Dato for udgivelse
02 Jul 2013 12:43
SKM-nummer
SKM2013.455.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-179555
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 henblik på nedsættelse af den omberegnede grundværdi.

Hjemmel

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingslovens § 33, stk. 16

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2013-1, afsnit F.2


Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr 1. oktober 2006.

Ejendommen som er et ubebygget areal, har et matrikulær areal på 766 m² og er vurderet første gang i forbindelse med vurderingen pr. 1. oktober 2006. I forbindelse med ansættelsen af grundværdien, har SKAT ansat en omberegnede grundværdi i prisniveau pr. 1. oktober 2004 med en områdepris på 200 kr./m².

Ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi er der anvendt en forkert områdepris. Den korrekte områdepris for den omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2004 er 100 kr./m².

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Den omberegnede grundværdi ændres fra 156.600 kr. til 78.300 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2006 blev sat for højt.

Den indstillede ændring vil betyde, at den omberegnede grundværdi i 2006 nedsættes med ca. 50 %.