Dato for udgivelse
30 Jul 2013 08:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
29 May 2013 10:33
SKM-nummer
SKM2013.524.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-2328-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Stutteri, væddeløb, underskud, syn, skøn, opstart
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellantens stutterivirksomhed var erhvervsmæssig, således at appellanten havde ret til fradrag for underskud.

Landsretten lagde til grund, at stutteriet - når der sås bort fra den økonomiske del - havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse. Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Det var i den forbindelse uden betydning, om appellanten var i en vildfarelse om de skatteretlige regler. Landsretten tiltrådte således, at stutterivirksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.1.3.2.2

Parter

A
(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Uffe Habekost Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Hans-Jørgen Nymark Beck, Hanne Harritz Pedersen og Heidi Lambert (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 12. september 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1-1388/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved SKAT.

Forklaringer

A og ON har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af LJ.

A har supplerende forklaret, at han i 1996 havde et avlsmateriale "i superligaen". Hingst, X17, der var far til hesten X7, var også far til blandt andre hesten X1. Statistisk har hopper med den far lavet rigtig godt afkom. Han købte hesten X9 og hesten X8 som følhopper for at få det bedste avlsmateriale, da det viste sig, at hesten X1 ikke havde det tilstrækkelige potentiale til stutteridriften.

Det var efter et råd fra LK, at han valgte at lægge driften an på, at føllene ikke skulle sælges på auktion. Det krævede dog, at han selv sørgede for træning af føllene. Alle føllene blev derfor kørt til af professionelle trænere, hvilket er forholdsvis dyrt, da det tager lang tid. Køberne skulle med tiden komme via trænerne.

Som han husker det, var det i 1997, at alle tre følhopper blev insemineret, uden at de kom i fol. Følhopperne var på et anerkendt dyrehospital ved ...2 i mindst 3 måneder fra maj og frem, og de blev insemineret med sæd fra en international tophingst. I den sidste brunstperiode kørte han hesten X1 til et andet dyrehospital, og hun kom i fol med det samme. Han har senere fået at vide, at der skulle være tale om for dårlig sæd på dyrehospitalet i ...2.

Hvis hestene som 2-årige var godkendt til løb, kunne man ikke længere trække udgifterne til hestene fra i stutteriets regnskab. Det var først under syns- og skønsforretningen, han fandt ud af, at han kunne have ladet hestene blive i stutteriet også efter, at de var fyldt 3 år, selvom han ikke længere kunne fratrække udgifterne på dem. Hvis han havde gjort dette, ville han i stutteriet have fået indtægterne ved den værdiforøgelse af hestene, der opstod i takt med, at de vandt løb og viste deres værd. Hvis han havde solgt hestene, da de "toppede", ville salgsindtægterne have været flere hundrede tusinde kroner. Ved overførsel til væddeløbsstalden værdiansatte han hestene til udgifterne til inseminering med tillæg af et mindre beløb. Set i bakspejlet burde han have anvendt den reelle handelsværdi, som hestene havde på overførselstidspunkterne. Han kunne have fået trænerne til at bidrage med at fastslå handelsværdierne.

LJ trænede hesten X4 og hesten X14. Hesten X4 var på overførselstidspunktet ifølge LJ mindst 60.000 kr. værd, og hesten X14 var 60-80.000 kr. værd. Vurderingen af hestenes værdi var en helt anden, når de havde vist, de havde talentet. Hesten X9 burde have været overført til mindst 150.000 kr.

Da han lukkede stutteriet, havde han avlsmaterialet til at lave et professionelt stutteri, idet han havde hesten X9 og hesten X8. Han har stadig heste i dag, men han har kun avlet ganske få føl. Føllene har vundet løb i privat regi. Han har bevaret den mest berømte genetiske avlsmateriale, idet han har to hopper efter hesten X8, ligesom han også stadig har hesten X9. Han driver i dag ikke stutteriet med henblik på overskud.

Under et møde hos SKAT kom han med en bemærkning om, at SKAT skulle have lukket hans virksomhed for 5 år siden, fordi han var skuffet og vred over den manglende forståelse for hans virksomhed. Det er denne bemærkning, han er blevet fejlciteret for i SKATs sagsfremstilling af 5. august 1999.

Hesten X11 og Hesten X12 var 2 år, da han satte salgsannoncen i væddeløbsbladet. Begge heste er født i 1995, så annoncen var formentlig i væddeløbsbladet i 1997. Han mener helt sikkert, at hesten X11 og hesten X12 ikke var overført fra stutteriet, da annoncen blev sat i. Det var hans mor, der førte regnskaberne i stutteriet, og det var meningen, at stutteriet skulle give overskud på sigt. Han tror, at posten "Kostpenge for hobbyheste", der er medtaget under nettoomsætning i noterne til regnskabet for 1997, vedrører de beløb, hans mor betalte for at have sine andele af hestene opstaldet hos ham. Hun betalte også udgifter til halm m.v. Han ved ikke, hvorfor revisoren har beskrevet det sådan i regnskabet.

Væddeløbsstalden blev drevet for indtægterne, som hestene indbragte ved løb. Der er meget store udgifter forbundet med at drive en væddeløbsstald, og det er svært at få driften til at give overskud. Han har ikke anmodet SKAT om at få fradrag for underskuddet i væddeløbsstalden.

Hesten X6s afkom havde ikke tilstrækkeligt potentiale til væddeløb, og han solgte disse føl, for hvad der nu kunne fås. Hesten X14 blev godkendt til væddeløb som 3-årig og startede i 3 løb med LJ. LJ tilbød på et tidspunkt at købe hesten X14 for 150.000 kr. Tilbuddet gik ud på, at LJ og en anden skulle købe hver en tredjedel, mens han selv skulle beholde den sidste tredjedel. Han afslog dog tilbuddet, da han ikke ønskede at beholde en del af hesten. Hesten X4 lavede også fine resultater, men blev ikke solgt.

LJ har forklaret, at han er pensionist, men tilbage i 1990´erne og senere havde han og hans hustru 90 heste i professionel træning. Han er nok mest kendt for at have kørt hesten X7. Han har trænet hestene hesten X4 og hesten X14 for A. Han har også solgt hesten X9 til A. Hesten X9 kommer fra hans fars stutteri, G1. Inden for travsporten forsøger man at sætte individer sammen, så man kan få et godt resultat. Hesten X8 går i lige linje tilbage til moderen til hesten X7, og hesten X9 stammer fra hoppen X18, den mest vindende hoppe. Der er således tale om førsteklasses afstamning.

Det tager mellem 1800 og 3000 træningstimer, før en hest er klar til løb. Hesten X4 debuterede som 3-årig, da han havde trænet hesten et års tid. I de løb, han kørte med hesten X4, havde hesten en samlet indtjening på 135.000 kr. Ca. 70 procent af dette beløb blev tjent det første år. Hesten X4 vandt fem løb og fik også anden- og tredjepladser. Han stoppede med at træne hesten X4 i marts 1995. Han trænede sandsynligvis hesten X14 i samme omfang som hesten X4. Han ville helst have hestene fra ca. 1-års alderen. Hesten X14 havde bevægelserne, men ikke evnen til at forstå. Hesten X14 debuterede også som 3-årig, men tjente kun 10.000 kr. Han stoppede træningen med hesten X14 i september 1995. Hesten X4 havde "forståelsen for jobbet", selvom den kropsligt ikke var så stærk. Han og A havde store ambitioner med hesten X4, men det er meget vanskeligt at sætte en pris på hesten, men prisen lå nok nærmere 100.000 kr. end 10.000 kr. hesten X14 havde han ikke tillid til som travhest, heller ikke prismæssigt. Der er ikke store pengebeløb i travsporten.

ON har vedstået sin forklaring for byretten og fastholdt sine svar i skønserklæringerne. Han har supplerende forklaret, at han har været udmeldt som syns- og skønsmand i mange tilsvarende sager, og det er de samme spørgsmål, der stilles i alle sagerne. For ham er landbrugsfaglighed en tilrettelæggelse af driften, således at den er teknisk og ressourcemæssig forsvarlig. Det landbrugsmæssige omfatter det hele, herunder om der kan opnås et positivt dækningsbidrag. Det er meget svært at adskille de to ting, men hvis man skulle holde økonomien helt ude, var stutteriets drift langt hen ad vejen tilrettelagt forsvarlig, og både de fysiske rammer og faglige forudsætninger for stutteridrift var til stede.

Det er meget svært at svare på, om stutteriet kunne have balanceret, hvis der havde været fastsat en anden kostpris på hestene. Heste er svære at prisfastsætte i modsætning til for eksempel køer og grise. Der er tale om liebhaveri, og heste skal prisfastsættes på baggrund af brand og markedsføring. Man er nødt til at sammenligne med konkrete opnåede salgspriser fra det pågældende stutteri. Han har ikke set priser på, hvad stutteriet har solgt heste videre for, og han har derfor ingen forudsætninger for at prisfastsætte hestene.

Han er ikke i andre sager blevet bedt om at svare på spørgsmål om landbrugsfaglighed, hvor han skulle udskille den økonomiske del. Det er hans indtryk, at hans kollegaer fra instituttet, der også udmeldes i disse sager, svarer på samme måde, som han gør.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har for landsretten yderligere gjort gældende, at han var i en vildfarelse omkring de skatteretlige regler for, hvornår og til hvilken værdi hestene skulle overføres til væddeløbsstalden, og at dette har været årsagen til den kunstigt lave værdiansættelse ved hestenes overførsel til væddeløbsstalden.

A har endvidere gjort gældende, at stutteriet i indkomstårene 1996 og 1997 var i en opstartsfase, idet staldbygningerne først blev etableret i 1990 og senere, ligesom de avlshopper, stutteriet skulle føres videre på, først blev erhvervet i 1990 og 1991. Indkomstårene 1996 og 1997 kan heller ikke karakteriseres som typiske driftsår, da der var problemer med insemineringen af de tre følhopper i 1996 og relativt høje træningsudgifter i 1997.

Skatteministeriet har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at hvis landsretten måtte nå frem til, at stutterivirksomheden var erhvervsmæssig i 1996 og 1997, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på beløbsmæssig opgørelse af fradraget, da A ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for stutterivirksomhedens udgifter.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af skønserklæringen og forklaringen fra skønsmand ON lægger landsretten til grund, at stutteriet - når der ses bort fra den økonomiske del - har været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse.

Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der i stutteriet blev anvendt betydelige beløb til indkøb af avlsmateriale og træning af hestene, og at alle hestene blev overført fra stutteriet til væddeløbsstalden, når de blev 3 år, til en mindstepris, der på ingen måde kunne dække omkostningerne.

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at der ikke er grundlag for at anfægte de regnskabsmæssige værdiansættelser af hestene, der har været anvendt i stutteriets regnskaber, eller for at anse udgifterne til insemination og træning i årene 1996 og 1997 for ekstraordinære.

Med den valgte driftsform var der ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Driften af As stutterivirksomhed har i 1996 og 1997 således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det har været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Det er i den forbindelse uden betydning, om A var i en vildfarelse omkring de skatteretlige regler for, hvor længe hestene kunne forblive i stutteriet eller til hvilken værdi, de kunne overføres til væddeløbsstalden. Landsretten tiltræder således, at stutterivirksomheden i de pågældende år ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 40.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter