Dato for udgivelse
30 Jul 2013 13:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 May 2013 08:29
SKM-nummer
SKM2013.530.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-0585-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Faktura, indbetalinger, snerydning, hjemvisning
Resumé

Sagen angik SKATs skønsmæssige forhøjelser af appellantens skattepligtige indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Herudover angik sagen fradrag for igangværende arbejder samt fradrag for en erhvervsmæssig benyttet bil i indkomståret 2008.

SKAT havde beregnet forhøjelserne af appellantens skattepligtige indkomst med udgangspunkt i en skønsmæssig opgørelse af omsætningen i appellantens to virksomheder baseret på modtagne fakturaer og indbetalinger på konti tilhørende appellanten. Forhøjelsen af skatte- og momstilsvaret var herefter opgjort som differencen mellem den skønsmæssigt opgjorte omsætning og den selvangivne omsætning.

Det var for landsretten ubestridt, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt. Appellanten gjorde imidlertid gældende, at ansættelsen havde medført et åbenbart urimeligt resultat, idet SKAT fejlagtigt havde henregnet en række indbetalinger og fakturaer til omsætningen i virksomhederne.

Byretten havde frifundet Skatteministeriet for så vidt angår indkomstårene 2006 og 2007, men byretten havde derimod hjemvist skatte- og momsansættelsen for indkomståret 2008 til fornyet behandling ved SKAT, idet byretten fandt, at SKAT havde beregnet omsætningen hidrørende fra en række manglende fakturaer på et forkert grundlag.

Landsretten frifandt Skatteministeriet, dog således at skatte- og momsansættelsen for indkomståret 2006 blev nedsat med henholdsvis kr. 40.000 og 10.000 kr. Nedsættelsen skyldes, at Landsretten efter en samlet vurdering - og navnlig efter fremlæggelsen af nye bilag for Landsretten umiddelbart forinden hovedforhandlingen - fandt det dokumenteret, at en indbetaling på 50.000 kr. på appellantens bankkonto i 2006 udgjorde en skattefri indtægt ved salg af en privatejet bil.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Opkrævningsloven § 5, stk. 2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.4.2

Parter

A
(Advokat Claus Jørgensen Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Linda Hangaard, Michael Ellehauge og Marie L. Boel Ubbesen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 16. februar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 150-985/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt følgende påstande:

  1. Appellantens skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 nedsættes med henholdsvis 199.847 kr., 168.456 kr. og 570.216 kr.
  2. Appelantens momsansættelser for 2006, 2007 og 2008 nedsættes til henholdsvis 41.226 kr. og 42.115 kr. og 142.982,25 kr.

Appellanten har subsidiært påstået appellantens skatte- og momsansættelser for perioden 2006-2008 hjemvist til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt kopi af en banknoteret check udstedt den 12. april 2006 af BG Bank, på 50.000 kr., der med håndskrift er påtegnet "BA..." og påført bankens stempel med dateringen 16. august 2006. Der er endvidere fremlagt et gældsbrev fra BG Bank med NT som debitor vedrørende et billån på 50.000 kr. Endelig er der fremlagt en registreringsattest vedrørende en Citroen, hvoraf fremgår, at bilen den 29. maj 2006 er omregistreret til hende.

Forklaringer

A og NT har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han i virksomheden H1 ved nummereringen af fakturaerne anvendte et årstal med tillæg af et nummer, eller også tog han udgangspunkt i den nummerering af fakturaerne, som hans kone BA anvendte i virksomheden H2. BA anvendte 4-cifrede fakturanumre og havde vist fået et startfakturanummer fra revisoren. Han tog udgangspunkt i, hvad han kunne huske om arbejdet, herunder hvilket år arbejdet var udført i. Han syntes ikke, det så godt ud, at den første faktura startede med nummer 001, derfor anvendte han numrene 101, 201 eller 301. Fakturarækkefølgen har han aldrig lagt vægt på; det afgørende var, at han kunne matche et fakturanummer med en indbetaling. BA fakturerede for salg af nøgleringe, medens han fakturerede for arbejde udført i bygge- og anlægsvirksomheden. Om fakturaen af 12. august 2006 på 100.000 kr. inklusive moms, ekstrakten side 152, har han forklaret, at G3 er en stor virksomhed i ...1, som han havde udført meget arbejde for. Meningen med fakturaen var, at han gerne ville have et a-conto beløb fra G3, idet der var udført arbejde i 2 år uden betaling. Fakturaen blev dog aldrig sendt. Han har ikke kunnet få dokumentation fra G3 for, at virksomheden ikke har modtaget fakturaen. Om fakturaen af 10. august 2006 til G4, ekstrakten side 153, og erklæringen fra JN herom, ekstrakten side 120, har han forklaret, at den virksomhed, som arbejdet er udført hos, er et smedefirma, som JN arbejdede for. Han valgte at fakturere til JN, da det var JN, der havde givet ham opgaven. Som følge af at fakturaen blev afvist, skulle han have udstedt en kreditnota og derefter en ny faktura, men det skete ikke. Om fakturaen af 18. juli 2006 stilet til "...2", ekstrakten side 154, har han forklaret, at fakturaen ved en fejl ikke blev sendt til ejeren af ejendommen, som skulle betale, men til adressen, hvor arbejdet var udført, uden angivelse af et navn. Han har aldrig modtaget det udfakturerede beløb. Om fakturaen af 18. juni 2006, ekstrakten side 155, har han forklaret, at beløbet i fakturaen skulle ændres. Der skulle udstedes en kreditnota, men det er nok ikke sket. Der er efterfølgende blev udstedt en anden faktura til kunden på det korrekte beløb. Om fakturaen af 25. november 2008, ekstrakten side 101, har han forklaret, at der med hensyn til denne faktura er sket en fejl, der svarer til fejlen med hensyn til fakturaen af 18. juni 2006. Han ved ikke, om der er udstedt en kreditnota for fakturaen af 25. november 2008. Han har ikke brugt tid på at lave kreditnotaer. Der er heller ikke udstedt kreditnota vedrørende fakturaen af 10. november 2007, ekstrakten side 157, men der blev indgået en aftale med kunden, sådan som det fremgår af erklæringen fra DM. Da han solgte sin båd, modtog han som betaling kontanter i nogle omgange. Han opbevarede pengene derhjemme. Den indbetaling på 34.000 kr., der ses på kontoudtoget, ekstrakten side 81, er delvis betaling for den båd, han solgte. Beløbet på 3.794 kr. vedrører dobbeltbetaling, og beløbet kommer fra G5. Beløbet på 4.293 kr., der ses på kontoudtoget, ekstrakten side 83, modtog han fra et forsikringsselskab. Han havde 2 biler i virksomheden. Gulpladebilen skulle sælges, således at de kun havde 1 bil, der blev anvendt både erhvervsmæssigt og privat. Han anvendte også bilen, der var på hvide plader, i virksomheden. I 2006 fik han udbetalt 53.850 kr. fra et forsikringsselskab, sådan som det fremgår af ekstrakten side 70. Han modtog beløbet ved en check, som han herefter indløste. Han modtog den 4. april 2007 32.310 kr., der blev overført til hans konto, sådan som det fremgår af ekstrakten side 77. Han hævede pengene, som han herefter havde derhjemme. Købesummen på 50.000 kr. for bilen, som han solgte til NT, betalte hun med en check, som han senere indsatte på sin konto. Det var BA, der indløste checken. Han fik i 2011 en kopi af den indløste check fra BG Bank for at kunne vise, at beløbet ikke angår erhvervsmæssig omsætning. Han sendte dengang kopien af checken til sin advokat, og han har for nylig igen sendt kopi heraf til advokaten.

NT har supplerende forklaret, at den check, der ses på ekstakten siden 183, vedrører bilkøbet. Det dokument, der ses på ekstrakten side 72 og 73, er en kopi af det gældsbrev, som blev oprettet i forbindelse med et billån, som hun optog i forbindelse med bilkøbet. Købesummen på 50.000 kr. blev fastsat af A. Hun syntes, at prisen var rimelig. Der blev ikke udarbejdet en skriftlig aftale om bilkøbet. Det var ikke nødvendigt, idet hun jo kendte A.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte As indkomst og momstilsvar for 2006-2008 skønsmæssigt, at der ikke blev foretaget løbende bogføring i As virksomheder, at bilagsmaterialet er mangelfuldt, og at også faktureringen er mangelfuld, herunder således at der er "huller" i nummerrækkefølgen i fakturaerne.

Vedrørende indkomståret 2006 tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten med samme begrundelse, som byretten har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den ændring, som SKAT har foretaget vedrørende de 21 fakturaer, som A har indsendt til SKAT, og som ikke er medtaget i opgørelsen fra hans revisor.

As forklaring om, at beløbet på 50.000 kr., som den 16. august 2006 blev indsat på hans privatkonto ved check, vedrører salg af en bil til NT i april 2006, støttes af hendes forklaring. Forklaringen støttes også af det fremlagte gældsbrev fra BG Bank vedrørende oprettelsen af et billån på 50.000 kr. til hende samt af den fremlagte kopi af en check på 50.000 kr., der er påtegnet af banken som indsat på As konto ligeledes den 16. august 2006. Endelig støttes hans forklaring af oplysningerne om omregistreringen af hans Citroen til NT den 29. maj 2006. Landsretten finder det herefter godtgjort, at beløbet på 50.000 kr. hidrører fra salget af bilen, og landsretten finder derfor, at den skønsmæssige ansættelse af omsætningen og momstilsvaret for 2006 skal korrigeres i overensstemmelse hermed.

Vedrørende indkomståret 2007 finder landsretten, at det ikke alene ved As forklaring og DMs forklaring er erklæring om, at fakturaen er annulleret, er godtgjort, at beløbet på 22.321,25 kr. ikke skal medregnes i opgørelsen af omsætningen og momstilsvaret for 2007. Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det endvidere, at det ikke er godtgjort, at der er grundlag for at anfægte de øvrige korrektioner, som SKAT har foretaget vedrørende dette indkomstår.

Landsretten har endvidere ikke fundet grundlag for at tilsidesætte SKATs korrektion for 2008. Landsretten har herved lagt vægt på, at der mangler 63 fakturanumre i fakturamaterialet for 2008, at fakturanummerrækken efter As forklaring er anvendt i begge hans virksomheder, og at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte, at der er lagt et gennemsnitligt fakturabeløb på 2.920 kr. til grund for de manglende fakturaer. Landsretten har endvidere lagt vægt på de forhold, som byretten i øvrigt har anført vedrørende dette indkomstår.

Landsretten tager herefter As påstande 1 og 2 vedrørende indkomståret 2006 til følge således, at skatteansættelsen for 2006 nedsættes med 40.000 kr., og at momsansættelsen for 2006 nedsættes med 10.000 kr., medens SKAT frifindes for As øvrige påstande.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for begge retter til SKAT med i alt 81.810 kr. Beløbet omfatter 1.810 kr. til retsafgift og 80.000 kr. til udgifter til advokatbistand inklusive moms.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Appellantens, As, skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med 40.000 kr., og hans momsansættelse for 2006 nedsættes med 10.000 kr.

Indstævnte, SKAT, frifindes for As øvrige påstande.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til SKAT med 81.810 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter