Dato for udgivelse
10 Jun 2013 13:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Mar 2013 11:54
SKM-nummer
SKM2013.385.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Århus, BS 13-930/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Udenlandsk, køretøj, hæftelse, bopæl, kørsel, Danmark
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren reelt havde bopæl i Danmark, mens han var registreret udrejst til Tyskland, samt om han var ejer af den i sagen omhandlede Mercedes, og dermed var registreringsafgiftspligtig efter registreringsafgiftslovens § 20. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren personligt havde ført bilen i Danmark.

Dernæst fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde samtykket til bilens anvendelse i Danmark. Det forhold, at bilen af sagsøgerens ven havde været anvendt i Danmark, kunne ikke begrunde, at sagsøgeren skulle betale registreringsafgift i Danmark.

Sagsøgeren fik derfor medhold i, at der ikke var grundlag for at opkræve sagsøgeren registreringsafgift.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 20 (dagældende)
Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 E.A.8.1.10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 E.A.8.5.4


Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Grith Rosleff

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren skal betale dansk registreringsafgift af en tysk indregistreret bil af mærket Mercedes, fordi han har været ejer eller bruger af bilen, mens han havde bopæl eller hjemsted i Danmark.

Sagsøgeren, A, har påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at der ikke grundlag for at afkræve ham registreringsafgift på kr. 639.870.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 2. maj 2012.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne er dog gengivet.

Ved afgørelse af 7. juli 2011 afkrævede SKAT A 639.870 kr. i registreringsafgift vedrørende en Mercedes Benz personbil med indregistreringsnummer .... A indbragte ved brev af 22. august 2011 afgørelsen for landsskatteretten. Sagen er senere indbragt for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Af en udskrift fra CPR fremgår, at A fra den 25. marts 2009 til den 4. marts 2010 var registreret med adresse på ...1. Fra den 4. marts 2010 til den 28. september 2010 var han registreret som udrejst til Tyskland, og fra den 28. september 2010 var han registreret med adresse på ...2.

Ved lejekontrakt underskrevet den 1. februar 2010 indgik A aftale om leje af en lejlighed på 50 m2, beliggende ...3, Tyskland. Lejemålet var tidsubegrænset og løb fra den 1. februar 2010. Den månedlige husleje udgjorde 330 euro.

Den 10. marts 2010 meldte A flytning til de tyske myndigheder. Han oprettede en tysk bankkonto den 11. marts 2010, og den 14. april 2010 fik han tildelt et tysk identifikationsnummer.

Den 16. februar 2010 anmeldte A virksomheden H1 GmbH til de tyske myndigheder. Selskabets formål var angivet som handel med designgenstande og dertil knyttet virksomhed. Selskabet blev den 8. april 2010 tildelt et "steuernummer", og selskabet åbnede en bankkonto den 9. marts 2010. Af en kontrakt fremgår, at A den 16. juli 2010 overtog LB´s anparter i selskabet og herefter var eneanpartshaver. Skatteministeriet har under sagen opfordret A til at fremlægge dokumentation for aktiviteten i selskabet, men dette er ikke sket.

Af en tysk registreringsattest fremgår, at en bil af mærket Mercedes Benz med registreringsnummer ... pr. 25. januar 2010 blev indregistreret til G1 GmbH. Det er under sagen oplyst, at A har indgået en servicekontrakt med G1 GmbH, hvorefter bilen indregistreres i Tyskland med klubben som "halter", men forbliver hans ejendom.

G2 GmbH har i en erklæring af 30. november 2011 oplyst, at man medio juli 2010 modtog den omhandlede Mercedes retur fra A og udbød bilen til videresalg på det tyske marked. I begyndelsen af august 2010 blev bilen udleveret til en mulig køber fra Danmark, NP. Bilen er ikke returneret.

NP har i en erklæring af 29. november 2011 oplyst, at han i 2010, ca. i uge 31, afhentede en Mercedes med registreringsnummer ... fra G2 GmbH med henblik på køb/vurdering.

Det fremgår af sagen, at NP af politiet den 4. august 2010 i ... er observeret kørende i en Mercedes med registreringsnummer .... Det er oplyst, at da bilen i efteråret 2010 blev stoppet i Danmark og konfiskeret, var NP fører af bilen.

Der har under sagen været fremlagt oversigter over telefonsamtaler ført fra A´s mobiltelefon. Skatteministeriet har optalt, at A i perioden fra den 1. januar 2010 til den 13. august 2010 har foretaget opkald fra Tyskland på 16 forskellige dage, mens han har foretaget opkald fra Danmark på ca. forskellige 100 dage. A har bestridt optællingen.

Der har under sagen været fremlagt posteringsoversigt for A´s danske konti. Skatteministeriet har sammentalt, at A i perioden fra den 4. marts 2010 til den 28. september 2010 har anvendt sit visakort (i udlandet) 13 gange fordelt over 9 dage, mens han har anvendt sit dankort (i Danmark) 316 gange fordelt over 99 dage. A har bestridt optællingen og har oplyst, at han i perioden fra 12. marts 2010 til den 28. september 2010 alene har anvendt sit dankort i 79 dage.

Af skatteoplysninger for A fremgår, at han i perioden fra den januar til oktober 2010 har fået udbetalt løn fra G3, G4 A/S og G5, ligesom han har fået udbetalt dagpenge.

Forklaringer

A har forklaret, at han besluttede at flytte til Tyskland, fordi han trængte til at starte på en frisk. Efter en skudepisode i 2000, havde han flere gange følt sig chikaneret og forfulgt af politiet. Han havde igennem en længere periode tænkt på at flytte, men han begyndte at planlægge flytningen konkret i januar 2010. Han er kommet i ... gennem flere år og havde venner i byen.

I Danmark havde han siden 2008 handlet med brugte designmøbler under navnet H2, og hans plan var at starte en lignende virksomhed i Tyskland. Møblerne skulle sælges både til tyskere og danskere. Han fik startet virksomheden op, men han nåede ikke at få etableret butikslokaler i Tyskland og drev den fra sin lejlighed. Han vil tro, at han omsatte for ca. 50.000 euro i 2010. Virksomheden er stadig registreret i Tyskland, idet han ikke har fået den afsluttet. Der er ikke udarbejdet regnskaber, men bilagene er til stede.

Mens han boede i Tyskland, købte han sine dagligvarer i grænsebutikkerne, hvor han betalte kontant. Han havde normalt omkring 50.000 kr. på sig, da han skulle bruge kontanter for at kunne købe møbler til sin virksomhed. Det var mere praktisk at betale private indkøb kontant med euro og så bruge dankortet, når han var i Danmark.

Arbejdsmæssigt var han fra 2004 til 2007 løsarbejder på havnen ved G5, hvor han arbejdede langt mere end 37 timer om ugen. Efter 2007 blev der mindre arbejde på havnen, men han har kunnet forsøge sig selv som løsarbejder, suppleret af dagpenge i perioder. Den tømrervirksomhed, han havde drevet i Danmark i eget navn, stoppede han den 20. december 2009, og virksomheden blev afmeldt. Efterfølgende kom der nogle enkelte indbetalinger fra kreditorer, der var langsomme til at betale.

Indtil han flyttede til Tyskland, boede han på ...1 hos sin ven LB. Han er tømrer og havde i 2009 hjulpet LB med at bygge huset færdigt i 2009. Med overtagelse den 1. februar 2010 købte han en ejendom på ...2. Det var en stor grund på godt 9.000 m2 med et faldefærdigt hus, som havde stået tomt længe. Han kunne se i kommuneplanen, at det ville blive muligt at udstykke grunden, og hans plan var at bygge to huse på grunden og udleje dem som en slags pensionsopsparing. Udstykningen er nu godkendt, men han har ikke haft økonomi til at bygge husene. Det gamle hus, som man ikke kunne bo i, rev han ned i marts/april 2010. I slutningen af 2010 lejede han en skurvogn til håndværkerne, der blev opstillet på grunden. Der stod også en stor container til opbevaring af byggematerialer og indbo.

Efter han flyttede til Tyskland i marts 2010, var han ofte i Danmark, men det var sjældent han overnattede. Han stod selv for nedrivningen af huset på ...2. Han pendlede frem og tilbage og fik kørt rigtig mange kilometer.

Det tog kun time at køre hjem til Tyskland fra ..., idet han kørte udenfor myldretiden. Når han overnattede i Danmark, sov han som regel på en sofa på sit arbejde på ... Havn. Han overnattede ikke hos LB. Mens han boede i Tyskland, brugte han 4 forskellige biler til at køre til Danmark: en Opel Astra, som han selv ejede, en Opel Akkord, som han lånte af en ven, en BMW som han lejede 2 uger i august, og en Mercedes, som han også lejede i 2-4 uger. Han har ikke selv ført den tysk indregistrerede Mercedes i Danmark i 2010, men han har været passager i den.

Det var meningen, at flytningen til Tyskland skulle være permanent. Han havde en aftale om at overtage et attraktivt lejemål i en ejendom i ..., men det blev på grund af udlejers forhold ikke til noget. Han havde sagt sin lejlighed i ...3 op i forventning om det nye lejemål, og han kunne ikke nå at finde noget andet. Derfor var han i september nødt til at flytte sin adresse til ...2. Reelt boede han lidt rundt omkring ved venner, bekendte og familie. Han er vokset op i ... og har en meget stor omgangskreds, ligesom hans familie bor i .... Ud over ejendommen på ...2 ejede han en kolonihave i ...4. Inden 2010 har han i en periode boet i kolonihavehuset, men han boede der ikke, mens han havde adresse i Tyskland. Dog boede han der kort, lige inden han blev anholdt.

Han købte bilen af mærket Mercedes i januar 2010 og fik den indregistreret i Tyskland gennem G1 GmbH. Han var ejer, og klubben blev registreret som "halter". Han brugte bilen til kørsel i Tyskland i sin virksomhed H1 GmbH. Han førte ikke bilen i Danmark. Bilen blev købt gennem et tysk firma og leveret i Tyskland. I sommeren 2010 leverede han bilen tilbage til motorklubben med henblik på salg. Hans ven LB købte bilen. Siden han solgte bilen, har han ikke ført den, men han har været passager i bilen. Han husker ikke hvornår. Bilen blev beslaglagt i oktober 2010. Han var ikke med i bilen, der blev ført af NP. NP er en barndomskammerat, som han genetablerede kontakten med i sommeren 2010. LB ville gerne sælge bilen videre, og NP var interesseret i at købe den. Efter beslaglæggelsen bad hans forsvarer  om at få bilen udleveret til ham i et forsøg på at hjælpe LB, da politiet ikke ville udlevere bilen til LB.

Han har aldrig set dokumentation for, at han har ført i bilen i Danmark. NF var efterforsker på en sag, hvor han og NP var sigtet, varetægtsfængslet, og senere blev dømt for tyveri. Han har forklaret til SKAT, at bilen ikke var hans, men han har ikke tidligere oplyst, at det skyldtes, at bilen var solgt til LB. LB var med ham til et møde hos SKAT.

LB har forklaret, at han har kendt A i ca. 10 år. Han ejer en ejendom på ...1, som A har hjulpet ham med at bygge. A har boet på ejendommen sammen med ham fra 2009, og indtil A i marts 2010 flyttede til Tyskland. A´s ting stod på ejendommen 2-3 uger efter flytningen, men blev så hentet. Efterfølgende har A ikke overnattet på ejendommen. Han flyttede selv til ... i Tyskland i begyndelsen af 2010.

Det er ham, der ejer den omhandlede Mercedes. Han købte bilen af A den 4. juli 2010. Han har en slutseddel. Da han købte bilen, boede han i Tyskland. Mikkel skyldte ham nogle penge og havde afleveret bilen til en motorklub, hvor den holdt. Han indgik en servicekontrakt med klubben. Det var meningen, at bilen skulle sælges videre, så den blev holdende ved motorklubben. Han har aldrig kørt i bilen. En af A´s venner, NP, ville gerne købe bilen og fik den udleveret til prøvekørsel. A sagde til ham, at det var i orden, herunder at NP havde en tysk adresse og derfor lovligt kunne køre i bilen. Han gav derfor lov til, at NP fik bilen udleveret. Det endte med, at bilen blev beslaglagt. Bilen tilhører stadig ham.

Kriminalassistent NF har forklaret, at han deltog i en efterforskning af tyveri af designermøbler. Han har udarbejdet efterforskningsrapporten af 26. januar 2011, der dog rettelig burde være dateret 26. januar 2012. Hans konklusion om, at bilen reelt ejes af A, bygger han på efterforskningen, bl.a. en afhøring af NP´s far og en bilforhandler i ....

VJ fra autoklubben rykkede gennem en længere periode for udlevering af nummerplader og registreringsattest på bilen, så den kunne blive afmeldt. Da SKAT accepterede en udlevering af pladerne, og da A oplyste, at han var ligeglad med, om pladerne blev udleveret, da det ikke var hans bil, tog han og en kollega til Tyskland og afleverede pladerne. Ved samme lejlighed afhørte de VJ som vidne. VJ fortalte, at det reelt var A, der var ejer af bilen, hvilket han skrev i rapporten. Når VJ efterfølgende benægter, at han vidste, hvem der var ejer af bilen, er vidnet sikker på, at han opfattede det sådan, at VJ under afhøringen mente, at det var A´s bil. Han ved ikke, hvor A boede i 2010, og han har ikke set A køre i mercedesen.

Kriminalassistent NE har forklaret, at han var med på turen til Tyskland for at aflevere pladerne på Mercedesen. Det var NF, der afhørte VJ. Afhøringen foregik i en frokoststue. De fik udleveret nogle papirer af en af de ansatte. Han husker ikke i dag, hvilke papirer de fik udleveret. VJ fortalte, at bilen tilhørte A. Det var det, han ville dokumentere med de papirer, de fik udleveret. Han husker ikke, at VJ fortalte det, som han har skrevet i sit efterfølgende brev af 26. januar 2012.

Han har tidligere efterforsket sager, hvor A har været impliceret, og han har måske afhørt A 2-3 gange. VJ kunne ikke være i tvivl om, at der var tale om en afhøring, da han og NF sad og tog notater. Inden de gik, læste de op, hvad de havde skrevet. VJ har ikke efterfølgende fået rapporten til underskrift. Han har ikke set A køre i mercedesen.

Kriminalassistent KB har forklaret, at han har skrevet rapporten af 4. august 2010. Han ved ikke i dag, hvem der ejer Mercedesen, men han fik i 2010, vistnok fra det tyske motorregister, oplyst, at den ejedes af NP. Det er NP, der ses på billedet, der er vedhæftet rapporten. Mens de efterforskede A, boede han først, i august 2010, i nogle containere der var opstillet på ...2, hvor bilen også holdt. Dette var noget, han observerede. Efterfølgende, i september 2010, boede han i kolonihavehuset. Han er sikker på dette, da han var med til at ransage huset. Han har ikke set A køre i bilen.

SD har forklaret, at hun i 2010 var ansat som observatør ved politiet. I observationsrapporterne kan hun læse, at hun har observeret A køre i en Mercedes, dels alene, dels sammen med NP. Hun kan i dag ikke huske at have foretaget observationerne, men når hun har skrevet det i observationsrapporterne, har hun set det. Hun vil henholde sig til rapporterne, som hun har gennemlæst til brug for sin forklaring. Hun kan ikke sige, hvornår på året, hun foretog sine iagttagelser, men hun kan huske, at det var tørt, så det må have været forår, sommer eller efterår.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at A ikke er registreringsafgiftspligtig af den i sagen omhandlede bil og som følge heraf ej pligtig til at betale registreringsafgift af bilen i henhold til § 7, stk. 1 og 3 i registreringsbekendtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, idet A ikke har haft hjemsted eller bopæl i Danmark i perioden 4. marts til 28. september 2010.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at A´s varige midtpunkt for hans livsinteresser i perioden 4. marts til 28. september 2010 var i Tyskland.

A fik bopæl i Tyskland 1. februar 2010 på adressen ...3, og den 16. februar 2010 anmodede A om stiftelse af det tyske selskab - H1 GmbH - hvorfra han sammen med sin kompagnon, LB, skulle drive virksomhed med salg af danske designmøbler.

Det forhold, at A etablerede virksomhed samme sted som sin bopæl, ...3, viser med al tydelighed, at hans livsinteresser på det tidspunkt var i Tyskland. Dispositionen skaber derfor en klar formodning imod, at A skulle have sine primære livsinteresser i Danmark som anført af SKAT og Skatteministeriet.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at A ikke er registreringspligtig af den i sagen omhandlede bil og som følge heraf ej heller pligtig til at betale registreringsafgift af bilen i henhold til § 8 i registreringsbekendtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 2, idet A ikke har opholdt sig i Danmark i tilsammen 185 dage over en 12 måneders periode, hvorfor han ikke på det grundlag kan anses for at have haft bopæl her i landet.

SKAT har ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation for, at A skulle have opholdt sig i Danmark i tilsammen 185 dage over en 12 måneders periode.

Til støtte for sin påstand har Skatteministeriet henvist til, at A har fortsat sin virksomhed i Danmark efter dennes ophør den 20. december 2009, jf. bilag 30. Skatteministeriet har i den forbindelse fremlagt bilag G, der indeholder en række indsættelser på en bankkonto. Hovedparten af disse indsættelser, der fremgår af bilag G, er imidlertid fuldstændig uden betydning for nærværende sag.

Relevant for sagen er alene indsættelser og hævninger i perioden 4. marts til 28. september 2010, jf. bilag G. I denne periode er der på A´s driftskonto alene 22 indsættelser og hævninger, hvoraf alene en indsættelse vedrører en faktura med relation til A´s virksomhed H3. Dette er indsættelsen dateret den 23. marts 2010, og indsættelsen vedrører betaling af en tidligere udstedt faktura.

Indsættelserne og hævningerne på A´s driftskonto skaber derfor ikke formodning for, at han har drevet virksomhed i Danmark i den for sagen omhandlede periode. Tværtimod skaber bilag G en direkte formodning imod, at A har drevet virksomhed i Danmark den pågældende periode.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at A ikke er registreringspligtig af den i sagen omhandlede bil og som følge heraf ej heller pligtig til at betale registreringsafgift af bilen i henhold til §§ 7 og 8 i registreringsbekendtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 1, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3 og færdselslovens § 1, idet A ikke har benyttet den i sagen omhandlede bil i Danmark.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at A i den i sagen omhandlede periode har benyttet den i sagen omhandlede bil i Danmark, hvortil Skatteministeriet henviser til efterforskningsrapport af 26. januar 2011 fra Politiet, jf. bilag A.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det ikke af omtalte efterforskningsrapport fremgår, hvornår A skulle have benyttet den i sagen omhandlede bil i Danmark. Til en sådan dokumentation må der nødvendigvis stilles krav til nærmere oplysning om observationernes karakter, herunder oplysning om, hvor og hvornår benyttelsen er observeret - dvs. minimum angivelse af tid og sted.

Der er i efterforskningsrapporten henvist til nogle observationsrapporter, men disse er ej fremlagt i sagen, og det beror således på en fuldstændig udokumenteret påstand, at A skulle være observeret benytte den i sagen omhandlede bil i Danmark.

Såfremt Retten måtte nå til det resultat, at A i den i sagen omhandlede periode havde bopæl i Danmark og i samme periode har benyttet den i sagen omhandlede bil i Danmark - hvilket er en forudsætning for at være registreringsafgiftspligtig - gøres det i fjerde række gældende, at den i sagen omhandlede bil er brugt til udførelse af den selvstændige virksomhed i Tyskland og derfor er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 24, jf. § 17, hvorfor A ikke er registreringspligtig af den i sagen omhandlede bil og som følge heraf ej heller pligtig til at betale registreringsafgift af bilen i henhold til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 7 eller 8.

Af § 24 i registreringsbekendtgørelsen fremgår, at en selvstændig erhvervsdrivende person med bopæl her i landet, der er etableret eller udfører tjenesteydelser i en anden EU-stat, og i den forbindelse anvender et udenlandsk motorkøretøj til brug for udførelsen af denne selvstændige erhvervsvirksomhed i en anden EU-stat, må føre køretøjet på færdselslovens område i Danmark.

Den i sagen omhandlede bil er herefter ikke registreringspligtig, jf. registreringsbekendtgørelsens § 24, jf. § 17, hvorfor den ej heller er afgiftspligtig efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Det følger af dagældende registreringsafgiftslovs § 20, stk. 1 og 2, at ejeren og/eller brugeren af et registreringspligtigt køretøj i Danmark hæfter for registreringsafgiftens betaling.  Det følger af dagældende bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 om registrering af køretøjer m.v. (registreringsbekendtgørelsen), § 7, stk. 1 og 3, at et køretøj er registreringsafgiftspligtigt i Danmark, hvis ejeren og/eller brugeren har haft bopæl eller hjemsted her i landet.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgeren er ejer og/eller bruger af det i sagen omhandlede køretøj, og at sagsøgeren i hele den i sagen omhandlede periode har haft bopæl i Danmark. Sagsøgeren hæfter derfor for betalingen af registreringsafgiften, da køretøjet skulle have været indregistreret i Danmark.

Det gøres herunder gældende, at sagsøgeren - reelt - har været ejer af det i sagen omhandlede køretøj. Det fremgår således af "Service-Kontrakt" for køretøjet (bilag C), at sagsøgeren har ejerskabet over køretøjet. Det gør i den forbindelse ingen forskel, at det er selskabet, G1 GmbH, der har stået for indregistreringen af bilen, og at selskabet står som "halter". Herunder har det heller ikke nogen betydning, at det er NP, der står registreret som ejer af køretøjet i Tyskland, når køretøjet ifølge den samtidigt daterede "Service-Kontrakt" er ejet af sagsøgeren. VJ fra G1 GmbH har ligeledes forklaret, at køretøjet i 2010 var registreret til sagsøgeren, jf. bilag B og bilag 29. Det fremgår også af G1 GmbH´s egen hjemmeside (bilag D), at formålet med at indregistrere bilen i selskabets navn i Tyskland ikke vedrører ejerskabet til køretøjet, som frit kan aftales mellem G1 GmbH og medlemmet - i dette tilfælde sagsøgeren. Desuden var det sagsøgeren, der indgik aftale med MK den 3. november 2009 om køb af det i sagen omhandlede køretøj, jf. bilag A, side 2. Hele arrangementet med købet og indregistreringen af køretøjet i Tyskland har alene haft det formål at undgå den højere danske registreringsafgift.

Subsidiært gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren har rådet over køretøjet i 30 dage eller mere på færdselslovens område, hvorfor sagsøgeren må anses for bruger af køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, 2. pkt. Det gøres herunder gældende, at sagsøgeren har haft rådighed over køretøjet såvel før, under og efter, han den 4. marts til den 28. september 2010 flyttede sin adresse til Tyskland.

Skatteministeriet henviser bl.a. til, at sagsøgeren allerede i 2009 rådede over bilen, da han den 3. november 2009 indgik aftalen med MK om køb af det i sagen omhandlede køretøj (bilag A), at sagsøgeren selv har oplyst, at han i hvert fald i perioden, hvor hans adresse var i Tyskland, var bruger af køretøjet, at han i denne periode var meget i Danmark, og at sagsøgeren flere gange er blevet observeret benytte køretøjet i Danmark. Sagsøgeren er trods Skatteministeriets opfordring herom heller ikke kommet med nogen forklaring på, hvordan sagsøgeren er kommet til og fra Danmark, hvis ikke i den i sagen omhandlede bil.

Uanset om retten anser sagsøgeren for at have været ejer og/eller bruger af køretøjet, hæfter sagsøgeren derfor for registreringsafgiften, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 20, stk. 1, og 2.

Det gøres på denne baggrund gældende, at køretøjet er registreringsafgiftspligtigt i Danmark, eftersom køretøjet er taget i anvendelse på færdselslovens område af en i Danmark bosiddende eller hjemmehørende person, jf. dagældende færdselslovs § 72, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1-3.

Selv om sagsøgeren i en begrænset periode havde rådighed over en bolig i Tyskland, har sagsøgeren under hele den i sagen omhandlede periode haft bopæl og været hjemmehørende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 8 og 10.

Efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, anses en person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for 12 måneder.

Tilsvarende efter § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Endvidere henvises for begge bestemmelsers vedkommende til Rådets direktiv af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler (83/182), artikel 7.

Artikel 7 fastsætter nøje, hvordan det sædvanlige opholdssted bestemmes, når en person midlertidigt eller permanent opholder sig og anvender et køretøj i en anden medlemsstat end sit hjemland.

Ifølge EU-Domstolens praksis kan det kvantitative kriterium, der er fastsat i artikel 7, (dvs. at man skal opholde sig over 185 dage pr. kalenderår det pågældende sted), dog ikke gøres gældende som hovedkriterium, hvis der er andre afgørende faktorer.

Når en person har både et privat og et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til to medlemsstater, er det sædvanlige opholdssted, som skal fastlægges på grundlag af en samlet vurdering under hensyn til alle relevante faktiske omstændigheder, ifølge Domstolen det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser, og hvis en sådan samlet vurdering ikke danner grundlag for at foretage denne lokalisering, skal det private tilhørsforhold have forrang, jf. meddelelse fra Kommissionen, 14. februar 2007 (SEK(2007) 169 endelig). Det har i øvrigt ingen betydning for vurderingen, hvor sagsøgeren måtte have registreret sig i CPR-registret, idet der skal lægges vægt på de faktiske forhold, jf. f.eks. UfR 1995.288/2 H.

Sagsøgeren opgav ikke på noget tidspunkt under den i sagen omhandlede periode sin bopæl i Danmark. Sagsøgeren havde således også fra den 4. marts 2010 til den 28. september 2010, hvor sagsøgeren flyttede sin adresse til Tyskland, haft rådighed over ejendommen beliggende ...2, samt ejendommen ...1. Under disse omstændigheder har sagsøgeren bevisbyrden for, at han ikke havde bopæl i Danmark, jf. SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser var og er således i Danmark. Sagsøgeren har både før og under ejerskabet og brugen af køretøjet

- arbejdet i Danmark,

- haft boliger i Danmark,

- modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark,

- modtaget dagpengegodtgørelse fra Kommunen og

- haft egen virksomhed i Danmark.

Derudover fremgår det af teleoplysninger for sagsøgeren, at han i perioden fra 1. januar til den 13. august 2010 kun har foretaget opkald fra Tyskland på 16 forskellige dage (bilag J). I samme periode er der foretaget 668 opkald fra Danmark fordelt over ca. 100 dage (bilag K). Disse opgørelser viser, at langt størstedelen af sagsøgerens telefonsamtaler er foregået fra Danmark, hvilket understøtter, at sagsøgeren også i denne periode har haft bopæl i Danmark og/eller at midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser var og er i Danmark.

Sagsøgeren har tidligere oplyst, at han har haft et "selvstændigt tysk mobilnr." i perioden 4. marts 2010 til og med den 28. september 2010. Sagsøgeren har imidlertid aldrig - trods Skatteministeriets opfordring herom

- fremlagt nogen oplysninger der dokumenterer anvendelsen af en sådan telefon.

Herudover har sagsøgeren kun i yderst begrænset omfang haft udgifter i Tyskland. Det fremgår af sagsøgerens bankkontoudtog for perioden 4. marts til 28. september 2010 (bilag G), at der kun er foretaget 13 betalinger i Euro med Visa-kort fordelt over 9 dage. Betalingen den 24. august 2010 er i øvrigt foretaget samme dag som sagsøgeren anvender sit Visa-kort i Sverige. Det fremgår desuden, at der i samme periode er foretaget 316 Dankorttransaktioner fordelt over 99 dage samt adskillige hævninger i Danmark (bilag G).

Det forhold, at sagsøgeren flyttede sin adresse, anmodede om et tysk indikationsnummer, oprettede en bankkonto, et tysk selskab samt mobiltelefon betyder ikke, at sagsøgerens varige midtpunkt for hans interesser var i Tyskland. Oplysningerne er udtryk for formelle handlinger, der ikke viser den faktiske og reelle adfærd. Sagsøgeren har trods Skatteministeriets opfordring herom heller ikke dokumenteret, at selskabet, H1 GmbH, skulle have haft nogen som helst aktivitet i Tyskland. Sagsøgerens eneste oplysninger, der blot antyder en realitet, er de som bilag 17 fremlagte kvitteringer for køb i Tyskland. Kvitteringerne viser dog netop, at sagsøgerens ophold i Tyskland har været yderst begrænsede.

Det forhold, at sagsøgeren tilsyneladende indgik en lejekontrakt om leje af en bolig i Tyskland, dokumenterer heller ikke, at han faktisk flyttede til denne adresse, herunder at sagsøgerens varige midtpunkt for hans interesser derefter var i Tyskland. Herunder har sagsøgeren ikke dokumenteret, at der på noget tidspunkt er betalt for leje af denne bolig. Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, hvornår boligen skulle være blevet opsagt.

Det forhold, at sagsøgeren indregistrerer et køretøj i Tyskland, hvilket er sagens tvistepunkt, dokumenterer naturligvis på ingen måde, at sagsøgerens varige midtpunkt for hans livsinteresser skulle være i Tyskland.

Sagsøgeren har heller ikke alternativt godtgjort, at motorkøretøjet er brugt til udførsel af selvstændig virksomhed i Tyskland, jf. det ovenfor anførte vedrørende sagsøgerens virksomhed i Tyskland. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at han har udført tjenesteydelser i Tyskland, herunder at han skulle anvende det i sagen omhandlede motorkøretøj til brug for udførelsen af denne selvstændige erhvervsvirksomhed i Tyskland, jf. registreringsbekendtgørelsens § 24.

Sagsøgeren har heller ikke opnået den i § 23, stk. 2, omtalte fritagelse, der er en forudsætning for kørsel i Danmark af et udenlandsk indregistreret køretøj, jf. § 24, stk. 2.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Uanset A´s bopælsforhold er det er betingelse for, at han kan pålægges at betale registreringsafgift af en bil i Danmark, at SKAT kan godtgøre, at bilen har været benyttet til kørsel i Danmark.

A har forklaret, at han ikke har ført bilen i Danmark. Vidnet SD har forklaret, at hun i en rapport, der ikke er fremlagt i sagen, har skrevet, at hun har set A føre en Mercedes, men at hun ikke husker det i dag, ligesom hun ikke husker, hvornår hun foretog observationen. Ingen af de øvrige vidner har set A føre bilen. Under hensyn til at vidnet ikke har kunnet angive et tidspunktet for sin observation og heller ikke har forklaret nærmere om bilens udseende, særlige kendetegn eller registreringsnummer, er det ikke godtgjort, at A selv har ført den i sagen omhandlede Mercedes i Danmark.

Bilen blev i efteråret 2010 standset i Danmark og konfiskeret af politiet. Bilen blev da ført af NP, som politiet også tidligere, den 4. august 2010 i ..., havde observeret køre i bilen.

På baggrund af erklæringerne fra G2 GmbH og NP samt forklaringen fra A, der støttes af forklaringen fra LB, lægger retten til grund, at A i juli måned 2010 afleverede bilen til G2 GmbH med henblik på salg. Det er ikke godtgjort, at A efterfølgende - hvis han på daværende tidspunkt stadig var ejer af bilen - gav samtykke til, at bilen blev udleveret til NP med henblik på prøvekørsel. Det forhold, at NP har ført bilen i Danmark, kan under disse omstændigheder ikke begrunde, at A skal betale registreringsafgift af bilen i Danmark.

A´s påstand tages derfor til følge.

Skatteministeriet har tabt sagen og skal betale sagsomkostninger til A med 66.500 kr. Beløbet omfatter erstatning for udgifter til advokat med 60.000 kr., retsafgift og berammelsesafgift med 4.000 kr., samt udgift til oversættelse med 2.500 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke grundlag for at afkræve A registreringsafgift på kr. 639.870.

Inden 14 dage skal Skatteministeriet betale 66.500 kr. i sagsomkostninger til A.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.