Dato for udgivelse
02 Jul 2013 14:51
SKM-nummer
SKM2013.462.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0263402
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand
Emneord
Særskilt lønindeholdelse, licensrestance, betalingsoversigt, velfærdstruet
Resumé

En særskilt lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 4 blev stadfæstet.

Reference(r)

Inddrivelsesbekendtgørelsen § 9
Inddrivelsesloven § 4 a
Inddrivelsesloven § 10, stk. 1

Henvisning

-


Klagen vedrører særskilt lønindeholdelse for licensrestance.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har iværksat særskilt lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klagerens licensrestance er den 11. december 2012 opgjort til 3.758,23 kr.

Klageren er enlig og modtager kontanthjælp.

SKAT Inddrivelsescentret varslede den 5. september 2011 lønindeholdelse med 4 % af klagerens indkomst, svarende til ca. 400 kr., til dækning af licensrestancen. Lønindeholdelsen blev fastsat efter reglerne i inddrivelseslovens § 4 a og inddrivelsesbekendtgørelsens § 9 (reglerne om særskilt lønindeholdelse). Beregningen blev foretaget på baggrund af oplysninger om klagerens indkomst for juni 2011 på 9.954 kr.

Klageren protesterede den 15. september 2011 mod den varslede lønindeholdelse, da hun ikke vidste, hvordan hun skulle klare både at få mad og få betalt husleje. Hendes økonomi var i forvejen meget stram. Hun anmodede derfor om henstand eller eventuelt at få lov at afdrage med 50 kr. pr. måned. Klageren har haft det psykisk dårligt i flere år, og det er bl.a. derfor hun har fået gæld, da hun ikke kunne overskue noget. I 2011 er der endelig sket det, at hun har fået en diagnose (ADHD, OCD og spiseforstyrrelse), og hun er blevet medicineret med Ritalin. Det har gjort en kæmpe forskel. Hun er dog ikke kommet op på den helt rigtige dosis, men er godt på vej. En anden god ting er, at kommunen har hjulpet hende til at få sin egen lejlighed, hvilket er skønt, da hun føler, at hun er på vej tilbage til livet. For at kunne få råd til lejligheden er hun blevet bevilget § 34 tilskud, og hvis hun sparer meget og ikke får nogle spiseflip, kan det lige gå rundt. Håber hun. Men skal hun betale 400 kr. til SKAT, er hun meget udsat for at blive smidt ud på grund af manglende penge til husleje, varme og strøm. For at få sit budget til at løbe rundt er hun holdt helt op med at ryge, har droppet tv, internet og licens. Hun har ikke haft råd til at besøge sin far i flere måneder og har kun råd til en helt basal livsforsikring, men ikke hverken indbo- eller ulykkesforsikring. Hun kommer aldrig på de 6 stykker frugt og grønt, som sundhedsstyrelsen anbefaler, og har heller ikke råd til nogen form for sport eller andre fritidsaktiviteter, selvom hun virkelig kunne bruge det. Hun klipper selv sit hår og har ikke fået nyt tøj siden jul, så der er ikke mere overflødigt, der kan spares væk.

Klagerens ADHD gør, at hun er meget modtagelig for stress, og når hun får stress, kan hun ikke finde ud af noget resten af dagen (af og til flere dage), og hun ender med bare at sidde og stirre ud i luften. Derfor håbede hun, at SKAT ville fjerne den stress, der er ved at få hende ned, nu når hun lige er på vej op, og enten lade hende betale 50 kr. pr. måned eller udsætte hele betalingen, til hun er lidt mere ovenpå. Hun er begyndt på daghøjskole og er for første gang begyndt at få forhåbninger om at kunne fuldføre en uddannelse engang. Hendes budget var således pr. 1. juli 2011:

Indtægter:

Kontanthjælp

6.913

Boligsikring

458

§ 34 tillæg

676

I alt

8.047

Udgifter:

Lån

 

1.000

Husleje netto

2.929

A/c varme

530

A/c el

275

Boligindskudslån

115

Gammel varmeregning

150

Kontaktlinser

200

Økonomistyrelsen

200

Forsikringer

60

Mobil

130

I alt

5.589

Til rådighed

2.458

Der fremgår følgende om klagerens indkomst for juli og august måned 2011 af indkomstoplysningerne i skattemappen:

Juli 2011

Kontanthjælp

Kontanthjælp

Bruttoindkomst

10.044,00

279,00

A-indkomst uden AM-bidrag

9.954,00

279,00

A-skat

3.041,00

109,00

ATP-bidrag (lønmodtagerandel)

90,00

 

August 2011

Kontanthjælp

Kontanthjælp

Bruttoindkomst

10.044,00

698,00

A-indkomst uden AM-bidrag

9.954,00

698,00

A-skat

3.041,00

258,00

ATP-bidrag (lønmodtagerandel)

90,00

 

Klagerens månedlige skattefrie fradrag for 2011 var 1.734 kr. ifølge hendes forskudsopgørelse for 2011.

Klageren havde privat gæld til F1-Bank på 63.707 kr. pr. 31. december 2011 ifølge hendes skattemappe. Hun havde endvidere en gæld til F2-Bank på 7.804 kr., til F3-Bank på 984 kr. og et boligindskudslån på 5.580 kr.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren indsendt sit budget pr. 1. januar 2013, hvoraf fremgår følgende månedlige indtægter og udgifter:

Indtægter - udbetalt:

Kontanthjælp

 

7.856

Boligsikring

600

§ 34 tillæg

676

Buskort (betales af kommunen)

355

I alt

9.487

Udgifter:

Lån inkl. boligindskudslån

 

1.100

Husleje netto

3.905

A/c varme

582

A/c el

260

Brillelån

50

TV

0

Internet

179

Medicin

305

Afdrag på mobiltelefon

160

Forsikringer alvorlig sygdom

50

Forsikringer liv

26

Buskort (betales af kommunen, så kan udelades)

355

Mobil abonnement

110

Udgifter i alt

7.082

Til forbrug

2.405

Klageren har endvidere fremlagt en betalingsoversigt fra 1. januar 2013 vedrørende betaling af 3.914,15 kr. til G1, heraf var 3.905 kr. husleje, 582 kr. a conto varme, 600 kr. boligtilskud og vaskeribetaling på 27,15 kr. samt betaling af 50 kr. til F3-Bank.

Klageren har også indsendt en udskrift over sine betalinger pr. 2. januar 2013 til forsikring på henholdsvis 79 kr. og 122 kr. og til banken på 1.100 kr. Hun har forklaret, at de to forsikringer var et krav fra bankens side, før hun måtte optage et lån. Det var ikke muligt at betale mindre end 1.100 kr. til banken, da forhøjelsen af den månedlige ydelse var minimumskravet fra banken, da hun skulle låne penge i november 2012 til at betale indskuddet i sin nye lejlighed.

Klageren vedlagde en opgørelse fra G2 over hendes elforbrug for perioden 26. oktober 2012 - 30. november 2012, hvor hun bliver opkrævet 1.042,55 kr. pr. 2. januar 2013 efter modregning af a conto betaling. Klageren har samtidig forklaret, at hun i første omgang blev vurderet til et forventet årsforbrug på 1.000 kWh, hvilket skal reguleres op til ca. 1.300 KWh i stedet. Derfor er eludgiften sat lidt højere på budgettet, end hvad der fremgår af regningen. Derudover havde hun de første måneder ikke så meget elforbrug på sin nye adresse, da hun i november ikke havde fået sat mange el-apparater til endnu og i december ikke var ret meget hjemme. Elregningen repræsenterer derfor ikke hendes egentlige forbrug.

Klageren har også fremsendt kopi af kvittering af 15. oktober 2012 for betaling af indskud på 12.244 kr. til G1 samt kopi af mailkorrespondance med F1-Bank vedrørende forhøjelse af hendes lån med dette beløb. Ydelsen på lånet blev forhøjet til 1.100 kr.

Der er også fremlagt en kopi af en kreditaftale med G3 og F3-Bank vedrørende køb af briller for 984 kr., som hun afdrager med 50 kr. om måneden. Derudover er der fremlagt en kontofaktura af 20. januar 2013 fra G4 AB om betaling af 160 kr. på en samlet gæld på 2.163,89 kr. vedrørende køb af en mobiltelefon. Klageren har forklaret, at mobilen også fungerer som ADHD-redskab, PDA, og er absolut nødvendig til at holde styr på hendes liv, f.eks. ved aftaler, medicinpåmindelser, lektier og kalenderfunktion samt særlig vækkeurs-app. Derudover fungerer den også til at prøve at opretholde hendes sociale liv med familie, venner og skolekammerater.

Klageren har endvidere fremlagt kopi af fakturaer fra 25. juli 2011 fra G5 på henholdsvis 2.399 kr., 2.429 kr. og 6.210 kr. vedrørende køb af sofa, spisebord, køleskab, emhætte og lamper, som hun måtte købe, da hun flyttede i egen lejlighed i juli 2011. Beløbet måtte hun låne hos F1-Bank.

Klageren har endelig fremsendt kopi af udskrift fra betalingsoversigt for 1. januar 2013 vedrørende betaling af 305 kr. til G6 som kronikerhenstand som dokumentation for sit abonnement til apoteket vedrørende ADHD-medicin.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

SKAT har iværksat særskilt lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet.

SKAT Inddrivelsescentret har vurderet sagen igen og fastholdt afgørelsen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Klageren kan ikke anses for velfærdstruet, da hun ikke bliver ude af stand til at betale for udgifter, som er knyttet til et simpelt hjem, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes. Der er heller ikke andre forhold, der kan betegnes som velfærdstruende for klageren. SKAT har beregnet klagerens rådighedsbeløb på baggrund af hendes oplysninger:

Nettoindkomst inkl. boligsikring og § 34 tillæg

8.047

- Husleje

2.929

- Lys, gas, vand, varme

805

Rådighedsbeløb

4.313

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at den særskilte lønindeholdelse ophæves.

Klageren har fra august 2011 modtaget et § 34 tillæg fra kommunen, et ekstra pengebeløb oveni kontanthjælpen, fordi de vurderede, at hun var i økonomisk trang i en sådan grad, at hun havde behov for ekstra hjælp. Det virker helt grotesk at få hjælp af kommunen, som så bliver taget igen af staten.

Klageren er ikke tilfreds med afgørelsen om, at et rådighedsbeløb på 2.058 efter de 400 kr. er trukket, skulle være nok til et voksent menneske. Hun har allerede givet afkald på cigaretter, tv, internet, licens, nyt tøj, frisør og varieret kost for at få det til at løbe rundt. Derudover har hun nu yderligere opsagt sit abonnement på kontaktlinser og bruger i stedet sine gamle briller. Hun har ikke nogen luksus, hun kan skære ned på, og har stadig ikke råd til frugt og grønt i nogen jævn udstrækning. Hun må takke nej, når hendes venner spørger om hun vil med på cafe eller i biografen, og hun bekymrer sig, hver gang hun skruer op for varmen.

Klageren lider af ADHD, OCD og spiseforstyrrelsen BED - på dansk kendt som overspisning. Det vil sige, at hun til tider har nogle ekstra udgifter til f.eks. sæbe, håndsprit og mad. Det kan hun ikke selv kontrollere, og med SKATs afgørelse vil hun ende med at stifte ny gæld for at overleve.

På grund af ADHD-diagnosen har klageren en meget dårlig tolerance overfor stress, og SKATs breve har ramt hende så hårdt, at hun har måttet sygemelde sig et par dage, fordi hun ikke kunne overkomme andet end at sidde og græde eller stirre ud i luften, fuldstændig smadret af økonomisk pres. Hun er på kontanthjælp, fordi hun har nogle svære psykiske besværligheder, og når det endelig går fremad, er det virkeligt hårdt at blive udsat for det, SKAT har udsat hende for med brevene.

Klageren vil også klage over den lov, som trådte i kraft den 1. september 2011, som gjorde det muligt at trække i lavindkomster som hendes og andre, der i forvejen har det svært.

Siden klagen oprindeligt blev indgivet, er klageren flyttet til en ny lejlighed og begyndt på VUX, hvor hun tager 2 HF-enkeltfag og 1 HF-Flex fag, som er internetbaseret undervisning. Klageren har derfor indsendt et nyt budget.

Klageren har indsendt dokumentation for, hvad hun har lånt penge til, hvilket var essentielle ting som køleskab, emhætte, spisebord og stole, sofa og lampeskærme, som hun lånte til i 2011, da hun flyttede i egen lejlighed. Lånet blev forhøjet pr. 1. november 2012, hvor hun igen skulle flytte, denne gang til en lejlighed hvor hun ikke kunne låne til indskuddet hos kommunen og derfor var nødsaget til at låne i banken. Banken bevilligede lånet, mod at klageren fremover skulle betale afdrag på 1.100 kr. pr. måned. Hun har også brillelån og afdrag på mobiltelefon. Det er vigtigt, at hun har råd til at betale afdragene på de forskellige lån, så hun ikke bliver registreret som dårlig betaler og dermed risikerer at komme til at stå i en situation, hvor briller eller mobiltelefon går i stykker e.lign., og hun ikke kan købe nyt, fordi hun ikke har betalt af på sin gæld.

Klageren har svært ved at forstå, hvordan hun skal dokumentere sit ekstra forbrug til madvarer, sæbe, håndsprit og lign. Hun har ikke gemt kvitteringer på køb af dette og har svært ved at vurdere præcis, hvor grænsen går mellem almindeligt forbrug og ekstra forbrug. Hun kan blot sige, at hun har et stort forbrug af især sukker, som virker dæmpende på ADHD-uro, og hun drikker cola hver dag, hvilket efter hendes beregning svarer til en udgift på ca. 700 kr. om måneden (1,5 l = 23,50 kr. pr. dag). Hun er dybt afhængig af indtagelsen af sukker og koffein, og trods gentagne forsøg kan hun ikke stoppe med at drikke det i længere tid. Derudover har hun et svingende forbrug af mad og slik, som hun ikke kan vurdere pengeforbruget til. Hun køber i gennemsnit 2-4 stk. håndsæbe hver måned til 10-20 kr. pr. stk. Hun køber desinficerende klorhexidinsæbe på apoteket hver 2. måned til ca. 174 kr. Hun køber håndsprit for 20-30 kr. hver måned. Hun køber håndcreme jævnligt, da hendes hænder tit er røde og ru af for meget håndvask, men kan ikke angive hvor ofte, og prisen svinger også meget, men ofte køber hun Änglamarks håndcreme til 30-40 kr., da den er meget mild.

Som en følgevirkning til klagerens ADHD kæmper hun også med SPD - Sensory Processing Disorder, som kan give en særlig stor følsomhed/overfølsomhed over for visse sanseindtryk, hvilket i hendes tilfælde viser sig som besværligheder med at spise visse typer mad, bl.a. ofte kød på grund af konsistens og/eller lugt. Derfor kan hun have svært ved at få nok protein og vitaminer, og det er nødvendigt for hende at købe vitaminpiller og fiskeolie. På grund af en tendens til vinterdepression er hun også nødt til at tage ekstra kalktabletter med D-vitamin. For både kalk, vitaminer og fiskeolie gælder det, at hun ikke ved præcist, hvor ofte hun skal købe nyt, og hun kan heller ikke huske priserne, men samtidig er det en udgift, hun ikke kan undgå.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om særskilt lønindeholdelse fremgår af inddrivelsesloven (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011) og af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

SKAT har mulighed for at inddrive krav mod en skyldner vedrørende licens ved særskilt lønindeholdelse. Det fremgår af inddrivelseslovens §§ 4 a og 10, stk. 1, jf. nr. 19 i bilag 1 til loven.

Ifølge inddrivelseslovens § 4 a er det Skatteministeren, der fastsætter de nærmere regler om særskilt lønindeholdelse. Der fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2010-2011, 1. samling, L 95, Tillæg A, pkt. 3.2.2. - www.ft.dk):

"Der stilles forslag om, at der gives skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v., og at dækningsrækkefølgen for denne allerede fastlægges på nuværende tidspunkt.

(...)

Modellen tænkes udarbejdet således, at denne lønindeholdelse ikke som den almindelige lønindeholdelse skal gradueres efter skyldners indkomststørrelse, men forventes fastsat med et særskilt regelsæt, hvorefter der kan lønindeholdes til dækning af disse særlige restancetyper med et fast mindre beløb uanset skyldners indkomsttype og størrelse. Regelsættet vil dog skulle udformes således, at det sikres, at skyldner fortsat vil kunne opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509."

Der skal ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2, levnes skyldneren tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, fastsættes den maksimale særskilte lønindeholdelsesprocent som 400 kr. ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent, dog mindst 1 procent.

Oplysninger fra indkomstregisteret lægges til grund ved beregningen af A-indkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4. Hvis seneste måneds A-indkomst før skat i indkomstregisteret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds A-indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvad seneste og forudgående måned er. Det fremgår imidlertid i en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT, at ved udtræk fra eIndkomst er seneste måneds indkomst udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder. Det fremgår af meddelelsen, at det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til beregningen.

Meddelelsen fra SKAT finder ikke direkte anvendelse ved beregningen af A-indkomsten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, men henset til baggrunden for reglen vedrørende udtræk fra eIndkomst finder Landsskatteretten, at princippet alligevel bør anvendes her.

Den påklagede afgørelse er truffet i oktober måned 2011. Den seneste måned er august 2011, og den forudgående måned er juli 2011. Klagerens indkomst var lavest i juli 2011, og derfor anvendes denne måned.

Klagerens månedlige A-indkomst er den indkomst, som klageren skal betale skat af. Klagerens månedlige A-indkomst i juli 2011 var 10.233 kr.

Lønindeholdelsesprocenten kan herefter opgøres til følgende:

400 x 100 / (10.233 - 1.734) = 4,7 % (nedrundes til 4)

SKAT Inddrivelsescentret var således berettiget til at træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 4.

Fremkommer skyldneren med indsigelser, skal restanceinddrivelsesmyndigheden efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 9, vurdere, om skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes. Viser vurderingen, at skyldneren bliver velfærdstruet, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilliges henstand efter § 6, stk. 2.

Landsskatteretten kan ved denne vurdering alene tage stilling til oplysningerne om forholdene på tidspunktet for den påklagede afgørelse. Det er således alene oplysningerne om udgifter til f.eks. husleje i oktober 2011, der kan indgå. I det omfang klagerens forhold efterfølgende har ændret sig, henvises hun til at rette henvendelse til SKAT Inddrivelsescentret for at få foretaget en ny vurdering på baggrund af de nye oplysninger om hendes økonomiske situation.

Der skal efter Landsskatterettens opfattelse alene tages hensyn til udgifter til afdrag på privat gæld, der vedrører anskaffelsen af indbo, dvs. gæld på i alt 11.038 kr. ud af den samlede private gæld på 63.707 kr., ved vurderingen af om klageren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, hvis den særskilte lønindeholdelse opretholdes. Klageren betalte i alt afdrag på lånet på 1.000 kr., således at en forholdsmæssig andel af de månedlige låneudgifter skønsmæssigt kan anslås til 175 kr.

Klageren fik udbetalt 7.759 kr. pr. måned. Klagerens månedlige udgifter til husleje, el og varme, medicin og lån, der er omfattet af retsplejelovens § 509, kan fastsættes som husleje på 2.471 kr. (fratrukket boligsikring på 458 kr.), boligindskudslån på 115 kr., el og varme på i alt 805 kr., medicin på 305 kr. og låneudgifter på 175 kr., i alt 3.871 kr.

Det resterende beløb på 3.888 kr. før særskilt lønindeholdelse anses for tilstrækkeligt til, at klageren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, herunder afholde rimelige udgifter til telefon, forsikringer og internet.

SKAT Inddrivelsescentret var således også berettiget til at fastholde afgørelsen.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse stadfæstes derfor.