabskapitalen i A- og B-aktier, herunder er det oplyst, at der var tale om ratihabering af en tidligere beslutning, der i første omgang ikke var blevet anmeldt rettidigt, jf. repræsentants indlæg af 24. maj 2012. Videre fremgår, at der som pkt. 3 blev valgt en bestyrelse i Driftsselskabet bestående af A, B og D, og som yderligere direktør blev valgt C, hvorefter direktionen bestod af A og C.

Der er den 18. januar 2010 indgået en anpartshaveroverenskomst for Driftsselskabet mellem de 4 selskabsanpartshavere, som er repræsenteret ved de 4 personanpartshavere (A, B, C og D), som alle er ansat i Driftsselskabet.

Det fremgår, at formålet med anpartshaveroverenskomsten er at regulere samarbejdet i selskabet, herunder særligt i hvilket omfang der skal erlægges arbejdsindsats i selskabet og anpartshavernes overdragelse af deres anpartsbesiddelse (pkt. 4.1.). Overordnet er det hensigten, at anpartshaveroverenskomsten skal sikre de mest optimale rammer for det fortsatte samarbejde omkring selskabet (pkt. 4.2.). Aftalens bestemmelser skal have forrang frem for Driftsselskabets vedtægter og vedtægterne i de respektive holdingselskaber, bortset fra præceptive regler (pkt. 5). Punkt 12 om ledelse svarer indholdsmæssigt til vedtægternes pkt. 10. Det respekteres, at medarbejderholdingselskaberne pantsætter deres anparter i Driftsselskabet til Selskabet i forbindelse med deres køb af anparter i Driftsselskabet (pkt. 24.3).

H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS er ifølge vedtægterne alle stiftet med første regnskabsår omfattende perioden 18. januar 2010 - 30. september 2010 (§ 13). Fælles for selskaberne gælder i øvrigt, at det vedtægtsmæssige formål er at eje anparter i Driftsselskabet samt at eje aktier/anparter i andre helt eller delvist ejede datterselskaber (§ 3). Ledelsen er en på generalforsamlingen udnævnt direktion på 1-3 medlemmer, og der er ingen bestyrelse. (§ 9). Selskabet tegnes af en direktør (§ 10).

Det er oplyst, at Selskabet og H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS tillige ejer Ejendomsselskabet, hvis eneste aktivitet er at eje den ejendom, hvorfra Driftsselskabet driver sin revisionsvirksomhed. Hvert selskab har en ejerandel på 25 %. Selskabets A-anparter har 4 gange så stor stemmeret som de 3 medarbejderholdingselskabers B-anparter.

I forbindelse med, at H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS har erhvervet anparter i Driftsselskabet, har hvert af selskaberne den 18. januar 2010 lånt 218.349,41 EURO fra Selskabet. For de 3 identiske lån foreligger enslydende gældsbrev, selvskyldnerkautionserklæring og håndpantsætningserklæring.

Ifølge gældsbrevet skal lånet på 218.349,41 EURO afdrages med 35.876,49 EURO årligt, fra 2010 til 2014. Renter (fastsat til diskonto med tillæg af 3 %) tilskrives og betales en gang årligt sammen med afdragene. Lånet er fra långivers side uopsigeligt, dog forfalder lånet med tilskrevne renter straks til betaling, såfremt vilkårene i gældsbrevet misligholdes, eller såfremt låntager træder i betalingsstandsning, kommer under konkursbehandling eller der indledes forhandlinger om tvangsakkord. Lånet kan af låntager indfries helt eller delvist med 10 dages varsel.

Til sikkerhed for lånene er afgivet selvskyldnerkaution fra de personlige ejere af de 3 lån-tagende selskaber. Ifølge selvskyldnerkautionserklæring indestår den personlige ejer af det låntagende selskab (og dennes ægtefælle) således som selvskyldnerkautionist for gælden til Selskabet ifølge gældsbrevet (kautionen kan dog max. gøres gældende for 50.388,33 EURO).

Ifølge håndpantsætningserklæringen får Selskabet/långiver primær håndpant i det låntagende selskabs anparter i Driftsselskabet. I håndpantsætningserklæringen hedder det bl.a.:

 "Pantsætningen omfatter ikke den til anparterne knyttede stemmeret, med mindre der sker misligholdelse af gældsbrevet, og pantsætningen kræves realiseret af panthaver. 

(...)

Ved eventuel misligholdelse af det underliggende gældsbrev kan pantet af kreditor kræves realiseret på bedst mulig måde. Denne pantsætning tjener som sikkerhed for det mellem ... og H1 Holding ApS værende gældsforhold i henhold til gældsbrev udstedt samtidig hermed stort oprindeligt EURO 218.349,41.

Det er samtidig mellem anpartshaveren i ... ApS - ... - aftalt, at H1 Holding ApS har den bestemmende indflydelse i ... ApS, således at H1 Holding ApS på et hvilket som helst tidspunkt, indtil indestående gældsbrev stort oprindeligt EURO 218.349,41 er fuldt indfriet, kan udpege ledelsen i ... ApS."

Af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår det, at det er de 3 anpartshavere, der var indsat som direktør for hvert af de 3 medarbejderholdingselskaber (H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS).

Det er herved oplyst under behandlingen af anmodningen om bindende svar, at håndpantsætningserklæringernes bestemmelse om retten til at udpege ledelsen er fastsat efter valget af direktionen i forbindelse med stiftelsen af medarbejderholdingselskaberne, og at Selskabet p.t. har vurderet, at der ikke er grundlag for at ændre herpå.

Videre er det oplyst, at Selskabets ledelse/styring af medarbejderholdingselskaberne - hvis eneste aktivitet er at eje kapitalandele i Driftsselskabet og Ejendomsselskabet, således at den daglige drift reelt er meget beskeden - sker ved, at Selskabet udøver kontrol over den daglige ledelse i medarbejderholdingselskaberne og om nødvendigt griber ind. Videre har Selskabet konkret og løbende føling med de finansielle forhold i medarbejderholdingselskaberne, hvor de eneste pengestrømme består i udbytteudlodninger fra Driftsselskabet og Ejendomsselskabet samt afdrag og rentebetalinger til Selskabet. Såfremt direktionen i medarbejderholdingselskaberne ikke måtte udøve den daglige ledelse som ønsket, har Selskabet til enhver tid mulighed for at udskifte direktionen ved afholdelse af generalforsamlinger i medarbejderholdingselskaberne.

Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet for indkomstår 2011 skal sambeskattes med de 3 medarbejderholdingselskaber og Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, idet der foreligger bestemmende indflydelse i relation til selskabsskattelovens § 31 C.

Spørgsmål 1 og 2 er stillet på baggrund af indholdet i håndpantsætningserklæringerne om Selskabets ret til at udpege ledelsen i medarbejderholdingselskaberne.

Spørgsmål 3 forudsætter, at det indskrives i vedtægterne for Driftsselskabet og hvert af medarbejderholdingselskaberne, at Selskabet tillægges retten til at udpege den øverste ledelse i hvert af disse selskaber, og at Selskabet skal give samtykke til enhver vedtægtsændring i disse. Tilføjelserne i vedtægterne fjernes, når lånene er indfriet, således at tilføjelsen kun vil være til stede, så længe lånene er der.

Spørgsmål 4 og 5 forudsætter, at der gøres en tilføjelse til formuleringen i håndpantsætningserklæringerne, uden at der foretages ændringer i øvrigt, således at afsnittet om bestemmende indflydelse formuleres således (tilføjelse sidste punktum):

"Det er samtidig mellem anpartshaveren i ... ApS - ... - aftalt, at H1 Holding ApS har den bestemmende indflydelse i ... ApS, således at H1 Holding ApS på et hvilket som helst tidspunkt, indtil indestående gældsbrev stort oprindeligt EURO 218.349,41 er fuldt indfriet, kan udpege ledelsen i ... ApS. I tilfælde af fuldstændig indfrielse af foranstående gældsbrev er det mellem parterne aftalt, at H1 Holding ApS bibeholder den bestemmende indflydelse i ... ApS indtil udgangen af det indkomstår, hvori den fuldstændige indfrielse af gældsbrevet finder sted."

Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at Skatteministeriet under sagens behandling (efter anmodningen om svar på spørgsmålene 1, 2 og 3, men før anmodningen om svar på spørgsmålene 4 og 5), har haft anmodet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Senere Erhvervsstyrelsen) om en udtalelse om, hvorvidt der selskabsretligt foreligger koncernforbindelse mellem Selskabet og H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS i kraft af håndpantsætningserklæringen. Skatteministeriet har endvidere anmodet om at få oplyst, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder, at der er koncernforbindelse for indkomståret 2011 mellem Selskabet og Driftsselskabet samt H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS, såfremt Selskabet tillægges en vedtægtsbestemt ret til at udpege selskabernes ledelse samt samtykke til vedtægtsændringer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse, jf. Skatterådets afgørelse side 5-6:

"Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er af den opfattelse, at der ved aftalerne i håndpantsætningserklæringerne sammenholdt med indfrielsesmuligheden i gældsbrevene ikke er tale om en koncern efter såvel årsregnskabsloven som selskabsloven mellem de omhandlede holdingselskaber.

Styrelsens udtalelse er alene baseret på de meddelte oplysninger. Hvis der foreligger andre relevante forhold, kan disse få væsentlig betydning for styrelsens vurdering.

Efter den nye definition på koncerner i årsregnskabslovens bilag 1, B, 1- 4 og tilsvarende i selskabslovens §§ 5-7 ligger disse bestemmelserne tæt op ad den internationale regnskabsstandard IAS 27, og indholdsmæssigt er de uden forskelle herfra.

I selskabsskatteloven benyttes der samme definition som i årsregnskabsloven og selskabsloven. Styrelsens udtalelse vedrører alene en vurdering i forhold til årsregnskabsloven. Styrelsen har således ikke vurderet, om der i forhold til skattelovgivningen foreligger et koncernforhold mellem de omhandlede virksomheder.

Udtalelsen er baseret på den ændrede definition af en koncern i årsregnskabsloven. Denne definition finder anvendelse for regnskabsår, som starter 1. marts 2010 eller senere.

Årsregnskabsloven fastsætter, hvornår der foreligger et moder/datterselskabsforhold og dermed en koncern. Et selskab er moderselskab, når det udøver bestemmende indflydelse over et andet selskab (datterselskabet), jf. årsregnskabslovens bilag I, B, nr. 2 og 4.

I årsregnskabsloven, defineres den bestemmende indflydelse som beføjelsen til at styre et andet selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Efter årsregnskabsloven bilag I, B, nr. 4, afsnit 3, nr. 3, foreligger der bestemmende indflydelse, selvom moderselskabet ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, hvis modervirksomheden har beføjelsen til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse.

Det er styrelsens vurdering, at der i den konkrete sag er tale om to modsatrettede forhold.

På den ene side kan det långivende holdingselskab H1 Holding ApS på et hvilket som helst tidspunkt udpege ledelsen i de tre andre selskaber, indtil gælden er fuldt indfriet. På den anden side kan ledelsen i de tre låntagende holdingselskaber imidlertid indfri gælden til H1 Holding ApS med 10 dages varsel.

Ud fra de beskrevne forhold er det derfor styrelsens vurdering, at der ikke kan identificeres en part, som har den bestemmende indflydelse over de øvrige holdingselskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4. Der foreligger således ikke i den konkrete sag nogen koncern.

Det er styrelsens vurdering, at det forhold, at der i vedtægterne for H2 Holding ApS, H3 Holding ApS og H4 Holding ApS medtages en bestemmelse om, at H1 Holding ApS kan udpege den øverste ledelse i hvert af disse selskaber ikke ændrer ved styrelsens udtalelse. Dette under forudsætningen af at de låntagende selskaber til en hver tid kan opsige lånene med 10 dages varsel, som det fremgår af gældsbrevets pkt. 3.3.

Det er således styrelsens opfattelse, at der stadig er tale om to modsatrettede forhold, der gør, at der ikke kan identificeres en part med bestemmende indflydelse. Det forhold, at der nu er tale om en vedtægtsbestemt ret, frem for en ret i henhold til en håndpantsætningserklæring, ændrer efter styrelsens opfattelse ikke herpå.

Ovenstående er styrelsens vejledende fortolkning. Sagens endelige afgørelse henhører under domstolene."

Der er under sagens behandling for Landsskatteretten - i relation til vedtægtsændringen som ligger til grund for spørgsmål 3 - oplyst, at vedtægterne allerede er tilpasset i overensstemmelse hermed for de 3 medarbejderholdingselskaber.

Videre er det - for så vidt Selskabet ifølge hånspantsætningserklæringerne kan udpege ledelsen i de 3 medarbejderholdingselskaber - oplyst, at Selskabet konkret har udnyttet retten ved udpegning af A som direktør i alle 3 medarbejderholdingselskaber. Ifølge fremlagt historisk udskrift fra Erhvervsstyrelsen for H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS blev direktionen den 28. februar 2011 ændret (eneanpartshaver udtrådt/A indtrådt).

Repræsentanten (Advokatfirmaet R1) har i øvrigt ved indlæg til Landsskatteretten af 23. oktober 2012 fremlagt kopi af advokatfirmaets forespørgsel til Erhvervsstyrelsen af 11. juli 2012 og Erhvervsstyrelsens brev til repræsentant af 19. oktober 2012. Ifølge brevet til Erhvervsstyrelsen af 11. juli 2012 ønskes det bekræftet, at der foreligger koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C mellem Selskabet og de 3 medarbejderholdingselskaber på baggrund af den påtænkte ændring af håndpantsætningserklæringerne, som danner grundlag for de af sagen omhandlede spørgsmål 4 og 5.

I Erhvervsstyrelsens brev af 19. oktober 2012 til Advokatfirmaet R1 v/advokat RB hedder det bl.a.:

"Udtalelse vedrørende eventuel koncernforbindelse
"Erhvervsstyrelsen har modtaget dine breve af 25. juni 2012 og 15. oktober 2012, hvori du anmoder om styrelsens udtalelse vedrørende en eventuel koncernforbindelse mellem nedenstående selskaber i henhold til selskabsskattelovens § 31 C.

Styrelsen har tidligere i november og december 2010 fremkommet med udtalelser til skatterådet vedrørende en eventuel koncernforbindelse mellem nedenstående selskaber i henhold til bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Beskrivelse af de faktiske forhold i den konkrete sag til udtalelse
(...)

Det påtænkes nu at tilføje følgende afsnit til håndpantsætningserklæringerne:

"I tilfælde af fuldstændig indfrielse af foranstående gældsbrev er det mellem parterne aftalt, at H1 Holding ApS bibeholder den bestemmende indflydelse i låntagerselskabet indtil udgangen af det indkomstår, hvori den fuldstændige indfrielse af gældsbrevet finder sted."

Advokatens vurdering
Det er advokatens vurdering, at H1 Holding ApS har den bestemmende indflydelse over samtlige holdingselskaber indtil udløbet af det indkomstår, hvor gælden til de pågældende holdingselskaber er fuldt indfriet.

Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 5:

"Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse."

Ifølge aftalen i håndpantsætningserklæringen har H1 Holding ApS den bestemmende indflydelse i selskabet, så længe gælden er bestående og indtil udgangen af det indkomstår, hvori gælden er blevet fuldt indfriet. Hver af de respektive holdingselskabers eneanpartshaver/generalforsamling har derfor en potentiel mulighed for at få den bestemmende indflydelse i deres eget holdingselskab på et senere tidspunkt i fremtiden. Dette kræver blot, at gælden indfries.

Denne potentielle mulighed for at få den bestemmende indflydelse i holdingselskabet kan eneanpartshaveren/generalforsamlingen dog ikke udnytte aktuelt. Gælden kan naturligvis indfries, men de får først den bestemmende indflydelse, når indkomståret er udløbet.

I og med at eneanpartshaveren/generalforsamlingen ikke aktuelt kan udnytte den potentielle mulighed for bestemmende indflydelse, skal eneanpartshaveren/generalforsamlingens potentielle mulighed for bestemmende indflydelse ikke tages med i vurderingen, af hvem der har den bestemmende indflydelse over de pågældende holdingselskaber.

H1 Holding vil således altid have den bestemmende indflydelse i de pågældende holdingselskaber i minimum det løbende indkomstår ud.

Det er på denne baggrund advokatens vurdering, at H1 Holding ApS har den bestemmende indflydelse over de pågældende holdingselskaber ved ændringen af håndpantsætningserklæringen.

Advokaten har i brev af 15. oktober 2012 yderligere oplyst, at der ikke eksisterer skriftlige eller mundtlige aftaler mellem ejerne af de enkelte holdingselskaber og direktøren, der fastlægger, hvordan direktøren skal stemme.

Udtalelse og begrundelse
Erhvervsstyrelsen kan ikke vurdere, hvorvidt der foreligger et koncernforhold mellem holdingselskaberne i henhold til selskabsskatteloven, herunder om der skal ske sambeskatning af selskaberne efter bestemmelserne i selskabsskatteloven. Styrelsens udtalelse vedrører alene en vurdering af en eventuel koncernforbindelse mellem selskaberne i forhold til bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Det er styrelsens vurdering, at ændringen af aftalerne i håndpantsætningserklæringerne taler for, at der er tale om en koncern efter bestemmelserne i årsregnskabsloven. Styrelsen har endvidere konstateret, at A pr. 28. februar 2011 er registreret som direktør i H3 Holding ApS, H4 Holding ApS og H2 Holding ApS.

Styrelsen har dog samtidigt konstatereret, at der efter styrelsens opfattelse er indikationer på, at den bestemmende indflydelse i de tre holdingselskaber ikke er reel. En af de væsentligste beføjelser ved at have bestemmende indflydelse er blandt andet retten til på generalforsamlingen at vælge ledelsen i det underliggende selskab. Styrelsen har i den forbindelse noteret sig, at sammensætningen af bestyrelse og direktion i det underliggende driftsselskab er den samme som før ændringen af direktionen i holdingselskaberne.

Virksomhedernes advokat har på opfordring fra styrelsen dog oplyst, at der ikke er indgået hverken skriftlige eller mundtlige aftaler mellem de enkelte ejere af holdingselskaberne og direktøren, om at direktøren skal træffe beslutninger i henhold til ejernes ønsker. Ejerne af de enkelte holdingselskaber er således uden for enhver indflydelse i relation til direktørens hverv.

Årsregnskabsloven fastsætter, hvornår der foreligger et moder/dattervirksomhedsforhold og dermed en koncern. En virksomhed er modervirksomhed, når den udøver bestemmende indflydelse over en anden virksomhed (dattervirksomheden), jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 2 og 4.

I årsregnskabsloven defineres den bestemmende indflydelse som beføjelsen til at styre en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Efter årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4, afsnit 3, nr. 3, foreligger der bestemmende indflydelse, selvom modervirksomheden ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, hvis modervirksomheden har beføjelsen til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse.

Med udgangspunkt i ovenstående kan styrelsen ikke tilsidesætte advokatens vurdering af, at der i det konkrete tilfælde er tale om en koncern med koncernselskaber, hvor H1 Holding ApS har den bestemmende indflydelse, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 4. Ledelsen i H1 Holding ApS udpeger således ledelsen i de øvrige holdingselskaber, og ledelsen i disse holdingselskaber agerer alene ud fra instruktioner modtaget fra ledelsen i H1 Holding ApS."

A har på retsmødet nærmere udtalt sig om baggrunden for formuleringen i håndpantsætningserklæringerne. Herunder er det bl.a. oplyst, at det var som led i et påbegyndt generationsskifte af revisionsvirksomheden, som han havde startet for mere end 25 år siden, at Selskabet havde finansieret de 3 medarbejderholdingselskabers køb af aktier i Driftsselskabet, bortset fra en betaling på ca. 10 %. Han havde interesse i at sikre sig, at Selskabet, som han ejede, fik pengene hjem fra medarbejderholdingselskaberne. Det fremgik derfor af de 3 enslydende håndpantsætningserklæringer, at han på et hvilket som helst tidspunkt, indtil indeståendet var fuldt indfriet, kunne udpege ledelsen i det låntagende selskab. I forbindelse med, at omsætningen i Driftsselskabet ikke havde været tilfredsstillende, var han således også den 28. februar 2011 indtrådt som direktør i medarbejderholdingselskaberne, og omsætningen var siden steget med 18 %. Angående ledelsen i Driftsselskabet, havde han ikke fundet anledning til at ændre bestyrelsen eller direktionen. Sigtet i forbindelse med gennemførelse af generationsskiftet var således også, at virksomheden skulle videreføres. Der var i øvrigt angående gældsforholdet sket misligholdelse, hvor forholdet var vurderet at skulle fortsatte.

Skatterådets afgørelse
Spørgsmålene 1 - 5 er alle besvaret af Skatterådet med "Nej", hvilket er i overensstemmelse med Skatteministeriets indstilling og begrundelse, jf. nærmere nedenfor under de enkelte spørgsmål.

Ved koncernforbundne selskaber, der skal sambeskattes efter reglerne om national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31, forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Denne bestemmelse blev ændret i forbindelse med den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven/lov nr. 470 af 12.6.2009).

Det er oplyst, at selskaberne har indkomstår 1. oktober - 30. september. Selskaberne vil først for indkomståret 2011 være berørte af nuværende selskabsskattelovs § 31 C, som har virkning for indkomstår, der begynder den 1. marts 2010 eller senere. Der er henvist til § 25 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 med senere fastsættelse af tidspunkt for ikrafttræden i bekendtgørelse af 24. februar 2010, § 34, stk. 4.

Af lovbemærkninger til lov nr. 516 af 12. juni 2009, hvorved ændring af koncerndefinitionen er indført, jf. bilag 14 til Lovforslag 170 og 171 fremgår det:

Ved ændringsforslaget i nr. 02 foretages en mindre justering af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, der er en del af lovens regelsæt om sambeskatning.

Baggrunden for justeringen er, at der ved forslaget til §§ 6 og 7 i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, og ved § 1, nr. 36, i nærværende lovforslag foreslås tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne bliver selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle.

Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den - lige som det er tilfældet efter de gældende regler - lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet. Det har blandt andet den fordel, at koncernens selskaber i forbindelse med regnskabskonsolideringen i forvejen udveksler en stor del af de oplysninger, der også er nødvendige ved udfærdigelsen af sambeskatningsskatteberegningen.

Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele."

Det fremgår af ovenstående lovbemærkninger, at koncerndefinitionen i § 31 C, svarer til selskabslovgivningen og årsregnskabsloven.

Af lovbemærkninger til årsregnskabslovens bestemmelse om "bestemmende indflydelse", som svarer til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2-4., fremgår videre:

"Det foreslås i 1. afsnit, at det er beføjelsen til at styre de økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der er afgørende for vurderingen af om der foreligger bestemmende indflydelse. Begrebet økonomiske og driftsmæssige beslutninger kendes fra den nuværende definition (...) Forslaget 2. og 3. afsnit opregner situationer, hvori der kan foreligge bestemmende indflydelse. Forslaget viderefører som nævnt i bemærkningerne (...) den nuværende opregning (...) med ændringer. Efter forslaget tillægges det således nu afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over virksomheden. Det hidtidige krav om, at en modervirksomhed formelt skal besidde kapitalandele i dattervirksomheden, ophæves med forslaget. Denne ændring gør således op med den hidtidige forståelse af begrebet bestemmende indflydelse og medfører derved en ændring af den gældende koncerndefinition.

Forslaget er i overensstemmelse med artikel 1 i Rådets direktiv om konsoliderede regnskaber ("7. direktiv"). Ved tilpasningen af 7. direktiv til de internationale regnskabsstandarder i 2003 blev det således muligt i den nationale lovgivning at fravige kravet om, at den modervirksomhed skal besidde kapitalandele i en dattervirksomhed. Det er denne mulighed, som nu foreslås udnyttet, således at forslaget tilpasser definitionen både til de nationale regnskabsstandarder, IFRS, og den herskende opfattelse i den selskabsretlige teori samt i Udvalget til modernisering af Selskabsretten, hvor det tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over selskabet."

Spørgsmål 1

Spørgsmål 1 er besvaret med "Nej".

Selskabet besidder ingen stemmerettigheder i de pågældende selskaber. I henhold til formuleringen af håndpantsætningserklæringerne mellem Selskabet og H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS er Selskabet tillagt den bestemmende indflydelse i de tre selskaber, således at Selskabet på et hvilket som helst tidspunkt, indtil gældbrevet er fuldt indfriet, kan udpege ledelsen i henholdsvis H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS.

Selskabet kan ikke anses at have bestemmende indflydelse i henholdsvis H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS. Der er, udover Erhvervs- og selskabsstyrelsens udtalelse, henset til, at pantsætningerne ikke omfatter den til anparterne knyttede stemmeret, med mindre der sker misligholdelse af gældsbrevene, og pantsætningen kræves realiseret af panthaver, sammenholdt med at lånene af låntagerne kan opsiges helt eller delvist med 10 dages varsel. Endvidere er henset til, at det efter lovbemærkningerne nævnt foran tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over selskabet.

Det er derfor opfattelsen, at der ikke kan anses for at være etableret koncernforbindelse og deraf følgende sambeskatning, jf. selskabsskatteloven § 31 C, stk.4, nr.3.

Den officielle formulering af IAS 27 anses at kunne indgå ved vurdering af koncernforbindelse i relation til selskabsskattelovens § 31 C. Definitionen i IAS 27 af bestemmende indflydelse lyder således: "Bestemmende indflydelse er beføjelsen til styre en virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger med henblik på at opnå fordele af dens aktiviteter." I den danske definition af IAS 27 er sætningen "med henblik på at opnå fordele af deres aktiviteter" ikke medtaget, men der er ikke tiltænkt materielle forskelle, idet den forskellige ordlyd alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder, jf. bemærkningerne til selskabsskatteloven og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ovenstående bemærkninger vedrørende IAS 27 og definitionen i selskabsloven.

Det er tvivlsomt, om der etableres bestemmende indflydelse med henblik på at opnå fordele af selskabets aktiviteter i den konkrete sag, når der ikke ejes kapitalandele i de selskaber, hvori der ønskes sambeskatning, og disse i øvrigt ikke har anden aktivitet end at eje det underliggende driftsselskab. Når det samlede setup ikke har andet formål end at opnå skattemæssige fordele, samt at den bestemmende indflydelse antages ikke reelt at blive udøvet, før der evt. sker misligholdelse af gælden til Selskabet, er det efter en konkret vurdering opfattelsen, at der ikke er grundlag for at anse sambeskatning for etableret efter selskabsskattelovens § 31 C.

Ad spørgsmål 2

Det er svaret "Nej" på spørgsmål 2.

Ingen af anpartshaverne i Driftsselskabet ejer mere end 50 % af stemmerettighederne.

Idet Selskabet, jf. spørgsmål 1, ikke kan anses for at være koncernforbundet med H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS, vil Selskabet heller ikke via disse selskaber have den bestemmende indflydelse i Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3.

Ad spørgsmål 3

Der er svaret "Nej" på det alternative spørgsmål 3.

Det påtænkes at indskrives i vedtægterne for Driftsselskabet, H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS, at Selskabet tillægges retten til at udpege den øverste ledelse i hvert af disse selskaber, og at Selskabet skal give samtykke til enhver vedtægtsændring i de pågældende selskaber. Tilføjelserne i vedtægterne fjernes, når lånene er indfriet. Tilføjelsen i vedtægten vil kun være til stede, så længe lånene er der.
Det forhold, at det i stedet i vedtægterne indskrives, at Selskabet tillægges retten til at udpege den øverste ledelse i hvert af de 4 selskaber, anses ikke at medføre, at der dermed er "bestemmende indflydelse" og dermed koncernforbindelse mellem Selskabet og de 4 selskaber. Lånenes vilkår er fortsat uændrede, herunder kan lånene af låntagerne opsiges helt eller delvist med 10 dages varsel, og tilføjelserne i vedtægterne vil netop være betinget af lånenes eksistens og vil således kun være i vedtægterne, så længe låneforholdet består.

Spørgsmål 4 og 5

Der er svaret "Nej" på de alternative spørgsmål 4 og 5.

Det påtænkes at omformulere håndpantsætningserklæringerne, således at det mellem parterne aftales, at Selskabet bibeholder den bestemmende indflydelse i det pågældende selskab indtil udgangen af det indkomstår, hvori den fuldstændige indfrielse af gældsbrevet finder sted, således at der ikke i løbet af indkomståret hersker tvivl om, hvem der er tillagt den bestemmende indflydelse.

Denne præcisering for det pågældende indkomstår, hvori gældsforholdet fuldt ud indfries, bevirker ikke en ændret vurdering af, om koncernforbindelse foreligger og dermed om sambeskatning kan ske, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at svaret på spørgsmål 1-5 ændres fra "Nej" til "Ja".

Den nye definition i selskabsskattelovens § 31 C af koncernforbundne selskaber er identisk med den nye koncerndefinition i selskabslovens § 7 samt i årsregnskabslovens (ÅRL), bilag 1, afsnit B.

Baggrunden for ændringen af koncerndefinitionen i SEL § 31 C er at justere sambeskatningsreglerne, så de "lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen", hvilket fremgår af betænkningen til lovforslag L 170 og L 171 i forbindelse med den seneste ændring af SEL § 31 C. Formålet hermed er, at koncerner fortsat kan benytte den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet.

Det er som følge heraf nødvendigt at se nærmere på koncerndefinition i årsregnskabsloven, bilag 1, afsnit B, jf. nærmere citat herfra i klagen til Landsskatteretten side 6-7. Som et relevant fortolkningsbidrag til årsregnskabslovens koncerndefinition fremhæves fra bemærkningerne til lovforslag L 171, § 1, nr. 36, følgende:

"Efter forslaget tillægges det således afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over virksomheden. Det hidtidige krav om, at en modervirksomhed formelt skal besidde kapitalandele i dattervirksomheden, ophæves med forslaget."

"(...) indeholder en formodningsregel om, at hvis en virksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en anden virksomhed direkte eller indirekte, foreligger der bestemmende indflydelse og dermed koncern forhold, medmindre det modsatte klart kan bevises. En virksomhed, som ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne direkte eller indirekte, anses således for at udøve bestemmende indflydelse og dermed for at være modervirksomhed, medmindre virksomheden godtgør, at den ikke udøver bestemmende indflydelse over den anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger."

"De foreslåede bestemmelser (...) fastlægger kriterierne for, hvornår der kan foreligge bestemmende indflydelse og dermed koncern forhold i tilfælde, hvor modervirksomhedens formelle ejerandel i dattervirksomheden ikke overstiger halvdelen."

Der er nærmere redegjort for, hvorfor der selskabsretligt efter reglerne i selskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2 og 3, - på baggrund af håndpantsætningserklæringerne - anses at foreligge en koncern mellem Selskabet og de 3 medarbejderholdingselskaber H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS og - som en naturlig følgevirkning heraf - tillige mellem Selskabet og Driftsselskabet, jf. herved indlæg til Landsskatteretten af 11. juli 2012.

Spørgsmål 1

Der er nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares bekræftende, idet Selskabet qua de indgåede pantsætningsaftaler udøver en bestemmende indflydelse over medarbejderholdingselskaberne, således som den bestemmende indflydelse defineres i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 2 og 3.

Herunder anses kriterierne for, at der foreligger bestemmende indflydelse i relation til de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2 og 3, således også at være opfyldt, jf. herved indlægget til Landsskatteretten af 11. juli 2012.

Der skal i relation til koncernbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C helt overordnet sondres mellem to forskellige situationer. I situation nr. 1, hvor en virksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en dattervirksomhed, gælder en forhåndsformodning om, at der eksisterer en koncernforbindelse mellem moder- og dattervirksomheden. I situation nr. 2, hvor en virksomhed ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en dattervirksomhed, gælder ingen forhåndsformodning. Derimod anses en bestemmende indflydelse at foreligge, hvis blot én af de i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, anførte kriterier opfyldes.

Hvis et moderselskab - som tilfældet er i nærværende sag - ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Det gøres gældende, at der foreligger en klar påvisning af, at Selskabet udøver bestemmende indflydelse over de tre medarbejderholdingselskaber.

Via den mellem Selskabet og anpartshaverne bag de tre medarbejderholdingselskaber indgåede håndpantsætningserklæringer er Selskabet utvivlsomt tillagt beføjelsen til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i de pågældende selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 2.

Selskabets ledelse/styring af medarbejderholdingselskaberne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 2, sker ved, at Selskabet udøver kontrol over den daglige ledelse i medarbejderholdingselskaberne og om nødvendigt griber ind. Videre har Selskabet konkret og løbende føling med de finansielle forhold i medarbejderholdingselskaberne. Såfremt direktionen i medarbejderholdingselskaberne ikke måtte udøve den daglige ledelse som ønsket, har Selskabet til enhver tid mulighed for at udskifte direktionen ved afholdelse af generalforsamlinger i medarbejderholdingselskaberne.

Selskabets ret til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i medarbejderholdingselskaberne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3, fremgår ligeledes af pantsætningserklæringernes indhold. Selskabet er således herved tillagt retten til at udpege/udskifte den samlede direktion i hvert af medarbejderholdingselskaberne, hvis Selskabet måtte finde grund hertil. Desuden er der - efter indhentelsen af det herved påklagede bindende svar - foretaget vedtægtsændringer i medarbejderholdingselskaberne, hvorved Selskabet nu eksplicit tillægges retten til at udpege det øverste ledelsesorgan i hvert af medarbejderholdingselskaberne.

Under henvisning til den således mellem disse selskaber konstaterede moder-/datterselskabsforbindelse vil Selskabet og de tre medarbejderholdingselskaber for indkomståret 2011 være omfattet at sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 1, med Selskabet som moderselskab/administrationsselskab.

Koncerndefinitionen i selskabsskatteloven, selskabsloven, regnskabslovgivningen m.v. er helt grundlæggende ensrettet, således at en koncernforbindelse anses for etableret, når der foreligger en bestemmende indflydelse. Ifølge praksis skal der i første række foretages en vurdering af, om der formelt - ved aftale eller lignende - foreligger en bestemmende indflydelse. I anden række foretages en vurdering af, om der de facto foreligger en bestemmende indflydelse. Efter ordlyden af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, er det også afgørende, om der består en "beføjelse" til at udøve den bestemmende indflydelse. Videre er der i forarbejderne til nye formulering i selskabsskattelovens § 31 C lagt op til en lempelse af betingelserne for, hvornår koncernforbindelse og dermed sambeskatning består.

Det forhold, at pantsætningerne - bortset fra misligholdelsestilfælde - ikke omfatter den til anparterne knyttede stemmeret, sammenholdt med at låntagerne kan opsige lånene helt eller delvist med 10 dages varsel, kan ikke ændre ved, at der foreligger en koncernforbindelse som defineret i selskabsskattelovens § 31 C.

Det forhold, at medarbejderholdingselskaberne med 10 dages varsel vil kunne indfri gælden ifølge gældsbrevene, ændrer ikke ved, at långiver/panthaver de facto - så længe lånet består - udøver den bestemmende indflydelse. Der er således utvivlsomt tillagt långiver/panthaver en udpegningsret i relation til ledelsen i medarbejderholdingselskaberne, og denne formelle udpegningsret udnyttes de facto, således at långiver/panthaver udpeger ledelsen i medarbejderholdingselskaberne. Så længe gældsforholdet består, vil långiver/panthaver derfor besidde og udøve den bestemmende indflydelse over medarbejderselskaberne og dermed også Driftsselskabet.

Praksis fastslår, at en formel tildeling af den bestemmende indflydelse over et selskab foreligger, når der er indgået aftale herom mellem kapitalejerne i selskabet, jf. eksempelvis efter tidligere gældende selskabslovgivning SKM2006.107.SR, SKM2009.445.SR og SKM2009.712.SR samt fra tiden efter den nye selskabslov SKM2010.687.SR og SKM2010.688.SR. Herunder adskiller situationen sig reelt heller ikke fra den aftalemæssige koncernetablering via ejeraftaler, som er blevet anerkendt af Skatterådet i SKM2010.687.SR og SKM2010.688.SR, idet også ejeraftaler kan ændres endda uden varsel. Det er i den forbindelse uden betydning, om en ændring af forudsætningerne for, om en koncern foreligger, kræver én parts tiltræden, som i nærværende sag, eller flere parters tiltræden, som i de anførte sager vedrørende ejeraftaler.

Skatterådets henvisning til, at det vurderes som tvivlsomt, om der etableres bestemmende indflydelse "med henblik på at opnå fordele af selskabets aktiviteter", vurderes ikke som et relevant anbringende.

Det fremgår ikke af den i dansk ret gældende koncerndefinition, at der gælder en betingelse om at opnå fordele af selskabets aktiviteter. Denne påståede "betingelse" er således et rent IAS-begreb. Såfremt betingelsen fandtes, ville den eksempelvis aldrig kunne opfyldes i de tilfælde, hvor der ikke ejes kapitalandele i datterselskabet, idet det alene er i de tilfælde, hvor en kapitalejer qua sit ejerskab til kapitalandele kan opnå (økonomiske) fordele af datterselskabets aktiviteter. Der stilles netop ikke i koncerndefinitionen krav om ejerskab til kapitalandele i datterselskabet med henblik på at statuere koncernforbindelse.

Der er ikke er hjemmel til at foretage en subjektiv vurdering af baggrunden for "det samlede set up", således at opnåelse af skattemæssige fordele vil kunne diskvalificere tilstedeværelsen af bestemmende indflydelse.

Der gælder inden for skatteretten et skærpet hjemmelskrav, hvorfor lovens ordlyd er det helt grundlæggende, som skal hjemle den skatteretlige subsumption. Kun i særlige, begrænsede tilfælde har domstolene statueret en beskatning ud fra en omgåelsestankegang - også benævnt realitetsgrundsætningen - såfremt dispositionens formelle klædning af en disposition benyttes til at omgå realindholdet af dispositionen. Anvendelsen af realitetsgrundsætningen er konkret ikke set benyttet i domstolspraksis i relation til sambeskatningsreglerne.

Der er tale om en aftalemæssig tildeling af den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskaberne. En sådan civilretlig disposition vil som det helt klare udgangspunkt ikke kunne tilsidesættes skatteretligt, blot under henvisning til at der herved opnås en skattemæssig gunstig positionering af en eller flere parter. Der er henvist til Højesterets dom gengivet i SKM2006.749.HR - "Elevatordommen" - hvorefter transaktioner, som kunne gennemføres civilretligt, også skulle lægges til grund ved den skatteretlige vurdering, når blot dispositionerne var foretaget i overensstemmelse med selskabslovgivningen.

Den af SKAT til brug for sagen indhentede udtalelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke uden videre lægges til grund for den skatteretlige vurdering af sagen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse er alene baseret på de af SKAT til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelte oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører også direkte i udtalelsen, at hvis der foreligger andre relevante forhold, kan disse få væsentlig betydning for styrelsens vurdering.

Der er endvidere ingen grund til at tilsidesætte denne bestemmende indflydelse under henvisning til selskabslovgivningen.

Selskabslovens § 82, hvorefter ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen, finder ikke anvendelse.

Ifølge selskabslovens § 5, nr. 6, defineres en ejeraftale som en "aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere". Den aftale, hvorved Selskabet tillægges den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskaberne, er indgået mellem kapitalejeren i et selskab og en af dennes kreditorer. Som følge heraf foreligger ikke en ejeraftale, som ifølge selskabslovens § 82 eventuelt vil kunne diskvalificere Selskabets bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskaberne.

Spørgsmål 2

Det gøres overordnet gældende, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, idet Selskabet udøver den bestemmende indflydelse over Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 2 og 3.

Selskabet er som følge af den vedtægtsbestemte stemmeretsdifferentiering tillagt 40 % af stemmerne i Driftsselskabet. Intet selskab besidder således flertallet af stemmer i Driftsselskabet. Den i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, anførte forhåndsformodning har derfor ikke relevans. Det må derfor i stedet vurderes, om der foreligger bestemmende indflydelse som følge af opfyldelsen af en af de i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, anførte kriterier.

Det gøres gældende, at Selskabet udøver bestemmende indflydelse over Driftsselskabet, idet Selskabet har beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3.

Der skal herved henses til, at Selskabet indtil en endelig indfrielse af gældsbrevene til medarbejderholdingselskaberne besidder den bestemmende indflydelse i disse selskaber, jf. det ovenfor vedrørende spørgsmål 1 anførte. Selskabet vil således via denne bestemmende indflydelse ved afholdelse af generalforsamling i Driftsselskabet enebestemmende kunne vælge det øverste ledelsesorgan i Driftsselskabet.

Selskabslovens § 82, hvorefter ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen, finder ikke anvendelse angående Selskabet bestemmende indflydelse i Driftsselskabet. Der foreligger i relation til Driftsselskabet ikke en aftale indgået mellem kapitalejerne, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i Driftsselskabet. Aftalen er rettelig indgået mellem Selskabet og de personlige anpartshavere bag medarbejderholdingselskaberne. Aftalen vedrører desuden blot den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskaberne, men derimod ikke ejer- og ledelsesforhold i Driftsselskabet.

Spørgsmål 3

Det gøres overordnet gældende, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende - dog således at en besvarelse heraf alene bliver nødvendig, såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende.

En vedtægtsbestemt ret for Selskabet til at udpege det øverste ledelsesorgan i Driftsselskabet og hvert af medarbejderholdingselskaberne implicerer, at Selskabet tillægges den bestemmende indflydelse over hvert af disse selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3. Desuden kan vedtægtsbestemmelsen ikke fjernes uden Selskabets samtykke, idet udpegningsretten kombineres med en samtykkeklausul, hvorefter Selskabet skal give samtykke til enhver vedtægtsændring i de pågældende selskaber.

En sådan vedtægtsbestemt udpegningsret tillagt Selskabet har desuden notorisk ikke karakter af en ejeraftale, som ifølge selskabslovens § 82 eventuelt vil kunne diskvalificere Selskabets bestemmende indflydelse i Driftsselskabet og medarbejderholdingselskaberne.

Retten til fra låntagers side at opsige lånet med 10 dages varsel ændrer ikke på, at Selskabets bestemmende indflydelse utvivlsomt vil foreligge, indtil lånet måtte blive indfriet.

Spørgsmål 4 og 5

Det gøres overordnet gældende, at spørgsmål 4 og 5 skal besvares bekræftende - dog således at en besvarelse heraf alene bliver nødvendig, såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares benægtende.

Der skal foretages en vurdering identisk med den, der blevet anerkendt af Skatterådet i SKM2010.687.SR og SKM2010.688.SR i relation til ejeraftaler, som indgås for ét indkomstår ad gangen. Herefter anses bestemmende indflydelse at foreligge på baggrund af ejeraftalernes ordlyd, idet der ikke er nogen indikationer på, at ejeraftalerne ikke vil blive fulgt af parterne.

Efter omformuleringen af håndpantsætningserklæringerne kan en ændring af den bestemmende indflydelse kun foretages ved udgangen af indkomståret, hvori gælden er blevet fuldt indfriet, således at der ikke i løbet af indkomståret hersker tvivl om, hvem der er tillagt den bestemmende indflydelse. Der er endvidere ikke noget i sagen, der indikerer, at aftalen om udøvelsen af den bestemmende indflydelse ikke vil blive fulgt af sagens parter. Der foreligger såvel en formel som en de facto bestemmende indflydelse på et aftalemæssigt grundlag, der som minimum er gældende for det indeværende indkomstår. I overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, er långiver/panthaver således ved disse civilretligt bindende aftaler, som også skal respekteres skatteretligt, tillagt "beføjelse" til at udøve den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskaberne i dette år.

I øvrigt bør ved vurderingen medtages udtalelsen fra Erhvervsstyrelsen af 19. oktober 2012 angående den påtænkte ændring af håndspantsætningserklæringerne. Erhvervsstyrelsen udtaler, at der foreligger koncernforbindelse mellem selskaberne i forhold til årsregnskabsloven, men har ikke udtalt sig om, hvorvidt der foreligger koncernforbindelse mellem selskaberne i henhold til selskabsskatteloven. Da vurderingen af koncernforbindelse er ens i henhold til selskabsskatteloven og årsregnskabsloven, er Erhvervsstyrelsen udtalelse alligevel yderst relevant. Hertil kommer, at Skatterådet direkte i deres afgørelse har anført, at den regnskabsmæssige vurdering er afgørende. Erhvervsstyrelsen konstaterede under deres behandling, at der var indikationer på, at den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskaberne ikke var reel, men denne indikation blev efter modtagelse af yderligere oplysninger manet til jorden, således at denne indikation ikke kan lægges til grund.

Samtidig er der intet der tyder på, at der ikke er tale om en reel beføjelse til at udpege ledelsen. En beføjelse er en ret, men ikke en pligt til at træffe visse beslutninger. Selskabet har reelt denne beføjelses til at udpege direktionen i medarbejderholdingselskaberne, jf. håndpantsætningserklæringerne. Der er ikke andre forhold, som gør, at beføjelsen ikke er reel. Dertil har Selskabet faktisk udnyttet beføjelsen til at udpege sig selv som direktør i medarbejderholdingselskaberne pr. 28. februar 2011. At Selskabet ikke har udnyttet beføjelsen til at vælge bestyrelsen i Driftsselskabet medfører ikke, at Selskabet ikke har den bestemmende indflydelse. Det afgørende er, at Selskabet har ret til at træffe beslutningen om valg af bestyrelsesmedlemmer. I øvrigt kan de facto råden begrunde bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Klagen angår svar på spørgsmål 1 - 5, om sambeskatning efter reglerne om tvungen national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 med Selskabet som administrationsselskab for indkomstår 2011 (omfattende perioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011).

Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 1, skal der ske sambeskatning, hvis selskaberne er koncernforbundne efter selskabsskattelovens § 31 C.

I selskabsskattelovens § 31 C - som omformuleret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 (lovens § 18, nr. 2) med virkning for indkomstår, der begynder den 1. marts 2010 eller senere (lovbekendtgørelse nr. 186 af 24. februar 2010, § 34, stk. 4) - hedder det i stk. 1-4:

"Stk. 1. Et selskab, ... (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

  1. råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
  2. beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,
  3. beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller
  4. råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet."

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen - Betænkning L 171/afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 - at baggrunden for justeringen af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, var forslaget om tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabsloven og årsregnskabsloven, hvor koncerndefinitionen blev den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27), jf. herved at det i forarbejderne hedder: "Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle." Videre hedder det angående den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31 C:

"Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den - lige som det er tilfældet efter de gældende regler - lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet. Det har blandt andet den fordel, at koncernens selskaber i forbindelse med regnskabskonsolideringen i forvejen udveksler en stor del af de oplysninger, der også er nødvendige ved udfærdigelsen af sambeskatningsskatteberegningen.

Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele."

Ved bedømmelsen af, hvorvidt Selskabet må anses at være koncernforbundet med de 3 medarbejderholdingselskaber H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS og Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C for indkomstår 2011, må det som udgangspunkt lægges til grund, at Selskabet uomtvistet hverken direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne i de pågældende selskaber, således at Selskabet ikke opfylder kriterierne i bestemmelsens stk. 3.

Uenigheden angår derfor, om Selskabet må anses for at være koncernforbundet med de 3 medarbejderholdingselskaber og Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4.

Det er gjort gældende, at Selskabet er koncernforbundet efter selskabsskattelovens § 31 C med de i spørgsmålene nævnte selskaber, herunder for spørgsmål 1 og 2 på baggrund af håndpantsætningserklæringer, spørgsmål 3 efter vedtægtsændring og spørgsmålene 4 og 5 efter tilføjelse til håndpantsætningserklæringer. Der er henvist til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 2 og 3.

Det kan i overensstemmelse med den påklagede afgørelse tiltrædes, at spørgsmålene 1-5 alle besvares med "Nej".

Spørgsmål 1

Skatterådets svar "Nej" på spørgsmålet - om der mellem Selskabet og H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS for indkomståret 2011 vil eksistere sambeskatning på baggrund af håndspantsætningserklæringer af 18. januar 2010 angående pantsætningen af deres anparter i Driftsselskabet - kan tiltrædes.

Indledningsvis må det lægges til grund, at pantsætningen af de 3 medarbejderholdingselskabers anparter i Driftsselskabet er sket i umiddelbar tilknytning til etableringen af ejerstrukturen den 18. januar 2010, hvorefter Selskabet (ejet af A) og de 3 medarbejderholdingselskaber H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS (ejet af hhv. B, C og D) har hver en ejerandel på 25 % i Driftsselskabet og en stemmeandel på hhv. 40 %, 40 %, 10 % og 10 %. Samarbejdet omkring Driftsselskabet, som driver revisionsvirksomhed, er reguleret i en anpartshaveroverenskomst af 18. januar 2010, som regulerer rammerne for samarbejdet, herunder omkring personanpartshavernes ansættelsesforhold og overdragelse af anparter i Driftsselskabet. Driftsselskab ledes såvel ifølge vedtægter som anpartshaveroverenskomst af en bestyrelse på 3 medlemmer, og bestyrelsen ansætter en direktion bestående af 1-2 medlemmer. Ledelsen i de 3 medarbejderholdingselskaber består ifølge vedtægterne af en direktion på 1-3 medlemmer.

Hvert af de 3 medarbejderholdingselskaber har - i forbindelse med deres erhvervelse af anparter i Driftsselskabet - lånt 218.349,41 EURO af Selskabet, i hvilken forbindelse Selskabet har fået håndpant i de 3 medarbejderholdingselskabers anparter i Driftsselskabet. Det fremgår af de 3 indholdsmæssigt enslydende håndpantsætningserklæringer - udover at pantsætningen ikke omfatter den til anparterne i Driftsselskabet knyttede stemmeret, med mindre der sker misligholdelse, og pantsætningen kræves realiseret af panthaver - at Selskabet har den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskabet, således at Selskabet på et hvilket som helst tidspunkt, indtil gældsbrevet er fuldt indfriet, kan udpege ledelsen i dette. Samtidig fremgår af de 3 indholdsmæssigt enslydende gældsbreve, at lånet af låntager kan indfries helt eller delvist med 10 dages varsel.

Direktionen i de 3 medarbejderholdingselskaber H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS har fra stiftelsen været det enkelte selskabs anpartshaver (hhv. B, C og D). Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst at disse er udtrådt af direktionen pr. 28. februar 2011, og i stedet er indtrådt anpartshaveren i Selskabet (A). Selskabernes eneste aktivitet er at eje anparter i Driftsselskabet og Ejendomsselskabet (ejer af ejendom, hvorfra Driftsselskabet driver sin revisionsvirksomhed), og de eneste pengestrømme i selskaberne er udbytteudlodninger fra disse selskaber samt afdrag og rentebetalinger til Selskabet.

Angående bestyrelse og direktion i Driftsselskabet fremgår af udskrift af forhandlingsprotokol - om beslutning på ekstraordinær generalforsamling af 8. juli 2010 - som er fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten, at der som bestyrelse blev valgt A, B og D, og som yderligere direktør blev valgt C, hvorefter direktionen bestod af A og C.

Koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C, hvorefter bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. herved bestemmelsens stk. 2, må forudsætte, at der ikke alene formelt, men også reelt er tale om bestemmende indflydelse, jf. herved også at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det "tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele."

Ud fra en konkret helhedsvurdering, herunder indholdet af håndpantsætningserklæringerne og lånevilkårene i øvrigt, samt det oplyste om ledelse og aktivitet i de af sagen omhandlede selskaber, kan Selskabets ret efter håndpantsætningserklæringerne til at udpege ledelsen i de 3 medarbejderholdingselskaber, indtil gældsbrevet i det enkelte selskab er fuldt indfriet, ikke begrunde, at Selskabet kan anses at have en reel bestemmende indflydelse og dermed være koncernforbundet med de 3 medarbejderholdingselskaber H3 Holding ApS, H2 Holding ApS og H4 Holding ApS, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3, ligesom indholdet af håndpantsætningserklæringerne i øvrigt ikke ses at begrunde, at Selskabet har en beføjelse som nævnt i bestemmelsens nr. 2.

Svaret "Nej" på spørgsmål 1 stadfæstes derfor.

Spørgsmål 2

Skatterådets svar "Nej" på spørgsmålet - om der mellem Selskabet og Driftsselskabet for indkomståret 2011 vil eksistere sambeskatning på baggrund af håndspantsætningserklæringerne af 18. januar 2010 - kan tiltrædes.

Det er gjort gældende, at Selskabet på baggrund af håndpantsætningserklæringerne - med deraf følgende bestemmende indflydelse i de 3 medarbejderholdingselskaber - tillige har bestemmende indflydelse i Driftsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3. Dette kan ikke tiltrædes.

Selskabet, som har en ejerandel på 25 % med tilknyttet stemmeandel på 40 % i Driftsselskabet, er ikke anset at have bestemmende indflydelse i hvert af de 3 medarbejderholdingselskaber, som ejer de resterende anparter i Driftsselskabet, jf. svaret på spørgsmål 1.

Håndspantsætningserklæringerne kan derfor heller ikke begrunde, at Selskabet kan anses at have bestemmende indflydelse i Driftsselskabet i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, nr. 3.

Svaret "Nej" på spørgsmål 2 stadfæstes derfor.

Spørgsmål 3

Skatterådets svar "Nej" på spørgsmålet - om der for de under spørgsmål 1 og 2 anførte parter vil eksistere sambeskatning for indkomståret 2011, såfremt Selskabet tillægges en vedtægtsbestemt ret til at udpege selskabernes ledelse samt samtykke til vedtægtsændringer - kan tiltrædes.

Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet forudsætter en påtænkt ændring, hvor ændringen i givet fald alt andet lige alene vil kunne tillægges betydning for det af spørgsmålet omhandlede år, i det omgang ændringen rent faktisk er gennemført.
Hertil kommer, at det forhold, at det indskrives i vedtægterne for hvert af de 3 medarbejderholdingselskaber og Driftsselskabet, at Selskabet tillægges retten til at udpege den øverste ledelse i hvert af disse selskaber, og at selskabet skal give samtykke til enhver vedtægtsændring i disse, ikke i forhold til svarene på spørgsmål 1 og 2 begrunder en ændret vurdering af, om der foreligger koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C og dermed om sambeskatning kan ske efter selskabsskattelovens § 31.

Svaret "Nej" på spørgsmål 3 stadfæstes derfor.

Spørgsmål 4 og 5

Skatterådets svar "Nej" på spørgsmålene - om der vil eksistere sambeskatning for indkomstår 2011 mellem de i spørgsmål 1 og 2 nævnte selskaber, såfremt håndpantsætningserklæringerne omformuleres - kan tiltrædes.

Indledningsvis bemærkes - som også nævnt under spørgsmål 3 - at spørgsmålene forudsætter en påtænkt ændring, hvor ændringen i givet fald alt andet lige alene vil kunne tillægges betydning for det af spørgsmålene omhandlede år, i det omgang ændringen rent faktisk er gennemført.

Hertil kommer, at en tilføjelse i håndpantsætningserklæringerne, hvorefter det aftales mellem parterne, at Selskabet bibeholder den bestemmende indflydelse i det pågældende medarbejderholdingselskab indtil udgangen af det indkomstår, hvori den fuldstændige indfrielse af gældsbrevet finder sted, ikke i forhold til svarene på spørgsmål 1 og 2 begrunder en ændret vurdering af, om der foreligger koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C og dermed om sambeskatning kan ske efter selskabsskattelovens § 31.

Angående tilføjelsen skal også bemærkes, at håndpantsætningserklæringerne grundlæggende knytter sig til gældsforholdet mellem Selskabet og de 3 medarbejderholdingselskaber, hvilket grundlag bortfalder, når gælden er fuldt indfriet.

Det i sagen anførte, herunder den af repræsentanten fremlagte udtalelse af 19. oktober 2012 fra Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) angående en eventuel koncernforbindelse mellem selskaberne i forhold bestemmelserne i årsregnskabsloven, begrunder ikke en ændret bedømmelse.

Det skal også bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i sin udtalelse har giver udtryk for, at "der efter styrelsens opfattelse er indikationer på, at den bestemmende indflydelse i de tre holdingselskaber ikke er reel", hvor det så er med udgangspunkt i oplysninger fra vedkommende advokat, at styrelsen ikke har anset at kunne tilsidesætte repræsentantens vurdering af, at der i det konkrete tilfælde er tale om en koncern.

På det for retten foreliggende ses sagens omstændigheder imidlertid ikke at kunne begrunde en ændret vurdering af, at den bestemmende indflydelse i relation til koncernbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C, ikke kan anses for reel, herunder uanset den i spørgsmål 4 og 5 forudsatte tilføjelse i håndpantsætningserklæringerne.

Svaret "Nej" på spørgsmålene 4 og 5 stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter