Dato for udgivelse
26 Jun 2013 13:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 May 2013 11:17
SKM-nummer
SKM2013.446.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0003703
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Skat - indkomst og fradrag - selskaber
Resumé

Det er oplyst, at A koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, påtænker at udskille x-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen opdeles i to koncerner. Den overordnede plan er, at koncernen skal opsplittes i to, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet er, at flytte E ApS´ nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hører til efter opsplitningen. Skatterådet kan bekræfte med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke er forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som foretages i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet bemærker herved, at der ved anmodningen således ikke er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under de fremlagte beskrivelse, indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til moder/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, og relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v. Ligeledes henvises til foreliggende praksis om vurderingen af, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer ("beneficial owner") af udlodninger.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Henvisning

Den juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.D.8.10


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af gældsbevis modtaget som provenu fra salget af selskabets aktiebeholdning i F til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?
  2. Kan SKAT bekræfte, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af et gældsbevis modtaget som provenu fra salget af selskabets aktiebeholdning i selskab M til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?
  3. Kan SKAT bekræfte, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af et gældsbevis modtaget som provenu fra salget af ca. 30 % af selskabets aktiebeholdning i selskab H til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c? 
  4. Kan SKAT bekræfte, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af selskabets interesser i G og I til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c? 
  5. Kan SKAT bekræfte, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodningen af et gældsbevis modtaget som provenu ved salget af selskabets aktiebeholdning i selskab O, idet aktierne er solgt til moderselskabet D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  3. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  4. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  5. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

A et selskab registreret og hjemmehørende i X-land, er det, øverste moderselskab i A-koncernen.

A-koncernens virksomhed er opdelt i tre segmenter, x-, y- og z-forretningsområde.

Selskab E

A er eneaktionær i B, et selskab indregistreret i Y-land, men skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Sidstnævnte selskab er eneaktionær i C, Luxembourg, som er eneaktionær i D, Luxemburg, som igen er eneaktionær i E ApS (Danmark).

Den juridiske koncernstruktur er illustreret ved fremsendt "diagram 1".

E ApS' aktivitet er at fungere som holdingselskab, og selskabet ejer aktier i en række udenlandske koncernselskaber samt indirekte i disses datterselskaber.

E finansieres primært gennem egenkapital. Årsregnskabet og selvangivelsen for E er vedlagt som bilag 1 og 2.

D (Luxemburg) har ikke noget fast driftssted i Danmark.

Global omstrukturering af koncernen

A-koncernen har arbejdet på en omstrukturering. Efterfølgende har koncernen taget en række skridt til at effektivisere koncernen.

Den overordnede plan er, at koncernen skal opsplittes i to selvstændige selskaber. Det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering er at flytte E's nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hører til efter opsplitningen.

Alle transaktionerne, som beskrives nedenfor, vil blive gennemført på armslængdebasis, og der er udarbejdet en omfattende dokumentation for at underbygge dette. Det er afgørende for koncernen, at transaktionerne gennemføres på armslængdebasis, da det skal sikres, at aktiverne bliver fordelt korrekt mellem de fremtidige to selskaber, således at ingen af disse selskaber bliver behandlet uretmæssigt eller bliver ugunstigt stillet i forbindelse med opsplitningen.

Repræsentanten har i forbindelse med anmodningen fremsendt 42 sider plancher, som for hvert step beskriver de transaktioner, der påtænkes gennemført for at flytte en række selskaber under E, hvilket vil resultere i to nye koncerner, som resultatet af den endelige opsplitning.

Virkningen af den foreslåede transaktion fra et dansk perspektiv

I relation til E påtænkes det at gennemføre omstruktureringen således:

1.

Udlodning af gældsbevis fra E til D.

E sælger sin aktiebeholdning på 0,9 % i F til sit moderselskab D og modtager et gældsbevis som betaling. De resterende 99,1 % af aktierne i F ejes allerede af D.

E udlodder gældsbeviset modtaget som provenu fra salget af selskabets aktiebeholdning på 0,9 % i F til sit moderselskab D gennem ordinær/ekstraordinær udlodning af udbytte.

Step 1.1 - 1.2

I step 1.2 udlodder E gældsbevis C, som var modtaget som provenu fra salget af 0,9 % af aktierne i F til D i step 1.1.

Gældsbevis C er rentebærende og kan ejes i op til 1 år af E.

Fremadrettet vil aktiebeholdningen på 0,9 % i F fortsat være ejet af D.

2.
Udlodning af gældsbevis fra E til D

Step 2.1 - 2.7

Som det fremgår af step 2.1, ejer E kun 26,6% af aktierne i J. E har ejet denne andel siden anskaffelsen i 2000/2001. Den resterende aktiebeholdning ejes af D. J vil derfor kun udlodde 26,6% af aktierne i M til E i step 2.5.

E sælger sin aktiebeholdning på 26,6 % i M til sit moderselskab D og modtager et gældsbevis som betaling. M fremgår ikke af oversigten over datterselskaber i årsregnskabet for E, da det i øjeblikket ejes af L, et indirekte datterselskab af E. Se Diagram 1. Selskabet overføres til E som led i den globale omstrukturering i følgende trin:

  • L overfører sine X-forretningsområde-aktiviteter til et nyt datterselskab, dvs. M:
  • L sælger aktierne i M til J
  • J udlodder 26,6 % af aktierne i M til E

Den solgte aktiebeholdning vil udgøre E's samlede aktiebeholdning i M.

I step 2.7 udlodder E gældsbevis D, som var modtaget som provenu fra salget af aktiebeholdningen på 26,6% i M til D i step 2. 

Gældsbevis D er rentebærende og kan ejes i op til 1 år af E.

D vil indskyde aktierne i M til T (step 6.1).

3.
Udlodning af gældsbevis G1 med en fordring mod koncernselskab (markedsværdien af gældsbevis G1 overstiger fordringens værdi).

E sælger dets aktiebeholdning på 67,4 % i H til sit ultimative moderselskab A, og modtager et gældsbevis som betaling. H fremgår ikke af oversigten over datterselskaber i årsregnskabet for E, da det udgør en del af aktiverne i den transparente enhed G, hvoraf E ejer 67,4 %.

Ifølge interne danske regler er G transparent, da selskabets aktionærer hæfter for dets forpligtelser. Selskabets vedtægter er vedlagt som bilag 3.

Selskabet bliver overdraget til E som en del af den verdensomspændende omstrukturering som følger:

i) G udlodder 67,4 % af aktiebeholdningen i H til E

ii) E udlodder det gældsbevis, som det har modtaget i kraft af salget af dets aktiebesiddelse på 67,4 % i H til dets ultimative moderselskab, A, til D ved en udbytteudlodning på en ordinær/ekstraordinær generalforsamling

Step 3.1 - 3.12, 6.1 - 6.9

Koncernen har, som led i fastlæggelsen af den endelige omstruktureringsmetode, valgt at sælge aktierne i H til A. Betalingen sker for ca. 70 %'s vedkommende ved, at A overtager en gældspost, som E har til Q. De resterende ca. 30 % berigtiges med et gældsbrev, som efterfølgende udloddes til D.

Repræsentanten henviser i øvrigt i denne forbindelse til redegørelsen for transaktionen, jf. de tolv slides vedrørende step 3.1 - 3.12.

Step 3.1 til 3.3 viser, hvorledes H bliver udskilt fra strukturen i G og solgt af E og P til A som betaling for gældsbevis G1 og G2. Step 3.4 til 3.12 viser, hvorledes gældsbevis G1 og G2 bliver delvist tilbagebetalt, og step 6.1 til 6.9 viser, hvorledes gældsbevis G1 og G2 bliver fuldt tilbagebetalt/modregnet.

For fuldstændighedens skyld skal det bemærkes, at x-forretning i H vil blive udskilt fra H i step 3.7 til 3.11 til en ny enhed. Det er denne enhed, der vil blive solgt til D som en delvis modregning mod gældsbevis G1 og G2.

4.
Udlodning af aktiver og passiver fra transparent enhed

E udlodder sin interesse på 67,4 % i H til D Endvidere udlodder E gældsbeviset, som udgør betalingen hidrørende fra salget af dets aktiepost på 67,4 % i H til sit ultimative moderselskab, A, til D ved en ordinær eller ekstraordinær udlodning af udbytter. Udlodningen inkluderer I. Sidstnævnte selskab fremgår ikke af oversigten over datterselskaber i årsregnskabet for E, men udgør en del af aktiverne i den transparente enhed G. Se ovenstående bemærkninger for en nærmere forklaring.

Ifølge modtagne oplysninger kan I også klassificeres som skattemæssigt transparent i Danmark. Derfor udgør overførslen af såvel G som I til D som følge af overførslen af G ikke en udlodning som defineret i dansk skattelovgivning og kan derfor ikke være underlagt indeholdelse af skat. De to enheder har ikke som sådan andele i nogen selskaber.

Step 4.1 - 4.3

Eftersom G er skattemæssig transparent i Danmark, bevirker transaktionen i step 4.2, at det er aktiverne og passiverne i G, der bliver udloddet af E til D. Enheden er transparent ifølge dansk skatteret, da dets aktionærer hæfter for selskabets gæld og forpligtelser i tilfælde af likvidation.

I step 4.3 indskyder D aktiebeholdningen i G i P.

5.
Udlodning af et gældsbevis fra E til D.

E sælger sin aktiebeholdning på 100 % i O, som er et datterselskab af selskab N, til sit moderselskab D og modtager et gældsbevis som betaling. O har overtaget x- aktiviteterne fra sit moderselskab i forbindelse med den globale omstrukturering.

E udlodder et gældsbevis modtaget som provenu fra salget af selskabets aktiebeholdning på 100 % i O, som er et datterselskab af selskab N, til sit moderselskab D gennem ordinær/ekstraordinær udlodning af udbytte.

Når overførslen af aktierne i M og O til D har fundet sted (se Diagram 1), så vil D overføre disse aktiebeholdninger, sammen med juridiske enheder knyttet til x-forretningsområde, til T, et 100 % ejet datterselskab i Luxemburg (se bilag 2). Overførslen vil udgøre vederlag for udstedelse af aktier og er et nødvendigt skridt til etablering af X-forretningsområde i en separat koncern.

Det skal bemærkes, at andelen på 0,9 % i F fortsat vil blive ejet af D, idet dette selskab allerede ejer 99,1 % af aktierne (se Diagram 2).

Aktierne i H vil blive solgt til det øverste moderselskab, A.

Step 5.1 - 5.5

A har, som led i fastlæggelsen af den endelige omstruktureringsmetode, valgt at sælge aktierne i O til D i stedet for at foretage en udlodning. I forbindelse med salget modtages der en fordring, som efterfølgende udloddes af E til D.

Repræsentanten henviser i øvrigt i denne forbindelse til redegørelsen for transaktionen, jf. de fem slides vedrørende step 5.1 - 5.5.

I step 5.5 udlodder E gældsbevis E, som var modtaget som provenu fra salget af aktierne i O til D.

6. 

Når overførslen af aktierne i M og O til D har fundet sted (se Diagram 1), så vil D overføre disse aktiebeholdninger sammen med andre X-forretningsområde-relaterede juridiske enheder til T, et nyt 100 % ejet datterselskab i Luxemburg (se bilag 2). Overførslen vil udgøre vederlag for udstedelse af aktier og er et nødvendigt skridt til etablering af X-forretningsområde i en separat koncern.

Det skal bemærkes, at andelen på 0,9 % i F fortsat vil blive ejet af D, idet dette selskab allerede ejer 99,1 % af aktierne (se Diagram 2).

Aktierne i H vil blive solgt til det øverste moderselskab.

Der er endvidere fremlagt "Diagram 2 ", visende udlodninger til D (Luxemburg).

Der er videre fremlagt "Diagram 3", visende bidrag fra D til T. 

Af diagrammerne fremgår det, at A-koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, til sidst efter gennemførelse af en række omstruktureringer vil have udskilt sin X-forretningsområde i et selvstændigt selskab, og hvorefter koncernen er opsplittet i to selvstændige selskaber, A og R.

Af fremlagte koncerndiagrammer fremgår det, aktiviteterne knyttet til X-forretningsområde skal udskilles og igennem omfattende omstruktureringer skal være i en ny selvstændig koncern under enheden R, således at der er to koncerner, en under det ultimative selskab A og tilhørende underliggende selskaber, og en koncern under det ultimative selskab R., jf. side 40-42 i de 42 sider planchers koncerndiagrammer.

Omstruktureringerne, der fører hertil, sker dels ved koncerninternt at overføre kapitalandele i berørte selskaber/underliggende enheder, og hvor overførsler enten sker som udlodninger, eller mod vederlæggelse med udstedelse af kapitalandele eller ved overdragelse eller udstedelse af gældsforpligtelser/fordringer

Ved anmodningen er fremsent følgende yderligere bilag:

  1. Årsregnskab for E for år xxxx
  2. Selvangivelse for E for indkomståret 2011
  3. Vedtægter for G

Spørgers opfattelse og begrundelse

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1 skal et dansk selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 (nr. 1, 2, osv.) i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udlodning af udbytte indeholde 27% af det samlede udbytte (kildeskat), medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller stk. 5-8.

I henhold til kildeskattelovens § 65 (5) er udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, fritaget fra indeholdelse af kildeskat, forudsat at det pågældende udbytte er fritaget fra beskatning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Spørgsmålet om, hvorvidt E er forpligtet til at indeholde skat af de udbytter, som selskabet påtænker at udlodde til sit moderselskab, D, afhænger således af, hvorvidt D er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytterne fra E, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge fritagelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, tredje og fjerde punktum, er de pågældende transaktioner ikke omfattet af begrænset skattepligt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

i) udbyttet vedrører "koncernselskabsaktier", dvs. at mere end 50 % ejes af koncernen

ii) det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i et EU-land, og/eller

iii) det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i et land, med hvilket der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den første betingelse er opfyldt, idet D ejer alle aktierne i E, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Den anden betingelse er også opfyldt, idet Danmark skal frafalde beskatning af udbyttet i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet (se bemærkningerne nedenfor).

Den tredje betingelse er ligeledes opfyldt, idet Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxemburg.

Moder-/datterselskabsdirektivet
Direktivet, som blev vedtaget i 1990, er blevet ændret ved Rådets Direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 (som udvidede direktivets omfang mv.). Formålet med direktivet er at fritage udbytter og andre udlodninger af overskud, som datterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og at afskaffe dobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau, se punkt (3) i indledningen til Direktiv 2011/96/EU.

Direktivets omfang beskrives i artikel 1. Direktivets definition af et moderselskab og et datterselskab i en medlemsstat beskrives i artikel 2 og 3.

I henhold til direktivets artikel 5, stk. 1 fritages overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, for kildeskat, når moderselskabet ejer mindst 10 % af kapitalen i datterselskabet.

D er et "selskab i en medlemsstat" som defineret i artikel 2, da selskabet a) er organiseret som et "Société à responsabilité limitée", b) er skattemæssigt hjemmehørende i Luxemburg ifølge skattelovgivningen i Luxemburg og ikke anses for at være hjemmehørende uden for EU i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland, og c) er skattepligtigt i Luxemburg.

D ejer 100 % af aktiekapitalen i E. Såvel D som E opfylder betingelserne om at være henholdsvis et moderselskab og et datterselskab i henhold til artikel 3, stk. 1 i direktivet.

Ifølge bestemmelserne i direktivet skal Danmark således frafalde beskatning af udbytte udloddet fra E til D.

Ifølge princippet om retmæssigt ejerskab anses et udbytte for at være modtaget af den skatteyder, som er den civilretlige ejer af aktierne i det udbytteudloddende selskab. D ejer alle aktierne i E, og selskabets adgang til at afhænde og kontrollere aktierne og udbyttet fra aktierne er ikke på nogen måde begrænset.

D vil således være den retmæssige ejer af udbytte udloddet fra E til selskabet.

Repræsentanten mener derfor, at D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen i naturalier af aktierne, som ejes af E (jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, tredje punktum), idet Danmark skal frafalde beskatning af udbyttet i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet. E er således fritaget fra at indeholde skat af udbytter, som selskabet udlodder til D, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 5, nr. 1.

Ad spørgsmål 1

Der skal ikke indeholdes udbytteskat alene af den grund, at den pågældende udlodning er en udlodning af en fordring, gældsbevis C, mod debitorselskabet, jf. SKM 2011.142 SR. I den nævnte afgørelse fandt Skatterådet, at et debitorselskab i lignende omstændigheder skulle anses for at være den retmæssige ejer af udlodningen af fordringen. Dette skyldes, at fordringen ophørte som følge af udlodningen, og at debitorselskabet derfor havde "afhændet" udlodningen.

Svaret på spørgsmål 1 bør derfor være "ja".

Ad spørgsmål 2:

Den eneste udlodning fra E vil finde sted i step 2.7. Denne udlodning vil bestå af en udlodning af en fordring, gældsbevis D, mod en debitor og som følge deraf skal der ikke indeholdes udbytteskat, jf. SKM 2011, 142 SR. Se også ovenfor under spørgsmål 1.

Udlodningen er desuden ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., hvoraf det fremgår, at: "3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabs-aktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte."

For det første bliver aktiebeholdningen på 26,6 % i M ikke videreudloddet, men solgt til D. Dette betyder, at det ikke er udlodningen modtaget fra L, som bliver udloddet til D, men derimod en fordring mod dette selskab.

For det andet er D skattemæssig hjemmehørende i Luxembourg og udbytteudlodningen opfylder derfor betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (Direktiv 2011/96/EU).

Derudover vil D ikke videreudlodde aktierne i M, da hensigten er at indskyde aktierne i M til T, Det skal dog bemærkes, at T vil blive udloddet af D til dets aktionær inden for få uger fra iværksættelsen af step 6.1. Som retmæssig ejer af T vil D bære enhver risiko for ændringer i værdiansættelsen i løbet af denne periode.

Svaret på spørgsmål 2 bør derfor være "ja".

Ad spørgsmål 3:

Den eneste udlodning fra E vil finde sted i step 3.5. Denne udlodning vil bestå af en nettoudlodning af markedsværdien af gældsbevis G1, og derfor skal der ikke indeholdes udbytteskat, jf. SKM 2011, 142 SR og spørgsmål 1 og 2 ovenfor.

Repræsentanten har tilføjet, at E er den direkte ejer af aktierne i H, eftersom G er skattemæssig transparent i Danmark. Dette ændrer dog ikke noget, eftersom der i ingen af tilfældene udløses kildeskat.

Gældsbevis G1 er rentebærende og kan ejes i op til 1 år af E.

Udlodningen er desuden ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., hvoraf det fremgår, at: "3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabs-aktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte."

Disse transaktioner falder ikke inden for ordlyden i reglerne for gennemstrømningsselskaber eftersom G er en skattemæssig transparent enhed i Danmark, og dermed er der ikke noget udbytte fra et udenlandsk selskab til E (udlodningen i step 3.2 kan ikke karakteriseres som en skattemæssig udlodning).

Svaret på spørgsmål 3 bør derfor være "ja".

Ad spørgsmål 4:

Udlodningen i step 4.2 bør behandles som en udlodning af aktiver.

Da D i step 4.2 indskyder hele dets kapitalandel i G i P, er udlodningen af den grund fritaget for dansk kildeskat. Dette skyldes, at D vil være den retmæssige ejer af den pågældende kapitalandel i dette selskab, da det har retten til at afstå disse aktier.

Svaret på spørgsmål 4 bør derfor være "ja".

Ad spørgsmål 5:

Den eneste udlodning fra E vil finde sted i step 5.5. Denne udlodning vil bestå af en udlodning af en fordring mod en debitor, og derfor skal der ikke indeholdes udbytteskat, jf. SKM 2011, 142 SR.

Udlodningen er desuden ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., hvoraf det fremgår, at: "3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabs-aktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte."

For det første bliver aktiebeholdningen i O ikke videreudloddet, men solgt til D. Dette betyder, at det ikke er en udlodning, modtaget fra E), som bliver udloddet til D, men derimod en fordring mod dette selskab.

For det andet er D skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, og udbytteudlodningen opfylder derfor betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (Direktiv 2011/96/EU).

Derudover vil D ikke videreudlodde aktierne i M, da hensigten er at indskyde aktierne i M til T, se step 6.1. Det skal dog bemærkes, at T vil blive udloddet af D til dets aktionær (jf. step 6.5) inden for få uger fra iværksættelsen af step 6.1. Som retmæssig ejer af T vil D bære enhver risiko for ændringer i værdiansættelsen i løbet af denne periode.

Svaret på spørgsmål 5, jf. ovenfor, bør derfor være "ja".

Frie reserver

Repræsentanten har anført, at omstruktureringen består af udlodning af aktier og gældsbeviser udstedt i forbindelse med det forestående salg af aktiebeholdningen i et koncernforbundet selskab under E.

Formålet med omstruktureringen er at fordele de datterselskaber og aktiver, som er relevante for x-forretningsområde under det samme moderselskab. De resterende datterselskaber og aktiver vil forblive under A.

I mange steps bliver der udstedt gældsbeviser. Grunden til dette er, at på nuværende tidspunkt har E ikke tilstrækkelige frie reserver til at gøre det muligt for en rettidig udlodning af de relevante datterselskaber til D til markedspris. For at sikre, at de relevante datterselskaber kan blive udskilt fra E i tide før koncernopsplitningen var det nødvendigt først at sælge aktiebeholdningerne for en fordring og derefter at udlodde disse fordringer på et senere tidspunkt, når betingelserne i den selskabsretlige lovgivning for sådanne udlodninger er opfyldt.

Direktiv 2011/96/EU og dobbeltbeskatningsoverenskomster
EU direktivet 2011/96/EU stiller ingen betingelser til retmæssigt ejerskab for det udbyttemodtagende EU selskab, repræsentanten henviser til SKM.2012.121 ØLD og SKM 2012.26 LSR.

I begge sager blev det afgjort, at der ikke er nogen betingelser for retmæssigt ejerskab i direktivet, og derfor kan der ikke pålægges udbytteskat.

Eftersom alle udbytteudlodningerne, som beskrevet under spørgsmålene 1-5 ovenfor, vil være til D, et selskab registreret og skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg og med en selskabsform, som er omfattet af begrebet "et selskab i en medlemsstat" i moder-/datterselskabs-direktivet (2011/96/EU), fremgår det af den ovennævnte rets- og administrative praksis, at SKAT ikke kan påkræve, at D bør være den retmæssige ejer til nogen af de nævnte udlodninger.

Når det så er sagt, er D egentlig den retmæssige ejer af alle udlodninger nævnt i spørgsmålene 1-5. Repræsentanten ønsker blot at understrege, at udbytte kan betales af E til D uden indeholdelse af dansk kildeskat, selvom D ikke var den retmæssige ejer af provenuet.

Derudover er der ikke tale om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller moder-/datterselskabsdirektivet. Som ethvert selskab i rækken af ovennævnte selskaber kunne E modtage udbytte fri for dansk kildeskat, hvis det danske selskab var ejet direkte af den pågældende enhed.

Det øverste moderselskab A kunne uden den mindste tvivl modtage udbytte fri for kildeskat, hvis A havde ejet det danske selskab direkte. Det samme gælder for B, da dette selskab - selvom det er civilretligt registreret på Y-land - er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og skattepligtigt til X-land efter samme regler som øvrige selskaber i X-land, der er fuldt skattepligtige til X-land. For eksempel er B beskyttet af dansk-X-land dobbeltbeskatningsaftale, og som følge deraf ville selskabet kunne modtage udbytte fritaget for kildeskat, hvis B. havde ejet aktierne i E direkte.

C ville også kunne modtage udbytte fritaget for dansk kildeskat, hvis selskabet havde ejet E direkte. Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg, og selskabsformen er omfattet af begrebet "et selskab i en medlemsstat" i moder-/datterselskabsdirektivet.

Dette viser tydeligvis, at strukturen ikke er etableret for at undgå dansk kildeskat på udbytte.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c:

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, .., eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. ...Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet.

Det fremgår videre af selskabsskattelovens § 2 D:

Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis sker i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 2, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed.

Stk. 2. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2D er indført ved Lov nr. 1254 af 18/12 2012 (L 10 12/13).

I selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 er det videre fastsat: 

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. ... Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

Indledende bemærkninger til besvarelsen af spørgsmål 1-5

Det er oplyst, at A koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, påtænker at udskille sit X-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen opdeles i et y og z-forretningsområde og et x-forretningsområde.

Den overordnede plan er, at koncernen skal opsplittes i to selvstændige selskaber, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet er at flytte E's nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hører til efter opsplitningen.

Af fremlagte koncerndiagrammer fremgår det, at aktiviteterne knyttet til X-forretningsområde skal udskilles og igennem omfattende omstruktureringer skal være i en ny selvstændig koncern under enheden "R".

SKAT skal herefter indledningsvist bemærke, at ved denne anmodning om bindende svar, tages der ikke stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under de fremlagte step 1-6, og som omfatter i alt 42 sider plancher, indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til moder/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, og relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.

Der er således ikke taget stilling til det oplyste om hver enkelt transaktion i de 42 siders beskrivelser, herunder påtænkte værdiansættelser, nærmere oplysninger om vederlæggelserne, størrelse af koncerninterne gældsforhold, kapitalforhold, kapitaludvidelser/nedsættelser i hvert enkelt led, og hvilken koncernenhed, der konkret endeligt kan anses for at modtage udlodninger, værdier m.v., samt i hvilken stat, den pågældende enhed er skattemæssigt hjemmehørende, og om enheden ved de ved foretagne transaktioner i øvrigt kan påberåbe sig moderdatterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land, som enheden er skattemæssigt hjemmehørende i.

SKAT bemærker videre udtrykkeligt, at der ikke er foretaget en nærmere stillingtagen til det af spørgers repræsentant oplyste om, at B er et selskab indregistreret på Y-land, men skattemæssig hjemmehørende i X-land. SKAT har ikke forholdt sig hertil, ligesom der ikke er taget stilling til, om selskabet rent faktisk beskattes i X-land, således at enheden kan anses for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomster gældende for X-land.

SKAT har videre ikke forholdt sig til det af spørgeren indsendte regnskab for E, samt skattemæssig opgørelse for indkomståret 2011, herunder til de værdiansættelser, som regnskabet og skattemæssig opgørelse indeholder, ligesom der som ovenfor anført ikke er taget stilling til, hvilken skattemæssig værdi, der skal lægges til grund ved de enkelte koncerninterne dispositioner.

SKAT bemærker herefter, at koncernen under det ultimative moderselskab A (X-land) således påtænker at gennemføre en omstrukturering, der skal foregå i flere led.

Der skal ved de beskrevne dispositioner overføres betydelige værdier fra E til D. (Luxembourg), under koncernenheden, A, og hvor værdierne i sidste ende skal være i en ny selvstændig koncern, under R.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af gældsbevis modtaget som provenu fra salget af selskabets aktiebeholdning i selskab F til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Efter det oplyste ejer E 0,9 % af kapitalen i F, og denne ejerandel vil blive overdraget til D til markedsværdi, beregnet af spørgers repræsentant. Som vederlag for E´ ejerandel på 0,9 % af kapitalen i F skal E modtage en fordring mod D, og D vil efter erhvervelsen nu eje 100 % af F.

SKAT bemærker, at overdragelsen af kapitalen i F eventuelt vil kunne udløse beskatning i E, jf. aktieavancebeskatningsloven, hvorefter gevinst og tab på aktier, der ikke er omfattet af § 8, jf. § 4 A (datterselskabsaktier), § 4 B (koncernselskabsaktier) eller porteføljeaktier omfattet af § 4 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 9.

SKAT har ved nærværende sag ikke taget stilling til, hvorvidt overdragelsen af ejerandelen på 0,9 % af kapitalen i F, konkret kan anses for skattefri.

Herefter vil E overdrage fordringen mod D, til D, og gældsforholdet vil herefter ophøre ved konfusion.

Overdragelse af kapitalandele i F

SKAT bemærker herefter, at det fremgår af selskabsskattelovens § 2 D, at hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis sker i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen.

Det følger heraf, at når E overdrager aktier i F (det erhvervede selskab) til D (det erhvervende), hvor vederlaget sker i form af andet end aktier, skal vederlaget anses for udbytte.

Hvis E (det overdragende selskab) imidlertid opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra F, skal vederlaget - i form af fordring - i forbindelse med overdragelsen ikke anses for udbytte.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, er udbytte, som, E modtager af aktier eller andele i selskaber hjemmehørende i udlandet, skattefrie, hvis der er tale om udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen omfatter dog ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

E ejer alene 0,9 % af kapitalen i F, hvorfor det danske selskab ikke kan modtage skattefrie udbytter af F, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, med mindre der er tale om koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Skattefriheden omfatter ikke den situation, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Direktivet finder ikke anvendelse her.

Uden konkret at tage stilling hertil, skal SKAT derfor alene bemærke, at overdragelsen af F således eventuelt vil kunne medføre udbyttebeskatning hos E (Denmark) efter selskabsskattelovens § 2 D.

Overdragelse af fordringen

Dernæst vil E (Denmark) overdrage fordringen mod D til D. Spørgsmålet er om denne udlodning vil medføre kildeskat.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, skattepligtige af udbytter. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

SKAT finder, at der herved er tale om udbytte til D, jf. ligningslovens § 16 A, fra det danske selskab, E.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, uanset hvilken form udlodningen finder sted, jf. ligningslovens § 16 A.

Det er SKATs opfattelse, at der foreligger en sædvanlig vedtaget udlodning, hvorefter der som udgangspunkt skal indeholdes udbytteskat af de overførte midler, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med kildeskattelovens § 65.

SKAT bemærker, at D (Luxembourg) her umiddelbart kan anses for modtager af udbytteudlodningen, gennemført ved dispositionerne beskrevet ved spørgsmål 1.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1982 mellem Danmark og Luxembourg, jf. BKI nr. 95 af 23/09/1982, artikel 10, kan udbytter, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

  1. 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retsmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet,
  2. 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Der kan videre henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, om de i overenskomsten omfattende skatter.

Af direktiv 2011/96/EU, artikel 2 fremgår det, at der ved "selskab i en medlemsstat" forstås ethvert selskab, der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A, som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjemand ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen, og som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

Ifølge bilag til direktivet skal der være tale om følgende selskaber: "De selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes "société anonyme", " société en commandite par actions", " société à responsabilité limitée", " société coorpérative organisée comme une société anonyme", "association d´assurerance mutuelles".... og andre selskaber oprettet i henhold til luxembourgsk ret, der er omfattet af luxembourgsk selskabsskat.

Af bilag I, del B, fremgår det, at der for Luxembourgs vedkommende således skal være tale om selskabsskatten, "impôt sur le revenu des collectivités" i Luxembourg.

Det fremgår heraf, at D (Luxembourg) således er et selskab, der er omfattet af moder/ datterselskabsdirektivet.

Det er dog ikke nærmere oplyst, hvorledes D (Luxembourg) beskattes i Luxembourg. Det er alene oplyst, at selskabet er skattepligtigt i Luxembourg. Ved besvarelsen er det imidlertid forudsat, at D. (Luxembourg) er omfattet af selskabsskatten, "impôt sur le revenu des collectivités", og i øvrigt kan påberåbe sig moder/ datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Endvidere er betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Herefter vil D (Luxembourg) umiddelbart kunne modtage skattefrit udbytte fra E.

Retmæssig ejer

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, såfremt det udenlandske selskab ikke kan anses for retmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.

Det skal således i den forbindelse vurderes, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer ("beneficial owner") af udlodninger. SKAT henviser til praksis herom, herunder SKM 2010.729 LSR, SKM 2011.57 LSR, SKM 2011.485.LSR, SKM2012.26.LSR fra Landsskatteretten, samt afgørelserne, SKM 2011.47 SR, SKM 2011.142 SR, SKM 2011.441 SR, SKM 2012.320.SR og SKM2012.592.SR fra Skatterådet, samt dommen SKM2012.121.ØLR (erstatter SKM 2010.268 LSR).

SKAT bemærker vedrørende udbytteudlodninger, der består af en fordring, og som hos modtageren ophører ved konfusion, at det ikke på forhånd er givet, at kildeskat ikke kan indeholdes i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Hvis f.eks. et dansk holdingselskab sælger sin aktiebeholdning i underliggende selskaber til sit umiddelbare moderselskab og som modydelse får en fordring mod moderselskabet, og hvorefter fordringen udgår ved konfusion, og der derefter sker videreførelse af værdier til de bagvedliggende ejere, enten i form af aktier, kontanter mv., vil der efter omstændighederne skulle ske indeholdelse af kildeskat, jf. SKM2012.320.SR.

SKAT skal herefter bemærke, at efter de beskrevne dispositioner under beskrivelsen af spørgsmål 1-5, samt fremlagte koncerndiagrammer bestående af step 1-6, og tilhørende forklaringer, er formålet med dispositionerne i sidste ende, at X-forretningsområde skal udskilles og igennem omfattende omstruktureringer være i en ny selvstændig koncern under enheden "R, og at de nuværende ultimative ejere i A og tilhørende underliggende selskaber, tillige vil være ejere af R. koncernen.

De beskrevne dispositioner set under ét har således til formål i sidste ende at overføre aktiviteter og tilhørende værdier under E, og dettes umiddelbare moderselskab, D. (Luxembourg) til den nye selvstændige enhed, R.

Vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er en transaktionsmæssig vurdering, og med henblik på fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Det skal i den forbindelse vurderes, hvorvidt den pågældende enhed i henhold til moderdatterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land, som enheden er skattemæssigt hjemmehørende i, kan modtage udbytte uden kildeskat herpå, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

SKAT bemærker, at spørgers repræsentant har oplyst, at det øverste moderselskab A, og mellemliggende selskaber/juridiske enheder, vil kunne modtage udbytte fri for kildeskat, fra det danske selskab, herunder også B, da dette selskab - selvom det er civilretligt registreret på Y-land - er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og skattepligtigt til X-land efter samme regler som øvrige selskaber, der er fuldt skattepligtige til X-land.

Endvidere har repræsentanten oplyst, at alle transaktioner vil ske på markedsmæssige vilkår, til sædvanlige handelsværdier m.v.

Når disse oplysninger lægges til grund, samt at hver enkelt transaktion, herunder værdiansættelser, vederlæggelserne, størrelse af koncerninterne gældsforhold, kapitalforhold, kapitaludvidelser/nedsættelser i hvert enkelt led, sker efter armslængdeprincipper samt at dispositionerne og transaktionsstrømmen nøje kan følges, finder SKAT, D (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af den ved den ved spørgsmål 1 modtagne udbytte udlodning.

Det lægges i den forbindelse til grund, at der ikke sker videreudlodning af værdier til andre end det øverste moderselskab A og dette selskabs tilhørende enheder i EU/EØS/DBO-lande.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med " Ja, se dog indstilling og begrundelse". 

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af et gældsbevis modtaget som provenu fra salget af selskabets aktiebeholdning i det engelske selskab M til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det er oplyst, at E ejer 26,6% af kapitalen i J. Under J er selskabet K, og herunder selskabet,L.

L overfører sine X-forretningsområde-aktiviteter til et af L ejet nyt datterselskab, M, og herefter sælger L aktierne i M til J.

J videreoverdragerne aktierne i M til henholdsvis D og til E, således at D ejer 73,4 % af kapitalen i M og således at E ejer 26,6 % af kapitalen i M.

Dernæst vil E sælge aktiebeholdningen på 26,6 % i M til D. Som vederlag herfor vil E modtage en fordring i USD, og hvor værdien af overdragelsen af M vil blive fastsat til markedsværdi.

SKAT bemærker, at overdragelsen af kapitalen i M er en overdragelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, men hvorefter gevinst og tab på aktier, omfattet af § 4 A (datterselskabsaktier), § 4 B (koncernselskabsaktier) eller porteføljeaktier omfattet af § 4 C, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 8.

Overdragelsen af kapitalen i M.

SKAT bemærker herefter, at det fremgår af selskabsskattelovens § 2 D, at hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis sker i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen.

Det følger heraf, at når E overdrager aktiebeholdningen på 26,6 % i M (det erhvervede selskab) til D (det erhvervende), hvor vederlaget sker i form af andet end aktier, skal vederlaget anses for udbytte.

Hvis E (det overdragende selskab) imidlertid opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra M, skal vederlaget - i form af fordring - i forbindelse med overdragelsen ikke anses for udbytte.

E vil efter det oplyste eje 26,6 % af kapitalen i det underliggende selskab, M, og E (det overdragende selskab) opfylder derfor betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra M, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Skattefriheden omfatter dog ikke den situation, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Uden nærmere konkret at tage stilling hertil, skal SKAT derfor alene bemærke, at overdragelsen af M, således eventuelt vil kunne medføre udbyttebeskatning hos E (Denmark) efter selskabsskattelovens § 2 D.

Overdragelse af fordringen

Dernæst vil E overdrage fordringen mod D til D. Spørgsmålet er om denne udlodning vil medføre kildeskat. Der henvises herved til besvarelsen af spørgsmål 1, hvoraf fremgår at SKAT umiddelbart finder, at der herved er tale om udbytte til D, jf. ligningslovens § 16 A, fra det danske selskab, E.

Med henvisning til bemærkningerne under besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter det fremgår, at D (Luxembourg) vil kunne modtage skattefrit udbytte fra E, og idet der dog henvises til bemærkningerne om "retmæssig ejer"/"beneficial owner", indstiller SKAT, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet bevares med " Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af et gældsbevis modtaget som provenu fra salget af ca. 30 % af selskabets aktiebeholdning i selskabet H til sit moderselskab D i Luxembourg, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

SKAT bemærker, at der ved ovenfor anførte beskrivelse af dispositionerne under spørgsmål 3 skal ske overførsel af kapitalandele i H, som E ejer igennem G. E ejer 67,4 % af G og dermed indirekte 67,4 % af enheden H. Overdragelse af H skal ske til A (X-land), og vederlaget herfor vil dels være ved at A (X-land) overtager en gæld, som E har til koncernenheden Q, og dels ved at der udstedes en fordring mod A X-land.

SKAT bemærker videre, at det er oplyst, at H ejes af enheden, G , som således overfører kapitalandele i H til det danske selskab, E.

SKAT skal i den forbindelse bemærke, at repræsentanten har anført, at G , er skattemæssig transparent. Det fremgår af fremlagte vedtægter for G , at ejerne af andelene i enheden således har ubegrænset hæftelse, idet det således er fastsat:

"The liability of each of the shareholders of the unlimited liability corporation for any liability, act or default of the unlimited liability corporation is unlimited in extent and joint and several in nature."

Hvorvidt en udenlandsk enhed skattemæssigt skal anses for transparent afgøres efter dansk ret, og der henvises til Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.1.1.3, hvorefter der er opstillet en række momenter, der er relevante ved vurderingen af, om enheden kan betragtes som et selskab efter selskabsskattelovens bestemmelser eller skattemæssigt transparent. Et væsentligt moment i den sammenhæng er, om èn eller flere hæfter personligt, men det beror imidlertid på en samlet vurdering.

SKAT finder, at enheden ud fra en samlet vurdering af de fremlagte vedtægter for G, kan anses for skattemæssigt transparent.

Der sker således overførsel af kapitalandele i H til det danske selskab fra den skattemæssigt transparente enhed, G.

Efter selskabsskattelovens § 8 skal E, medregne indkomst fra udenlandske enheder efter dansk rets bestemmelser gældende for selskaber, jf. selskabsskattelovens § 8:

Stk. 1. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger mv.

Stk.2. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale med Danmark. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab af positiv indkomst, der ville være omfattet af CFC-beskatningen i § 32, hvis det faste driftssted havde været et datterselskab. Såvel ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10. ...

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, at danske selskaber som udgangspunkt ikke beskattes af indkomst fra et udenlandsk fast driftssted. Det er ikke blot indtægter, men også udgifter, kapitalgevinster og -tab fra udenlandske ejendomme og faste driftssteder, der holdes uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst til Danmark. Afgrænsningen af indkomst fra fast driftssted og fast ejendom følger de tilsvarende afgrænsninger i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, for udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fremgår det, at skattepligten af fast driftssted omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, og skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital.

Der henvises videre til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Z-land.

G overdrager kapitalandelene i H til E.

E overdrager herefter H, til overliggende øverste moderselskab, A X-land, og som vederlag herfor modtager det danske selskab en fordring samt bliver frigjort for gæld, ved at A X-land overtager E´ gæld til Q.

SKAT bemærker, at overdragelsen af kapitalen i H er en overdragelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, men hvorefter gevinst og tab på aktier, omfattet af § 4 A (datterselskabsaktier), § 4 B (koncernselskabsaktier) eller porteføljeaktier omfattet af § 4 C, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 8.

SKAT bemærker videre, at E vil være skattepligtig i forbindelse med overdragelsen af gæld til Q til A X-land. Efter kursgevinstlovens bestemmelser er selskaber skattepligtige af gevinst ved gæld, jf. kursgevinstlovens § 2.jf. § 6 og § 8.

Overdragelsen af H

SKAT bemærker herefter, at det fremgår af selskabsskattelovens § 2 D, at hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis sker i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen.

Eftersom der er tale om datterselskabsaktier i H , og i henhold til moderdatterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, vil E, ikke være skattepligtig heraf som udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1.

Skattefriheden omfatter dog ikke den situation, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Uden nærmere konkret at tage stilling hertil, skal SKAT derfor alene bemærke, at overdragelsen af H, således eventuelt vil kunne medføre udbyttebeskatning hos E efter selskabsskattelovens § 2 D.

Overdragelse af fordringen

Der sker herefter en overdragelse til D (Luxembourg) af fordringen, som E har mod D (Luxembourg). Fordringen bortfalder således ved konfusion.

Der henvises herved til besvarelsen af forudgående spørgsmål, hvoraf fremgår at SKAT umiddelbart finder, at der herved er tale om udbytte til D, jf. ligningslovens § 16 A, fra det danske selskab, E.

Med henvisning til bemærkningerne under besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter det fremgår, at D (Luxembourg) vil kunne modtage skattefrit udbytte fra E, og idet der dog henvises til bemærkningerne om "retmæssig ejer"/"beneficial owner", indstiller SKAT, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet bevares med " Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodning af selskabets interesser i G og I til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

E ejer G med 67,4 %, og G har to forretningsområder, og vil her udskille x-aktivitet til en ny enhed under G, hvor den nye enhed hedder, I. Som vederlag herfor vil G, modtage aktier i I.

Der sker således overførsel af kapitalandele i I til det danske selskab fra den skattemæssigt transparente enhed, G. Dernæst foretager E en overdragelse af sine kapitalandele i G til D.

D overfører herefter kapitalandelene i G til koncernenheden, P - P er 100 % ejer af D. - og D modtager som vederlag for overdragelsen aktier i P.

Ifølge repræsentantens oplysninger kan I også klassificeres som skattemæssigt transparent i Danmark. Derfor udgør overførslen af såvel G som I til D som følge af overførslen af G ikke en udlodning som defineret i dansk skattelovgivning og kan derfor ikke være underlagt indeholdelse af skat. De to enheder har ikke som sådan andele i nogen selskaber.

Idet det af repræsentanten oplyste lægges til grund om, at I tillige er skattemæssig transparent, og idet SKAT henviser til besvarelsen af spørgsmål 3 og bemærkningerne om for G, sker der overførsel fra det danske selskab til D.

SKAT finder, at der herved er tale om udbytte til D, jf. ligningslovens § 16 A, fra det danske selskab, E.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, uanset hvilken form udlodningen finder sted, jf. ligningslovens § 16 A.

Det er SKATs opfattelse, at der foreligger en sædvanlig vedtaget udlodning, hvorefter der som udgangspunkt skal indeholdes udbytteskat af de overførte midler, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med kildeskattelovens § 65.

Med henvisning til bemærkningerne under besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter det fremgår, at D. (Luxembourg) vil kunne modtage skattefrit udbytte fra E, og idet der dog henvises til bemærkningerne om "retmæssig ejer"/"beneficial owner", indstiller SKAT, at spørgsmål 4 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet bevares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at E ikke er forpligtet til at indeholde skat i forbindelse med udlodningen af et gældsbevis modtaget som provenu ved salget af selskabets aktiebeholdning i selskab O, idet aktierne er solgt til moderselskabet D i Luxembourg, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

N stifter en ny enhed, O, og hvortil N overfører en række af sine aktiviteter. Som vederlag herfor modtager N kapitalandele i O.

N overdrager herefter sine kapitalandele i O til E.

E sælger kapitalandelene i O til D og modtager som vederlag herfor en fordring. Overdragelsen vil ske til markedsværdi ifølge repræsentantens oplysninger.

Overdragelse af kapitalandelene i O.

SKAT bemærker, at overdragelsen af kapitalandelene i O er en overdragelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, men hvorefter gevinst og tab på aktier, omfattet af § 4 A (datterselskabsaktier), § 4 B (koncernselskabsaktier) eller porteføljeaktier omfattet af § 4 C, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 8.

Herefter overfører E fordringen til D.

SKAT bemærker herefter, at det fremgår af selskabsskattelovens § 2 D, at hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis sker i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen.

Det følger heraf, at når E sælger kapitalandelene i O til D, og som vederlag herfor modtager en fordring, er spørgsmålet om forholdet således er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D.

Eftersom der er tale om datterselskabsaktier i O, vil E eventuelt ikke være skattepligtig heraf som udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1.

Skattefriheden omfatter dog ikke den situation, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Der er her ikke tale om at direktivet finder anvendelse.

Uden nærmere konkret at tage stilling hertil, skal SKAT derfor alene bemærke, at overdragelsen af O, således eventuelt vil kunne medføre udbyttebeskatning hos E efter selskabsskattelovens § 2 D.

Overdragelse af fordringen

Der sker herefter en overdragelse af fordringer mellem til E og D (Luxembourg) til D (Luxembourg).

SKAT finder, at der herved er tale om udbytte til D, jf. ligningslovens § 16 A, fra det danske selskab, E.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, uanset hvilken form udlodningen finder sted, jf. ligningslovens § 16 A.

Det er SKATs opfattelse, at der foreligger en sædvanlig vedtaget udlodning, hvorefter der som udgangspunkt skal indeholdes udbytteskat af de overførte midler, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med kildeskattelovens § 65.

Med henvisning til bemærkningerne under besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter det fremgår, at D. (Luxembourg) vil kunne modtage skattefrit udbytte fra E, og idet der dog henvises til bemærkningerne om "retmæssig ejer"/"beneficial owner", indstiller SKAT, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet bevares med " Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.