Dato for udgivelse
06 Jun 2013 08:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 May 2013 15:14
SKM-nummer
SKM2013.373.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0046299
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
Skat, begrænset skattepligt, arbejdsydelser, integreret, virksomhed, outsourcet, permanent basis
Resumé

Skatterådet bekræfter, at arbejdskraft leveret i henhold til entreprisekontrakt indgået mellem A A/S og B GmbH ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje. Spørgers virksomhed består i opførelse og projektering inden for bygge og anlæg. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed, er det SKATs opfattelse, at underleverandøren ved at levere arbejdskraften til støbningsopgaver som udgangspunkt udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. SKAT anser imidlertid spørger for på mere permanent basis at have outsourcet støbningsopgaven, da spørger over en længere periode udelukkende har anvendt den samme underleverandør til at udføre opgaven. I den forbindelse har det endvidere betydning, at underleverandørens ydelser er individualiserede og klart afgrænset fra de ydelser, som spørger udfører eller får udført af andre underleverandører i sin virksomhed.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven)

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.F.3.1.4.1


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at vedlagte entreprisekontrakt indgået mellem A A/S og B GmbH ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje, og at A A/S derfor ikke har nogen indeholdelsespligter i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag?

 Svar

  1.  Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (spørger) er et totalentreprenørfirma, der står for projekteringen vedrørende bygge- og anlægsopgaver. Spørger beskæftiger derfor også en lang række forskellige professioner, herunder salgskonsulenter, bygningskonstruktører, tømrere, murere mv.

Spørger anvender i deres egenskab af totalentreprenører også en række underleverandører - både danske og udenlandske - i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Eksempelvis outsources alt el-arbejde, idet spørger ikke har elektrikere ansat. Desuden outsources opgaver, som ikke er en del af spørgers kompetenceområde.

Spørger har igennem de seneste 5-6 år kontinuerligt outsourcet særlige støbningsopgaver til B GmbH (underleverandøren). Underleverandøren er specialister i særlige støbningsopgaver ved hjælp af særlige teknikker og pumpemaskiner.

Entreprisekontrakten indgået mellem spørger og underleverandøren er en rammeaftale, der udgør grundlaget for kontraktforholdet mellem spørger og underleverandøren. Kontrakten er gældende, indtil anden aftale bliver indgået, eller kontrakten opsiges af en af parterne. Kun priser justeres årligt.

Spørger er ikke kontraktsligt forpligtet til at anvende den tyske virksomhed som underleverandør på alle projekter, selv om dette i realiteten har været tilfældet, jf. spørgsmål 2 nedenfor.

Spørger har ifølge det oplyste ikke haft andre underentreprenører til at udføre typen af støbningsopgaver i denne periode.

Der er i realiteten ikke noget til hinder for, at spørger kan outsource opgaven til en anden underleverandør, hvis en anden underleverandør kan matche den kvalitet/metode, som spørger stiller krav om og en pris, som spørger kan acceptere. Eftersom underleverandøren leverer høj kvalitet og samarbejdet mellem spørger og underleverandøren er velfungerende og ikke har givet anledning til tvister, har spørger imidlertid kun brugt underleverandøren som underentreprenør på de særlige støbningsopgaver, hvilket de fortsat forventer at gøre.

Kontrakten suppleres af tegninger mv. til brug for det enkelte projekt, som leveres af spørger. Som det fremgår, hører en række dokumenter til kontrakten, herunder:

  • Fællesbetingelser.
  • Detaljeret fagbeskrivelse
  • Kontrolskemaer til brug for kvalitetssikring
  • Tegninger for det konkrete projekt
  • Gældende entreprenørpriser.

Priserne er baseret på en fast pris pr. kvadratmeter afhængig af typen af støbningsopgaven. Priser aftales typisk for et år.

Under støbningen fører en tilsynsførende fra underleverandøren tilsyn med medarbejderene. Efter færdigstøbning afholdes en afleveringsforretning, hvorefter underleverandøren skal udbedre eventuelle fejl mv.

Af kontrakten fremgår bl.a. følgende:

  • Entreprisekontrakten er indgået mellem underleverandøren (i kontrakten kaldet "entreprenør") og spørger.
  • Kontrakten er gældende indtil anden skriftlig aftale bliver indgået eller kontrakten opsiges af en af parterne. Kontrakten skal opsiges skriftligt med minimum 1 måneders varsel.
  • Kontrakten omhandler følgende entreprise: særlige støbningsopgaver.
  • Kontrakten er underskrevet af spørger d. 22/2 2010 og af underleverandøren d. 11/8 2010.

Af fællesbetingelserne fremgår bl.a. følgende:

§ 1. Entrepriseaftalen

Stk. 1. Aftalen vedr. udførelse af entrepriser for spørger træffes ved accept af entreprisekontrakten.

Stk. 2. Underleverandøren kan kun med spørgers samtykke overdrage entreprisen hel eller delvis til en anden.

Stk. 3. Underleverandøren kan ikke på spørgers vegne indgå aftale med en bygherre om ekstra arbejde til entreprisen.

§ 3. Entreprisens udførelse

Stk. 8. I byggeperioden skal der, på mindst én af underleverandørens firmabiler, være monteret / påklæbet streamers med spørgers virksomhedsnavn.

§ 10. Sikkerhedsstillelse

Stk. 1. Som sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser i forbindelse med afhjælpning af fejl og mangler stiller underleverandøren en garanti over for spørger. Garantien stilles i form af en banknoteret entreprenørgaranti, som udformes af spørger og stilles af underleverandørens pengeinstitut. Garantisummen skal som minimum udgøre et beløb svarende til 15 % af den årlige entreprisesum, som underleverandøren forventes at opnå hos spørger. Spørger er berettiget til på ethvert tidspunkt, såfremt omfanget af den forventede årlige entreprisesum bliver højere eller vurderes at blive højere end antaget på tidspunktet for garantistillelsen, at kræve garantien revurderet.

Af fagbeskrivelsen fremgår bl.a. følgende:

Fagbeskrivelse: Murerentreprisen

Rev. 15.06.12.

Punkt 1. Entreprisen omfatter følgende ydelser:

Samtlige ydelser til det færdige komplette murerarbejde, i henhold til tegninger og nedenstående beskrivelse, bortset fra følgende materialer, som leveres af spørger: [...]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter vores opfattelse skal vedlagte kontrakt anses som en entreprisekontrakt, idet støbearbejdet ikke er en integreret del af spørgers virksomhed, og kontrakten indeholder alle de væsentlige faktorer, som kendetegner et entrepriseforhold:

  • Den outsourcede opgave er ikke en integreret del af spørgers virksomhed
  • Underleverandøren bærer ansvaret og risikoen for de særlige støbningsopgaver
  • Underleverandøren har instruktionsbeføjelserne over selskabets medarbejdere
  • Kontraktsummen er fast
  • Underleverandøren fastsætter ensidigt antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer
  • Underleverandøren stiller selv arbejdsredskaber til rådighed for deres medarbejdere
  • Bygherren disponerer over byggepladsen og bærer ansvaret herfor.

Ad 1) Den outsourcede opgave er ikke en integreret del af spørgers virksomhed

Spørger har igennem de seneste 5-6 år outsourcet de særlige støbningsopgaver til underleverandøren. Underleverandøren er specialister i de særlige støbningsopgaver ved hjælp af særlige teknikker og pumpemaskiner, hvilket ikke er en del af spørgers kompetencer.

Støbningsopgaver foregår traditionelt ved hjælp af en teknik, der kan udføres af almindelige murersvende, hvorfor de af spørger ansatte murere i princippet er i stand til at foretage støbningen. Anvendelsen af den traditionelle teknik medfører imidlertid, at murerne bliver udsat for meget hårdt fysisk arbejde, der ofte medfører arbejdsskader, ligesom der ikke kan opnås den ønskede kvalitet/nøjagtighed ved anvendelse af den traditionelle metode.

Underleverandøren anvender særlige teknikker og pumpemaskiner til støbningen, hvorved det hårde fysiske arbejde i vidt omfang undgås. Pumpemaskinerne er store maskiner, der må transporteres på separate anhængere, hvorfra pumpemaskinerne anvendes direkte.

Underleverandørens specialiserede medarbejdere og støbningsteknik medfører, at der opnås stor præcision og dermed minimale niveauforskelle mellem rummene, hvilket er af stor betydning f.eks. ved bygninger indrettet med mange små rum. Det er ikke muligt at opnå samme præcision ved anvendelse af den traditionelle metode. Underleverandørens specialiserede teknik er således ikke en del af spørgers kompetenceområde, hvorfor spørger permanent har outsourcet de særlige støbningsopgaver til underleverandøren.

Når en opgave er permanent outsourcet, er opgaven ikke en integreret del af virksomheden, jf. bemærkningerne til Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L 195 11/12) hvori det anføres, at: "Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed."

Spørger har igennem de seneste 5-6 år outsourcet særlige støbningsopgaver til underleverandøren og agter fortsat at gøre det i årene fremover. Spørgers egne murere er ikke uddannet til at anvende de særlige støbeteknikker, ligesom spørger ikke har de nødvendige og bekostelige arbejdsredskaber og pumpemaskiner.

Det er derfor vores vurdering, at der er tale om en permanent outsourcing af opgaven, hvorfor opgaven ikke kan anses for en integreret del af spørgers virksomhed. Det er derfor også vores vurdering, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. også øvrig argumentation nedenfor.

Fra praksis kan i den forbindelse nævnes SKM.2013.32.SR, hvor spørgeren fik medhold i, at der var tale om et entrepriseforhold, netop fordi klageren hverken var i besiddelse af de nødvendige redskaber eller den ekspertise, der kunne gøre det muligt selv at udføre arbejdet.

Efter vores opfattelse er det ved vurderingen af, om der er tale om en entreprisekontrakt ikke afgørende, om der anvendes én eller flere underentreprenører, men derimod om opgaven (her støbningen) er permanent outsourcet og dermed ikke udgør en integreret del af spørgers' virksomhed.

Ad 2. Underleverandøren bærer ansvaret og risikoen for de særlige støbningsopgaver

Kontrakten pålægger underleverandøren den fulde økonomiske risiko for de særlige støbningsopgaver og ansvaret for, at installationen udføres korrekt, jf. fællesbetingelser af juni 2004 § 7 om "Ansvar og risiko", hvoraf bl.a. fremgår, at entreprenøren er ansvarlig over for spørger for udgifter vedrørende arbejdet, som ved fejl eller forsømmelser fra hans side måtte være påført spørgers virksomhedsnavn, og at entreprenøren bærer risikoen for alle dele af arbejdet, indtil spørgers aflevering til bygherren.

Til den aftalte termin afholdes en afleveringsforretning med deltagelse af den ansvarlige fra underleverandøren og en tilsynsførende for spørger. Ved afleveringsforretningen skal spørger godkende støbningen, jf. kontrolskema. Dette taler for, at der er tale om en entreprisekontrakt, jf. TfS 2008, 1288 SR. Fra praksis kan vi endvidere henvise til TfS 2009, 940 V, hvor Landsretten fastslår, at der ikke kan statueres arbejdsudleje, alene fordi der foretages en afsluttende kontrol af det udførte arbejde i tilknytning til afregningen, når der ikke har været tale om deltagelse i den daglige ledelse af arbejdet.

At underleverandøren bærer det fulde ansvar for entreprisen og ansvaret for, at arbejdet færdiggøres inden for den aftalte tidsfrist, understreges endvidere af, at det særskilt er reguleret, at spørger er berettiget til at afhjælpe fejl og mangler for underleverandørens regning, hvis støbningen ikke leveres kontraktmæssigt, ligesom underleverandøren er pålagt at stille garanti i form af en banknoteret entreprenørgaranti i mindst 18 mdr. fra afleveringsforretningen, jf. fællesbetingelser af juni 2004 § 7 og § 10 stk. 2, der er vedlagt som bilag 2.

Herudover hæfter underleverandøren efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Ad 3) Underleverandøren har instruktionsbeføjelserne over sine medarbejdere

Underleverandøren har det fulde ansvar for den daglige ledelse af sine medarbejdere, herunder ret og pligt til at instruere og supervisere sine medarbejdere og fordele/tilrettelægge arbejdet under entreprisen.

Spørger leverer tegninger på det enkelte projekt/byggeri. Dette forhold adskiller sig imidlertid ikke fra entrepriseaftaler generelt, idet det er sædvanligt, at en totalentreprenør får udarbejdet tegninger mv. og dermed bestemmer, hvordan det færdige resultat skal være. Dette er blevet fastslået af Landsskatteretten i en ikke-offentliggjort kendelse af 21. april 2009 (Journal nr. 08-01541), hvor klager fik medhold i, at der var tale om en entreprise, selv om arbejdet var udført på baggrund af tegninger, som klageren havde fået udarbejdet. Fra praksis kan der endvidere henvises til TfS 2010, 1028 SR samt TfS 2011, 506 SR, hvor klagerne i begge tilfælde fik medhold i, at udlevering af tegninger og beskrivelser ikke medførte, at der ikke var tale entreprisekontrakter.

Ad 4) Fast kontraktsum

Der aftales en fast entreprisesum (fast pris pr. kvm. afhængig af, om arbejdet udføres i grundplan eller på 1. sal, jf. rekvisition), hvilket også underbygger, at der er tale om et entrepriseforhold.

Det følger af fagbeskrivelsen af maj 2012, at entreprisen omfatter støbning, alle nødvendige arbejdsredskaber og maskiner til entreprisens gennemførelse samt instruktion/tilsyn i forbindelse med støbningsprocessen.

Spørger køber således en foruddefineret ydelse til en forud fastsat pris, som ikke ændres som følge af underleverandørens faktiske tidsforbrug (uanset om det er mindre eller mere end forventet) eller underleverandørens eventuelle fejl.

Underleverandøren har således den fulde risiko for, om støbningen er mere tidskrævende end budgetteret, og har også den fulde risiko for, om øvrige driftsomkostninger er højere end budgetteret. Dette taler for, at der er tale om en entreprisekontrakt, jf. TfS 2008, 1288 SR.

Der er således ingen sammenhæng mellem den mellem spørger og underleverandøren aftalte kontraktsum og underleverandørens efterfølgende aflønning af deres medarbejdere.

Ad 5) Underleverandøren fastsætter ensidigt antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer

Ifølge fællesbetingelser af juni 2004 § 5 stk. 1, er underleverandøren ansvarlig for at overholde den fastsatte leveringstermin. Hvor mange medarbejdere, der skal arbejde med støbningen og medarbejdernes kvalifikationer, fastsættes ensidigt af underleverandøren. Hvis underleverandøren ikke leverer det støbningsopgaven som aftalt, kan denne pålægges økonomiske sanktioner, jf. ovenfor under punkt 2.

Dette forhold taler også for, at der er tale om entreprise. Fra praksis kan i den forbindelse nævnes TfS 2009, 973 SR, hvor Skatterådet tiltrådte dette synspunkt.

Ad 6) Underleverandøren stiller selv arbejdsredskaber til rådighed for sine medarbejdere

Det fremgår af punkt 1 i fagbeskrivelsen af maj 2012, at underleverandøren selv leverer alle arbejdsredskaber, det vil sige pumpemaskiner og øvrigt værktøj, der er nødvendigt til brug for udførelsen af støbningen. De særlige pumpemaskiner er essentielle for at kunne udføre entreprisen med den præcision og i den kvalitet, spørger udfører sine bygge- og anlægsopgaver.

For at sikre kvaliteten af materialerne leverer spørger sand, cement og betonbinder. Underleverandøren bærer ansvaret for, at materialerne ikke bortkommer eller beskadiges fra det tidspunkt, hvor materialet leveres på byggepladsen og frem til afleveringsforretningen, jf. fællesbetingelser af juni 2004 § 3 stk. 5. Underleverandøren er derfor forpligtet til at undersøge, om de leverede materialer er af den nødvendige kvalitet, jf. vedlagte modtagerskema. Materiale, som ikke anvendes, skal leveres tilbage til spørger.

Ifølge praksis er det ikke en betingelse for at anse en kontrakt som en entreprisekontrakt, at underleverandøren selv skal levere materialet. Dette understøttes blandt andet af en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 21. april 2009 (Journalnr. 08-01541), hvor klageren fik medhold i, at der var tale om et entrepriseforhold i et tilfælde, hvor klageren selv stillede byggematerialer til rådighed.

Ad 7) Bygherren disponerer over byggepladsen og bærer ansvaret herfor

Det er bygherren, der disponerer over byggepladsen. Dette understøtter, at der er tale om et entrepriseforhold.

Efter en samlet vurdering er det vores opfattelse, at der er tale om en entreprisekontrakt, og at spørger derfor ikke har pligt til at indeholde 30 % skat og arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsudlejereglerne.

Det stillede spørgsmål skal derfor besvares med "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

 Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at vedlagte entreprisekontrakt indgået mellem spørger og underleverandøren ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje, og at spørger derfor ikke har nogen indeholdelsespligter i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (lbkg. nr. 1403 af 7/12 2010) § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og stk. 9, nr. 2

Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag):

"§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.[...]

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af: [...]

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

Lovforarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2012/2013) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje [...]

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. [...].

3.4.2. Lovforslaget [...]

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. [...]

Til § 2 [...]Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde. [...]. Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. [...]. Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed.

[...]."

Praksis

SKM2013.158.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kontrakter, der blev indgået i overensstemmelse med vedlagte kontrakt efter 20. september 2012, er entreprisekontrakter, således at A ApS ikke har nogen forpligtelser i relation til indeholdelse af skat m.v. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed var det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at udføre entreprisen i henhold til den pågældende kontrakt, udførte arbejde, der udgør en integreret del af A ApS' virksomhed. Dette begrundes endvidere med, at A ApS fra entreprise til entreprise beslutter, hvem og hvordan disse skal løses, hvilket indikerer, at de pågældende arbejdsydelser stadig udgør en integreret aktivitet i A ApS' virksomhed. Derfor var der ikke tale om outsourcing til en anden virksomhed men arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Arbejdsudlejereglerne er ved § 2, nr. 1 i lov nr. 921, 2012 blevet ændret. Arbejdsudleje er defineret i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Heraf fremgår, at der foreligger begrænset skattepligt for personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden (arbejdsudleje).

Det fremgår bl.a. af lovforarbejderne, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, skal fokuseres på virksomhedens kerneydelser, eller om arbejdet udøves som et naturligt led i virksomhedens drift. Der foreligger ikke arbejdsudleje, hvis en eller flere arbejdsopgaver, er outsourcet på mere permanent basis.

I denne sag består spørgers virksomhed i at forestå projektering inden for bygge og anlæg. Ved udførelse af disse opgaver anvender spørger den omhandlede underleverandør til at udføre særlige støbningsopgaver. Spørger har de seneste 5 - 6 år kun anvendt underleverandøren til denne opgave. Seneste rammeaftale mellem spørger og underleverandør er indgået i 2010, og den løber indtil opsigelse. Kontrakten er ikke til hinder for, at spørger kan få en anden underleverandør til at udføre det særlige støbningsarbejde.

Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed er det SKATs opfattelse, at underleverandøren, ved at levere arbejdskraften til støbningsopgaverne, som udgangspunkt udfører en opgave, der indgår i spørgers kerneydelser som totalentreprenør inden for bygge og anlæg. Udførelse af de særlige støbningsopgaver er derved en integreret del af spørgers virksomhed. Imidlertid anser SKAT spørger for på mere permanent basis at have outsourcet de særlige støbningsopgaver til underleverandøren. Når opgaven er outsourcet, er denne ikke længere integreret i spørgers virksomhed. Der henvises til SKM2013.158.SR modsætningsvis.

Ved SKATs vurdering af, at opgaven er outsourcet på mere permanent basis er det helt afgørende, at spørger over en længere periode udelukkende har anvendt den samme underleverandør til at udføre de særlige støbningsopgaver. Endvidere er det afgørende, at underleverandørens ydelser med de særlige støbningsopgaver er individualiserede og klart afgrænset fra de ydelser, som spørger udfører eller får udført af andre underleverandører i sin virksomhed.

Når spørger ikke har indgået en bindende aftale eller kontrakt om, at underleverandøren forestår den konkrete opgave på mere permanent basis, kan det sandsynliggøres, at opgaven er udlagt til en underleverandør og udskilt fra spørgers virksomhed ved, at spørger på mere permanent basis rent faktisk har udlagt opgaven til underleverandøren. SKAT anser denne sandsynliggørelse for at være sket i den foreliggende sag.

Ophører spørger med at udlægge de særlige støbningsopgaver på mere permanent basis til underleverandøren, kan opgaven igen blive integreret i spørgers virksomhed.

Da de særlige støbningsopgaver ikke længere er integreret i spørgers virksomhed, er der ikke tale om skattemæssig arbejdsudleje som omfattet af kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Der skal derfor ikke indeholdes arbejdsudlejeskat jf. kildeskattelovens § 48B.

SKATs indstilling til svar er givet under forudsætning af, at underleverandøren ikke har fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Karakteren af samarbejdet med spørger kan have betydning herfor, ligesom det kan have betydning, hvis underleverandøren kun har aktiviteter i Danmark. Endvidere er indstilling til svar givet under forudsætning af, at de ansatte hos underleverandøren ikke er begrænset skattepligtige af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 2, stk. 9, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter