Dato for udgivelse
09 Jul 2013 14:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Jun 2013 13:39
SKM-nummer
SKM2013.498.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0189534
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
udenlandske bestyrelseshonorarer, selvangivelse, skatteansættelser
Resumé

Manglende selvangivelse af modtaget bestyrelseshonorar fra udenlandsk selskaber gav grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 26
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattekontrolloven § 1
Statsskatteloven § 4

Henvisning

SKATs juridiske vejledning 2012-2 afsnit A.A.8.2.3.7.

Henvisning

SKATs juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.C.3.2.4.


Klagen vedrører skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens afgørelse

2002
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer fra selskaber i henholdsvis Japan og Tyskland, i alt 55.277,22 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2003
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer fra selskaber i henholdsvis Japan og Ungarn, i alt 40.264,38 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2004
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer fra selskaber i henholdsvis Japan, Tyskland, Ungarn og England, i alt 122.602,09 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2005
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer fra selskaber i henholdsvis Japan, Tyskland, Ungarn og England, i alt 126.891,47 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2006
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer fra selskaber i henholdsvis Japan, Tyskland, Ungarn og England, i alt 162.644,25 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2007
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer fra selskaber i henholdsvis Japan, Tyskland og England, i alt 127.842,16 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Klageren er uddannet elektromekaniker og udvidet maskinmester.

I 1982 blev klageren ansat som uddannelseskonsulent i H1, hvor han siden har arbejdet i forskellige stillinger i forskellige dele af H1 (gruppeleder, technical sales manager, product manager, vice president). Siden 1999 har klageren været ansat som Group Senior Vice President i H2 A/S. Klageren har endvidere været medlem af bestyrelsen i en række H1-selskaber i såvel Danmark som i udlandet.

Klageren har modtaget honorarer for bestyrelsesarbejdet i de udenlandske selskaber, som ikke er selvangivet i Danmark.

SKAT erfarede i forbindelse med Projekt Money Transfer, at klageren i 2009 havde modtaget bestyrelseshonorar fra Singapore, hvorfor klageren ved et brev dateret den 26. juli 2011 blev bedt om at redegøre herfor.

Klageren svarede følgende i et brev af 12. august 2011:

"Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget bestyrelseshonorar som angivet i jeres brev. Jeg har ikke været klar over, at dette skulle medtages på selvangivelsen, da der er betalt skat i det pågældende land efter de regler, som er gældende der.

Dette er selvfølgelig en fejl, hvis beløbet skulle have været medregnet på min danske indkomst og angivet på selvangivelsen. Det må vi have rettet op på.

For bestyrelseshonoraret i Singapore i 2009 var bruttobeløbet 9.000 SGD, hvoraf der er betalt 20 % i skat svarende til 1.800 SGD for perioden 2/4-2008 - 31/12-2008.

For det andet beløb EUR 1.037 angivet i jeres brev, er dette ligeledes et bestyrelseshonorar modtaget fra H1 i Kina. Af dette beløb har jeg fået oplyst, at der alene er betalt en service charge på 11,45 USD.

Jeg har over de seneste år været bestyrelsesmedlem i kortere eller længere tid i flere forskellige H1 selskaber og hvis selskabet har givet overskud, er der udbetalt bestyrelseshonorar - praksis er dog ændret fra 2009, således at der ikke længere betales bestyrelseshonorar.

For at få rettet op på fejlen med manglende oplysninger i indberetningen til selvangivelse, vil jeg gerne, at I bekræfter, at jeg kan fremsende tilsvarende dokumentation som vedhæftet for Singapore.

Jeg har i en årrække været medlem af flere af de danske selskaber, men har fået oplyst, at her er evt. udbetalte bestyrelseshonorarer medregnet på normal vis og skat betalt på normal vis.

Jeg har i periode desuden været bestyrelsesmedlem i en af de engelske, franske og tyske og russiske selskaber.

Jeg går ud fra I har behov for en opgørelse for de seneste 5 år.

For Singapore er der kun tale om bestyrelsespost i et enkelt år."

Klageren har efterfølgende indsendt oplysninger om sine udenlandske bestyrelseshonorarer samt om, hvad han har betalt i skat heraf i udlandet. Bortset fra at der ikke er betalt skat af klagerens honorar fra H3 i Tyskland i 2006, hvilket H3 ifølge klageren har oplyst var en fejl, har de udenlandske skatter i de omhandlede år udgjort mellem 20 og 30% af honorarerne.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har haft professionel hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af sine selvangivelser for de omhandlede år.

SKAT har på baggrund af de indhentede oplysninger forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med de modtagne honorarer i perioden fra 2002 til 2009. Ved skatteberegningen er givet credit for de udenlandske betalte skatter.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bestyrelseshonorarer modtaget fra udenlandske selskaber i indkomstårene 2002-2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige til Danmark af hele deres indkomst uanset om indkomsten hidrører fra Danmark eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT ændre en skatteansættelse ud over den almindelige ligningsfrist, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I den foreliggende sag har SKAT ikke haft kendskab til de honorarer, som klageren har fået fra udlandet.

Det forhold, at der er betalt skat i udlandet, berettiger ikke til ukendskab til de danske regler.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelser af klagerens skatteansættelser for 2002-2007 nedsættes med de forhøjede beløb, da SKAT ikke har haft hjemmel til de foretagne ændringer.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse af indkomstskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3, hvorfor der ved bedømmelsen af, om der foreligger grov uagtsomhed, skal foreligge et strafbart forhold. Det er dog ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende.

Det følger af SKATs juridiske vejledning 2012-2 afsnit A.A.8.2.3.7., at det er udgangspunktet for vurderingen af grov uagtsomhed efter skattekontrollovens afsnit 3, om den skattepligtige i skatteansættelsen f.eks. undlader at medtage indkomst, der utvivlsomt er skattepligtig.

Ved vurderingen af grov uagtsomhed indenfor skattekontrollovens område kan henvises til sagen SKM2004.315.ØLR. Her havde skatteyderen udvist grov uagtsomhed, idet han undlod at selvangive en tysk provisionsindtægt selvom han var bevidst om, at han skulle beskattes i Danmark for provisionen.

Klageren har derimod ikke handlet groft uagtsomt. Han var i god tro om, at der ikke skulle ske beskatning i Danmark, idet han havde betalt skat i de lande hvori de forskellige selskaber var registreret. Klageren var ikke bevidst om, at der ligeledes skulle ske beskatning i Danmark, hvorfor han ikke selvangav de modtagne honorarer.

Efter SKATs juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.C.3.2.4., beror det på en samlet vurdering, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse. Med i vurderingen tages særligt borgerens viden, de forholdsregler der er taget og adfærden i øvrigt i den konkrete situation.

Om uegentlige retsvildfarelser skriver Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet 1, Ansvaret, side 88:

"Problemerne med (hævdede) misforståelser af reglerne har været dyrket i en lang række sager om skattesvig. Efter både skattekontrolloven § 13, stk. 1 og straffelovens § 289 er det en betingelse for skattesvig, at den skattepligtige har givet urigtige oplysninger med forsæt til at snyde i skat. Hvis han altså har udeladt en indtægt, f.eks. en udenlandsk renteindtægt, er strafansvaret betinget af, at han var klar over, at han efter reglerne skulle betale skat af denne indtægt."

Klageren har ikke haft viden om, at han også skulle indkomstbeskattes af honoraret i Danmark, da han var blevet beskattet i Tyskland, England, Japan og Ungarn. Det har ikke på noget tidspunkt igennem årene strejfet ham, at han ligeledes skulle indkomstbeskattes i Danmark af denne indtægt, og der kan derfor ikke gøres strafansvar gældende overfor ham. Først ved SKATs skrivelse af 26. juli 2011 blev klageren bekendt med, at der skulle ske indkomstbeskatning i Danmark for modtagelse af bestyrelseshonorarer fra H1 Singapore og H1 Kina i indkomståret 2009. Klageren gav da meddelelse til SKAT om, at han ligeledes havde modtaget bestyrelseshonorarer fra andre udenlandske selskaber i en årrække, hvor han havde betalt skat efter de pågældende landes regler. Denne adfærd er alt andet lige et klart signal om, at klageren ikke har haft til hensigt at undgå beskatning. Tværtimod har han ikke været bekendt med, at beskatning af honoraret også skulle ske i Danmark.

Ifølge Jan Pedersen synes uagtsomhedsvurderingen noget strengere for selvstændigt erhvervsdrivende end for lønmodtagere, jf. Skatte- og afgiftsstrafferet, p. 290. Klageren er lønmodtager, hvorfor vurderingen skal afspejle dette. Jan Pedersen skriver endvidere, p. 294:

"Den straffrie simple uagtsomhed kendetegnes ved, at den udviste uagtsomhed i nogen grad er undskyldelig."

Den uagtsomhed, klageren har udvist, er om noget undskyldelig. Klageren var ikke bekendt med skattepligten i Danmark og ville utvivlsomt have selvangivet honorarindtægterne, hvis han havde været bekendt med, at de skulle beskattes i Danmark. Denne undskyldelige uagtsomhed må derfor karakteriseres som simpel.

Omkring ukendskab til reglerne i skattelovgivningen fremgår det af Kommentaren til skatteforvaltningsloven, p. 325:

"Borgeren kan ikke påberåbe sig direkte eller egentlige retsvildfarelser (ukendskab til reglerne) som argumentation for mildere uagtsomhedsgrad. (...) Dog vil uegentlige eller indirekte retsvildfarelser, dvs., hvor der er tvivl om retsfaktum i reglen og tvivl om det faktiske forløb for personen set i forhold til reglen og dennes rette fortolkning kunne indgå i vurderingen af uagtsomhedsgraden, hvilket dog skal måles op imod hvilken "bonus pater" der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund, habitus m.v."

Klageren påberåber sig ikke uvidenhed om retsreglerne. Han var bekendt med, at man skulle beskattes af sin indkomst, uanset om indkomsten var erhvervet i Danmark eller i udlandet. Han var dog i tvivl om retsfaktum i reglen omkring globalindkomstprincippet og dennes rette fortolkning, idet han var af den opfattelse, at han havde betalt den skat, han var pligtig til i og med, at han havde betalt skat i udlandet.

Klageren er ikke uddannet inden for regnskab, økonomi mv., hvorfor han ikke har en særlig stilling, som skærper hans uagtsomhedsbedømmelse. Tværtimod er han uddannet elektromekaniker og udvidet maskinmester. Klageren har derfor kun indsigt i drift og vedligeholdelse af maskiner samt selvlært salg og markedsføring.

Fra retspraksis kan henvises til en del nyere afgørelser, som fastslår, at den skattepligtige har handlet groft uagtsomt. Se f.eks. SKM2011.735.BR, SKM20011.109.BR og SKM2011.789.ØLR. Fælles for disse afgørelser er dog, at de skattepligtige har været positivt bevidste om, at de pågældende indtægter skulle selvangives og beskattes, men har alligevel undladt at selvangive disse.

Endvidere kan henvises til Landsskatterettens kendelse i sagen 11-00567, hvorefter retten vurderede, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt. Skatteyderen havde modtaget en bonus fra et selskab på Bahamas, som var koncernforbundet med hans arbejdsgivers selskab. Klageren var bekendt med, at der skulle ske beskatning i Danmark, men han troede fejlagtigt, at hans arbejdsgiver ville indeholde arbejdsmarkedsbidrag og skat. Der blev lagt vægt på, at skatteyderen i en e-mail var blevet gjort opmærksom på, at han selv skulle selvangive den udbetalte bonus i Danmark og på, at han var regnskabsmand og dermed havde indsigt i økonomiske forhold.

Klageren har modsat skatteyderen i 11-00567 ikke været bekendt med, at honorarindtægten skulle beskattes i Danmark, ligesom han ikke var blevet oplyst om skattepligten i Danmark, og endvidere ikke er regnskabsmand med indsigt i økonomiske forhold. Klageren har derfor ikke handlet groft uagtsomt.

Endelig kan nævnes TfS 1992.19, hvorefter skatteyderen alene ansås for at have handlet simpelt uagtsomt. Det blev lagt vægt på, at skatteyderen havde betalt for anvendelse af en bil, og at han derfor troede, at der ikke skulle ske beskatning. Klageren har ligeledes betalt skat af sine honorarindtægter i udlandet og troede derfor, at der ikke skulle ske yderligere beskatning. Han har derfor kun handlet simpelt uagtsomt.

Da klageren derimod ikke har været bevidst om, at honoraret skulle selvangives og beskattes i Danmark, fordi der var sket beskatning i udlandet, kan hans manglende selvangivelse i årene 2002-2009 ikke betragtes som groft uagtsomt. På denne baggrund har SKAT således ikke hjemmel til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2002-2008, idet klager ikke har handlet groft uagtsomt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af al indkomst, uanset hvor i verden den kommer fra, jf. statsskattelovens § 4. Klageren er derfor skattepligtig af de omhandlede bestyrelseshonorarer.

Klageren har ikke selvangivet bestyrelseshonorarerne, hvilket er i strid med skattekontrollovens § 1, hvoraf fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke sende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen suspenderes dog, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Manglende kendskab til de relevante skatteregler medfører ikke i sig selv, at der alene foreligger simpel uagtsomhed.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens manglende selvangivelse af bestyrelseshonorarerne ikke kun kan anses for simpel uagtsom. Retten lægger herved vægt på karakteren af den tilsidesatte regel, samt at det fremgik af den informationsblanket, som skatteydere med en printselvangivelse fik tilsendt, at hvis skatteyderen havde udenlandsk indkomst, skulle denne selvangives. Det fremgik endvidere, at der kunne hentes yderligere information på skattemyndighedernes hjemmeside eller i vejledningen vedrørende selvangivelsen for det pågældende år. Retten har endvidere lagt vægt på klagerens stilling og den viden, der må følge heraf samt på, at der er tale om ikke ubetydelige beløb modtaget over en længere årrække.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter