Dato for udgivelse
18 Jul 2013 09:42
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Jun 2013 08:51
SKM-nummer
SKM2013.514.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0044933
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Arbejdsudleje, integreret del af virksomhed, outsourcing
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger på permanent basis har outsourcet alt facadearbejde. Da spørger fra opgave til opgave beslutter hvem der skal udføre det enkelte stykke facadearbejde, udgør facadearbejder en integreret del af spørgers virksomhed, på trods af at spørger ikke selv har ansatte ansat til at udføre facadearbejdet. Derfor er der ikke tale om outsourcing til anden virksomhed, men om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Hjemmel

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og
Kildeskatteloven § 48 B, stk. 1

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og
Kildeskatteloven § 48 B, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.F.3.1.4.1


Spørgsmål

  1. Kan det med henvisning til bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 921 af 18. september 2012 bekræftes, at Selskab H skal anses for "på mere permanent basis at have outsourcet" alt facadearbejde således, at facadearbejde ikke længere er en integreret del af Selskab H´s virksomhed, når alle medarbejdere, der udfører facadearbejde, permanent er ophørt med at være ansat i Selskab H og i stedet er ansat i et nyt dansk selskab med ejerkreds, som er identisk med ejerkredsen i Selskab H?
  2. Kan det bekræftes, at en kontrakt om udførelse af facadearbejde til en fast pris mellem Selskab H og en udenlandsk virksomhed uden fast driftssted i Danmark indeholdende de i vedlagte standardkontrakt anførte bestemmelser ikke skal anses for en kontrakt om arbejdsudleje, og som dermed ikke medfører indeholdelsespligt jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, for betalinger fra Selskab H til den udenlandske virksomhed i henhold til kontrakten?

Svar

  1. Nej
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab H udfører facadeisolering og puds, som er en vigtig del af klimaskallen i bygninger, da det største energiudslip typisk kommer fra netop ydervæggene.

Starten på det, som i dag kendes som facadeisolering, stammer fra 1955, hvor en ansat hos BASF fik til opgave at udvikle en puds, som kunne påføres de polystyrenplader, som BASF netop havde udviklet til udvendig isolering.

SELSKAB H tilbyder alle kendte slutoverflader fra glatskuret til kornstørrelse 6 mm. Samtidig tilbyder SELSKAB H rent mineralske og bl.a. silikonharzbaserede produkter. Selskabets silikonharzpuds lever op til markedets bedste smudsafvisende produkter.

Direktøren i SELSKAB H har i mange år arbejdet med denne slags facadeisolering - primært i udlandet.

I løbet af 2011 var der flere drøftelser mellem direktøren i Selskab H og et andet selskab, som er en af Danmarks største tømrer- og snedkervirksomheder, vedrørende mulighederne for at bruge facadeisoleringen på byggepladser i Danmark.

SELSKAB H har på nuværende tidspunkt ansat 4 funktionærer. Derudover har SELSKAB H 23 timelønsansatte medarbejdere til at udføre facadeisolering. SELSKAB H benytter desuden underentreprenører.

Selskabets funktionærer har bl.a. ansvar for salg, indkøb, tilbudsgivning, kontraktindgåelse og administration.

Der udføres arbejde over hele landet. Dog udføres størsteparten af arbejdet på Sjælland.

SELSKAB H køber ind direkte hos udvalgte leverandører i Europa. Varerne opbevares på et lagerhotel i Danmark. Når der er brug for varer på de enkelte byggepladser, sendes ordrelister dertil, som finder varerne på lageret og sørger for transport til de enkelte byggepladser.

Idet selskabet har forhandlet sig til favorable indkøbsbetingelser, er det økonomisk fordelagtigt alene at indgå entrepriseaftaler om selve arbejdets udførelse. Disse indgås som tilbudsarbejder, hvor SELSKAB H afholder omkostningerne i.h.t. tilbudssummen, mens underentreprenøren har ansvaret for arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse inden for de aftalte betingelser.

SELSKAB H fører som samlet ansvarlig entreprenør i forhold til slutkunden en naturlig kontrol med forløbet af entreprisen for at sikre, at denne udføres som aftalt. Det er imidlertid alene underleverandøren, der leder arbejdet og giver instruktioner til medarbejderne. SELSKAB H har således ingen instruktionsbeføjelse over for underentreprenørens medarbejdere.

SELSKAB H har den udfordring, at arbejdet med facadeisolering og puds efter traditionelle danske fagdiscipliner falder mellem to stole - nemlig mellem murer- og malerfaget. Det er derfor yderst vanskeligt at skaffe dansk professionelt mandskab til at udføre arbejdet i høj kvalitet.

I lande som særligt Tyskland og Polen er byggeteknikken til gengæld meget brugt og har været det i årtier, hvorfor der naturligvis har udviklet sig en faglighed omkring arbejdets udførelse. Det er derfor vigtigt for SELSKAB Hs ejere, at virksomheden kan anvende udenlandske underentreprenører, der besidder de nødvendige håndværksmæssige teknikker.

SELSKAB H's påtænkte dispositioner

SELSKAB H's ejere påtænker at stifte et nyt dansk selskab. De 23 timelønsansatte medarbejdere, som på nuværende tidspunkt er ansat i SELSKAB H til at udføre facadeisolering, ophører permanent med at være ansat i SELSKAB H. Disse medarbejdere ansættes i stedet i det nye selskab.

SELSKAB H indgår aftaler med danske kunder om udførelse af entrepriser som hidtil. Da SELSKAB H ikke længere har egne håndværkere ansat, indgår SELSKAB H underentrepriseaftaler til fast pris med udenlandske virksomheder uden fast driftssted i Danmark og/eller det nye danske selskab samt eventuelt andre danske virksomheder og/eller udenlandske virksomheder med fast driftssted i Danmark. Alt entreprisearbejde underentreres til andre virksomheder. Vedlagt er til orientering en standardkontrakt, som vil blive anvendt ved aftaleindgåelse med udenlandske og danske underentreprenører.

Udover at indgå underentrepriseaftaler med SELSKAB H, vil det nye selskab i mindre omfang også selvstændigt indgå entreprisekontrakter med danske kunder - altså uden SELSKAB H's deltagelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Den tidligere gældende formulering af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 var affattet således:

§ 2 Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Ifølge lov nr. 921 af 18/9-2012 affattes kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 således:

§ 2 Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag L 195 fremsat den 14. august 2012 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven fremgår det, at lovforslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde. Forslaget skal ses som et led i, at Danmark tilnærmer sig internationale standarder for, hvad der skatteretligt skal anses for arbejdsudleje.

Der gives endvidere nogle eksempler på hvad der statuerer arbejdsudleje, f.eks. et gartneri, der indgår en kontrakt med et udenlandsk firma om at plukke f.eks. 10 tons tomater til en bestemt pris. Efter de hidtidige regler kunne der være tale om entreprise, hvorimod arbejdet efter de nye regler skal beskattes som arbejdsudleje, fordi tomatplukning er en integreret del af gartneriets aktivitet.

Det fremgår samtidigt af bemærkningerne, at der ikke foreligger arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Spørgsmål 1

Spørgsmål 1 ønskes besvaret med "ja".

Med henvisning til bemærkningerne til L 195 fremsat den 14. august 2012 er det vores opfattelse, at SELSKAB H skal anses for "på mere permanent basis at have outsourcet" alt facadearbejde, idet facadearbejde ikke længere udgør en integreret del af SELSKAB H's virksomhed efter, at alle SELSKAB H's medarbejdere, der udfører facadearbejde, permanent er ophørt med at være ansat i SELSKAB H.

SELSKAB H's situation er sammenlignelig med de i lovforarbejderne anførte eksempler, som ikke anses for arbejdsudleje, samt situationen i SKM2013.32.SR, idet SELSKAB H's virksomhed efter gennemførelsen af de påtænkte dispositioner ikke længere vil bestå i at udføre facadearbejde. SELSKAB H's virksomhed vil i stedet bestå i at forhandle om og indgå entreprisekontrakter med danske kunder samt forhandle om og indgå underentrepriseaftaler med udenlandske og/eller danske underentreprenører.

Vi bemærker, at der efter vores opfattelse hverken i lov nr. 921 af 18. september 2012 eller forarbejderne hertil er støtte for at antage, at det forhold, at SELSKAB H's medarbejdere, der hidtil har udført facadearbejde, ophører med at være ansat i SELSKAB H og i stedet ansættes i et nyt dansk selskab med samme ejerkreds som ejerkredsen i SELSKAB H, skulle kunne føre til et andet resultat.

Spørgsmål 2

Spørgsmål 2 ønskes besvaret med "ja".

En kontrakt om facadearbejde til fast pris mellem SELSKAB H og en udenlandsk virksomhed uden fast driftssted i Danmark indeholdende de i vedlagte standardkontrakt anførte bestemmelser skal efter vores opfattelse ikke anses for en kontrakt om arbejdsudleje. En sådan kontrakt medfører dermed heller ikke indeholdelsespligt jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h) for SELSKAB H af betalinger fra SELSKAB H til den udenlandske virksomhed i henhold til kontrakten.

En sådan kontrakt skal ikke anses for en kontrakt om arbejdsudleje, da den - efter gennemførelsen af de påtænkte dispositioner - vedrører arbejde, som ikke udgør en integreret del af SELSKAB H's virksomhed.

Hvis SKAT mod forventning skulle være i tvivl om, hvorvidt facadearbejdet er tilstrækkeligt udskilt fra SELSKAB H's forretningsområde, er det vores opfattelse, at kontrakten alligevel ikke skal anses for en kontrakt om arbejdsudleje under hensyntagen til de øvrige faktorer, som i så fald skal tages i betragtning jf. bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det fremgår således af vedlagte standardkontrakt, at underentreprenøren som udgangspunkt selv medbringer alle materialer og arbejdsredskaber til entreprisens udførelse. Ligeledes fremgår det, at det alene er underentreprenøren, der leder arbejdet og giver instruktioner til sine medarbejdere. Yderligere kan der ifølge kontrakten ikke indgås nogen aftale mellem underleverandøren og bygherren (slutkunden) vedrørende underentreprisen.

Da medarbejderne ikke er ansat af SELSKAB H har SELSKAB H ingen beføjelser over for medarbejderne i relation til at pålægge dem sanktioner i forbindelse med arbejdet - herunder at opsige ansættelsesforholdet - eller bestemme arbejdstider og ferier. Desuden indeholder kontrakten ingen bestemmelser om, at SELSKAB H kan bestemme hvilke medarbejdere og/eller antallet af medarbejdere, der skal udføre arbejdet, og/eller medarbejdernes kvalifikationer.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at SELSKAB H skal anses for "på mere permanent basis at have outsourcet" alt facadearbejde således, at facadearbejde ikke længere er en integreret del af SELSKAB H's virksomhed, når alle medarbejdere, der udfører facadearbejde, permanent er ophørt med at være ansat i SELSKAB H og i stedet er ansat i et nyt dansk selskab med ejerkreds, som er identisk med ejerkredsen i SELSKAB H og at en kontrakt om udførelse af facadearbejde til en fast pris mellem SELSKAB H.

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (lbkg. nr. 1403 af 7/12 2010) § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3, stk. 9, nr. 2 og § 48B, stk. 1

Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag):

"§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.[...]

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af: [...]

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

"§ 48B. For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Lovforarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2012/2013) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. For aftaler om arbejdsudleje, der er indgået før denne dato, finder de tidligere gældende regler anvendelse. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje [...]

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. [...].

3.4.2. Lovforslaget [...]

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. [...]

Til § 2 [...]Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde. [...]. Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. [...]. Som eksempel er det i praksis accepteret, at et gartneri, der indgår kontrakt med et udenlandsk firma om at plukke fx 10 tons tomater til en bestemt pris, efter omstændighederne har fået arbejdet godkendt som entreprise. Efter lovforslaget vil arbejdet derimod skulle beskattes som arbejdsudleje, fordi tomatplukning er en integreret del af gartneriets aktivitet. [...]

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Den skatteretlige betydning af, at der er tale om en integreret del af virksomhedens forretningsområde, kan illustreres med følgende eksempler: [...]

Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk arbejdsformidlingsfirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. [...]

6. Hvis et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk byggefirma om at få tilført en ingeniør i 4 måneder til et bestemt byggeprojekt, vil ingeniørens serviceydelser være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, når ingeniørens tjenesteydelser ligger inden for det danske firmas forretningsområde. [...].

Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område.[...]"

Praksis

I SKM2013.158.SR udfører et tømrerfirma entrepriseopgaver for en kunde. Tømrerfirmaet indgår efterfølgende underentrepriser med underleverandører. Disse arbejder udgør efter Skatterådets opfattelse en integreret del af tømrervirksomheden.

I SKM2013.206.SR er det Skatterådets opfattelse, at spørgers underleverandør, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Hvilken underleverandør, der skal udføre de opgaver, som spørger påtager sig, beslutter spørger fra opgave til opgave. Der er dermed ikke tale om permanent outsourcing.

I SKM2013.32.SR udfører et polsk firma reparationsarbejde på en dansk pram ejet af et dansk rederi. Reparationsarbejdet udgør ikke en integreret del af det danske rederis aktiviteter, som udelukkende består i at drive rederi. Der vil derfor være tale om en entreprisekontrakt.

Begrundelse

Arbejdsudlejereglerne er ved § 2, nr. 1, i lov nr. 921, 2012 blevet ændret. Arbejdsudleje er defineret i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Heraf fremgår, at der foreligger begrænset skattepligt for personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden (arbejdsudleje).

Det fremgår bl.a. af forarbejderne til lovændringen, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, skal fokuseres på virksomhedens kerneydelser, eller om arbejdet udøves som et naturligt led i virksomhedens drift. Der foreligger ikke arbejdsudleje, hvis en eller flere arbejdsopgaver, er outsourcet på mere permanent basis.

De tidligere gældende kriterier for at vurdere, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde, f.eks. hvis der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område.

I denne sag består forretningsområdet for spørgers virksomhed i at udføre facadeisolering og puds, som er en vigtig del af klimaskallen i bygninger. Spørger påtænker at stifte et nyt dansk selskab. Spørgers nuværende timelønsansatte, der udfører facadeisolering, ophører efter den påtænkte disposition permanent med at være ansat i spørgers virksomhed, og ansættes i stedet i det nye danske selskab.

Spørger påtænker at indgå aftaler med udenlandske virksomheder og/eller indgå aftaler med det nye danske selskab samt eventuelt andre danske virksomheder. Alt entreprisearbejde vil efter den påtænkte disposition blive udført af andre virksomheder.

SKAT bemærker, at arbejdsudlejereglerne kun er relevante for de tilfælde, at spørger indgår aftaler med udenlandske virksomheder, der ikke har fast driftssted i Danmark.

Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed er det SKATs opfattelse, at de arbejdsopgaver en eventuelt udenlandsk virksomhed, udfører for spørger, udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Dette begrundes med, at den udenlandske virksomhed udfører det arbejde, som indgår i spørgers kerneydelser til sine kunder, og at udførelse af facaderenovering og puds ikke er outsourcet på permanent basis. Da spørgers virksomhed består i at levere facadeisolering og puds og er ansvarlig i forhold til slutkunden anses udførelse af facadeisolering og puds for værende en integreret del af spørgers virksomhed.

Da opgaverne udlægges til underleverandører fra opgave til opgave, har spørger ikke permanent udlagt disse til anden virksomhed, og der er derfor ikke tale om outsourcing. Spørger afgør således løbende hvem der skal udføre arbejdet og under hvilke vilkår arbejdet skal udføres.

Outsourcing vedrører aftaler om levering af arbejdsydelser, der på permanent basis er udlagt til anden virksomhed. Som følge af at facaderenovering og puds ikke permanent er udlagt til anden virksomhed, må det lægges til grund, at underleverandørens ydelser stadig er integreret i spørgers forretningsområde, og dermed ikke er udskilt derfra.

Det forhold, at spørger ikke selv har ansatte, der udfører de pågældende opgaver ændrer ikke på, at de købte arbejdsydelser anses for at være en integreret del af spørgers virksomhed. Til illustration heraf kan nævnes det eksempel, at et gartneri uden ansatte tomatplukkere, køber arbejdskraft til plukning af tomater. Her foreligger der ikke tvivl om, at arbejdsydelser til tomatplukningen udgør en integreret del af et gartneris virksomhed. Dette uanset, at gartneriet ikke selv har tomatplukkere ansat. Der henvises til eksemplet i lovbemærkningerne ovenfor.

Spørgers virksomhed består i at levere facadeisolering og puds, og udførelse af facadearbejde er dermed en integreret del af spørgers virksomhed uanset at spørger ikke selv har ansatte til at udføre facadeisolering og puds i sin virksomhed.

Spørger referer til SKM2013.32.SR og sammenligner sig dermed, da de argumenterer for at Selskab H´s nye forretningsområde vil bestå i at forhandle om og indgå entreprisekontrakter med danske kunder samt forhandle om og indgå underentrepriseaftaler med udenlandske og/eller danske underentreprenører.

Det er dog SKAT´s opfattelse af SELSKAB H leverer facaderenovering og puds, hvorfor de aktiviteter der indgås kontrakter om, udgør en integreret del af SELSKAB H. I SKM2013.32.SR havde den danske virksomhed et reelt andet forretningsområde, end den ydelse der blev leveret af den udenlandske underleverandør.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en kontrakt om udførelse af facadearbejde til en fast pris mellem SELSKAB H og en udenlandsk virksomhed uden fast driftssted i Danmark indeholdende de i vedlagte standardkontrakt anførte bestemmelser ikke skal anses for en kontrakt om arbejdsudleje, og som dermed ikke medfører indeholdelsespligt jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, for betalinger fra SELSKAB H til den udenlandske virksomhed i henhold til kontrakten.

Begrundelse

Da facadearbejde er en integreret del af spørgers virksomhed efter spørgsmål 1, vil en kontrakt om arbejdsudleje med en udenlandsk virksomhed uden fast driftssted i Danmark indeholdende de i vedlagte standardkontrakt anførte bestemmelser være omfattet af arbejdsudlejereglerne.

Indgår spørger en aftale med en udenlandsk virksomhed, der er bindende for dem begge, skal vederlaget for det udførte arbejde, der indgår som integreret del af spørgers virksomhed, beskattes efter reglerne om arbejdsudleje i, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Spørger har herefter pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat med 30 % af den del af honoraret til underleverandøren, der kan henføres til arbejdsløn, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jf. kildeskattelovens § 48B. Arbejde udført af den udenlandske virksomhed i udlandet vedrører ikke arbejdsudleje.

Det skal bemærkes, at der ved SKATs indstilling ikke er taget stilling til, hvorvidt underleverandøren skattemæssigt skal anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende og hvorvidt de ansatte hos underleverandøren er begrænset skattepligtige af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 2, stk. 9, nr. 2.

Der er heller ikke taget stilling til, om underleverandøren ved sine aktiviteter har fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Fastligger der fast driftssted, er der ikke tale om arbejdsudleje, men om skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Fast driftssted for den/de udenlandske underleverandører kan komme på tale som følge af enten enkelte opgavers tidsmæssige udstrækning eller som følge af gentagne opgaver på samme faste forretningssted.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter