Dato for udgivelse
17 Jun 2013 10:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jan 2013 14:28
SKM-nummer
SKM2013.413.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 9C-2456/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Betalingsstandsning og konkurs
Emneord
Likviditetsinvaliderende, ordinær, udlægsforretning
Resumé

Sagen vedrørte en indbetaling til SKAT på kr. 250.000, som skyldner foretog en måned før, skyldner gik konkurs. Indbetalingen skete som et afdrag på skyldners gæld til SKAT og blev foretaget i umiddelbar forlængelse af en udlægsforretning. SKAT havde på udlægsforretningen tilkendegivet, at manglende betaling ville medføre, at der ville blive indgivet konkursbegæring mod skyldner.

Spørgsmålet i sagen var, om den foretagne indbetaling var omstødelig i henhold til konkurslovens § 67. Parterne var enige om, at de tidsmæssige betingelser for anvendelsen af § 67 var opfyldte, men der var uenighed om, hvorvidt betalingen var likviditetsinvaliderende. SKAT gjorde i den forbindelse gældende, at betalingen ikke var likviditetsinvaliderende henset til skyldners aktiver på tidspunktet for indbetalingen, herunder et positivt indestående på bankkontoen, og henset til likviditetsstrømmen i perioden mellem indbetalingen og dekretets afsigelse. Ligeledes gjorde SKAT gældende, at indbetalingen var ordinær, da den skete som et led i SKATs sædvanlige forvaltning som oppebørselsmyndighed.

Retten fandt, at indbetalingen var omstødelig i henhold til konkurslovens § 67 på baggrund af en sammenligning mellem indbetalingens størrelse og de øvrige bevægelser på skyldners konto i den relevante periode. Retten fandt endvidere, at indbetalingen ikke var ordinær, da den skete i direkte sammenhæng med den foretagne udlægsforretning.

Reference(r)

Konkursloven § 67

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 G.A.3.4.1.4.9.5


Parter

H1 ApS under konkurs
(Advokat Birgitte Frølund)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Christine Kjær Egholm)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Bliss Elmquist

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 29. maj 2012, drejer sig om, hvorvidt der kan ske omstødelse af en indbetaling på 250.000 kr., som H1 ApS foretog den 3. november 2011 til SKAT.

Sagsøgeren, H1 ApS under konkurs v/kurator Birgitte Frølund, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale 250.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 10. februar 2012

Sagsøgte, SKAT, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Med overtagelse den 21. juni 2010 lejede H1 ApS en hotelejendom beliggende ...1.

Ved kendelse afsagt den 31. oktober 2011 bestemte Østre Landsret, at der med rette var sket en ophævelse af lejemålet, og at H1 ApS kunne udsættes af lejemålet.

Den 3. oktober 2011 [3. november.red. SKAT] foretog SKAT en udkørende fogedforretning hos H1 ApS. SKAT indgik under fogedforretningen en aftale med selskabets direktør A om, at der ville ske indbetaling af 250.000 kr. til SKAT samme dag, som afdrag på selskabets A-skatterestancer. Samme dag foretog selskabet indbetaling af beløbet til SKAT.

Den 19. december 2011 blev H1 ApS taget under konkursbehandling på baggrund af en konkursbegæring modtaget den 2. december 2011 fra selskabet.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Der er under denne sag afgivet forklaring af A og NT.

A har blandt andet forklaret, at han var direktør i selskabet H1 ApS i perioden fra juni 2010 til selskabet blev erklæret konkurs. I starten havde han ikke sin daglige gang i virksomheden, da det var en bestyrer, der varetog driften, men pr. 31. januar 2011 overtog han driften. Selskabet var hele tiden økonomisk trængt, men efter han overtog driften af virksomheden var der balance i budgettet hver måned. Der var ikke altid likviditet til betaling af SKAT, men restancerne blev betalt løbende, efterhånden som selskabet fik den fornødne likviditet.

Den 3. november 2011 fik han besøg af to medarbejdere fra SKAT. De drøftede selskabets restancer, og han oplyste, at det var svære tider. De aftalte, at han betalte et a conto beløb på 250.000 kr. til SKAT samme dag, og at resten af restancerne ville blive betalt den 31. december 2011. Selskabet havde på dette tidspunkt tilstrækkelig likviditet til at betale beløbet på 250.000 kr. uden, at det ville påvirke betalingen til andre kreditorer. Selskabets kontantbeholdning var på dette tidspunkt på 1. - 5.000 kr. SKAT oplyste, at der ville blive indgivet en konkursbegæring mod selskabet, hvis han ikke betalte, så betalingen blev også foretaget for at købe sig tid. Han regnede med, at der ville være en øget indtjening i både november og december måned, hvilket han også meddelte SKAT. Desuden verserede der en sag mellem H1 ApS og udlejer, idet man fra selskabets side mente, at man havde et krav mod udlejer. Selskabet havde modregnet dette krav i udlejers krav på leje og var dermed kommet i restance med lejeindbetalingen. Selskabet havde fået medhold i fogedretten vedrørende kravet mod udlejer, og han var på tidspunktet for afholdelse af mødet med SKAT ikke bekendt med Østre Landsrets kendelse af 31. oktober 2011. Han troede således, at hotelvirksomheden kunne fortsætte. Det troede han også efter, at han modtog kendelsen, da der i en periode foregik forhandlinger med udlejer om fortsættelse af virksomheden. Såfremt han rettidigt havde betalt leje til udlejer, havde selskabet ikke kunne betale beløbet til SKAT eller andre kreditorer.

Driften ophørte ultimo november 2011, hvor selskabet blev udsat af de lejede lokaler. Han indgav derefter på vegne selskabet en konkursbegæring. Det er fortsat hans opfattelse, at selskabet har et krav mod udlejer.

Selskabet havde kun en bankkonto i F1- Bank.

NT har blandt andet forklaret, at hun er ansat som pantefoged ved SKAT.

H1 ApS´ restancer til SKAT var generelt ikke af ældre dato og heller ikke særligt store. De bar præg af, at selskabet brugte SKAT som en slags kassekredit, således at selskabet ikke betalte til tiden, men først når det havde den fornødne likviditet. SKAT havde inden udlægsforretningen den 3. november 2011 været i telefonisk kontakt med selskabet i sommeren 2011 ang. betaling af nogle restancer. Disse restancer var betalt, og de dannede således ikke grundlag for udlægsforretningen.

Hun foretog en udkørende fogedforretning mod H1 ApS på hotellets adresse ...1 den 3. november 2011. Under fogedforretningen tilbød selskabets direktør A at betale et beløb på 250.000 kr. samme dag, og at betale resten af restancen indenfor kort tid. Han henviste til, at der allerede var "booket" flere julearrangementer, og han virkede positiv pga. disse arrangementer. Han nævnte i øvrigt ikke noget om selskabets økonomiske forhold. Beløbet på 250.000 kr. blev overført umiddelbart i forlængelse af mødet. Såfremt man fra selskabets side ikke havde tilbudt betaling af et så stort beløb, ville hun formentlig have anmodet om at se dokumentation for de forskellige arrangementer. Hun oplyste under mødet, at såfremt han ikke betalte, så ville SKAT indgive en konkursbegæring mod selskabet. A svarede hertil, at det ikke kom på tale.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 28. november 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger følgende synspunkter gældende:

Overordnet betragtning

Den betaling, H1 ApS foretog til SKAT den 3. november 2011, var betaling af gæld, hvorfor betalingen kan omstødes i medfør af konkurslovens § 67 og § 74.

Omstødelse i medfør af konkurslovens § 67

Betaling af gæld er omstødelig i henhold til konkurslovens § 67, såfremt følgende 3 betingelser er opfyldt:

1.

Betalingen er sket senere end 3 måneder før fristdagen

 

  

2.

Betalingen afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne

 

  

3.

Betalingen ikke har fremtrådt som ordinær

Ad 1- tidsfristen:

H1 ApS blev taget under konkursbehandling den 19. december 2011 på bagrund af en konkursbegæring modtaget i skifteretten den 2. december 2011, hvilken dato således er boets fristdag.

Betalingen den 3. november 2011 er således sket kun ca. 1 måned før fristdagen.

Ad 2 - afgørende forringelse af betalingsevnen:

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt betalingen til SKAT afgørende har forringet H1 ApS´ betalingsevne, gøres det gældende, at denne bedømmelse skal foretages ved at se på:

(A) Beløbets størrelse i forhold til H1 ApS´ samlede aktiver

(B) Beløbets størrelse i forhold til H1 ApS´ likviditet

Ad A) H1 ApS forpagtede hotellet samt alle de til hotellet hørende driftsmidler, og selskabet havde således kun få aktiver. I forbindelse med konkursen blev selskabets samlede aktiver anslået til ca. kr. 300.000, jf. den som bilag 1 fremlagte skifteprotokol. Dette stemmer godt overens med det af kurator konstaterede, jf. kurators redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. 2, der er fremlagt som bilag 7, hvori bomassen blev fastslået til at være på kr. 291.068.

De aktiver, som betalingen til SKAT skal sammenholdes med, er bomassen. Det vil sige boets frie aktivmasse, som den foreligger på konkurstidspunktet. Betalingen af kr. 250.000 udgør dermed 86 % af bomassen på kr. 291.068, hvorved betalingsevnen ud fra dette vurderingspunkt utvivlsomt blev afgørende forringet ved betalingen til SKAT.

Ad B) Betalingen skal videre sammenholdes med den likviditet, som stod til rådighed for skyldneren.

H1 ApS likviditet var i det hele knyttet op på selskabets bankkonto, hvorpå selskabets omsætning indgik, og hvorfra alle betalinger skete. H1 ApS´ driftskredit havde før betalingen til SKAT den 3. november 2011 et indestående på kr. 372.445 og efter betalingen en saldo på kr. 122.445.

Der blev fra den 3. november 2011 og indtil selskabets konkurs indbetalt kr. 318.491 og udbetalt kr. 533.401 til og fra H1 ApS´ konto. Betalingen til SKAT på kr. 250.000 svarer således til 78 % af indbetalingerne på kontoen og til 47 % af udbetalingerne på kontoen.

SKAT er ikke er enig i ovennævnte procentsatser. Dette skyldes, at SKATs beregning af procentsatserne løber fra den 3. november 2011 til den 20. december 2011 (frem til konkursdagen), hvorimod sagsøgers beregning løber fra den 3. november 2011 til den 2. december 2011 (fristdagen). Herudover betragter SKAT en overførsel af kr. 140.000 til en anden konto hos selskabet (hos kurator) som en udbetaling.

Det gøres deroverfor gældende, at beregningen af ind- og udbetalinger skal ske frem til fristdagen, jf. U2010.959 Ø, og at overførslen af kr. 140.000 til kurator ikke er en betaling, hvorfor denne ikke skal medregnes.

Betalingen af kr. 250.000 til SKAT udgør endvidere klart H1 ApS´ største kreditorbetaling i perioden op til konkursen. Ved en gennemgang af H1 ApS´ kontoudtog for tiden op til konkursen (bilag 5) skiller betalingen til SKAT sig markant ud, idet der ikke er andre udbetalinger, der blot nærmer sig denne størrelse.

Det er ikke et krav for omstødelse i henhold til konkurslovens § 67, at betalingen er likviditetsudtømmende, og det gøres derfor gældende, at det forhold, at der efter betalingen fortsat var et indestående på H1 ApS´ konto, ikke medfører, at betalingen ikke kan omstødes.

På tidspunktet for betalingen var H1 ApS reelt under afvikling, idet selskabets lejemål/ forpagtningsaftale var ophævet. Det bemærkes, at det er uden betydning, om SKAT havde viden herom, idet konkurslovens § 67 er en objektiv omstødelsesregel.

Væsentlige lighedspunkter med U 2010.959 Ø

Det gøres gældende, at nærværende sag har væsentlige lighedspunkter med sagen, der er refereret i U 2010.959 Ø, hvori en betaling til SKAT blev omstødt i medfør af konkurslovens § 67.

I U 2010.959 Ø udgjorde betalingen af kr. 227.485 til SKAT 45 % af de samlede indbetalinger på selskabets kassekredit og 38 % af de samlede udbetalinger. I den foreliggende sag er procenterne henholdsvis 78 % (250.000/318.491) og 47 % (250.000/533.401). Altså betydeligt mere afgørende end i dommen.

Herudover var boets aktiver i U2010.959 Ø opgjort til 241.017 kr. I nærværende sag er aktiverne i opgjort til kr. 291.068. Ikke nævneværdigt mere. Navnlig ikke når der tages hensyn til, at betalingen/omstødelseskravet også er højere.

I vurderingen af betalingens afgørende størrelse i U2010.959 Ø blev endelig inddraget kreditten på selskabets konto. Det kan i denne forbindelse oplyses, at der ingen kredit var på H1 ApS bankkonto.

SKAT har i relation til U2010.959 Ø gjort gældende, at nærværende sags faktum adskiller sig herfra ved, at (I) der var mere likviditet til rådighed, og II) der var ikke foretaget flere udlæg.

Ad I) Heroverfor gøres det gældende, at det isoleret set er korrekt, at der efter betalingen var flere midler tilbage på H1 ApS´ konto, end tilfældet var i U 2010.959 Ø, men at dette ikke kan tillægges afgørende betydning, idet SKAT fik udbetalt mere end 2/3 af indeståendet på kontoen, hvilket naturligvis har påvirket betalingsevnen afgørende.

Indeståendet på H1 ApS´ konto var endvidere alene opretholdt ved misligholdelse af en lang række øvrige betalingsforpligtigelser. Indeståendet er således ikke udtryk for en bedre evne til at betale kreditorerne. Tværtimod, er indeståendet udtryk for, at H1 ApS ikke betalte sine kreditorer. Mest markant er den manglende afregning af forpagtningsafgift i februar-december 2011, hvor der opbygges en gæld på kr. 958.009 jf. bilag 2.

Ad II) Det er korrekt, at SKAT havde foretaget flere udlæg i U2010.959 Ø end i denne sag. Det gøres imidlertid gældende, at dette ikke er et væsentligt element i vurderingen af, om betalingen afgørende har forringet selskabets betalingsevne. Dette afgøres (jf. ovenfor) ud fra beløbets størrelse i forhold til H1 ApS´ samlede aktiver samt i forhold til H1 ApS´ likviditet. Antallet af udlæg kan muligvis have betydning i forhold til spørgsmålet, om betalingen fremtrådte som ordinær, men ikke i forhold til spørgsmålet om betalingens indflydelse på H1 ApS´ betalingsevnen.

Det har betydning for likviditeten, om et selskabs drift opretholdes eller lukkes

SKAT gør med henvisning til U 1994.386 Ø gældende, at det er uden betydning om der er drift i selskabet eller ej. Dette bestrides.

Det følger således af J 1999.379 ff. og den deri nævnte retspraksis, at der ved opgørelsen af selskabets betalingsevne skal tages hensyn til påregnelige fremtidige indtægter og udgifter.

I H1 ApS var der få påregnelige indtægter, idet selskabets lejekontrakt/forpagtningsaftale var ophævet, og idet man stod foran en fraflytning. Til gængæld var der masser af oparbejdet gæld og fremtidige omkostninger ved fraflytning og lukning af hotellet. Det har selvsagt stor betydning for likviditeten, om driften opretholdes eller lukkes.

Dette vurderingspunkt viser således også, at betalingen af kr. 250.000 til SKAT afgørende forringende H1 ApS´ evne til at betale sine øvrige kreditorer.

Betalingen til SKAT har således utvivlsomt afgørende forringet H1 ApS´ betalingsevne.

Ad 3 - ordinær:

En betalings ordinære karakter skal bedømmes i forhold til de gældende betalingsvilkår og det betalingsmønster, som kunne forventes, hvis debitor ikke havde betalingsvanskeligheder.

Havde H1 ApS ikke haft betalingsvanskeligheder, ville man forvente:

-

Betaling til forfaldstid og ikke længe derefter

 

  

-

Betaling af den opgjorte skyldige moms/A-skat og ikke betaling af et rundt a conto beløb til dækning af restancer generelt

 

  

-

Frivillig indbetaling og ikke betaling i forbindelse med en udlægsforretning

Betalingen af overforfaldne momsrestancer med et stort rundt a conto beløb foretaget under en udlægsforretning er ikke en ordinær betaling, særligt ikke i lyset af, at H1 ApS havde været bagud med skyldig moms og A-skat igennem længere tid.

SKAT anfører i sit svarskrift, at man ved betalingens modtagelse var af den opfattelse, at H1 ApS var et levedygtigt selskab. Dette er muligvis korrekt, men konkurslovens § 67 er netop en objektiv omstødelsesregel, hvor SKATs subjektive forhold ikke kan tillægges betydning. I et objektivt perspektiv, er der ingen tvivl om, at H1 ApS efter kendelsen fra Østre Landsret 31. oktober 2011 kun havde udsigt til drift en ganske kort yderligere periode.

Endelig skal det bemærkes, at var der gennemført et udlæg og var betaling sket i henhold hertil, ville betalingen på kr. 250.000 uden videre skulle tilbageføres, jf. KL § 71. Det forhold, at der ikke på udlægsforretningen gennemføres et formelt udlæg, men foretages det mere vidtgående skridt, som består i straks at opkræve et afdrag på gælden, bør ikke stille SKAT bedre.

Alle 3 betingelser for omstødelse i henhold til konkurslovens § 67 er således opfyldt.

Omstødelse i medfør af konkurslovens § 74

Betaling af gæld kan omstødes i henhold til konkurslovens § 74, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1.

Der er tale om en disposition, som på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning

 

  

2.

Skyldneren var insolvent ved dispositionen eller blev det herved

 

  

3.

Den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gør dispositionen utilbørlig

Ad 1 - begunstigelse:

En insolvent debitors tilbagebetaling af sin gæld til en udvalgt kreditor på et tidspunkt, hvor debitorens konkurs er en reel og nærliggende risiko, er en utilbørlig begunstigelse af den udvalgte kreditor på de øvrige kreditorers bekostning.

SKAT har i denne sag opnået en langt større dækning (dividende) på sit tilgodehavende end boets øvrige kreditorer, der henset den seneste gældbogliste sammenholdt med sagens bilag 7 står til en dividende tæt på 0 %. En opdateret gældbogliste af 26. november 2012 vedlægges som bilag 11.

Ad 2 - insolvens:

Det er utvivlsomt, at H1 ApS i november 2011 var ude af stand til at betale sine kreditorer, efterhånden som gælden til disse forfaldt, og at dette ikke blot var forbigående.

Der kan i den forbindelse f.eks. peges på, at restancen til SKAT og udlejer af hotellet er opbygget over 8 måneder fra marts 2011 (bilag 2 og 10), og at restancen i november 2011 udgjorde langt over 1 mio. kr.

Hertil kommer, at den samlede anmeldte gæld i boet udgør ca. 4,1 mio. kr., jf. ovennævnte opdaterede gældbogliste, hvilket underbygger, at selskabet ved betalingen til SKAT kun en måned før konkursen var insolvent.

H1 ApS var således uden tvivl insolvent i konkurslovens forstand.

Ad 3 - ond tro:

Tilsvarende er der ingen tvivl om, at SKAT kendte H1 ApS´ insolvens (dvs. H1 ApS´ manglende evne til at betale sine kreditorer, efterhånden som de forfaldt). Der var således en større og gennem længere tid opbygget restance til SKAT, jf. bilag 3, og SKAT var af samme grund på udlægsforretning, da betalingen skete.

Når SKAT uden tvivl har været vidende om H1 ApS´ insolvens, må SKAT ligeledes have været vidende om, at en a conto betaling - af et for selskabet stort beløb - på kr. 250.000, der ikke var nødvendig for selskabet og som hverken skete på betalingstidspunktet eller som led i en rimelig afdragsordning var en utilbørlig begunstigelse af SKAT på de øvrige kreditorers bekostning.

Alle betingelserne for omstødelse i henhold til konkurslovens § 74 er således også opfyldt

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 29. november 2012 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at betalingen til SKAT den 3. november 2011 ikke er omstødelig.

1. Konkurslovens § 67

Det gøres gældende, at betalingen til SKAT ikke kan omstødes i medfør af konkurslovens § 67, idet betalingen ikke afgørende har forringet selskabets betalingsevne, og idet betalingen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

1.1 Afgørende forringelse af betalingsevnen

Det gøres gældende, at betalingen til SKAT ikke har været af en sådan størrelse, at det er umiddelbart klart, at selskabets muligheder for at føre virksomheden videre i afgørende grad er blevet forringet.

Det gøres endvidere gældende, at betalingen til SKAT skal ses i forhold til selskabets samlede aktivmasse og likviditet på tidspunktet for betalingen, samt i forhold til den efterfølgende indtjening i selskabet.

Betalingen skete den 3. november 2011, det vil sige mere end seks uger før dekretdagen den 19. december 2011. Selskabets aktiver er pr. konkurstidspunktet opgjort til ca. kr. 300.000. Det må ligges til grund, at aktivmassen alt andet lige var væsentlig større på tidspunktet for betalingen.

Indeståendet på selskabets konto var kr. 122.445,60 efter betalingen til SKAT. Indeståendet adskiller sig ikke fra det, der har været et sædvanligt indestående på selskabets konto.

Derudover udgør betalingen til SKAT ca. 63 % af de samlede indbetalinger og ca. 37 % af de samlede udbetalinger til og fra selskabet i perioden 3. november 2011 til den 19. december 2011.

Det samlede beløb af ind- og udbetalinger på selskabets konto i perioden 3. november 2011 til 19. december 2011 udgør kr. 1.072.069,71. Betalingen til SKAT udgør heraf ca. 23 %.

Det bemærkes i den forbindelse, at betalingen til advokat Birgitte Frølund den 30. november 2011 skal medregnes ved opgørelsen af betalinger, der er foretaget af selskabet, samt at de af sagsøger anførte procentsatser ikke kan tiltrædes.

Der er indgået kr. 398.668,67 på selskabets konto efter betalingen til SKAT og frem til den 19. december 2011. Det fremgår af kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, af 20. april 2012, at der efter afsigelse af konkursdekretet den 19. december 2011 er indgået kr. 40.000 fra selskabets debitorer, og at der i alt var tilgodehavender for kr. 50.086 ved konkursen. Derudover fremgår det af redegørelsen, at selskabet havde en kassebeholdning ved konkursen på kr. 30.050.

Det gøres således gældende, at selskabet har rådet over væsentlige likvide midler efter betalingen til SKAT, og det er således udokumenteret, at der ikke var påregnelige indtægter for selskabet efter betalingen til SKAT.

Endelig skal det bemærkes, at posteringerne på selskabets konto ikke antyder, at der i perioden før og efter betalingen til SKAT er nedgang i selskabets aktivitet, tværtom. Der har således været mange ind- og udbetalinger på selskabets konto både før og efter betalingen til SKAT, og betalingen til SKAT fremtræder blot som én af mange betalinger.

Selskabet må således anses som at have været i drift på tidspunktet for betalingen til SKAT. Hertil skal det dog bemærkes, at det ikke er af afgørende betydning, om betalingen kommer fra et selskab, der er under afvikling, jf. U.1994.386Ø.

Dermed fastholdes det, at betalingen til SKAT ikke afgørende har forringet selskabets betalingsevne. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betalingen var likviditetsforringende. Bevisbyrden er ikke løftet.

1.2 Ordinærbetingelsen

For så vidt angår betingelsen, om hvorvidt betalingen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær, gøres det gældende, at betalingen til SKAT fremtrådte som ordinær, da det ikke var kendt for omverden, herunder SKAT, at selskabet var udsat af lejemålet. Selskabets direktør gav derimod udtryk for, at der var en forventet indtjening i vente. Selskabet fremtrådte i øvrigt som levedygtigt.

Endvidere er det et normalt led i SKATs forvaltning som oppebørselsmyndighed at tilsige et selskab til en fogedforretning, hvis der er restance til SKAT, jf. Østre Landsrets dom af 25. november 1983. I nærværende sag blev der netop ikke foretaget udlæg ved fogedforretningen den 3. november 2011, idet selskabet fremstod som levedygtigt. SKAT indgik derfor en betalingsaftale med selskabet, om at der indbetaltes kr. 250.000 den 3. november 2011, og at der blev givet henstand med resten af restancen, således at den skulle betales den 15. december 2011.

Hertil bemærkes det, at SKAT ville have foretaget udlæg i indeståendet på selskabets konto, der før betalingen til SKAT den 3. november 2011 havde et indestående på kr. 372.445,60, hvis selskabet ved fogedforretningen den 3. november 2011 ikke fremstod som levedygtigt.

Derudover fremstod betalingen til SKAT ligeledes som ordinær, henset til selskabets betalingshistorik, idet selskabet konsekvent betalte for sent og efter, at selskabet var blevet rykket mv. for betaling.

Samlet set gøres det derfor gældende, at der ikke kan ske omstødelse efter konkurslovens § 67.

2. Konkurslovens § 74

Det gøres gældende, at betalingen til SKAT på kr. 250.000 ikke kan omstødes i medfør af konkurslovens § 74, idet betalingen ikke er en disposition, der på utilbørlig måde begunstiger SKAT på de øvrige kreditorers bekostning, idet selskabet hverken var eller blev insolvent ved dispositionen, og idet SKAT hverken kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.

Det gøres således gældende, at der ved betalingen til SKAT ikke foreligger en utilbørlig begunstigelse af SKAT.

Det er ikke godtgjort, at virksomheden ved betalingen blev insolvent, idet virksomheden havde et væsentligt indestående og efterfølgende blev drevet videre samt havde en væsentlig tilgang af likvider.

I den forbindelse bemærkes det, at der var drøftelser mellem SKAT og selskabet om en afvikling af gælden, og at virksomheden efterfølgende fortsatte ind- og udbetalinger.

Endvidere gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, hvis insolvensen forelå, at SKAT kendte eller burde kende til selskabets insolvens, idet selskabets direktør ved udlægsforretningen den 3. november 2011 ikke oplyste, at selskabet var blevet udsat af lejemålet. Derimod blev det oplyst, at selskabet var levedygtigt og havde en forøget indtjening i vente, og selskabet var derudover efterfølgende i stand til at honorere den aftalte betaling.

Såfremt det findes, at der ved betalingen til SKAT forelå en disposition, der på utilbørlig måde begunstigede SKAT på de øvrige kreditorers bekostning, gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at SKAT kendte eller burde kende til de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.

I den forbindelse henvises der til de ovennævnte forhold, herunder at selskabet fremstod som levedygtigt, samt at det blev oplyst, at selskabet havde en forøget indtjening i vente, og at selskabet var i stand til at honorere den aftalte betaling.

Det gøres derfor gældende, at der heller ikke kan ske omstødelse efter konkurslovens § 74.

Samlet set gøres det således gældende, at der hverken i medfør af konkurslovens §§ 67 eller 74 kan ske omstødelse overfor sagsøgte

..."

Parterne har procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund som ubestridt, at H1 ApS den 3. oktober 2011 [3. november 2011.red. SKAT] betalte 250.000 kr. i afdrag på selskabets gæld til SKAT, og at selskabet den 19. december 2011 blev erklæret konkurs med den 2. december 2011 som fristdag. Retten finder derfor, at betaling af gælden er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, hvorfor den tidsmæssige betingelse i konkurslovens § 67 er opfyldt.

På baggrund af en sammenligning af betalingens størrelse med dels de øvrige bevægelser, der blev foretaget på selskabets konto i F1-Bank, og dels størrelsen af selskabets aktiver, som opgjort i redegørelsen fra kurator udarbejdet i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, finder retten, at betalingen til SKAT må anses for afgørende at have forringet selskabets betalingsevne.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at betalingen til SKAT blev foretaget i direkte sammenhæng med SKATs inddrivelse af gæld oparbejdet af selskabet over en vis periode, og at pantefogeden under fogedforretningen erklærede, at SKAT ville indgive en konkursbegæring mod selskabet, såfremt selskabet ikke betalte. Under disse omstændigheder finder retten, at betalingen til SKAT ikke kan anses for at være ordinær.

Betingelserne for omstødelse i medfør af konkurslovens § 67, stk. 1 er derfor opfyldt. Da rentepåstanden ikke er bestridt, tages sagsøgerens påstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang, skal sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 41.300 kr., hvoraf 6.300 kr. er til dækning af retsafgifter og 35.000 kr. er til passende dækning af sagsøgerens udgifter til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, SKAT, skal inden 14 dage til sagsøgeren, H1 ApS under konkurs v/kurator Birgitte Frølund, betale 250.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 10. februar 2012.

Sagsøgte skal inden samme frist betale 41.300 kr. til sagsøgeren i sagsomkostninger.