Dato for udgivelse
27 May 2013 12:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 May 2013 14:24
SKM-nummer
SKM2013.348.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0010001
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Finansiel spread betting - finansiel kontrakt
Resumé

En person "better" på forandring i markedsværdien af finansielle produkter - såkaldt finansiel spread betting. Gevinst/tab anses for omfattet af KGL § 29, stk. 1. Spørger driver ikke næring. Da afviklingen sker i engelske pund, skal både "præmier" for at deltage og gevinster omregnes til danske kroner til kursen på det relevante tidspunkt, det vil sige henholdsvis det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale, og det tispunkt, hvor spørger erhverver endelig ret til gevinst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af en eventuel gevinst i de år, hvor spørger ikke driver næring.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 29, stk. 1 
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2,
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4 og
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 5

Reference(r)

Kursgevinstloven § 29, stk. 1 
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2,
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4 og
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.4.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.C.8.2


Spørgsmål

  1. Jeg ønsker vejledning i, hvordan min nettogevinst fra finansiel spread betting skal selvangives, samt hvordan jeg kan oplyse om indestående hos IG Index i Storbritannien.
  2. Skal jeg betale arbejdsmarkedsbidrag af en forventet nettogevinst for år 2012 på ca. 75.000,- fra finansiel spread betting?
  3. Skal jeg betale arbejdsmarkedsbidrag af min forventede nettogevinst for år 2013 på ca. kr. 200.000,- fra finansiel spread betting?
  4. Skal jeg betale arbejdsmarkedsbidrag af mine forventede nettogevinster for årene efter 2013 fra finansiel spread betting?

Svar

  1. Se indstilling og begrundelse, hvor spørgsmålet besvares.
  2. Nej
  3. Nej
  4. Se SKATs indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Jeg forventer i år 2012 at få en nettogevinst på ca. kr. 75.000,- fra finansiel spread betting hos IG Index i Storbritannien.

Jeg har siden ... 2012 levet af indtægter fra finansiel spread betting.

Jeg forventer i år 2013 en nettogevinst på kr. 200.000,- fra finansiel spread betting som min eneste indtægt.

Finansiel spread betting er væddemål baseret på udviklingen i kurser på f.eks. aktieindeks, enkelte aktier, valuta, råvarer mm. Jeg har væddet på følgende kategorier i såkaldte daglige væddemål (daily bets):

På følgene aktieindeks (navn på kontoudtog): Amerikanske Dow 30 (WallStreet), tyske Dax 30 (Germany 30), kinesiske Hang Seng (Hong Kong HS34 daily cash).

På følgende valutakryds spot-kurser: GBH/USD, EUR/USD.

På følgende råvareindeks (navn på kontoudtog): amerikansk råolie WTI (daily light Crude (diverse måneder), nordsøolie Brent (daily brent crude diverse måneder), kobber (high grade cobber).

Spørger har en HA i almen økonomi fra 19.. og en cand.merc. i økonomistyring fra ... fra Handelshøjskolen i ....

Spørger har ikke arbejdet med investering i aktier eller andre af de aktiver, som spørger nu "spiller" på via finansiel spread betting.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Svar på spørgsmål nr. 1: Ja.

Begrundelse:

Nettogevinsterne er selvangivet som anden personlig indkomst, da gevinst fra pokerspil, klassificeres som anden ikke-erhvervsmæssig indtægt. Jeg ved dog ikke, om det er korrekt selvangivet, da spilgevinst ikke figurerer som en af mulighederne for dette felt.

Svar på spørgsmål nr. 2: Nej.

I bemærkningerne til Forslag til "Lov om spil" (Spilleloven) fra 12. februar 2010, på side 34 konkluderes følgende:

"Spread betting væddemål anvendes også i den finansielle verden ved såkaldt "finansiel spread betting", hvor der kan væddes på, om aktiekursen for en bestemt aktie går op eller ned. Finansiel spread betting, eller andre væddemål om den fremtidige værdi af aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende, er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Sådanne væddemål bør reguleres af den almindelige lovgivning om finansiel virksomhed."

Og på side 65:

"Med væddemål om den fremtidige værdi af aktiekurser, værdipapirer og lignende forstås såkaldt finansiel spread betting, contracts of difference (CFD) og lignende. Selv om nævnte aktivitet kan karakteriseres som "spil" efter denne lovs definition, er der tale om finansielle ydelser, som mest hensigtsmæssigt reguleres af den øvrige lovgivning, der regulerer den finansielle sektor."

Som det fremgår af ovennævnte citater, så er finansiel spread betting ikke omfattet af spillelovens anvendelsesområde, men samtidig at finansiel spread betting kan karakteriseres som et "spil" efter spillelovens definition.

Pokerspil er også et spil efter spillelovens definition, og ifølge SKAT's vejledning: "Skatteregler ved pokerspil" fra 4. juni 2010, skal man ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af en pokergevinst.

Så da finansiel spread betting, som poker, også kan defineres som et spil, bør jeg ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af min nettogevinst fra finansiel spread betting.

Svar på spørgsmål nr. 3 + 4: Nej.

Begrundelse:

På grund af svaret på spørgsmål nr. 2.

SKAT indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker vejledning i, hvordan nettogevinst fra finansiel spread betting skal selvangives, samt hvordan indestående hos IG Index i Storbritannien kan oplyses.

Lovgrundlag

Af § 2, stk. 3 i lov nr. 848 af 1. juli 2010, lov om spil, fremgår følgende:

"Stk. 3. Loven omfatter ikke landbaseret turneringsbackgammon, gevinstopsparinger, præmieobligationer, væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver eller spil under private former for mindre beløb."

Af bemærkningerne til § 2, stk. 3, fremgår bl.a. følgende:

"Af stk.3 følger det, at loven ikke omfatter gevinstopsparing, præmieobligationer eller væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende.

Med væddemål om den fremtidige værdi af aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende forstås såkaldt finansielt spread betting, contracts of difference (CFD) og lignende. Selv om nævnte aktiviteter kan karakteriseres som »spil« efter denne lovs definition, er der tale om finansielle ydelser, som mest hensigtsmæssigt reguleres af den øvrige lovgivning, der regulerer den finansielle sektor.

...."

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

..."

Kursgevinstlovens § 13:

" § 13. Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring."

Kursgevinstlovens § 29:

"§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Kursgevinstlovens § 32:

" § 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.

Stk. 4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Stk. 2 og 4 finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 2. pkt."

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1:

"§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

..."

Personskattelovens § 4:

"4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

...

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

...

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Praksis

Af den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Som udgangspunkt er gevinst og tab på alle pengefordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven. Afsnittet vedrører KGL § 1, stk. 1 og 4. 

....

Regel

Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 1, stk. 1.

...

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

  1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
  2. gæld
  3. terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
  4. afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
  5. pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt
  6. gæld, der ikke skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Se KGL § 1, stk. 1, 2, 5 og 6.

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

...

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

...

Ad c - finansielle kontrakter

Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

...

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven

Gevinst og tab på følgende pengefordringer mv. skal ikke beskattes efter kursgevinstloven:

  1. pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der vedrører den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4
  2. konvertible obligationer
  3. præmieobligationer

Se KGL § 1, stk. 3 og 4.

..."

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.1 fremgår bl.a. følgende:

"Regel

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 29, stk. 1.

Dog er terminskontrakter, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, ikke omfattet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Se KGL § 29, stk. 2.

Reglerne er udtømmende, og gælder både for erhververe og udstedere af finansielle kontrakter. Det er uden betydning for beskatningen efter KGL § 29, om kontrakten opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved differenceafregning, dvs. afvikling ved afregning af gevinsten eller tabet uden levering af det underliggende aktiv.

Reglerne gælder for alle skattepligtige, dvs. både selskaber og personer. Skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i beskatningsgrundlaget. Se Vejledning om beskatning af pensionsafkast afsnit C.C.2.2 "Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4).

Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af, om den skattepligtige er en person eller et selskab. Se KGL §§ 31-32 og afsnit C.B.1.8.4 om begrænsninger i adgangen til fradrag for tab på kontrakter.

Gevinst og tab på kontrakter omfattet af KGL § 29 opgøres efter separationsprincippet. Det betyder, at uanset hvilket underliggende aktiv, kontrakten er baseret på, opgøres gevinst og tab uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. 

Beskatningen af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. Se KGL § 33 og afsnit C.B.1.8.5 om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Bemærk

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakter ikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv. Se KGL § 30 og afsnit C.B.1.8.2 om kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

  • Bindende aftale mellem parterne
  • Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
  • Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

...

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR. 

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Vestre Landsret fandt i en sag, at en salgsret indgået i forbindelse med køb af en post aktier var en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Prisen ville i givet fald være den pris, der var betalt for aktierne med tillæg af alle relevante omkostninger og forrentning af købesummen. Landsretten henviste til, at prisen var fastsat efter objektive kriterier, incl. omkostningen til renter. Der var derfor ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Se SKM2007.637.VLR.

Skatterådet fandt derimod i en sag, at en køberet ikke var omfattet af KGL § 29. Ifølge aftalen var overdragelsesprisen angivet som 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR."

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.2 fremgår bl.a. følgende:

"Regel

Reglerne om beskatningen af finansielle kontrakter gælder også gevinst og tab på fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv., hvis udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt.

Fordringen er dog ikke omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, hvis fordringen kun reguleres i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset beregnet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden for EU. Se KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres

  • helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller
  • på grundlag af valuta- eller prisindeks, der ikke vedrører samme område.

Et prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen vedrører samme område. Se KGL § 29, stk. 3, 4. og 5. pkt.

Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditor). Gældssiden (debitor) beskattes efter de almindelige regler i kursgevinstloven.

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket." 

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.4.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan pengenæringsdrivende personer og dødsboer beskattes af gevinst og tab på fordringer.

...

Regel

Personer og dødsboer, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 13.

KGL § 13 viderefører og præciserer næringsbeskatningen, som før kursgevinstloven skete på grundlag af SL §§ 4-6. Den praksis, der er udviklet på grundlag af SL §§ 4-6 vil stadig være vejledende.

Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Se PSL § 4, stk. 3.

Adgangen til fradrag for tab gælder ikke, hvis renteindtægter eller gevinster af fordringen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se afsnit C.B.1.4.2.5 om KGL § 18.

...

Ved afgørelsen af, om der foreligger næring, skal der foretages en samlet vurdering af personens investeringer. Personens handel med aktier kan således have betydning for, om der er tale om næring med hensyn til fordringer og finansielle kontrakter. Se TfS 1996, 64 HD.

Bemærk

... Næringsskattepligten har med de gennemførte ændringer kun betydning for, om gevinst og tab skal medregnes til den personlige indkomst (og ikke som kapitalindkomst). Dertil kommer, at bagatelgrænsen på 2.000 kr. ikke finder anvendelse, hvis der er tale om næring." 

Af den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.4.2 fremgår bl.a. følgende:

"C.B.1.8.4.2 Tabsfradragsbegrænsning - personer

Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsningerne i adgangen til fradrag for tab på finansielle kontrakter for fysiske personers og dødsboer.

...

Regel

Udgangspunktet for personers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at adgangen til fradrag er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kun kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter. Dog kan tab på kontrakter i visse tilfælde modregnes i gevinst på aktier. Se nedenfor under afsnittet om, hvornår tab kan fradrages. Se KGL § 32.

Det er uden betydning, om tab og gevinst vedrører samme type kontrakt. Fx kan tab på en valutaterminskontrakt modregnes i gevinst på en aktieoption. Tab kan fx også fradrages, hvis den kontrakt, der har givet tab, ikke har erhvervsmæssig tilknytning, og den kontrakt, der har givet gevinst, er erhvervsmæssig.

...

Hvornår kan tab fradrages?

Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, kan tab kun fradrages, hvis det kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter.

Dog kan tab på aktiebaserede kontrakter modregnes i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis

  • kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.
  • kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Hvis personen ikke selv kan udnytte sine tab, kan tabet overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles gevinster. Det gælder både gevinster på kontrakter og gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Se KGL § 32, stk. 3 og 4 og KSL § 4.

Bemærk

Det er valgfrit for den skattepligtige, om tab på kontrakter skal modregnes i gevinst på aktier. Den skattepligtige kan i stedet vælge at overføre tabet til fradrag i senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår kan den skattepligtige igen vælge at fradrage tabet i gevinster på aktier, hvis tabet fortsat ikke kan fradrages i gevinster på kontrakter. Alternativt kan tabet igen fremføres til senere indkomstår.

Tabet modregnes i gevinster i denne rækkefølge:

  1. Indkomstårets gevinst på kontrakter og skattepligtige nettogevinster på kontrakter i tidligere indkomstår, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Se KGL § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der må ikke i gevinsten være modregnet tab på kontrakter fra tidligere indkomstår. Tabet fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Gevinst og tab på kontrakter tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed indgår også i opgørelsen af årets nettogevinst. Derfor vil et tidligere års tab på en erhvervsmæssigt tilknyttet kontrakt kunne nedbringe den samlede nettogevinst, der danner grundlag for den skattepligtiges adgang til at fradrage tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning. Se SKM2001.412.LSR.

2.      Ægtefælles nettogevinst på kontrakter i indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 32, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Hvis tabet kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår, kan tabet ikke overføres til ægtefællen.

3.      Nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 32, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Det gælder kun, hvis

  • kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks
  • enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked og
  • tabet er konstateres i indkomståret 2010 eller senere.

4.      Ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang efter KSL § 4. Se KGL § 31, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Hvis der i det pågældende indkomstår er tab på aktier efter ABL § 13 A(tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked), modregnes dette tab forud for tab på kontrakten. Se KGL § 32, stk. 3, 5. pkt.

5.      Gevinst på kontrakter (herunder gevinst hos ægtefællen) og derefter gevinst på aktier (herunder gevinst hos ægtefællen) i senere indkomstår. Se KGL §§ 32, stk. 4.

Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere indkomstår. Tabet skal altså udnyttes i det tidligst mulige år. Se KGL § 32, stk. 4, 2. pkt.

Den skattepligtige kan vælge, hvilke tab der udnyttes først. (Fx at et tab vedrørende et tidligere indkomstår anvendes før tab på en aktiebaseret kontrakt vedrørende det aktuelle indkomstår.) Det kan have betydning, fordi adgangen til at modregne tab på finansielle kontrakter i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked kun gælder aktiebaserede kontrakter, der vedrører indkomståret 2010 eller senere".

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.5 fremgår bl.a. følgende:

"Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

...

Regel

Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

Baggrunden for, at finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet, er, at beskatning efter realisationsprincippet ville gøre det muligt at udskyde beskatningen, hvis der indgås to modsatrettede finansielle kontrakter, fx køb og salg af samme aktiv på termin. Dispositionen er risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabsgivende kontrakt kan realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

Opgørelsen af gevinst og tab

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx gebyrer og kurtage, medregnes i anskaffelses-/afståelsessummen for kontrakten."

Begrundelse

Ved finansiel spread betting forstås, at man "better" på en forandring i markedsværdien af finansielle produkter. Man satser penge på, om man tror, at en bestemt aktie eller råvare vil gå op eller ned i pris. Gevinst eller tab modsvares af op- eller nedgangen i prisændringen multipliceret med indsatsen. Når man "spred better", betaler man ingen depotafgift. Selv ved en lille indsats kan man få et stort afkast, men spread betting kræver et godt kendskab til finansmarkedet.

Det fremgår af lov om spil, at loven ikke omfatter "væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver". Gevinst og tab ved finansiel spread betting må derfor enten være omfattet af kursgevinstloven eller statsskatteloven.

Der er indgået en bindende aftale mellem udbyderen af finansiel spread betting og spørger. Der er en tidsmæssig forskydning mellem aftale og afviklingstidspunktet, da aftalen er indgået på et tidspunkt, og afviklingen finder sted på et senere tidspunkt. Der er aftalt en afviklingspris, da spørger får en gevinst, hvis aktier m.v. udvikler sig, som spørger har forventet. Der er således tale om en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Se citatet fra Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.8.1.

Gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33. Den betalte "præmie" må anses for anskaffelsessummen for kontrakten. Hvis spørger ikke får udbetalt en gevinst, som mindst svarer til præmien, er der et tab på kontrakten. 

For at afgøre, hvordan spørger skal beskattes af en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal det vurderes, om spørger må anses for at være næringsdrivende efter kursgevinstloven.

SKAT finder ikke, at spørger kan anses for at drive næring med køb og salg af fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven, uanset at spørger efter det oplyste har til hensigt udelukkende at ernære sig ved indtægter fra finansiel spread betting.

Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på, at spørger hverken har arbejdet med investering af aktier eller andre værdipapirer og at spørger heller ikke har en uddannelse, som understøtter, at han skal anses for at være næringsdrivende med køb og salg af fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven. Det kan ikke udelukkes, at spørger på et senere tidspunkt, hvis han fortsat ernærer sig ved afkast fra finansiel spread betting, vil blive anset for at være næringsdrivende med køb og salg af fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven.

Da spørger ikke er næringsdrivende med køb og salg af fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven, skal gevinst/tab indgå i kapitalindkomsten, og beregnes efter kursgevinstlovens § 33.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Se indstilling og begrundelse, hvor spørgsmålet besvares".

SKAT bemærker, at der i kursgevinstlovens § 32, er nogle særlige tabsbegrænsningsregler. Der henvises til gennemgangen ovenfor i Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.8.4.2.

SKAT bemærker desuden, at da spørger "better" via en engelsk hjemmeside, skal spørger anvende selvangivelsen for udenlandsk indkomst. På den selvangivelse skal spørger dels selvangive sin gevinst fra finansiel spred betting og indestående på kontoen i England. Indestående på kontoen skal selvangives under "Formueoplysninger".

SKAT bemærker, at da afviklingen sker i engelske pund, skal såvel "præmien" og eventuelle gevinster omregnes til danske kroner til kursen på det relevante tidspunkt. Det vil sige, at "præmien" skal omregnes til danske kroner på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale, og gevinster skal omregnes til danske kroner, på det tidspunkt, hvor spørger erhverver endelig ret til gevinsten. Hvis der er kontrakter, som ikke er afviklet ved indkomståret udgang, skal disse ved opgørelse af værdien ved indkomstårets udgang omregnes til danske kroner pr. 31. december.

Spørgsmål 2

Det ønskes oplyst, om der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af en forventet nettogevinst for år 2012 på ca. 75.000,- kr. fra finansiel spread betting.

Lovgrundlag

I arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, 4 og 5 står bl.a. følgende:

"§ 2. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

....

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 4. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. personskattelovens § 3. Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift medregnes ikke i grundlaget.

Stk. 2. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 samt bidrag efter denne lov fragår ikke ved opgørelsen af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget.

Stk. 3. Negativ personlig indkomst, der er fremført efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, fragår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. Den del af den fremførte negative personlige indkomst, der hidrører fra bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18, fragår dog ikke.

§ 5. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den skattepligtige samt rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes kapitalafkastet, der skal fradrages efter stk. 1, med det beløb, der skal medregnes som personlig indkomst.

Stk. 3. § 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af stk. 1."

Praksis

I Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.C.8.2 står bl.a. følgende:

"Indhold

Dette afsnit beskriver bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende samt afgrænsningen over for lønmodtagere, honorarmodtagere og hobbyvirksomhed.

...

Regel og ændringer med den ny arbejdsmarkedsbidragslov

Alle fuldt og begrænset skattepligtige personer er omfattet af bidragspligten i AMBL § 1.

...

Udover de fuldt skattepligtige personer med erhvervsvirksomhed her i landet skal der også betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomst realiseret af

  • fuldt skattepligtige personer med indkomst fra udlandet, og
  • begrænset skattepligtige personer med indkomst her fra landet

hvis indkomsten kan anses som erhvervsmæssig og vedrører

  • frit erhverv,
  • fast driftssted eller
  • fast ejendom.

...

Baggrunden for denne ændring er, at arbejdsmarkedsbidraget er en skat. Det er også derfor, at det er de skattemæssige betragtninger, der skal bruges i vurderingen af, om et frit erhverv, et fast driftssted eller en fast ejendom er drevet erhvervsmæssigt eller ej.

...

Arbejdsmarkedsbidraget kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af bidragsgrundlaget. Se AMBL § 1.

Bidraget for virksomhedsindkomst opgjort efter AMBL §§ 4 og 5, er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Se LL § 8 M, stk. 1.

Bidraget trækkes fra i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 7.

Afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende

I det omfang, der opstår afgrænsningsspørgsmål over for lønmodtagere, honorarmodtagere og hobbyudøvere, skal der, efter bemærkningerne til det oprindelige forslag til arbejdsmarkedsfondsloven (L 326 til lov nr. 448 af 30. juni 1993), bruges samme praksis som på skatteområdet, når det skal afgøres, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Baggrunden for referencen til L 326 skyldes, at det fremgår af bemærkningerne til den nye arbejdsmarkedsbidragslov, at det ikke var hensigten, at der skulle ske ændringer af praksis om, hvornår der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den nærmere baggrund for at foretage en afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende er, at kun en erhvervsmæssig virksomhed skal betale arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet, dvs. af et nettoresultat. Lønmodtagere og honorarmodtagere skal betale arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindkomsten, fx løn eller et honorar. Se AMBL § 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at virksomheden drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Følgende forhold kan indgå i vurderingen:

  • Om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
  • Om indkomstmodtageren ejer de maskiner og redskaber, der benyttes ved arbejdet
  • Om arbejdet udføres fra egne lokaler
  • Om indkomstmodtageren selv afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse
  • Om indkomstmodtageren er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp.

...

Som eksempler på vederlag, der i almindelighed ikke anses for overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, er

  • honorarer til musikere, skuespillere, forfattere og foredragsholdere
  • ydelser til folketingsmedlemmer for deres skribent- og foredragsvirksomhed
  • bestyrelseshonorarer, medmindre indtægten har særlig sammenhæng med et erhverv, der klassificeres som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Enkeltstående honorarer anses som regel ikke som indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved vurderingen af, om honorarerne er enkeltstående eller løbende, kan det være nødvendigt, at afgrænse om indtægten er løn eller ej.

Honorarmodtagere, som sædvanligvis bliver anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende, er fx:

  • Bygningshåndværkere
  • Entreprenører
  • Arkitekter
  • Rådgivende ingeniører
  • Advokater og revisorer.

Disse anses også for selvstændigt erhvervsdrivende, selv om de kun driver deres virksomhed som bivirksomhed."

Begrundelse

Da spørgers indtægt fra finansiel spread betting ikke kan anses for erhvervet som led i næring, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, kan indtægten ikke anses for erhvervet som selvstændig erhvervsdrivende omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 eller 5.

Indtægten er efter det oplyste heller ikke modtaget i et ansættelsesforhold, som honorarmodtaget eller lignende og er derfor ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Der skal derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Indtægten skal medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Spørger ønskes oplyst, om han skal betale arbejdsmarkedsbiderag af sin forventede nettogevinst for år 2013 på ca. kr. 200.000,fra finansiel spread betting.

Begrundelse

SKAT henviser til begrundelsen under spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej".

Spørgsmål 4

Spørger ønskes oplyst, om han skal betale arbejdsmarkedsbiderag af sine forventede nettogevinster for årene efter 2013 fra finansiel spread betting.

Lovgrundlag og praksis

Se gennemgangen under spørgsmål 2.

Begrundelse

Hvis spørgers indtægt ved fianansiel spread betting på et tidspunkt overgår til at blive indtægt ved næring med køb og salg af værdipapirer, som skal anses for erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed, vil indtægten være omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Indtægten skal i dette tilfælde medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidraget vil efter ligningslovens § 8 M være fradragsberettiget og kan fratrækkes i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Se SKATs indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter