Dato for udgivelse
11 Jun 2013 13:11
SKM-nummer
SKM2013.392.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-0214920
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
CFC-beskatning, dispensation, investeringsforvaltningsvirksomhed
Resumé

Et selskab fik dispensation efter SEL § 32, stk. 2, for CFC-beskatning i relation til koncernens udenlandske datterselskab.  Datterselskabet drev virksomhed svarende til investeringsforvaltningsvirksomhed i Danmark. På baggrund af en samlet konkret vurdering gav Skatterådet tilladelse til dispensation for CFC-beskatning for indkomståret 2011 og for den ønskede periode på 10 år.

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 32

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.D.4.1.8


Repræsentanten ansøger på vegne af X A/S om dispensation for CFC-beskatning i relation til koncernens udenlandske datterselskab, Y (Z-land).

Dispensationen ønskes fra indkomståret 2011 og for den maksimale periode på 10 år.

Afgørelse

Skatterådet giver dispensation for CFC-beskatning fra og med indkomståret 2011 og for den ønskede periode på 10 år, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S er øverste selskab i X-koncernen.

X-koncernens forretningsområder ligger inden for diskretionær porteføljeforvaltning, rådgivning og administration af forskellige fonde og investeringsforeninger.

X-koncernen forvalter x mia. kr. i aktie- og obligationsporteføljer og har x medarbejdere ved udgangen af 2011.

X A/S' aktivitet er at fungere som holdingselskab for Q A/S, der bl.a. fungerer som holdingselskab for P (Z-land).

P (Z-land) ejer hele aktiekapitalen i Y, som er det selskab, der anmodes om dispensation for. Selskabets årsregnskab vedlægges som bilag 1.

Y forvalter x antal fonde, hvoraf x er rentebærende værdipapirfonde, en fond er en kombinationsfond og de øvrige x fonde er aktiefonde. Selskabet forvalter også midler for klienter med aktiv forvaltning.

Koncernstrukturen, der er relevant for nærværende anmodning om dispensation for CFC-beskatning, kan illustreres således:

Betingelserne for at kunne opnå tilladelse

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 2, kan et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn anmode om tilladelse til ikke at være omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 1.

For at et datterselskab kan opnå tilladelsen, skal nedenstående 5 betingelser opfyldes.

1.   Datterselskabet skal have koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed samt være underlagt offentligt tilsyn.

2.   Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

3.   Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.

4.   Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger.

5.   Det er yderligere en betingelse, at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil kunne frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Opfyldelse af betingelsen vurderes derfor kun på udenlandske datterselskaber.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Selskabsskattelovens § 32, stk. 2

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 2, kan Skatterådet tillade, at et datterselskab fritages for CFC-beskatning, når følgende betingelser er opfyldt:

Datterselskabet har koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og er underlagt offentligt tilsyn

Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende

Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2

Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomheden tilsiger

Datterselskabet er dansk, eller beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Det er repræsentantens opfattelse, at selskabet opfylder samtlige betingelser, der kræves for at opnå dispensation.

De enkelte betingelser

Ad 1. Datterselskabet skal have koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og være underlagt offentligt tilsyn

Y driver kapitalforvaltningsvirksomhed i Z-land, hvilket svarer til normal investeringsforvaltningsvirksomhed i Danmark.

Kopi af selskabets koncession vedlægges som bilag 2.

I henhold til koncessionen har selskabet tilladelse til at drive værdipapirforvaltning, drive aktiv forvaltning og yde tillægstjenester i form af investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning af fondsandel i henhold til Z-lands lovgivning. Koncessionen er udstedt af kredittilsynet i Z-land.

Efter repræsentantens opfattelse må det lægges til grund, at Y har behørig tilladelse til at drive investeringsforvaltningsvirksomhed.

Det fremgår i dag af det Z-landske finanstilsyns hjemmeside, at Y er underlagt tilsyn af finanstilsynet i Z-land, jf. bilag 3. Finanstilsynet i Z-land svarer i alt væsentlighed til det danske finanstilsyn. Der vedlægges som bilag 4 en kort beskrivelse af finanstilsynet i Z-land.

Det er på den baggrund repræsentantens opfattelse, at Y er underlagt et tilsyn, der svarer til det danske finanstilsyn.

Ad 2. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Lovteksten i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, definerer ikke, hvad der skal forstås ved "væsentligste" del og "kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende", men dette er uddybet i bemærkningerne til L 99 2001/2. Det fremgår af bemærkningerne, at kravet om, at der hovedsageligt drives virksomhed i det pågældende hjemland, er opfyldt, såfremt indtægter fra hjemlandskunder er mindst dobbelt så store som virksomhed med udenlandske kunder.

Y driver aktiv forvaltningsvirksomhed for kunder. Samtidig forvalter Y værdipapirfonde.

Alle Z-lands-forvaltningskunder er institutioner, kommuner, pensionskasser m.v. i Z-land.

Alle selskabets værdipapirfonde er Z-lands-registreret, og den væsentligste andel af kunder i de enkelte fonde er Z-landske.

Kunderne i værdipapirfondene er i al væsentlighed Z-landske og bosiddende i Z-land. Således er x ud af x kunder ikke bosiddende i Z-land. Dette svarer til ca. 1 %.

Der er i alt x andele i fondene. Ud af denne mængde har ejere bosat uden for Z-land en samlet ejerandel på x fondsandele. Dette svarer til, at ca. 0,15 % af fondsandelene ejes af ejere skattemæssigt hjemmehørende uden for Z-land.

Under henvisning til ovennævnte er det repræsentantens opfattelse, at den væsentligste del af selskabets indkomst kommer fra virksomhed med kunder i Z-land.

Ad 3. Den væsentligste del af datterselskabets indkomst skal komme fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet.

Det fremgår ikke af lovteksten, hvad der skal forstås ved "væsentligste del". I bemærkningerne er det dog anført, at kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige udgør mindst det dobbelte af indtægterne fra virksomhed med koncernforbundne virksomheder.

I nedenstående skema er selskabets indtægter i 2011 fra koncernforbundne selskaber opgjort.

(...)

Som det fremgår af skemaet, udgør indtægter fra nærtstående parter alene ca. x Z-landsk valuta i 2011. Dette tal skal sammenholdes med, at selskabet havde samlede driftsindtægter på i alt ca. x Z-landsk valuta. Indtægter fra koncernforbundne kunder udgjorde således 4 % af de samlede driftsindtægter.

Den væsentligste del af Y's indkomst kommer således fra ikke koncernforbundne kunder.

Ad 4. Datterselskabets kapitalgrundlag må ikke overstige, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomheden tilsiger.

Y har efter vores opfattelse ikke en kapital, der overstiger, hvad driften tilsiger.

Y er et kapitalforvaltningsselskab med tilladelse til at yde aktiv forvaltning. Det bevirker, at selskabet er underlagt følgende lovgivningsmæssige kapitalkrav i Z-land:

Selskabets kapitaldækning skal være mindst 8 %

  • Selskabets startkapital skal være mindst 125.000 EUR + 0,02 % af overskydende forvaltningskapital over 250 mio. EUR
  • Selskabets ansvarlige kapital skal som minimum svare til 25 % af forrige års faste omkostninger i selskabet.

Ovenstående svarer til de kapitalkrav, som danske investeringsforvaltningsselskaber er underlagt, jf. lov om finansiel virksomhed § 125.

Repræsentanten har indhentet følgende udtalelse fra det Z-landske finanstilsyn, der kort beskriver de kapitaldækningskrav, som gælder for Y:

"Når det gælder begrebet "gennemsnitlig kapitaldækning" må jeg præcisere, at det kun er de forvaltningsselskaber for værdipapirfonde med tilladelse til at yde investeringstjenesten aktiv forvaltning som er underlagt regelsættet om at have en kapitaldækning på mindst 8% af et beregningsgrundlag. P.t. udgør disse selskaber 21 av 30 Z-landske forvaltningsselskaber.

Det må også præciseres, at Z-landske forvaltningsselskaber i tillæg er underlagt et startkapitalkrav på 125 000 euro + 0,02% af overskydende forvaltningskapital over 250 mill. euro, samt et krav om til enhver tid at have en ansvarlig kapital som mindst tilsvarer 25% af det forrige års faste omkostninger i selskabet. Det understreges at et af disse to sidstnævnte krav overstiger kravet nævnt i afsnittet over for alle Z-landske forvaltningsselskaber."

Det skal bemærkes, at det er en overordnet politik i  Xkoncernen, at kapitalforvaltningsvirksomhederne i koncernen skal fremstå som ordentlige og solide for at skabe et godt renommé i markedet. Det er derfor et led i markedsstrategien at fremstå som velkonsoliderede.

Kapitaldækningsprocent

Y havde i 2011 en kapitaldækningsprocent på x.

Repræsentanten har foretaget en sammenligning med 12 andre kapitalforvaltningsselskaber, der agerer på det Z-landske marked, og som i deres regnskaber oplyser tal for kapitaldækning. På baggrund heraf fremgår det, at den gennemsnitlige kapitaldækningsprocent for 2011 var på 89 %. Y ligger således over det beregnede branchegennemsnit. Se bilag 5 for en nærmere redegørelse for dette beregnede sammenligningstal.

Repræsentanten har udvalgt de 12 pågældende selskaber ud af i alt 21 sammenlignelige selskaber, da de er de eneste selskaber, der oplyser de tilstrækkelige tal i regnskaberne til, at der kan foretages en sammenligning.

Med en kapitaldækningsprocent på x ligger Y over gennemsnittet. Beregningen giver dog et klart billede af, at selskaber med en lavere ansvarskapital generelt har en højere kapitaldækningsprocent, mens selskaber med en højere ansvarskapital generelt har en lavere kapitaldækningsprocent. Mindre selskaber har typisk behov for en større kapital for at fremstå som en solid spiller på markedet.

Forholdet mellem faste omkostninger og basiskapital

Som anført ovenfor, er det et lovkrav, at investeringsforvaltningsselskaber også skal have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

Y havde i 2011 faste omkostninger for ca. x Z-landsk valuta og havde samtidig en basiskapital (netto ansvarlig kapital) i 2011 på ca. x Z-landsk valuta. Det bevirker, at basiskapitalen udgjorde x % af forrige års faste omkostninger. Målt i Z-landske kroner havde selskabet kun x Z-landsk valuta mere end, hvad der er minimumskapitalkravet. Når dette beløb sammenholdes med, at selskabets samlede balance er på x udenlandsk valuta er det vores vurdering, at selskabet ikke er overkapitaliseret.

Det skal hertil bemærkes, at det vil være vanskeligt at nedjustere den ansvarlige kapital, da der bør være en vis bufferkapital, således at en uventet indtægtsnedgang, der måtte tære på den ansvarlige kapital, ikke bevirker, at forrige års faste omkostninger (som der af gode grunde ikke kan justeres på) bliver for høje i forhold til lovkravet.

Repræsentanten skal samtidig henvise til, at branchegennemsnittet for forholdet mellem omkostninger og basiskapital (baseret på de samme 12 selskaber) er på ca. 73 %. Sammenlignet med Y's x %, må det lægges til grund, at selskabet ikke har en kapital, der er højere end, hvad driften tilsiger.

Repræsentanten oplyser, at have benyttet selskabernes samlede driftsomkostninger ved beregning af branchegennemsnittet, da det foregående års faste omkostninger ikke fremgår af regnskaberne. Det bevirker, at det beregnede sammenlignelige branchegennemsnit alt andet lige er for lavt, men det medfører kun, at Y ligger endnu længere under gennemsnittet for dette nøgletal.

Det er på den baggrund repræsentantens klare opfattelse, at selskabet ikke har en kapital, der er højere end, hvad driften tilsiger. Repræsentanten skal hertil bemærke, at det er en overordnet politik hos det danske moderselskab, at kapitalstrukturen tilpasses i et sådant omfang, at der sker udlodning af midler fra datterselskabet i videst muligt omfang under hensyn til, at selskabet til stadighed fremstår som en velkonsolideret og seriøs spiller på det Z-landske marked for kapitalforvaltning.

Ad 5. Beskatning af udbytte fra datterselskabet

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 10, skal udbytte, som udbetales fra Y til dets danske moderselskab, fritages for beskatning i Z-land, da det danske moderselskab direkte ejer 100 % af aktierne (og dermed mindst 10 %), og således opfylder betingelsen for at modtage udbytte skattefrit fra Z-land.

Denne betingelse er således opfyldt.

I øvrigt er eventuelt udbytte fra datterselskabet til moderselskabet i Danmark fritaget for beskatning i Danmark.

Afsluttende bemærkninger

Efter repræsentantens opfattelse opfylder Y samtlige betingelser, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

SKAT har den 22. januar 2013 indkaldt yderligere oplysninger til brug for behandlingen af anmodningen om bindende svar. Repræsentanten har den 7. februar besvaret SKATs spørgsmål som følger:

"Kapitaldækningsprocent

Hvorfor er selskabets kapitaldækningsprocent forholdsvis høj i forhold til de sammenlignede selskaber?

Der er foretaget en sammenligning med 12 ud af x kapitalforvaltningsselskaber, da de øvrige selskaber ikke har oplyst tilstrækkeligt i regnskaberne til, at der kan foretages en sammenligning. Baseret herpå er den gennemsnitsberegning, der er foretaget behæftet med en vis usikkerhed, idet kapitaldækningsprocenten for ca. x % af de Z-landske kapitalforvaltningsselskaber ikke indgår i sammenligningen.

Herudover skal vi henvise til, at selskabet ligger væsentligt under gennemsnittet i relation til forholdet mellem forrige års faste omkostninger og selskabets ansvarlige kapital, hvilket også skal tages i betragtning.

Vi skal endvidere gentage, at det er en overordnet politik hos det danske moderselskab, at kapitalstrukturen tilpasses i et sådant omfang, at der sker udlodning af midler fra datterselskabet i videst mulige omfang under hensyn til at selskabet stadig fremstår som velkonsolideret.

Ud fra et forretningsmæssigt perspektiv er det helt afgørende for at skabe tillid og troværdighed hos investorerne, at Y fremstår som velkonsolideret. Selskabet er ikke en stor spiller på det Z-landske marked, og såfremt selskabet ikke fremstår som en velkonsolideret forretning, vil det skabe tvivl om selskabet som en seriøs forretningspartner, og kunderne vil have en tendens til at anvende de større kapitalforvaltningsselskaber i stedet.

Baseret på ovenstående er det vores vurdering, at kapitalgrundlaget i Y ikke overstiger hvad driften af investeringsforvaltnings virksomhed tilsiger.

Solvensmargen

SKAT har efterspurgt supplerende oplysninger, om selskabets kapitalgrundlag herunder solvensmargen. Vi skal hertil oplyse, at kapitaldækningsgraden er det Z-landske begreb, der anvendes for det, der i Danmark benævnes "solvensmargen".

Kunderne

Vi kan oplyse, at sætningen " Alle Z-lands-forvaltningskunder er institutioner, kommuner, pensionskasser m.v. i Z-land" i stedet skulle have været som følger: "Alle forvaltningskunder er Z-landske institutioner, kommuner, pensionskasser m.v." Alle kunderne i forvaltningsselskabet er således Z-landske, mens 1 % af kunderne i de Z-landske fonde er bosiddende udenfor Z-land."

Bemærkninger til udkast

Et udkast til sagsfremstilling med SKATs udkast til indstilling og begrundelse har været sendt i høring hos repræsentanten.

Repræsentanten har indsendt følgende oplysninger:

Under henvisning til SKATs udkast til afgørelse af 23. marts 2013 har vi nedenfor anført vores bemærkninger hertil. Vi har endvidere anført relevante oplysninger vedrørende indkomståret 2012, der ikke var tilgængelige på tidspunktet for indsendelse af anmodningen til SKAT.

For at opnå tilladelse til at blive fritaget for CFC-beskatning, skal følgende betingelser være opfyldt:

Datterselskabet har koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og er underlagt offentligt tilsyn

  1. Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende
  2. Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2
  3. Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomheden tilsiger
  4. Datterselskabet er dansk, eller beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

SKAT er enig i vores vurderinger af betingelserne 1, 2, 3 og 5 ovenfor. Derimod har vi følgende bemærkninger til SKATs vurdering af, hvorvidt betingelsen vedrørende kapitalgrundlaget i virksomheden er opfyldt.

Kapitalkrav i henhold til Z-landsk lovgivning

Som tidligere oplyst skal Y i henhold til Z-landsk lovgivning opfylde kapitalkrav:

 Selskabets kapitaldækning skal være mindst 8 %

  • Selskabets startkapital skal være mindst 125.000 EUR + 0,02 % af overskydende forvaltningskapital over 250 mio. EUR
  • Selskabets ansvarlige kapital skal til enhver tid som minimum svare til 25 % af forrige års faste omkostninger i selskabet.

Alle tre betingelser skal til enhver tid være opfyldt.

Baggrund

Aktierne i Y blev (indirekte) erhvervet af X A/S i 2010. Som tidligere oplyst er det en overordnet politik hos det danske moderselskab, at kapitalstrukturen i datterselskaberne tilpasses i et sådant omfang, at der sker udlodning af midler fra datterselskabet i videst muligt omfang under hensyntagen til, at selskabet til stadighed fremstår som en velkonsolideret og seriøs spiller på det Z-landske marked for kapitalforvaltning.

Siden overtagelsen af Y i 2010 har ledelsen derfor løbende vurderet, hvor meget den kunne reducere kapitalen. Reduktionen af kapitalen i et nyerhvervet selskab er en langsigtet proces, der ikke sker fra det ene år til det andet, og finanskrise med faldende omsætning har ikke gjort det nemmere at vurdere, hvor meget kapitalen kan reduceres.

Vi har nedenfor illustreret kapitaldækningen samt forholdet mellem basiskapitalen og forrige års faste omkostninger over hele ejerperioden. Som det fremgår, har kapitaldækningsprocenten været markant faldende over perioden. Det skal her oplyses, at det har været ledelsens vurdering, at der ikke kunne tages mere kapital ud af selskabet, hvis selskabet skal drive en forsvarlig drift, grundet den økonomiske usikkerhed, der har været og til stadighed er i markedet på grund af finanskrisen.

I tillæg til vores oplysninger i anmodning af 2. oktober skal vi fremhæve, at Y's kapitaldækning i 2012 er x % og forholdet mellem ansvarlig kapital og forrige års faste omkostninger er x %.

Vurdering af kapitalgrundlaget

Af udkast til SKATs afgørelse fremgår, at SKAT efter en samlet vurdering af selskabets kapitalstyrke finder, at selskabets kapitalgrundlag overstiger, hvad driften af virksomheden tilsiger. Da SKAT alene kommenterer forholdet mellem den ansvarlige kapital og forrige års faste omkostninger samt kapitaldækningen, og ikke anser forholdet mellem kapital og forrige års omkostninger for at være højere end for de øvrige kapitalforvaltningsselskaber, må SKAT således have lagt afgørende vægt på nøgletallet kapitaldækning ved deres vurdering af kapitalgrundlaget.

Når der skal foretages en vurdering af, hvorvidt Ys kapitalgrundlag overstiger, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomhed tilsiger, skal der foretages en helhedsvurdering af selskabet. Alle kapitalkrav skal derfor tages med og vægtes i vurderingen. I vurderingen bør det kapitalkrav, som er vanskeligst for selskabet at opfylde (nemlig forholdet mellem basiskapitalen og forrige års faste omkostninger) indgå med højest vægt. Selskabet kan ikke anses at være overkapitaliseret under henvisning til, at ét enkelt nøgletal er for højt isoleret set, og slet ikke under henvisning til et nøgletal som kapitaldækningsprocenten, som ikke er det sværeste kapitalkrav at opfylde.

Kapitaldækning

SKAT henviser til SKM2008.355, hvori SKAT anerkendte, at kapitaldækningsprocenten ikke var et godt sammenligningsgrundlag i den konkrete sag. Det er tilsvarende vores opfattelse, at kapitaldækningsprocenten ikke er et nøgletal, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag, og dermed ej heller skal anses som det afgørende nøgletal ved vurderingen af, om selskabets kapitalgrundlag overstiger, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomhed tilsiger.

Dette begrundes med, at kapitaldækningsprocenten beregnes som forholdet mellem selskabets basiskapital og selskabets risikovægtede poster. De risikovægtede poster består af summen af de risikovægtede aktiver og de risikovægtede, ikke balanceførte poster (poster med kreditrisiko og markedsrisiko) samt den operationelle risiko.

Kapitaldækningsprocenten vil variere meget fra selskab til selskab, idet den afhænger af størrelsen af selskabets basiskapital og sammensætningen af selskabets aktiver, der risikovægtes forskelligt, afhængigt af, hvilke aktiver der er tale om, og hvilke modparter aktiverne er med.

Med andre ord er kapitaldækningsprocenten et risikovægtet tal, der udtrykker, om et selskab har investeret i mere eller mindre risikable værdipapirer, eller om selskabet har aktiver i kontanter eller tilgodehavender.

Vurderingen af, om et selskab er overkapitaliseret kan ikke foretages alene på baggrund af et risikovægtet tal, der siger noget om aktivsammensætningen over for egenkapitalen. Der må foretages en vurdering af selskabet som sådan, hvor selskabets kapitalbehov tages i betragtning. Der må således ses på selskabets omkostninger såvel som gæld.

Kapitalisering under hensyn til kapitalbehov

Forholdet mellem basiskapital og forrige års faste omkostninger

Som vi tidligere har anført, ligger Y under gennemsnittet, når der ses på forholdet mellem basiskapitalen og forrige års faste omkostninger.

Af vores analyse fremgår det, at Ys driftsomkostninger i forhold til basiskapitalen er x %, hvilket er blandt de 4 laveste ud af de 13 selskaber, der indgår i sammenligningen. Dette indikerer, at selskabets ansvarlige kapital i forhold til forrige års driftsomkostninger er væsentligt lavere end gennemsnittet for Z-landske kapitalforvaltningsselskaber.

For at opfylde minimumskravet om forholdet mellem basiskapitalen og forrige års faste omkostninger skal basiskapitalen mindst udgøre Z-landsk valuta x i 2012. I 2012 udgør basiskapitalen ifølge årsregnskabet Z-landsk valuta x, hvorfor der således kun er en bufferkapital på Z-landsk valuta x.

Ys omsætning består af honorar fra de fonde, selskabet forvalter. Disse honorarer beregnes som en procent af formuen i de enkelte fonde. Fondenes formuer er placeret i værdipapirer og fondenes formuer svinger dermed i takt med kursudviklingen i værdipapirer og valuta, som jo har været meget svingende siden finanskrisens start i 2008. Ledelsen har under finanskrisen derfor valgt at have et lidt højere kapitalgrundlag end normalt for at imødegå eventuelle driftsmæssige underskud som følge af mistet omsætning (honorar) på grund af faldende formueværdier i de administrerende fonde.

Y har ikke høje forventninger til 2013, og hvis resultatet for 2013 bliver negativt med Z-landsk valuta x som følge af et fald i omsætningen på Z-landsk valuta x svarende til x %, er der en overdækning på Z-landsk valuta 0. Til sammenligning hermed var der ifølge regnskabet et fald i omsætningen fra 2011 til 2012 på x %. Da indkomsten i Y, som nævnt ovenfor, hovedsagelig består af honorarer fra de fonde, selskabet forvalter, og da disse honorarer beregnes som en procent af formuen i de enkelte fonde, vil en omsætningsreduktion på x % svare til et fald i formuer under forvaltning på x %, enten som resultat af kundeafgang eller som følge af kursfald. Til sammenligning hermed var der et fald i formuer på Z-landsk valuta x fra 2011 til 2012 svarende til x %.

Vi har i den forbindelse kontaktet selskabets Z-landske revisor, der har oplyst, at Y's kapital har været nødvendig, forsvarlig og fornuftig, og at mindre end x Z-landsk valuta i overskydende kapital ikke er anbefalelsesværdigt set i lyset af udsigterne til 2013 og finanskrisen.

Kravet om en kapital på mindst 25 % af forrige års faste omkostninger er mest kritisk for Y, også under hensyntagen til, at dette kapitalkrav skal være opfyldt til enhver tid over året, og ikke blot ved udgangen af året. For at sikre, at dette er tilfældet, skal der rapporteres til de Z-landske finansmyndigheder kvartalsvist. På baggrund heraf, er det dette tal, man bør benytte, når man skal sammenligne Y med de øvrige kapitalforvaltningsselskaber.

Gæld

Af Ys regnskab for 2012 (vedlagt som bilag 1) fremgår, at den kortfristede gæld udgør Z-landsk valuta x. Y skal derfor have tilstrækkelige midler til at kunne betale den kortfristede gæld. Omsætningsaktiverne udgør Z-landsk valuta x. Hvis gælden skal kunne betales tilbage, og den indskudte kapital på Z-landsk valuta x skal kunne holdes intakt, er der derfor kun en fri egenkapital efter fradrag af udskudt skatteaktiv på Z-landsk valuta x tilbage.

Når kravet til forholdet mellem basiskapitalen og forrige års faste omkostninger (herunder udsving i omsætningen), og forholdet mellem selskabets gæld og omsætningsaktiver tages i betragtning, er det derfor vores klare opfattelse, at Y ikke har et kapitalgrundlag, der overstiger, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomhed tilsiger, specielt taget de usikre økonomiske tider i betragtning.

Solvensmargen

SKAT har efterspurgt solvensmargen for Y.

Nøgletallet solvensmargen er et nøgletal, der anvendes af livsforsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke af investeringsforvaltningsselskaber. Solvensmargenen beregnes med udgangspunkt i livsforsikringshensættelserne med en række mindre tillæg.

SKATs indstilling og begrundelse

Koncession mv.

Det er oplyst, at Y har koncession til at drive værdipapirforvaltning, aktiv forvaltning og yde tillægstjenester i form af investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning af fondsandele efter Z-landsk lovgivning. Koncessionen er udstedt af det Z-landske Kredittilsyn.

Kundeforhold (lokale og koncernforbundne)

Repræsentanten har oplyst, at alle selskabets værdipapirfonde er Z-landsk registrerede og, at den væsentligste andel af kunder i de enkelte fonde er kunder, der er Z-landske og bosiddende i Z-land: x ud af x kunder er ikke bosiddende i Z-land, svarende til ca. x pct.

Samtidig er alle forvaltningskunder Z-landske institutioner, kommuner, pensionskasser mv. Kravet må anses for opfyldt.

Repræsentanten har oplyst, at indtægter fra nærtstående parter alene udgør ca. x Z-landsk valuta ud de samlede driftsindtægter på i alt ca. x Z-landsk valuta.

Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet efter LL § 2, stk. 2. Kravet må på baggrund af de indsendte oplysninger anses for opfyldt.

Kapitalgrundlag

Af forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002 (L99 2001-02, 2. samling) fremgår, at det er en betingelse for at opnå dispensation fra CFC-reglerne, at selskabet har en kapitalstyrke, som ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå:

  • Den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land,
  • Det offentlige tilsyns krav om anbefalinger i det pågældende land samt
  • Kapitalstyrken i andre selskaber (indenfor samme branche) i samme koncern

Den Z-landske lovgivning stiller ifølge repræsentantens oplysninger følgende krav til kapitalen i et kapitalforvaltningsselskab:

Selskabets kapitaldækning skal være mindst 8 pct.

  • Selskabets startkapital skal være mindst 125.000 EUR + 0,02 pct. af overskydende forvaltningskapital over 250 mio. EUR
  • Selskabets ansvarlige kapital skal som minimum svare til 25 pct. af forrige års faste omkostninger i selskabet

X's tal for ansvarlig kapital i forhold til faste driftsomkostninger udgør x pct. I det sammenligningsgrundlag, som repræsentanten har fremsendt, er den ansvarlige kapital ikke sat i forhold til faste omkostninger, men blot til driftsomkostninger. X's tal ligger på x pct., mens de øvrige sammenlignede selskabers tal befinder sig i intervallet 20,88 pct. - 206,52 pct. med et gennemsnit på 72,94 pct.

Selskabets ansvarlige kapital i forhold til forrige års faste omkostninger findes derfor ikke at være højere end for de øvrige kapitalforvaltningsselskaber, der sammenlignes med.

Y har en kapitaldækning på x pct., hvilket er forholdsvis langt over de krævede 8 pct.

Repræsentanten har foretaget en sammenligning med 12 øvrige kapitalforvaltningsselskaber, der agerer på det Z-landske marked. De øvrige selskabers kapitaldækning er fordelt mellem 9,30 pct. og 103,10 pct. Et enkelt kapitalforvaltningsselskab har dog en kapitaldækning på 341,90 pct.

Repræsentanten har beregnet den gennemsnitlige kapitaldækning til 89 pct. - Her trækker kapitalforvaltningsselskabet med en kapitaldækning på 341,90 pct. dog det samlede gennemsnit op. Uden dette kapitalforvaltningsselskab ville gennemsnittet udgøre 49,82 pct. Medianen udgør 71 pct. Y har derfor ikke bare en kapitaldækning, der er en del højere end den lovmæssigt påkrævede, men har også den næsthøjeste kapitaldækning blandt de sammenlignede 13 kapitalforvaltningsselskaber.

I en afgørelse offentliggjort som SKM2008.355.SR, fritog Skatterådet et udenlandsk datterselskab for CFC-beskatning. På baggrund af kapitaldækningsprocenten var det vurderet, at selskabet virkede overkapitaliseret. Selskabet argumenterede for, at nøgletallet kapitaldækning i den konkrete situation ikke var brugbart til sammenligning af selskabets kapitalisering. Der blev samtidig sammenlignet med nøgletallet solvensmargen. Da dette tal var i den lavere ende sammenholdt med konkurrerende parter, fandt SKAT samlet og under nogen tvivl, at kapitalen svarede til selskabets drift.

På tilsvarende måde har repræsentanten i denne sag argumenteret for, at kapitaldækningsprocenten konkret ikke er velegnet som sammenligningsgrundlag. Det skyldes, at kapitaldækningsprocenten er et risikovægtet tal, der udtrykker, om et selskab har investeret i mere eller mindre risikable værdipapirer, eller om selskabet har aktiver i kontanter eller tilgodehavender.

I den konkrete sag udgøres kapitalen for en stor del af bankindskud, der indgår med en vægt på 20 %, hvorimod mere usikre investeringer ville have indgået med en større vægt, og dermed nedbringe kapitaldækningsprocenten.

Til dette argument har SKAT derfor på samme måde som i SKM2008.355.SR, som udgangspunkt forståelse for synspunktet om, at et risikovægtet nøgletal ikke er et godt sammenligningsgrundlag, fordi det er afhængigt af investeringsstrategi. Der vil dog samtidig kunne anlægges det synspunkt, at selskabet inden for de givne rammer reelt har for meget kapital, når der levnes mulighed for at investere i mere risikobetonede aktiver uden at komme i konflikt med de minimumskrav til kapitalisering, som eksisterer i Z-land.

Repræsentanten har dog herudover med inddragelsen af 2012-tallene argumenteret for, at udviklingen går imod en lavere kapitaldækningsprocent, idet den er faldet fra 171 i 2010 til 83 i 2012. Den svarer dermed til den gennemsnitlige kapitaldækning for de øvrige kapitalforvaltningsselskaber på det Z-landske marked.

Desuden lægger SKAT vægt på repræsentantens oplysninger om, at der til opfyldelse af minimumskravet om forholdet mellem basiskapitalen og forrige års faste omkostninger kun er en beskeden bufferkapital. SKAT lægger også vægt på repræsentantens oplysninger om, at datterselskabets evne til at indfri den kortfristede gæld uden at tære på indskudskapitalen ikke levner plads til megen nedsættelse af egenkapitalen.

SKAT har herudover sammenlignet selskabets kapitalstyrke med kapitalstyrken i andre selskaber indenfor samme branche i samme koncern. U A/S havde ifølge regnskabet for 2011 en solvensprocent på x, hvor det Z-landske selskab havde en kapitaldækningsprocent på x.

På baggrund af en samlet konkret vurdering baseret på ovennævnte oplysninger, finder SKAT derfor, at selskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af virksomheden tilsiger.

Lempelse af beskatning af udbytte

Beskatningen af udbytte fra datterselskabet Y til moderselskabet vil kunne frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med senere ændringer. Af artikel 10 fremgår det, at:

"Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet."

Da det danske moderselskab ejer mere end 10 pct. af kapitalen i Y, fritages udbyttet for beskatning i Z-land.

Indstilling

SKAT indstiller, at X A/S meddeles tilladelse til dispensation for CFC-beskatning for indkomståret 2011 og den ønskede periode på 10 år.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter