Dato for udgivelse
11 Jun 2013 15:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
21 May 2013 13:13
SKM-nummer
SKM2013.395.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-0263469
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Arbejdsudleje
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at medarbejdere i et svensk datterselskab, der arbejder på projekter, der ledes af det danske moderselskab, ikke omfattes af reglerne om beskatning ved arbejdsudleje. Det svenske selskab assisterer det danske selskab i forhold til visse dele af aftalen med slutkunden. Medarbejdernes arbejdstimer faktureres fra det svenske selskab til det danske selskab, der fakturerer de samlede anvendte timer til slutkunden. Begge selskaber er inden for samme branche og giver samme slags tjenester inden for projektering i henholdsvis Sverige og Danmark.

Hjemmel

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Kildeskatteloven § 48 B

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Kildeskatteloven § 48 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.F.3.1.4.


Spørgsmål:

  1. Indebærer de beskrevne forhold nogen skattepligt for de svenske medarbejderes arbejdstimer vedrørende arbejde som udføres i Danmark?

Svar:

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, X Sverige AB, har brug for et svar vedrørende den danske beskatning af spørgers egne svenske medarbejderes arbejde i et selskab i Y Denmark A/S. Medarbejderne aflønnes i forhold til arbejdede antal timer i Danmark.

Begge selskaber er inden for samme koncern, og det danske selskab er moderselskab til det svenske.

Spørger peger på, at reglerne for den danske beskatning af "udsendt personel" fra Sverige, når disse medarbejdere udsendes for en kortere eller længere tid til at arbejde under dansk ledelse, og når arbejdet faktureres fra det danske selskab til slutkunden, så er der grundlag for at beskatte den svenske medarbejder i Danmark.

I spørgers tilfælde ser det lidt anderledes ud, og derfor ønsker spørger en afklaring af, hvordan spørgers svenske medarbejdere skal beskattes under hensyn til nedenstående eksempel:

 

  • Et dansk selskab får en aftale om teknisk konsulentarbejde med en kunde i Danmark. 
  • Et svensk selskab får en aftale med det danske selskab om at assistere i forhold til visse dele af aftalen med kunden. 
  • En del af det aftalte arbejde udføres af en i Sverige bosat og i det svenske selskab ansat, aflønnet og beskattet medarbejder. 
  • Ledelsen af dette arbejde håndteres af den ansattes svenske arbejdsleder i Sverige, der samarbejder med den tilsvarende leder i det danske selskab. 
  • Visse arbejdstimer i forbindelse med denne opgave udføres af den svenske medarbejder i Sverige, visse arbejdstimer udføres i Danmark.

Den svenske medarbejder udfører noget af arbejdet som konsulenttimer i Sverige under svensk ledelse og noget af arbejdet (konsulenttimer), hvor medarbejderen er fysisk tilstede i Danmark.

Medarbejderens arbejdstimer faktureres fra det svenske selskab til det danske selskab, som har kontakt til slutkunden. Det danske selskab fakturerer disse timer tilsammen med de danske medarbejderes timer til slutkunden.

Det handler altså ikke om fuldtidsarbejde, kun om spredte arbejdstimer af varierende antal i en periode på, et ud fra medarbejderens synsvinkel, svensk projekt.

Det svenske selskab driver virksomhed inden for projektering af (--) i forbindelse med nybyggeri og vedligeholdelse. De danske og svenske selskaber, driver virksomhed inden for samme branche, og giver den samme slags tjenester inden for projektering.

Det danske selskab køber tjenesteydelser fra det svenske selskab, når der er behov for ekstra kapacitet. Den omvendte situation forekommer også, at det svenske selskab køber ressourcer fra det danske selskab, når det svenske selskab ikke selv har tilstrækkeligt med personale til sine projekter. Slutkunderne findes i begge tilfælde i de respektive lande.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger finder, at der er tale om konsulenttimer, der vedrører et svensk projekt, og arbejdstimerne således ikke skal beskattes i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (lbkg. nr. 1403 af 7/12 2010) § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3, stk. 9, nr. 2 og § 48B, stk. 1

Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag) 

"§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.[...]

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af: [...]

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

"§ 48B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Lovforarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2012/2013) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. For aftaler om arbejdsudleje, der er indgået før denne dato, finder de tidligere gældende regler anvendelse. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje [...]

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. [...].

3.4.2. Lovforslaget [...]

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. [...]

Til § 2 [...]Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde. [...]. Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. [...]

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Den skatteretlige betydning af, at der er tale om en integreret del af virksomhedens forretningsområde, kan illustreres med følgende eksempler: [...]

Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk arbejdsformidlingsfirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. [...]

6. Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk byggefirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, når ingeniørens tjenesteydelser ligger inden for det danske firmas forretningsområde. [...].

Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område.[...]"

Skatteministerens svar på spørgsmål 28 og 29 til Folketingets Skatteudvalg

"Spørgsmål 28: Ministeren bedes uddybe, hvad han mener med følgende sætning: "En dansk virksomhed vil kunne vælge at outsource opgaver til andre virksomheder. Herefter vil opgaven ikke blive anset for en del af den danske virksomhed, og der vil ikke være tale om arbejdsudleje" [...]  indebærer dette, at der kan outsources opgaver, der fortsat vil løses på det danske værft, men af virksomheder, som opgaven er outsourcet til.

Svar

: Det vil indgå i mange virksomheders overvejelser, om dele af en produktion skal løses af andre virksomheder, herunder virksomheder i udlandet. Det fremgår af lovforslaget, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en opgave til en selvstændig virksomhed. Af Danske Maritimes henvendelse fremgår et eksempel på, at et skibsskrog kan leveres af en underleverandør. Hvis en udenlandsk underleverandør bygger skibsskroget på det danske værft, skal der indeholdes arbejdsudlejeskat af lønningerne til de udenlandske personer, der udfører arbejdet, fordi skibsbygningsarbejdet er en integreret del af værftets virksomhed. Opgaver, der således fortsat løses på et dansk værft af udenlandske virksomheder, der ikke har fast driftssted, anses ikke i forhold til forslaget om arbejdsudleje for outsourcet. Hvis arbejdet på værftet udføres af en anden dansk virksomhed, eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted her i landet, skal værftet ikke indeholde arbejdsudlejeskat. Det vil i givet fald påhvile den virksomhed, der udfører arbejdet at indehold kildeskat ved lønudbetalingen."

"Spørgsmål 29: Ministeren bedes definere, hvad "... det almindelige skibsbygningsarbejde og de processer, der indgår som en del af bygningen af et skib, og som foregår på værftets areal ..." dækker over, [...].

Svar

: Det er vigtigt at holde fast i, at forslaget om arbejdsudleje har til formål at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke skal kunne arbejde for danske virksomheder uden dansk beskatningen. Består den udenlandske leverance til værftet i al væsentlighed af levering af udenlandsk arbejdskraft, der skal bruges i forbindelse med skibsbygningsarbejdet eller dele heraf, så er der tale om arbejdsudleje. [...]"

Praksis

SKM2013.158.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de forelagte kontrakter, der blev indgået kontrakt efter 20. september 2012, var entreprisekontrakter, således at A ApS ikke havde nogen forpligtelser i relation til indeholdelse af skat m.v. Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed var det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at udføre entreprisen i henhold til den pågældende kontrakt, udførte arbejde, der udgør en integreret del af A ApS' virksomhed. Dette begrundes endvidere med, at A ApS fra entreprise til entreprise beslutter, hvem og hvordan disse skal løses, hvilket indikerer, at de pågældende arbejdsydelser stadig udgør en integreret aktivitet i A ApS' virksomhed. Derfor var der ikke tale om outsourcing til en anden virksomhed men arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Arbejdsudlejereglerne er ved § 2, nr. 1 i lov nr. 921, 2012 blevet ændret. Arbejdsudleje er defineret i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Heraf fremgår, at der foreligger begrænset skattepligt for personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden (arbejdsudleje).

Det fremgår bl.a. af lovforarbejderne, at lovforslaget har til formål at sikre at udenlandsk arbejdskraft ikke skal kunne arbejde for danske virksomheder uden dansk beskatning. Endvidere fremgår det, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, skal fokuseres på virksomhedens kerneydelser, eller om arbejdet udøves som et naturligt led i virksomhedens drift. Der foreligger ikke arbejdsudleje, hvis en eller flere arbejdsopgaver, er outsourcet på mere permanent basis.

Foreligger der tvivl om, hvorvidt leverede arbejdsydelser er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde, f.eks. hvis der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område, anvendes kriterier, der i store træk svarer til de tidligere anvendte arbejdsudlejekriterier.

Det lægges til grund, at spørger (det svenske selskab) og det danske selskab begge driver virksomhed inden for projektering af jernbaner i forbindelse med nybyggeri og vedligeholdelse.

Det er oplyst, at det danske selskab køber tjenesteydelser fra det svenske selskab, når der er behov for ekstra kapacitetet. De svenske medarbejdere aflønnes i forhold til antal timer i Danmark.

Den omvendte situation forekommer også, at det svenske selskab køber ressourser fra det danske selskab, når det svenske selskab ikke selv har tilstrækkeligt med personale til sine projekter. Slutkunderne findes i begge tilfælde i de respektive lande.

Det er SKATs opfattelse, at når den danske virksomhed på denne måde tilkøber sig ekstra arbejdskraft til at gennemføre sine projekter i Danmark, så vil denne arbejdskraft være beskæftiget med arbejde, der må anses som en integreret del af den danske virksomhed.

Derfor er de svenske medarbejderes arbejdstimer omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Den danske virksomhed har herefter pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat med 30 % af den del af honoraret til den udenlandske underleverandør, der kan henføres til arbejdsløn, jf. kildeskattelovens § 48B. Den del af vederlaget, der kan henføres til arbejde udført i Sverige, er ikke omfattet af dansk beskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter