Dato for udgivelse
28 May 2013 10:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Nov 2012 10:27
SKM-nummer
SKM2013.356.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, S-1070-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, momssvig, skrot, ansvarsgennembrud, stråmænd, medvirken, tillægsbøde, ubetinget, fængsel
Resumé

T drev, til dels med medvirken af KJ, skrotvirksomhed i selskabsform. T var direktør og daglig leder af selskabet H1 ApS. T stiftede selskabet H1 ApS sammen med en nu afdød bekendt. Det var T der underskrev selskabets årsregnskaber og selskabets momsangivelser. T var endvidere ejer af den lastbil, der blev benyttet af selskabet H1 ApS. T´s samlever fremstod formelt som ejer af selskabet

Byretten fandt, at T havde været den reelle indehaver af selskabet H1 ApS og at det var ham, som i den pågældende periode havde drevet virksomhed i selskabet, herunder haft råderetten over omsætningen og midlerne i selskabet H1 ApS.

Efter bevisførelsen fremgik, at checkene for afregning af skrot og metalvarer blev afleveret til KJ, som videregav disse til T, der enten selv indløste checkene eller fik samleveren til at indløse checkene. Endvidere var T den eneste, der var bemyndiget til at hæve på selskabets konto. Herefter blev det lagt til grund, at T var den reelle indehaver af selskabet H1 ApS og at det var ham der drev virksomhed i selskabet, herunder havde rådigheden over omsætningen og midlerne i selskabet. Det var således T der havde pligten til at angive selskabet H1 ApS´ omsætning og momsangivelser overfor skattemyndigheden.

T blev idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.700.000 kr.

KJ blev idømt betinget fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 275.000 kr.

T ankede dommen.

Landsretten fandt, at T var den reelle indehaver af selskabet H1 ApS og T havde således pligten til at give skattemyndighederne oplysninger om de indkomstmæssige forhold og herunder sørge for, at momstilsvaret blev angivet og afregnet korrekt.

Byrettens dom blev således stadfæstet.

Landsretten bemærkede vedrørende citeringen af straffelovens § 289, at årsopgørelserne i sagen var udstedt efter 2005, hvor straffelovens § 289 blev udvidet til at omfatte bl.a. overtrædelser af skattekontrollovens § 16 af særlig grov karakter. 

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81
Skattekontrolloven § 16

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af 21. november 2012, 12. afdeling nr. S-1070-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Bjarne Damm Johansen)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Henrik Bjørnager Nielsen og Mette Øvre (kst.) med domsmænd

................................................

Byrettens dom af 30. april 2012, nr. 9-6528/2011

Parter

Anklagemyndigheden

mod

1) T

2) KJ

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. december 2011.

T og KJ er tiltalt for overtrædelse af:

T

1) straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 -skattesvig af særlig grov karakter,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 at have undladt til skattemyndighederne at oplyse om lønindkomst fra H1 ApS, CVR-nr. ..., som han var direktør og daglig leder af, og om indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed ved anvendelse af et andet selskabs navn, nemlig H2 Holding ApS med CVRnr. ..., hvilket selskab blev ledet af KJ, idet tiltalte efter at have modtaget meddelelser om skatteansættelserne undlod inden 4 uger at underrette skattemyndighederne om, at skatteansættelserne var for lave i 2003 med 321.373 kr., i 2004 med 824.706 kr., i 2005 med 617.706 kr., i 2006 med 414.994 kr., i 2007 med i alt 500.507 kr., i 2008 med 622.842 kr., og i 2009 med 111.317 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.683.222 kr. i skatter.

2) straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 - momssvig af særlig grov karakter,

ved i perioden fra den 1. april 2003 til den 30. juni 2009 til dels i forening med KJ med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han som nærmere angivet nedenfor solgte skrot for i alt 7.292.944 kr. inklusiv moms, hvorved statskassen blev unddraget i alt 1.030.492 kr. i moms, idet han

-

i perioden fra den 1. april 2003 til den 30. september 2007 som direktør og daglig leder af selskabet H1 ApS, med CVR-nr. ..., undlod at indtægtsføre og bogføre indtægter ved salg af metalskrot til G1 A/H1 ApS og G2 A/S på i alt 5.413.639 kr. inklusiv moms, hvorved selskabets momstilsvar efter et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 25 % blev angivet for lavt eller skønsmæssigt fastsat for lavt med 748.597 kr., og statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb i moms, og

  

-

i perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2009 i forening med KJ ved brug af selskabet H2 Holding ApS´s navn og CVR-nr. ... solgte metalskrot til G2 A/S til en samlet værdi af 1.879.305 kr. inklusiv moms, hvorved et momstilsvar efter et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 25 % på i alt 281.895 kr. ikke blev angivet, idet ingen af de tiltalte afgav oplysninger herom til brug for afgiftskontrollen, og statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

KJ

3) momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23 - medvirken til momsunddragelse,

ved i perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2009 med forsæt til momsunddragelse at have medvirket til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han tillod T (som anført i forhold 2) at sælge skrot for i alt 1.879.305 kr. inklusiv moms ved anvendelse af anpartsselskabet H2 Holding ApS´s navn og CVR-nr. ..., hvilket selskab tiltalte KJ var den reelle indehaver og daglige leder af, selv om han var klar over, at T ikke angav momsen, ligesom han ej heller selv angav oplysninger herom til brug for afgiftskontrollen, hvorved han medvirkede til, at statskassen blev unddraget 281.895 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand overfor begge de tiltalte om udmåling af fængselsstraffe samt tillægsbøder i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

Tiltalte KJ har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

T har forklaret, at han tidligere ejede H3 Handel, som handlede med skrot. Det samme var tilfældet med H4 Produkthandel. Han har endvidere ejet H5 Grill sammen med V.3, som er hans tidligere samlever. Han kan ikke huske noget om firmaet H6. Han blev i februar 2005 dømt for momssvig, men kan ikke huske nærmere om, hvad det var for et selskab. Det var sammen med V.3 og hans bror DA. Han har stort set altid handlet med skrot indtil han blev syg. Det blev han et par år før han blev tilkendt førtidspension, hvilket skete i 2003. Han lider af nervebetændelse i benene og er blevet opereret i ryggen for en dobbelt diskusprolaps, ligesom han har haft 3-4 slagtilfælde eller blodpropper i hjernen. Hertil kommer, at han i 2005 ødelagde sin skulder i forbindelse med et fald. Han er i stand til at køre bil, men hans fysiske formåen er generelt meget begrænset.

Han har ikke handlet med skrot siden han blev tilkendt pension. Selskabet H1 ApS har været drevet af nu afdøde OJ. Han havde kendt OJ siden han var knægt. OJ havde også stort set altid kørt med skrot. Han var med til at overtage H1 i 2003, idet han håbede, at han igen kunne komme til at arbejde. Han købte i den forbindelse en lastbil, der blev anvendt i selskabet til kørsel med skrot.

Han kom dog aldrig ud at køre med lastbilen, der i stedet endte med at blive benyttet af OJ. De havde aftalt, at overskuddet - efter at alle faste udgifter til bilen var afholdt - skulle deles, således at en tredjedel skulle gå til afdrag på bilen, medens han og OJ hver skulle have en tredjedel.

Man kunne for omkring 20 år siden afhente skrot gratis for at køre det væk, men efterhånden blev det et krav, at man betalte for det. Det var OJ, der sørgede for at hente skrottet. Han har i H1 ikke på noget tidspunkt afhentet så meget som 1 kg jern. Han har derfor ikke noget kendskab til, hvorledes afregningen sker hos G1, som han ikke har handlet med eller været hos de sidste 20 år. Afregningen fra G2 skete ved udbetaling på checks, som enten blev sendt eller afleveret til OJ. Det blev senere lavet således, at afregningen kunne ske ved overførsel til en bankkonto, hvis beløbet var over en vis størrelse. H1 havde en bankkonto i F1-bank. Han havde selv en konto i henholdsvis F1-bank og F2-bank.

Det var OJ, der skulle sørge for at få ordnet virksomhedens regnskaber. De aftalte på et tidspunkt i 2003, at OJ skulle aflevere virksomhedens regnskabsbilag til revisor KJ, der skulle udarbejde regnskaberne. Han kendte i forvejen KJ, der havde været revisor for ham gennem mange år.

Foreholdt årsrapporten for H1 ApS for 2002/03, der er udarbejdet af R1 Revision, kan han bekræfte, at det er ham, der har underskrevet ledelsespåtegningen i regnskabet. Han kan ikke huske, hvem der har udarbejdet regnskabet, med det er muligvis KJ, som i en periode var ansat hos R1 Revision. Han har ikke nogen erindring om indtjeningen i det pågældende regnskabsår. Han kan ikke huske, om det var noget dårligt år med hensyn til indtjeningen.

Foreholdt at det af selskabets årsrapport for 2003/04 fremgår, at der i det pågældende regnskabsår var et overskud på 42.320 kr., skal det nok passe. Det er ikke noget, som han kan huske. Det samme er tilfældet med hensyn til årsrapporten for 2004/05, som viser et overskud på 2.609 kr. Det er ham, der har underskrevet ledelseserklæringen i regnskabet. Han kan ikke huske noget om den mellemregning, der er omtalt i revisorens erklæring i regnskabet for 2004/05. Der blev ikke udarbejdet noget regnskab for 2005/06. Det er ikke noget, som han har haft med at gøre, da det var OJ, der skulle sørge for at få regnskabet lavet. Han kan ikke huske, om der blev handlet skrot i virksomheden i denne periode, men det har nok været tilfældet. Der er blevet handlet skrot i H1 gennem alle de år, hvor selskabet har eksisteret.

H1 blev tvangsopløst i marts 2008. Han var i den forbindelse til et møde i skifteretten, hvor han afgav en forklaring.

Foreholdt sin forklaring i skifteretten, således som denne forklaring fremgår af en udskrift af skiftebogen for den 6. september 2007, kan han ikke huske at have forklaret som gengivet i skifteretsbogen. Han var til et par møder i skifteretten. Damen i skifteretten var i besiddelse af selskabets papirer, som OJ forinden havde været ude for at aflevere til hende. Han forklarede under skifteretsmødet, at han ikke vidste, hvad V.4 lavede i firmaet. Det var OJ, der var handelsmanden i H1, og som skulle drive selskabet. Han skulle alene have sin andel af overskuddet, herunder til drift og afskrivning på bilen.

Han fik i 2007 bevilget en gældssanering. Det var advokat BS, som bistod ham hermed. Han afgav også i den forbindelse en forklaring i skifteretten om blandt andet sine indkomstforhold. Han forklarede herunder, at selskabet havde en lastbil, som han betalte de faste udgifter på, medens betaling for brændstof og andre driftsudgifter blev trukket fra betalingen for læsset inden pengene blev fordelt mellem ham og OJ. Det var noget, som OJ, der stod for salg af skrottet og afregningen, sørgede for. Han ved ikke, om de penge, som han har modtaget fra OJ, reelt svarer til en tredjedel af indtjeningen. Han har aldrig været oppe for at se lastbilen, ligesom han ikke har skaffet kunder til virksomheden efter at han var ophørt med at arbejde.

Når OJ kom hjem med afregning for skrot, var det enten i kontanter eller på en check. Hvis afregningen var udbetalt kontant, blev pengene fordelt mellem ham og OJ. Hvis OJ havde modtaget afregningen på en check, blev den afleveret til ham, hvorefter han gik i banken for enten at sætte pengene ind på kontoen i F1-bank eller få udbetalt pengene kontant. Han kom almindeligvis i F1-banks afdeling i ...1.

Foreholdt en kopi af de checks, der er opregnet i en politirapport af 19. august 2010 [bilag E-5-2], kan han bekræfte, at det er hans underskrift på de pågældende checks.

Han har "aldrig set et stykke papir" vedrørende selskabet H2 Holding ApS, som er KJs selskab. Han kender ikke noget til selskabet eller til V.6. Han ved ikke, hvorfor betalingen for de læs, der blev solgt i H2 Holdings navn, skulle ind over hans konto i F2-bank, men det var noget, som han accepterede som en vennetjeneste overfor KJ. Det er ikke noget, som han har modtaget betaling for. Det var aftalt, at han skulle hæve pengene, når de var kommet ind på kontoen, hvorpå han skulle aflevere pengene til nogle personer, som han efter aftale mødtes med på en parkeringsplads i ...2. Han har ikke noget kendskab til de pågældende personer, som fik pengene udleveret. Det var aftalt, at KJ skulle sende en regning på det beløb, som han skulle have. Han har ikke noget kendskab til indbetalinger på V.3s konto i F3-bank.

Foreholdt en indbetaling den 1. november 2007 af et beløb på 103.965 kr. på hans konto i F2-bank er der tale om et beløb, som G2 i ...3 har overført til kontoen. Det er alene ham og hans søn V.11, der kan hæve på kontoen. Det beløb på 125.000 kr., der er hævet den 6. juni 2008, skulle betales videre til de personer, som han mødte på parkeringspladsen. Han har ikke modtaget nogle af pengene, hverken som løn eller overskud i selskabet.

Hans eneste kendskab til H2 Holding består i det forhold, at han accepterede, at pengene til selskabet gik ind over hans konto. Han kender ikke de personer, der fik pengene udleveret på parkeringspladsen. Han kan ikke huske, hvorledes dette nærmere foregik. Han kan ikke huske, om han forinden var blevet ringet op med oplysninger om, hvorledes han skulle mødes med de pågældende. Han har under sagen givet politiet tilladelse til at indhente oplysninger vedrørende hans telefon med henblik på at finde frem til de personer, som modtog pengene. Det er ikke hans opfattelse, at de pågældende havde noget med KJ at gøre, men han gik ud fra, at KJ skulle have penge af dem. Han havde ikke gjort sig tanker om, at det forhold, at han accepterede at lade pengene gå ind over hans konto, kunne være strafbart. Han havde tillid til, at KJ som revisor gjorde det rigtige.

Han har ikke foretaget sig noget for at udarbejde momsregnskab i H1, idet det var noget, som KJ skulle ordne. Der blev ikke udarbejdet momsregnskab i slutningen af perioden inden selskabets ophør. Det er ham, der har underskrevet momsangivelserne af 27. august 2004 [bilag 9-A] og 30. august 2006 [bilag 9-B], men det er ikke ham, der har udfyldt angivelserne med beløb. Han kan ikke huske, hvem der har gjort dette. Han har ikke foretaget indbetalinger af momsbeløbene til SKAT. Momsangivelserne vedrørende H2 Holding har han ikke haft noget med at gøre.

Han forlod skolen efter 7. klasse. Han har ingen boglig uddannelse, og er dårlig til tal. Han har arbejdet på et mejeri samt som fisker. Han lærte KJ at kende for over 20 år siden. Det var i forbindelse med, at KJ var revisor for en anden skrothandler, og hvor KJ begyndte at hjælpe ham med hans selvangivelser. V.3 er hans tidligere samlever. Han kender NA og NS, idet han har købt H1 ApS af NS. Han kan ikke sige, om han købte selskabet alene eller i fællesskab med andre. Det var KJ, der kendte NS. Han kan ikke huske, hvordan det kom på tale, at han skulle købe selskabet.

Han har ikke nogen kendskab til adressen ...4, men det er vistnok KJs adresse. Han har aldrig været på adressen. Han har heller ikke noget kendskab til adressen ...5. Han har ikke på noget tidspunkt boet på adressen. Han har ikke noget kendskab til, hvem der bor på adressen. Han kan ikke svare på, hvorfor adressen ...4 er anført på alle kreditnotaerne fra G2. Han kan ikke huske, om han har haft nogle af disse kreditnotaer i hånden, men han vil ikke mene, at han har modtaget disse. Foreholdt en kreditnota udstedt til H2 Holding med angivelse af adressen ...5 [bilag E-2, side 265] har han ikke noget kendskab til denne kreditnota, som han ikke tidligere har set. Han har alene set 1-2 af de pågældende kreditnotaer til H2 Holding i forbindelse med, at KJ havde fremsendt dem til ham. Han ved ikke, hvorfor han modtog disse kreditnotaer fra KJ, ligesom han heller ikke spurgte KJ herom. Han gjorde ikke noget ved de pågældende kreditnotaer.

Det var OJ, der kørte lastbilen, og han selv har alene været med oppe hos G2 en eller to gange. Det var OJ, der skulle sørge for at ordne bilagene og regnskaberne i selskabet. OJ døde for nogle år siden.

Prisen på rustfrit stål hos G2 kunne svinge mellem 7-8 kr. og 18 kr. pr. kg. Den pris, som OJ havde givet for sit køb af skrottet, skulle trækkes fra afregningen fra G2 inden de kunne dele pengene. Det kunne nogle gange forekomme, at de havde givet næsten lige som meget for skrottet som de solgte det til.

KJ har forklaret, at han har arbejdet som revisor siden 1975, men at han ikke har noget bevis for sin uddannelse. Han var i perioden fra 2000 til den 30. september 2006 ansat hos revisor R2, og har efter dette tidspunkt drevet selvstændig virksomhed. Sammen med sin daværende ægtefælle købte han et anpartsselskab, som han omdøbte til H2 Holding ApS. Han købte selskabet af HS, der havde stiftet selskabet i 2003. Han havde været med til at stifte selskabet, men da HS aldrig kom til at bruge selskabet, overdrog han det i 2004. Det var hans ægtefælle V.6, der kom til at stå som ejer af selskabet, fordi han tidligere havde været gennem en tvangsauktion, og derfor ikke kunne eje noget. Han brugte herefter selskabet til at drive virksomhed fra adressen ...5 under navnet H2 Bogholderi.

Han fik kendskab til H1 engang i begyndelsen af 2000. Han havde siden 1997 udført opgaver indenfor bogholderi for NS, som havde et anpartsselskab, som tidligere hed G3 Erhvervsservice. Da T spurgte ham, om han kendte nogen, der havde et selskab uden aktiviteter til salg, vidste han, at det havde NS. Han har ikke haft noget med overdragelsen af selskabet at gøre, men har alene formidlet kontakten mellem T og NS, der selv har ordnet handlen med selskabet. Han har kendt T siden engang omkring 1989-1991. Han havde dengang kontorfællesskab med et revisionsfirma på ..., hvor T kom som kunde, og hvor han var med til at lave Ts regnskaber.

Han har udarbejdet årsregnskaberne for H1 ApS på grundlag af det regnskabsmateriale, som han modtog fra T. Han ved ikke, hvem der indgik handlerne på vegne af H1, men han formoder, at det var T. Det er i hvert fald fra T, at han modtog regnskabsbilagene vedrørende selskabet, og han har ikke noget kendskab til en person ved navn OJ i den forbindelse. Han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt skulle have modtaget bilag vedrørende selskabet fra andre end T. Han kan ikke huske, om han på noget tidspunkt har set udgiftsbilag vedrørende selskabet.

Han har i årsregnskabet for H1 ApS for 2004/05 taget et forbehold for revisionen, fordi regnskabsmaterialet var mangelfuldt. Endvidere var der en ulovlig mellemregning med selskabets direktør på 117.812 kr. Denne mellemregning udgjorde differencen mellem selskabets indtægter og udgifter, og kom til at stå som et tilgodehavende, som selskabet havde hos T. Det var det sidste årsregnskab, som han udarbejdede for H1. Han kan ikke svare på, hvorfor der ikke blev udarbejdet senere årsregnskaber. Han kan huske, at der i regnskabet var en udgift på 18.000 kr. om året til leje af en lastbil. Han kan ikke umiddelbart huske, hvad selskabets aktiver i form af maskiner og inventar dækker over, men det omfatter ikke lastbilen.

Han ved, hvem OJ er, men han har ikke haft noget med denne at gøre. Han har alene mødt OJ en eller to gange. Det var vistnok i ...6 eller ...7. Han har besøgt T enkelte gange i forbindelse med drøftelse af nogle papirer vedrørende selskabet.

Han var med til mødet i skifteretten, da H1 ApS blev tvangsopløst. Han afgav en forklaring under dette skifteretsmøde, således som hans forklaring er gengivet i skifteretsbogen for den 6. september 2007. Han har udarbejdet momsangivelserne for H1 ApS på grundlag af det materiale, som han fik udleveret af T.

Han skulle i 2007 stifte et nyt selskab for T. Da han ikke kunne nå at få dette gjort færdigt før T skulle bruge selskabet til at afslutte en handel, gav han i efteråret 2007 T lov til at sælge noget rustfrit stål gennem hans selskab H2 Holding ApS, idet der skulle bruges et CVR-nummer for at gennemføre handlen. Der var tale om en handel for over 100.000 kr. H2 Holding havde to bankkonti i F4-bank, men afregningen for handlen blev indsat på Ts bankkonto. Han har ikke modtaget nogen del af dette beløb, men har alene modtaget det beløb på 5.000 kr., som han efter aftale skulle have for sit arbejde med at stifte det nye selskab for T.

Han gav alene T lov til at foretage denne ene handel i H2 Holdings navn. T foretog imidlertid flere handler, hvilket han fandt ud af, da der efterhånden kom flere kreditnotaer udstedt til H2 Holding ApS. Han foretog sig ikke noget i den anledning, hverken overfor T eller overfor G2. Der var tale om handel med rustfrit stål, som T må have købt et eller andet sted, hvorfor der skulle udstedes en faktura eller regning i forholdet til vedkommende, der havde solgt tingene til T. Det ligger i sagens natur, at man ikke kan sælge rustfrit stål for over 100.000 kr. uden selv at have betalt noget for det. Han kunne imidlertid ikke få oplysninger om, hvor tingene var blevet indkøbt, heller ikke hos G2, der må have haft kendskab til, hvor firmaet har afhentet varerne. Han sendte derfor de modtagne kreditnotaer til T, således at denne selv kunne lave en afregning overfor sin sælger. Han kunne ikke udarbejde et momsregnskab uden at have oplysninger om denne afregning overfor sælgeren. Han bad derfor flere gange T om at komme med disse afregninger, men uden resultat.

Der er under ransagningen hos ham fundet nogle kreditnotaer fra G2. Han skrev den 8. maj 2008 til G2 for at få de nødvendige oplysninger for at kunne lave en opgørelse [bilag E-8, side 811401]. Han bad herunder G2 om at oplyse omfanget af kreditnotaer udstedt til H2 Holding ApS, men modtog aldrig noget svar fra G2. Han kan ikke svare på, hvorfor der under ransagningen hos ham blev fundet flere uåbnede breve fra G2. Det var først i sommeren 2010, at han under efterforskningen i sagen blev gjort bekendt med, at der var handlet skrot i H2 Holdings navn for samlet omkring 1,8 mio. kr. Han har ikke på noget tidspunkt accepteret, at T foretog flere handler i H2 Holdings navn end den ene handel, som han havde givet tilladelse til, men han har på den anden side heller ikke protesteret herimod overfor T.

Han kender ikke V.3 bortset fra, at han er bekendt med, at hun er Ts tidligere samlever. Hun har ikke deltaget i aftalen om salg af selskabet. Han ved ikke, hvorfor hun skulle være med i H1 ApS, men det skyldes givetvis, at T ikke selv kunne stå som ejer. Han kan ikke huske, hvorfor anparterne på et tidspunkt blev overdraget af V.3 til V.4.

Det var aftalen med T, at der skulle udstedes fakturaer på de ting, der blev solgt gennem H2 Holding ApS, herunder således at en fortjeneste ved salget kom ud af selskabet og rettelig tilgik T. Det kunne eksempelvis lade sig gøre ved at udbetale fortjenesten fra salget til T som et eventuelt honorar eller lignende. Det vigtigste for ham var blot, at der ikke var nogen fortjeneste tilbage i H2 Holding ApS, og at transaktionerne var omkostningsneutrale for H2 Holding ApS.

Det er ham, der har drevet H2 Holding ApS. V.6 har alene stået som ejer af selskabet, fordi han ikke selv havde mulighed herfor. Han har ikke selv på noget tidspunkt beskæftiget sig med handel med metaller eller skrot. Det er hans indtryk, at T alene havde et begrænset kendskab til regnskaber og bogholderi.

V.1 har som vidne forklaret, at han tidligere har arbejdet som filialchef ved G2, men nu er pensioneret. Når kunder henvendte sig til firmaet for at sælge noget metal, blev der i første omgang foretaget en vurdering med hensyn til, om det er noget, som firmaet ville købe. Det er filialchefen, som i sidste ende afgjorde, om man vil købe metallet. Hvis købesummen var under 4.000 kr., ville beløbet blive udbetalt kontant mod sælgerens forevisning af legitimation. Hvis beløbet var over 4.000 kr., ville købesummen blive afregnet ved enten udstedelse af en check eller en bankoverførsel, hvis sælgeren måtte ønske dette. Hvis der var tale om en momsregistreret sælger, ville man kontrollere, at virksomheden var registreret hos SKAT og lægge momsbeløbet oven i købesummen inden udbetalingen. Han forbinder umiddelbart selskabsnavnet H1 med en NJ fra ...6. Han kom den 1. januar 2008 til G2 som direktør efter at have arbejdet hos G1 i ...9, hvorfra han kendte T. Når han i G2 handlede med T, var det med selskabet H2 Holding. T ringede somme tider for at få oplyst prisen på en bestemt vare. Når T herefter fik oplyst prisen, endte det som oftest med, at de senere købte varen af ham. Deres chauffør afhentede herefter varen på den oplyste adresse. Betalingen blev overført til det bankkontonummer, som de havde fået oplyst af T. Betalingen skete som oftest ved bankoverførsel, men i enkelte tilfælde er det muligvis også sket ved udstedelse af checks. Han vil afvise, at der er sket kontant betaling for varer, som T har leveret. Handlerne med T strakte sig over et års tid. Det skal nok passe, at det var i 2008, således som han har forklaret under afhøringen hos politiet. Han kan ikke huske at have set T på pladsen hos G2. Firmaet udleverer ikke nogen faktura for et køb, hvor firmaet selv afhenter varerne, og hvor sælgeren ikke er til stede i forbindelse med afleveringen. Fakturaen vil i så fald blive fremsendt til sælgerens adresse. Han har ikke noget kendskab til en person ved navn KJ. Han ved ikke, om denne har noget med Ts firma at gøre. Han har første gang hørt navnet i forbindelse med indkaldelsen som vidne under denne sag.

V.2 har som vidne forklaret, at han har arbejdet som chauffør hos G2 siden 2005. Hans arbejde bestod i at afhente skrot hos kunder. Han havde en mere eller mindre fast kundekreds, som han kørte for, herunder navnlig fabrikker. Han kender T, som han har hentet en del varer for. Han kender også OJ alias "OJ", som han ligeledes har kørt for. Han var bekendt med, at T og "OJ" havde et samarbejde, men han har ikke noget nærmere kendskab hertil. Han forbinder H1 med "OJ". Det var OJ, der sagde, når noget skulle hentes for H1, ligesom OJ nogle gange også var med ude for at hente tingene. Han har aldrig haft T med ude for at hente ting. Endvidere havde OJ selv en lastbil, som han nogle gange kom kørende i. Der stod ikke noget firmanavn på lastbilen. Han talte stort set kun med "OJ" i forbindelse med H1, ligesom det udelukkende var "OJ", der kom på pladsen hos G2. Han ved ikke, hvorledes varerne blev afregnet overfor H1, men han går ud fra, at OJ har modtaget en check på beløbet. Det var filialchefen, der fastsatte prisen på de varer, som de købte. Han har ikke noget kendskab til et selskab ved navn H2 Holding.

Foreholdt sin forklaring af 23. december 2008 til politiet [bilag V-3-1] kan han ikke huske denne forklaring. Det skal nok passe, at han har forklaret som gengivet i afhøringsrapporten, men det kan han ikke huske. Han er dog i hvert fald helt sikker på, at han ikke har nævnt noget om frygt for repressalier. Han var af den opfattelse, at det var "OJ", der ejede H1. Navnene V.6 og KJ siger ham ikke umiddelbart noget. Han har dog tidligere hørt navnet KJ, men ikke i forbindelse med T.

V.3 har som vidne forklaret, at hun tidligere har boet sammen med T, med hvem hun har tre børn. De gik fra hinanden i januar 2005, og har ikke siden boet sammen. Hun har ikke været med til at stifte H1. På spørgsmål om hvorvidt hun har været anpartshaver i selskabet, svarede hun, at "det må jeg have været". Der kom i hvert fald på et tidspunkt et brev, hvor der stod, at hun var blevet anpartshaver i selskabet. Hun ved ikke, om hun har betalt penge for at overtage anparterne, da det var T, der ordnede papirerne. Hun gik ud fra, at H1 var et firma, som T skulle drive. Hun kan ikke huske, at hun tidligere har set et brev af 21. juli 2003 fra G3 Erhvervsservice [bilag F-5-5]. Hun fik bare at vide, at hun ejede anparterne i H1 ApS.

Hun er bekendt med, at KJ har fungeret som deres revisor. Han har været på deres bopæl en enkelt gang.

OJ kørte for H1 i Ts lastbil. Hun er bekendt med, at T og OJ havde nogle aftaler med hensyn til økonomien i H1. Hun har ikke noget nærmere kendskab til indholdet af disse aftaler, herunder hvorledes pengene skulle fordeles mellem dem. T tog sig af det økonomiske, og OJ sørgede for det praktiske med kørsel med skrot. Hun ved, at T har fået penge af OJ, der kørte i lastbilen for selskabet. T har ikke kørt i lastbilen. Hun ved ikke, hvem der skulle lave regnskabet. Hun har modtaget penge af T til betaling af mad og tøj til hende og børnene, men ikke ellers. Hun kender V.4 fra dengang, hvor hun var 17-18 år og boede i ...7. Hun kender ikke V.4 i forbindelse med skrothandel eller H1, men er bekendt med, at V.4 på et tidspunkt i 2005 købte anparterne i selskabet. Det var efter at hun havde bedt T om at komme ud af selskabet. T fortalte senere, at han havde solgt selskabet til V.4. Hun har ikke selv talt med V.4 om selskabet. Det passer ikke, hvis V.4 måtte have forklaret, at han har talt med hende om selskabet.

Hun havde sin egen konto i F3-bank, hvor hun kom i bankens afdeling i ...8, men ellers lige så meget i ...2 afdelingen. Hun kan ikke huske, hvor det beløb på omkring 66.000 kr., der er indsat den 17. juli 2003 på hendes konto, kommer fra, men det er nok fra enten G1 eller G2. Hun har nogle gange indsat beløb fra checks, som hun har modtaget af enten T eller OJ. Hun hævede pengene, som hun afleverede kontant til T eller OJ. Det er også tilfældet med hensyn til det beløb på omkring 53.000 kr., der er indsat i august måned, samt det beløb på omkring 72.000 kr., der er indsat i september måned. Det gælder tilsvarende for beløbet på omkring 47.000 kr. i oktober måned og en række senere posteringer. Under en gennemgang af hendes kontoudtog for den pågældende konto kan hun bekræfte, at den samme fremgangsmåde har været benyttet i forbindelse med de beløb, der er indsat i november 2003 med henholdsvis ca. 35.000 kr. og ca. 100.000 kr., i december 2003 med ca. 38.000 kr., i januar 2004 med ca. 56.000 kr., i februar 2004 med henholdsvis ca. 61.000 kr. og ca. 113.000 kr., i marts 2004 med ca. 130.000 kr., i april 2004 med ca. 95.000 kr., i maj 2004 med ca. 100.000 kr., i juni 2004 med henholdsvis ca. 55.000 kr. og ca. 125.000 kr., i juli 2004 med ca. 110.000 kr., i august 2004 med ca. 37.000 kr., i september 2004 med henholdsvis ca. 110.000 kr. og ca. 90.000 kr., i oktober 2004 med ca. 123.000 kr., i november 2004 med ca. 40.000 kr., i december 2004 med henholdsvis ca. 100.000 kr. og ca. 130.000 kr., i januar 2005 med ca. 74.000 kr. og i april 2005 med ca. 14.000 kr. Hun vil vurdere, at hun i halvdelen af tilfældene har afleveret pengene til T, medens hun i den anden halvdel af gangene har afleveret pengene til OJ. Hun har ikke været med til at betale regninger i selskabet. Hun går ud fra, at der også var udgifter i selskabet, bl.a. er hun bekendt med, at der er blevet afleveret regnskabsmateriale til KJ, der skulle udarbejde selskabets regnskaber. Hun ved ikke, om KJ har været med til at fordele pengene i selskabet, men det går hun ud fra, da han var selskabets revisor. Hun har aldrig afleveret penge til KJ.

V.4 har som vidne forklaret, at han ikke har noget kendskab til H1, men at han havde hørt om selskabet. Han kender lidt til T. Han kendte også OJ kaldet "OJ". Det var hans opfattelse, at H1 blev drevet af OJ, som han ofte mødte på skrotpladserne. Han har haft sit eget skrotfirma i 43 år. På et tidspunkt talte han med T om at købe H1, men der blev aldrig talt om nogen pris. Der blev heller ikke talt om, at han skulle købe anparterne. Det var ham, der skaffede T ind som kunde i F1-bank, da ingen andre banker ville have noget med T at gøre. Han flyttede til ...9 for 6 år siden. Han har ikke mødt V.3, medens hun har kendt T. Han har aldrig været med til et møde i skifteretten. Han vil derfor bestemt afvise, at han på noget tidspunkt skulle have afgivet en forklaring i skifteretten. Det er hans opfattelse, at T må have haft en anden person med til mødet, som har udgivet sig for at være ham.

Foreholdt indholdet af den forklaring, som han angiveligt skulle have afgivet i skifteretten, vil han fastholde, at han ikke har afgivet denne forklaring. Han kan med sikkerhed sige, at han ikke var i skifteretten den pågældende dag, som var hans fødselsdag. Han er vred på T, som har benyttet hans navn til svindel med anparterne i selskabet sammen med "hans flaskedreng af en revisor". Der havde alene været snak mellem dem om, at han måske kunne overtage selskabet, men ikke anparterne. Han kender også NJ, der ligeledes er skrothandler. NJ og "OJ" kunne ikke enes. Han kender gennem sit mangeårige virke i branchen stort set alle skrothandlere.

V.5 har som vidne forklaret, at han har kendt T siden 2000. Han kender ham fra ...10, hvor T drev skrotpladsen. Han gik og hjalp til på skrotpladsen, men var ikke ansat. Han blev kaldt for "...". Han kendte endvidere OJ fra skrotpladsen. Han kørte ofte ud for at hente skrot sammen med OJ, som kørte for T. OJ kørte i en lastbil, som T ejede. Der stod "H1" på fronten af lastbilen, medens der stod "OJ" på tagskiltet og sidedøren. Han ved ikke, hvem der ejede H1, men han antager, at OJ kørte for T, idet de kørte i Ts lastbil. Det var OJ, som fortalte ham, at det var Ts lastbil. De hentede skrot over det meste af Jylland og nogle gange på Sjælland. Han fik lidt penge af OJ for at køre med. T kørte aldrig selv i lastbilen, idet han havde svært ved at gå. Det var OJ, der skaffede kunderne. Det var hans indtryk, at alle de kunder, som de kom hos, var OJs kunder. Det gælder også, når de kørte for H1. Når de afhentede skrottet, lagde OJ altid pengene ud og afregnede kontant overfor kunderne. De afleverede skrottet hos G1 ...11 og senere i ...12 og ...9. Da G2 åbnede en afdeling i ...3, begyndte de at aflevere skrottet til G2. Det skyldtes, at der ikke var så langt at køre, og at G2 ville betale mere for skrottet end de andre. Efter at de var skiftet til G2, kørte T også lidt for sig selv. V.2 og RT, som OJ kendte, flyttede også fra G1 til G2. Når han og OJ kørte for T, blev checken med betaling for skrottet udstedt til H1, men hvis de kørte for OJ, blev checken udstedt til ham. OJ var ikke momsregistreret, hvorfor beløbene til ham var uden moms. Han vil anslå, at de kørte 2-4 gange om ugen for T, og de andre 3 dage for OJ. Det var noget, som OJ styrede. Det var navnlig efter at de var skiftet til G2, at OJ begyndte at køre mere for sig selv. De checks, der var udstedt til H1, blev afleveret til T, som herefter afregnede OJ kontant med det beløb, som denne skulle have. Det var af og til ret store checkbeløb, som det drejede sig om. De fik altid en kreditnota fra G2 sammen med checken. Hvis de kørte for H1, blev denne kreditnota afleveret til T sammen med checken. Det var OJ, der tankede dieselolie på lastbilen. OJ fik en kvittering for dieselolien, som han afleverede til T. På et tidspunkt i 2007 ophørte OJ med at ville køre for T. Det var OJs opfattelse, at T ville have flere penge end han var berettiget til. Det endte med, at OJ herefter parkerede lastbilen i ...10. Han kender V.3 som Ts kæreste. Det var V.3, der kørte med T, når han kom på pladsen. Han har aldrig hørt om KJ. Han ved godt, hvem V.4 er. V.4 stod nogle gange på pladsen ved G2, når han og OJ kom med skrot. Det var mest sidst i perioden. Han er bekendt med, at T nogle gange solgte skrot gennem V.4. Det er hans indtryk, at OJ og V.4 havde kendt hinanden i det meste af en menneskealder. Han er bekendt med navnet G4 Skrot, der drives af V.4. Når de hentede skrot hos kunder kunne der være tale om, at det var på vegne H1 eller på vegne OJ selv eller nogle gange for V.4. V.4 har ikke været med ude ved kunderne, men han stod nogle gange oppe på pladsen ved G2, når de kom med tingene. Det var navnlig sidst i perioden, at V.4 var mere på banen.

Han betragtede nærmest OJ som sin far. De havde et nært forhold, idet OJ tog sig af ham. Det var et stort tab for ham, da OJ afgik ved døden i 2009. Han har været med på stort set alle køreture sammen med OJ bortset fra måske højest 10 gange.

Det er hans vurdering, at deres salgspris på rustfrit stål var omkring 8-10 kr. pr. kg. Den tilsvarende pris for aluminium var omkring 6-7 kr. Der var almindeligvis en fortjeneste til dem på omkring 3-4 kr. uanset hvor meget salgsprisen svingede. Der var ikke nogen fast pris for gammelt jern.

V.6 har som vidne forklaret, at hun indtil 1991 boede sammen med KJ. Hun havde accepteret at stå som direktør for H2 Holding ApS, hvilket udelukkende skyldes, at KJ ikke selv kunne stå som ejer af selskabet. Hun hørte første gang om selskabet i forbindelse med oprettelsen i 2004. Hun har intet kendskab til noget vedrørende køb og salg af skrot. Hun har heller ikke noget kendskab til selskabets regnskaber. Hun har i det hele taget ikke haft noget med selskabet at gøre, ligesom hun ikke kan huske at have underskrevet regnskaber for selskabet. Hun oprettede en konto i F4-bank, nu F5-bank. Hun er bekendt med, at H2 Holding blev tvangsopløst i maj 2011. Hun har tidligere boet på adresserne ...13 og ...14. Hun kan ikke erindre at have modtaget post vedrørende selskabet, men hvis dette har været tilfældet, har hun videregivet brevene til KJ.

Hun kender ikke T, ligesom heller ikke firmanavnet G2 siger hende noget. Det er ikke hendes opfattelse, at T havde noget med H2 Holding at gøre. Hun har ikke havde noget kendskab til, at KJ skulle have handlet med skrot. Hun blev meget overrasket, da hun var til afhøring hos politiet og fik at vide, hvad sagen drejede sig om.

V.7 har som vidne forklaret, at han i 2003/04 var afdelingsleder hos G1. Han har en enkelt gang set T på pladsen, og var bekendt med, at T var kunde hos dem. Han kan huske, at H1 havde en rød eller orange Scania lastbil med kran og med påskriften "H1". Det var OJ, der kørte i bilen. Han havde ikke noget kendskab til, hvorvidt T havde noget med H1 at gøre. Når G1 udbetalte penge for køb af metaller, skete det altid ved udstedelse af checks, hvis beløbet var over 3.000 kr. Hvis beløbet var mindre end 3.000 kr., blev pengene udbetalt kontant ved forevisning af legitimation. Der blev endvidere altid udstedt en kreditnota. Hvis der skulle lægges moms på beløbet, blev det inden afregningen undersøgt, om virksomheden havde et gyldigt CVR-nummer. Hvis det var ham, der udfærdigede afregningen, skrev han på kreditnotaen, hvem der var kommet med metallet. Han kan ikke erindre på noget tidspunkt at have afregnet direkte til OJ.

Foreholdt en kreditnota af 22. juli 2003 [bilag E-3, side 285], hvor navnet "OJ" er påført notaen under "vognid", vil det være ensbetydende med, at pengene er blevet udbetalt til OJ. Han kan huske, at prisen ofte blev diskuteret med OJ. Han kan ikke med sikkerhed huske, om det ikke var således, at deres EDB-system krævede, at der blev påført et eller andet under feltet "vognid" i kreditnotaen. Han kunne godt finde på at skrive "OJ" eller lignende i feltet for senere at kunne huske, at det var OJ, som havde fået udleveret checken. Han gjorde tingene på sin måde, medens andre i firmaet nok var mere tilbøjelig til at gøre tingene, som OJ ville have. Han kan ikke huske, om G1 har afhentet skrot for H1. Den pågældende afdeling af G1 havde ikke egen lastbil, men havde andre vognmænd til at køre for sig.

Han ved, hvem V.4 er. Han kan ikke huske, om V.4 selv kom med skrot eller om han kørte for et firma. Han kender også navnet NJ, men kan ikke umiddelbart sætte navnet i forbindelse med denne sag. Navnet KJ siger ham ikke noget.

V.8 har som vidne forklaret, at hun var ansat i F1-bank. Hun arbejdede i perioden fra 2003 til 2006 i sparekassens afdeling i ...1, hvorfra hun kender T, der var kunde i banken. Det samme gælder H1, som også var kunde i banken. Hun sad ved kassen, hvor T jævnligt kom for at veksle checks. Hun vil anslå, at det skete en gang hver anden uge. Han havde en chauffør til at køre sig til banken, fordi han var dårligt gående. Det var som oftest en mand, som kørte ham til banken. Han fik altid udbetalt checkbeløbet i kontanter, som han nogle gange anvendte til at betale nogle giroindbetalingskort, ligesom han nogle gange satte penge ind på en konto. De pågældende checks, som han kom med, var udstedt af G2. T ringede ofte inden han kom til banken, således at de kunne være sikker på, at de havde pengene hjemme, når han kom. T havde en lønkonto og en firmakonto i F1-bank. Det var alene T, der kunne hæve på firmakontoen tilhørende H1. Det var et krav fra F1-banks side, at T kom personligt, når han skulle hæve disse checks.

V.9 har som vidne forklaret, at hun siden 1994 har været ansat hos G2. Hun arbejdede i begyndelsen i ...3, men er nu tilknyttet firmaets afdeling i ...11 som servicemedarbejder og koordinator. Hun sidder "på vægten" og afregner med kunderne, der kommer med metallet. Hun har aldrig mødt T, men hun har flere gange taget imod varer, som chauffører er kommet med for T. Det var som oftest firmaets chauffør V.2, der hentede varerne for T, og som herefter kørte varerne til pladsen, hvor de blev vejet og afregnet. Det foregik som regel på den måde, at hun udstedte en check, som pladsmanden RT gik ud og afleverede til T, der ventede i en bil udenfor pladsen. Hun ved dog ikke, om den pågældende person i bilen rettelig var T, men det er noget, som hun antog. Det var hendes opfattelse, at T ikke selv kom ind efter checken, fordi han var menneskesky. De checks, som hun afregnede til T, blev i begyndelsen udstedt til firmaet H1, og senere til H2 Holding. Det er de to firmaer, som hun forbinder med T.

Den oversigt over posteringer med leverandør-nummer ..., der er udskrevet hos G2 [bilag E-2-1], viser firmaets posteringer med H1 for perioden efter den 21. august 2004. Den udskrift vedrørende leverandør-nummer ... [samme bilag, side 264], der er udskrevet hos G2, viser posteringerne med H2 Holding. Hun vil antage, at kreditnota nr. 267645 [samme bilag, side 265] givetvis er betalt med en håndskrevet check, idet der på posteringsoversigten er anført et checknummer under bilagsnummeret vedrørende denne kreditnota. Med hensyn til kreditnota nr. 278550 [samme bilag, side 266] er det en fejl, når det i kreditnotaen er anført, at betalingen er sket ved bankoverførsel. Hun vil antage, at grunden til, at der ikke skete bankoverførsel skyldes, at G2 på daværende tidspunkt ikke havde fået oplyst et kontonummer, hvortil beløbet skulle overføres. Der fremgår således ikke noget kontonummer af kreditnotaen. Det er derimod tilfældet med hensyn til kreditnota nr. 295616, hvor der er anført et bank-kontonummer, og hvor der i posteringsoversigten er anført xxx under bilagsnummeret. Hun kan huske, at hun på et tidspunkt talte i telefon med en kvinde, der oplyste at være revisor eller bogholder for H2 Holding, og som oplyste hende om det kontonummer, hvortil pengene skulle overføres.

Foreholdt sin forklaring af 3. december 2008 til politiet, således som denne forklaring er gengivet i en afhøringsrapport af samme dato [bilag V-2-1], kan hun ikke huske, at hun på noget tidspunkt har talt med T. Hun kan huske, at hun har forklaret om en mørk Mercedes, der holdt udenfor pladsen. Hun kan vedstå at have forklaret, at kreditnotaerne vedrørende T i perioden fra 2004 til 2007 blev udskrevet til H1, og herefter i en periode til H2 Holding. Hun kan af posteringsudskriften konstatere, at G2 fortsatte med at handle med T indtil 2008. Det vil der ikke være noget til hinder for, hvis den pågældende kunde fortsat har et aktivt momsnummer. Nogle af de ting, som hun har forklaret under afhøringen hos politiet, kan godt være andenhånds oplysninger, som hun har haft fra sin kollega ST, som hun delte kontor med. Hun kan vedstå at have underskrevet den pågældende afhøringsrapport.

V.10 har som vidne forklaret, at han har arbejdet hos G1 siden den 1. november 1981. Han arbejdede i afdelingen i ...12 indtil den 1. august 1985, og herefter i afdelingen i ...11 indtil 1994. Han har handlet med T i den periode, hvor han arbejdede som afdelingsleder i ...12. Han har stort set ikke haft forbindelse med T siden 1985.

Det var kunderne selv, der kom med metalvarerne, som G1 skulle købe. G1 havde ingen ansatte chauffører til at afhente varerne, men det skete dog i enkelte tilfælde, hvis der var tale om meget store partier metal eller skrot, der skulle afhentes. Der blev foretaget en vejning af varerne ved modtagelsen hos G1, og varerne blev herefter afregnet til vedkommende, som var kommet med tingene.

Han kan huske firmanavnet H1, som han forbinder med OJ. Han forbinder ikke firmanavnet med andre. OJ handlede dels for H1, dels i eget navn. På et tidspunkt ophørte OJ dog med at komme hos G1, fordi han i stedet begyndte at handle med G2. Han kan ikke huske at have handlet med andre fra H1 end OJ.

Der blev lavet en kreditnota, som blev udleveret sammen med pengene til kunden. Hvis beløbet var under 3.000 kr., blev pengene udbetalt kontant. Hvis beløbet var over 3.000 kr., skete betalingen ved udstedelse af en check. Det var enten ham selv eller hans højre hånd, LK, som kunne skrive checks ud på vegne G1.

Foreholdt kreditnota nr. 1174466 af 13. juni 2003 [bilag E-3, side 272] fremgår det, at der er sket betaling ved udstedelse af en check. Der foretages altid en kontrol af, om kunden har et aktivt momsnummer inden der sker udbetaling. Han kan ikke se ud fra kreditnotaen, hvem der er kommet med varerne. Der er ham, der har udstedt den håndskrevne check vedrørende betalingen for denne leverance [bilag E-4, side 134].

Foreholdt kreditnota nr. 1176829 af 1. juli 2003 [bilag E-3, side 280] fremgår det under angivelsen af vogn-id, at det er OJ, der er kommet med varerne. Det er ham, der har udstedt den håndskrevne check som betaling [bilag E-4, side 137]. Han kan ikke huske, hvorfor checken er udstedt til G3 Erhvervsservice ApS, men det kan givetvis skyldes, at OJ havde bedt om at få checken udstedt til dette selskab. Han vil i så fald have kontrolleret, at firmaet havde samme momsnummer som H1 ApS, idet han ellers ikke ville have accepteret at udstede checken til et andet selskabsnavn.

Foreholdt kreditnota nr. 1233170 af 3. august 2004 [bilag E-3, side 471] kan han ikke huske, hvad angivelsen "18931" under vogn-id dækker over. Checken vedrørende denne betaling er udstedt af hans kollega LK.

Foreholdt kreditnota nr. 1218103 af 19. april 2004 [bilag E-3, side 426] fremgår det, at varerne tilsyneladende er blevet leveret af T. Han kan dog fortsat ikke erindre at have set T på dette tidspunkt, ligesom han ikke kan huske, at T skulle have været i ...12 med det pågældende parti varer. Det kunne være en forklaring, at varerne måske er blevet leveret direkte til afdelingen i ...9, hvortil de alligevel skulle køres, og at alene afregningen er foretaget af afdelingen i ...12. Det er ham, der har udstedt checken til H1 [bilag E-4, side 164].

Han har ikke haft noget kendskab til, at T skulle have haft noget med H1 at gøre. Det var OJ, der kørte i en orange lastbil med påskriften H1. Det var også OJ, som han talte med angående priser og afregninger til H1, ligesom det altid var OJ, der fik udleveret checkene udstedt til H1. Han har ikke noget kendskab til et selskab ved navn H2 Holding. Han har ikke tidligere hørt navnet KJ forud for denne sag.

Personlige forhold

Tiltalte T er tidligere straffet ved betinget dom afsagt den 10. februar 2005 af Byretten for overtrædelse af straffelovens § 302, jf. bogføringslovens § 7, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, med fængsel i 4 måneder, hvoraf fuldbyrdelsen blev gjort betinget i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, mod en prøvetid på 1 år samt en bøde på 750.000 kr.

Tiltalte KJ er af betydning for sagen tidligere straffet ved betinget dom afsagt den 21. marts 2002 af Byretten for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, § 16, stk. 3, jf. stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. punkt, og stk. 5, med fængsel i 30 dage, hvoraf fuldbyrdelsen blev udsat i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, jf. § 62, mod en prøvetid på 1 år samt udførelse af 40 timers samfundstjeneste og en bøde på 170.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

T.

T tiltrådte i juni 2003 som direktør i H1 ApS, og han har i regnskabsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05 underskrevet selskabets årsregnskaber. Endvidere er det ham, der har underskrevet de momsangivelser vedrørende selskabet, som foreligger, ligesom det er ham, der har været ejer af den lastbil med påskriften H1, der blev benyttet i selskabet til at afhente skrot og metalvarer til videresalg.

T boede indtil januar 2005 sammen med V.3, der har forklaret, at hun ikke har haft noget med H1 ApS at gøre, selv om hun formelt fremstod som ejer af selskabet, men at det var hendes opfattelse, at der var tale om et selskab, som T drev sammen med nu afdøde OJ.

Endvidere fremgår det af bevisførelsen, at checkene til H1 ApS for afregning af skrot og metalvarer blev afleveret til navnlig OJ, som videregav disse til T, der enten selv indløste checkene eller fik samleveren V.3 til at indløse checkene. V.3 har herom forklaret, at hun i de tilfælde, hvor hun har hævet checks udstedt til H1 ApS, har videregivet pengene til enten T eller OJ. Af vidnet V.8s forklaring fremgår, at T jævnligt kom i F1-bank for at indløse checks udstedt af G2 til H1 ApS, og at han var den eneste, der var bemyndiget til at hæve på H1s firmakonto i F1-bank.

Det lægges på denne baggrund til grund, at det er T, der har været den reelle indehaver af selskabet H1 ApS, og at det er ham, som i perioden fra 2003 til 2007 har drevet virksomhed i selskabet, herunder haft råderetten over omsætningen og midlerne i selskabet. Det er således T, der har haft pligten til at angive selskabets omsætning og momsangivelser overfor skattemyndighederne.

Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at der i den pågældende periode har været en omsætning i selskabet som nærmere opgjort af skattemyndigheden, ligesom det lægges til grund, at der efter et skønsmæssigt fradrag af omkostningerne til indkøb af metalvarer og købsmoms har været tale om en lønindkomst for T for indkomstårene 2003-2007 af en størrelsesorden som nærmere anført i anklageskriftet.

Det samme gør sig gældende med hensyn til de handler, som T i perioden fra 2007 til 2009 foretog i H2 Holding ApS´s navn. Der lægges den forbindelse vægt på medtiltalte KJs forklaring om, at handlerne med skrot i H2 Holding ApS´s navn i det hele blev foretaget af T, og at provenuet fra disse handler er tilgået denne.

Navnlig henset til størrelsen af den faktiske omsætning i H1 ApS og H2 Holding ApS med handel med skrot i de pågældende perioder findes de foreløbige skatte- og momsansættelser åbenlyst at have været for lave, hvilket T utvivlsomt har været bekendt med. Det findes ikke mindst på denne baggrund ganske ubetænkeligt at anse det for bevist, at hans undladelse af at have oplyst skattemyndigheden om sin lønindkomst fra H1 ApS og sin indkomst fra H2 Holding ApS samt undladelse af at have reageret overfor skattemyndighedens foreløbige ansættelser er sket med forsæt til at unddrage statskassen betaling af skat og moms som nærmere opgjort i forhold 1-2.

Tiltalte T findes derfor i det hele skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.

KJ.

Efter tiltaltes egen forklaring lægges det til grund, at han var den reelle indehaver af selskabet H2 Holding ApS, selv om selskabet formelt fremstod som tilhørende hans tidligere ægtefælle.

Efter tiltaltes egen forklaring lægges det til grund, at han gav T tilladelse til at foretage en enkelt handel med skrot gennem H2 Holding ApS. Det lægges videre til grund, at han herefter modtog adskillige yderligere afregninger fra G2 vedrørende handler, som T havde foretaget i H2 Holdings navn, men uden at han på noget tidspunkt reagerede overfor T over dette forhold.

KJ har forklaret, at han ikke kunne formå T til at fremkomme med afregninger vedrørende dennes indkøb af metalvarer, således at han havde mulighed for at foretage en opgørelse af momstilsvaret for de handler, som T havde foretaget i selskabets navn. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at han ikke i den forbindelse foretog sig noget overfor T, men stiltiende accepterede, at denne i et ikke ubetydeligt omfang fortsatte med at foretage handler i H2 Holdings navn.

KJ havde i årene forinden været revisor for H1 ApS, hvor T havde drevet en tilsvarende virksomhed, og hvor der ikke var blevet indtægtsført omsætning eller i øvrigt reageret overfor skattemyndighedens foreløbige ansættelser af blandt andet moms med et åbenlyst for lavt beløb.

På denne baggrund findes KJ at have været klar over, at der heller ikke skete angivelse af momsen i H2 Holding ApS, og at formålet hermed var at unddrage sig betaling af moms til statskassen som nærmere opgjort i forhold 3.

Tiltalte KJ findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Straffen fastsættes for tiltalte T efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. i det hele til dels straffelovens § 89, som en delvis tillægsstraf til dommen af 10. februar 2005, til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Der er efter karakteren af forholdet, herunder i særdeleshed den tidsmæssige udstrækning af den periode, som forholdene er begået, størrelsen af de unddragne skatte- og afgiftsbeløb samt det forhold, at forholdene til dels er begået efter at tiltalte tidligere er straffet for ganske ligeartet kriminalitet, ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Endvidere straffes tiltalte T i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, med en tillægsbøde på 2.700.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor fastsat.

Straffen fastsættes for tiltalte KJ efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, til fængsel i 40 dage. Efter en samlet afvejning af de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold sammenholdt med karakteren af hans medvirken findes det uanset karakteren af forholdet forsvarligt at gøre straffen betinget i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, på vilkår som nedenfor bestemt.

Tiltalte KJ straffes endvidere efter straffelovens § 50, stk. 2, med en tillægsbøde på 275.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor fastsat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tiltalte T straffes endvidere med en tillægsbøde på 2.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for denne tillægsbøde er fængsel i 60 dage.

Tiltalte KJ straffes med fængsel i 40 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år fra endelig dom på vilkår, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte KJ straffes endvidere med en tillægsbøde på 275.000 kr.

Forvandlingsstraffen for denne tillægsbøde er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale de dem hver især påhvilende sagsomkostninger.

...........................................

Vestre Landsrets dom af 21. november 2012, 12. afdeling nr. S-1070-12

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at straffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne KJ, V.1, V.9, V.3, V.4, V.5 og V.8 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af V.11

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var KJ, der i 2003 foreslog, at han købte H1 ApS. Formålet med at købe selskabet var, at han så en mulighed i at kunne lave noget ved siden af pensionen på et senere tidspunkt. Han købte lastbilen for at have noget at køre i, hvis han skulle ud og lave noget arbejde. Aftalen mellem ham og OJ om deling af overskuddet gjaldt frem til 2007.

KJ mødte i skifteretten, da H1 ApS blev begæret opløst. Han mødte også selv på et tidspunkt i skifteretten i anledning af opløsningsbegæringen. Som han husker det, fik han en indkaldelse om at møde. Han husker et møde i skifteretten, hvor V.4 også deltog. Han lærte V.4 at kende, da han boede i ...7. Han ved ikke, om V.4 har handlet med skrot, og han ved ikke, hvorfor V.4 har stået som ejer af H1 ApS. Det er muligvis noget, som KJ har sørget for.

Han ved ikke, hvorfor betalingerne fra G2 til H2 Holding ApS gik ind på hans konto. Det må man spørge KJ om. Han hævede pengene og afleverede dem til de personer, som han har forklaret om i byretten. Det var KJ, der sagde, hvem han skulle aflevere pengene til.

Det var KJ, der bad ham om at skrive H1 ApS´ regnskaber under. Han deltog ikke i driften af selskabet, og han var heller ikke med på generalforsamlingerne. Han har nok skrevet under på momsangivelserne, da det var hans selskab.

Pengene for salget af skrot i H1 ApS blev indsat på V.3s konto, da hun havde nemmere end ham ved at komme i banken. Pengene blev løbende delt mellem ham og OJ. Det var forskelligt fra gang til gang, hvor stor en andel han fik af pengene, og hvor stor en andel OJ fik.

Det er rigtigt, at han i august 2007 ansøgte om at blive momsregistreret, efter at H1 ApS var blevet taget under tvangsopløsning. Han husker ikke, hvorfor han ansøgte herom. Det havde ikke noget at gøre med opløsningen af H1 ApS. Han blev aldrig momsregistreret. Han har aldrig spurgt KJ, om han måtte benytte KJs selskabs CVR-nummer. Det var tværtimod KJ, der spurgte, om han måtte låne tiltaltes konto.

Foreholdt årsopgørelserne, hvorefter der ikke eller kun i meget begrænset omfang er angivet nogen virksomhedsindkomst, har tiltalte forklaret, at han hvert år efter modtagelsen af årsopgørelsen ringede til kommunen og spurgte, om det, der stod, var i orden. Fra kommunens side var svaret, at det var i orden, og at han havde gjort det, som han skulle. Han tror, at kommunen vidste, at han ejede et selskab. Han nævnte ikke, at han havde H1 ApS.

Han var bekendt med, at OJ havde V.5 med som hjælpechauffør.

Foreholdt V.5s forklaring, hvorefter checkene blev udstedt til H1 ApS, når OJ kørte for tiltalte, har tiltalte forklaret, at han aldrig har bedt OJ om at køre nogen steder hen. Han var ikke bekendt med, at OJ kørte for sig selv, idet han regnede med, at OJ kun kørte i henhold til deres fælles aftale. Han vidste godt, at OJ ikke var momsregistreret. OJ havde lavet så meget og var nok kendt som en person, man ikke helt kunne stole på.

Han tror, at KJ har lavet regnskaber for mange, der handler med skrot. KJ kendte også godt OJ.

Han har det seneste års tid kørt i en mørk Mercedes fra 1997. De forrige biler, han havde, var henholdsvis en sølvgrå Mercedes og en hvid Mercedes.

Det var to personer, han afleverede pengene til. Den ene kørte altid på en motorcykel, og den anden kom kørende i forskellige biler. Det var KJ, der sagde, hvornår han skulle mødes med personerne.

Det var OJ, der skulle stå for det regnskabsmæssige i H1 ApS og sørge for, at der blev indberettet og afregnet korrekt over for det offentlige.

Han har ikke på noget tidspunkt været hos G1 eller G2 sammen med OJ. Han har været hos G2 i ...3 to gange, hvor han begge gange hentede en kreditnota med en check. Det er de eneste gange, han har været der. Han var begge gange alene.

Han kender NJ, der bor i ...7 og også er skrothandler. Han ved, at KJ har været revisor for NJ.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans forhold er uændrede. Han samlede gæld er nu på omkring 200.000 kr. Han lever stadig af sin pension. Det er lidt op og ned med hans sygdom. Han tror, at nervebetændelsen i benene og blodpropperne stammer fra hans sukkersyge.

KJ har supplerende forklaret, at han og V.6 alene var samboende. De har aldrig været gift. Han har aldrig erhvervsmæssigt handlet med skrot.

De i alt 40 handler med skrot, som er sket gennem H2 Holding ApS, er angiveligt foretaget af tiltalte. Han ved ikke, hvem det ellers skulle være. Som forklaret gav han kun tiltalte lov til at gennemføre en enkelt handel gennem H2 Holding ApS. Han har aldrig bedt tiltalte om at aflevere penge til nogle personer på en parkeringsplads.

Han har ikke i H2 Holding ApS indtægtsført indtægter fra handlerne med skrot, og han har heller ikke angivet momsen.

Det var hans indtryk, at det i perioden 2003-2007 var tiltalte, der drev H1 ApS, og det var således også tiltalte, der afleverede selskabets regnskabsbilag og tiltalte, som revisionsfirmaet havde de løbende drøftelser med omkring selskabets forhold.

Han har kun mødt OJ enkelte gange. Han husker ikke, om han mødt OJ hjemme hos tiltalte. Er det tilfældet, har det det kun været en enkelt gang.

Det var NS, der ordnede handlen i forbindelse med, at tiltalte købte H1 ApS. Vidnet husker ikke, om vidnet i den forbindelse hjalp med at indsende nogen papirer til det offentlige.

...4 var vidnets bopælsadresse. Han kan ikke svare på, hvorfor ...4 er anført som H1 ApS´ adresse i årsrapporterne for 2002-2005.

Foreholdt udskriften for mødet i skifteretten den 24. maj 2007 vedrørende tvangsopløsningen af H1 ApS har han forklaret, at det nok er rigtigt, at han over for skifteretten præsenterede sig som selskabets bogholder. Det er rigtigt, at han senere var til et yderligere møde i skifteretten vedrørende opløsningen af selskabet. Han husker ikke at have mødt V.4 i skifteretten i den forbindelse.

Han kender NJ, der er skrothandler i ...6. Han har tilbage i 1989/90 i forbindelse med sit arbejde haft med NJs regnskaber at gøre. Han har ikke lavet regnskaber for ham siden. Han kender gennem sit arbejde som revisor lidt til skrotbranchen.

Han fik ikke noget til gengæld for at lade tiltalte benytte H2 Holding ApS´ konto. Han fik dog de 5.000 kr. for at lave det nye selskab. De kreditnotaer til H2 Holding ApS, som han modtog, videresendte han løbende til tiltalte. Til sidst opgav han at sende dem, da han ikke hørte noget fra tiltalte.

Foreholdt vidnets brev af 8. maj 2008 til G2, hvori vidnet anmodede om at få en oversigt over leverancer fra efteråret 2007, har vidnet forklaret, at han aldrig fik et svar fra G2 på brevet. Han ved ikke, hvorfor G2 ikke svarede. Han er sikker på, at brevet blev sendt til G2.

V.1 har supplerende forklaret, at tiltalte gennem mange år var kommet som kunde hos G1 i ...9, mens vidnet arbejdede der, og vidnet kendte derfor tiltalte godt. Hos G2 handlede han over et års tid nok med tiltalte omkring en gang om måneden. De handlede over telefonen, og han er sikker på, at det var tiltalte, han talte med. Han ved også, at tiltalte flere gange kontaktede G2s chauffører, for at de skulle hente skrot for tiltalte. Han husker fortsat ikke at have set tiltalte på pladsen hos G2.

Han har mødt OJ. Han husker det fortsat sådan, at det var NJ, der havde med H1 ApS at gøre. Han tror ikke, at han kan have forvekslet NJ med OJ.

V.9 har supplerende forklaret, at hun har været ansat hos G2 siden 2004 og ikke siden 1994, som det fremgår af hendes forklaring for byretten.

Hun kendte godt OJ, som hun også forbandt med H1 ApS. Det hed sig, at tiltalte og OJ drev virksomheden sammen. Hun har måske et par enkelte gange talt med tiltalte i telefon, men hun husker det ikke.

Hun forbinder tiltalte med H2 Holding ApS, idet den pågældende kvinde, som var revisor eller bogholder, ringede og sagde, at pengene til H1 ApS skulle afregnes til et andet CVR-nummer.

Den pågældende Mercedes, som hun har forklaret om holdt udenfor på pladsen, kan godt have haft en lys farve. Hun husker kun, at det var en Mercedes. RT sagde, at afregningerne skulle laves til T, som sad ude i bilen.

Hun arbejdede i afdelingen i ...3 frem til begyndelsen af 2009. Hun husker ikke at have set brevet af 8. maj 2008 fra revisor KJ. Der er ikke tale om nogen usædvanlig forespørgsel, og hun ville have svaret på brevet, hvis hun havde fået det. Muligvis ville hun have givet det videre til bogholderen.

V.3 har supplerende forklaret, at hun på et tidspunkt ansøgte om kontanthjælp,  og kommunen oplyste hende da om, at hun havde anparterne. Det var nok i 2005 i forbindelse med, at hun og tiltalte flyttede fra hinanden, og det var først på det tidspunkt, hun blev klar over, at hun havde anparterne.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. oktober 2009 vedrørende afhøring den 7. oktober 2009, side 4, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede, at tiltalte skrev bag på checkene, og at hun afleverede pengene til tiltalte. Det var også sådan, det var. På et tidspunkt var tiltalte indlagt på sygehuset på grund af sin skulder, og da var det OJ, der skrev bag på checkene og ham, hun udbetalte pengene til.

Foreholdt samme afhøringsrapport side 3, 2. afsnit, har hun forklaret, at hun opfattede det sådan, at OJ og tiltalte delte med 1/3 til hver og 1/3 til lastbilen. Sådan havde de gjort før i tiden, og hun antog, at det fortsat var sådan, de gjorde.

Foreholdt samme afhøringsrapport side 4, 5 afsnit, har hun forklaret, at hun ved, at OJ havde indløst checks for tiltalte. Hun ved dog ikke, hvordan deres aftaler var indbyrdes.

Det er rigtigt, at alle betalinger fra G1 gik ind på hendes konto. Det var noget, tiltalte havde bestemt. Tiltalte fik pengene, og når tiltalte ikke var der, fik OJ pengene.

Det er rigtigt, at tiltalte havde KJ som sin revisor. Før hun og tiltalte flyttede fra hinanden, mødte hun KJ flere gange på bopælen, måske mellem 5 og 10 gange. Efter at hun og tiltalte har været flyttet fra hinanden, har hun kun mødt KJ en yderligere gang.

Hun ved, at OJ nogle gange bestilte G2 til at hente skrot direkte.

V.4 har supplerende forklaret, at tiltalte på et tidspunkt spurgte, om vidnet ville købe H1 ApS, men det afslog vidnet. Han husker, at der var en lastbil og en Mercedes i selskabet.

Ham bekendt har han aldrig ejet anparterne i H1 ApS, og han har aldrig været til et møde i skifteretten vedrørende selskabet. Han fastholder, at det må være en anden, der i skifteretten har udgivet sig ud for at være ham.

Han mødte stort set hver dag OJ på den ene eller den anden skrotplads, mens han aldrig har set tiltalte på en skrotplads. OJ har kørt for tiltalte og afleverede pengene til ham.

V.11 har forklaret, at han er 19 år gammel og er tiltaltes søn. Han kendte OJ, og han ved, at OJ på et tidspunkt benyttede hans fars lastbil. Vidnet var på det tidspunkt nok omkring 13-14 år gammel. OJ kom hjemme hos dem på bopælen mange gange. Der stod H1 på fronten af lastbilen, og på siderne af lastbilen stod der OJ. Hans far kørte aldrig i lastbilen.

KJ var hans fars revisor, og han har set KJ på bopælen måske 10-11 gange. Han husker, at der på et tidspunkt var et møde mellem KJ, hans far og OJ. Vidnet overhørte, at hans far sagde, at de to andre skulle sørge for at få orden i nogle regnskaber.

Han så, at hans far på et tidspunkt gav 4.000 kr. plus moms til KJ. Der var nogle yderligere penge, som KJ bad hans far om at betale til en anden person. Han var flere gange med sin far i F2-bank i ...2 for at hæve penge, idet hans far var dårligt gående. I den forbindelse blev han af sin far bedt om at aflevere penge til nogle personer. Det var to personer, som var nogle rockerlignende typer. Han afleverede pengene til dem i ...2. Det skete flere gange. Hans far sad imens og ventede i bilen.

Han ved ikke, hvad det drejede sig om, og hvorfor personerne skulle have pengene. Han husker ikke, hvor mange penge han afleverede. Nogle af gangene gav han dem pengene i en konvolut.

V.5 har supplerende forklaret, at han antager, at han og OJ kørte for tiltalte. OJ fortalte vidnet, at det var tiltalte, der ejede H1 ApS. Det var også tiltalte, som fik udleveret checkene, som var udstedt til H1 ApS. De gange, hvor OJ kørte for sig selv, var tiltalte ikke involveret. Når de kørte for H1 ApS, fik tiltalte alle pengene.

OJ fik de penge, han betalte for skrottet, af tiltalte. De udlæg, som OJ havde til bl.a. køb af diesel, fik han dækket af tiltalte. Vidnet ved ikke, om OJ fik yderligere penge af tiltalte. OJ fik normalt en kvittering for sine udgifter, fordi udgifterne kunne trækkes fra, og OJ afleverede kvitteringerne til tiltalte.

Vidnet har aldrig set tiltalte hos G1 eller hos G2. Han tror, at tiltalte også nogle gange fik G2 til at hente skrot, men han ved det ikke med sikkerhed.

Vidnet var altid med OJ, når han kørte. Det var kun nogle få gange, hvor vidnet ikke kunne komme op, at vidnet ikke var med. De kørte sammen gennem flere år, og det var OJ, der aflønnede ham.

OJ solgte nogle gange skrot gennem V.4. Han ved derimod ikke, om tiltalte også solgte skrot gennem V.4, så det beror på en misforståelse, når han er refereret for at have forklaret dette i byretten.

Nogle gange kørte vidnet ud og afleverede checkene til tiltalte, mens han og OJ andre gange sammen kørte ud til tiltalte og afleverede dem. OJ fik jævnligt penge af tiltalte. Vidnet har set OJ få op til 10-20.000 kr. på en gang, men det var ikke så tit, at det var så store beløb.

OJ benyttede den samme lastbil, når han alene kørte for sig selv.

V.8 har supplerende forklaret, at det altid var tiltalte, der hævede de pågældende checks. Hun har ikke oplevet, at andre har hævet checkene. Hun har ikke oplevet, at tiltalte har afleveret nogen af pengene til andre. Nogle gange kom tiltalte med flere checks, som han indløste samtidig.

Landsrettens begrundelse og resultat

V.5 har forklaret, at checkene for betalingen af skrot blev udstedt til H1 ApS, når OJ kørte for tiltalte, og at kreditnotaer og checks blev afleveret til tiltalte. Det lægges til grund, at indbetalingerne til selskabet for salg af skrot frem til begyndelsen af 2005, mens tiltalte og V.3 fortsat boede sammen, skete til V.3s konto i F3-bank, som tiltalte gennem V.3 således havde adgang til, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, at indbetalingerne efter dette tidspunkt skete til H1 ApS´ konto i F1-bank, som alene tiltalte havde rådighed over. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er tiltalte, der har været den reelle indehaver af H1 ApS og har drevet virksomhed i selskabet, og tiltalte har således haft pligten til at give skattemyndighederne oplysninger om de indkomstmæssige forhold og herunder sørge for, at momstilsvaret blev angivet og afregnet korrekt.

Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at omsætningen i H1 ApS i perioden har været i overensstemmelse skattemyndighedernes opgørelse. Der er efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at foretage fradrag ved opgørelsen af unddragelserne ud over de fradrag, der allerede er foretaget af skattemyndighederne, som må anses for at omfatte bl.a. udgifter til indkøb af metalvarer, eventuelle lønudgifter og udgifter til lastbil. Det tiltrædes herefter, at lønindkomsten for tiltalte i H1 ApS for indkomstårene 2003-2007 er beregnet som sket, ligesom det endvidere er bevist, at H1 ApS´ momstilsvar i perioden blev angivet for lavt eller skønsmæssigt fastsat for lavt med i alt 748.597 kr.

Den første handel i H2 Holding ApS med salg af skrot skete i september 2007, efter at sagen om tvangsopløsning af H1 ApS var indledt, og tiltalte selv havde ansøgt om at blive momsregistreret. Langt den overvejende del af beløbene til H2 Holding ApS for salg af skrot blev indsat på tiltaltes konto i F2-bank, og under ransagningen på tiltaltes bopæl blev der fundet kreditnotaer udstedt til H2 Holding ApS for salg af skrot. V.1 har endvidere forklaret, at når han i G2 handlede skrot med tiltalte, var det med H2 Holding ApS, ligesom V.9 har forklaret, at hun forbandt tiltalte med H2 Holding ApS. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, lægges det til grund, at tiltalte i perioden fra 2007 til 2009 fortsatte sin virksomhed med salg af skrot under anvendelse af H2 Holding ApS´ navn og CVR-nummer.

Det tiltrædes, at det også vedrørende perioden fra 2007 til 2009 er lagt til grund, at omsætningen har været i overensstemmelse med skattemyndighedernes opgørelse. Der er efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at foretage fradrag ved opgørelsen af unddragelserne ud over de fradrag, der allerede er foretaget af skattemyndighederne. Det tiltrædes herefter, at lønindkomsten for tiltalte i forbindelse med salg af skrot under anvendelse af H2 Holding ApS´ navn og CVR-nummer er beregnet som sket, ligesom det endvidere er bevist, at momstilsvaret i perioden blev angivet for lavt med i alt 281.895 kr.

Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte har unddraget statskassen 1.683.222 kr. i skatter og 1.030.492 kr. i moms.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltaltes undladelse af at have reageret over for skattemyndighedernes foreløbige ansættelser er sket med forsæt til at unddrage statskassen skat. Det er endvidere bevist, at tiltalte med forsæt til afgiftsunddragelse har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen som beskrevet i tiltalen.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte i begge forhold er fundet skyldig som sket.

Fængselsstraffen findes passende udmålt til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. for så vidt angår momsunddragelsen til dels straffelovens § 89.

Det bemærkes vedrørende citeringen af straffelovens § 289, at årsopgørelserne i sagen er udsendt efter 2005, hvor straffelovens § 289 blev udvidet til at omfatte bl.a. overtrædelser af skattekontrollovens § 16 af særlig grov karakter.

Det tiltrædes, at tillægsbøden er udmålt som sket.

Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at der ikke er grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, idet det bemærkes, at hverken sagens tidsmæssige udstrækning eller oplysningerne om tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold kan føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter