Dato for udgivelse
18 Jul 2013 14:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jun 2013 13:28
SKM-nummer
SKM2013.515.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0037930
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse
Emneord
Entreprise, forudbetaling, regulering af momsgrundlag, moms af sagsomkostninger
Resumé

Skatterådet bekræfter, at en bygherres krav mod entreprenøren vedrørende ydelser leveret af trediemand ikke skal tillægges moms, at entreprenørens tilbagebetaling af en tidligere betaling fra bygherren ikke er en momspligtig leverance og at tilbagebetalingen omfatter den oprindelige moms. Ligesom Skatterådet bekræfter, at sagsomkostninger ikke skal tillægges moms.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, nr. 2.

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1,
Momsloven § 23, stk. 1 og 3,
Momsloven § 27, stk. 1 og 4,
Momsloven § 52 a, stk. 1 og 5
Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, 3 og 4,
Momsdirektivet artikel 73 og 90

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.7.2.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.8.1.1.4


Spørgsmål:

  1. Skal en bygherres krav mod entreprenøren vedrørende leverancer leveret af tredjemand til bygherren og bygherrens eventuelle krav på sagsomkostninger tillægges moms?
  2. Er en entreprenørs tilbagebetaling til bygherren af tidligere modtagne betalinger en momspligtig leverance?
  3. Skal en entreprenørs tilbagebetaling til bygherren af ekstraordinære rater omfatte den oprindeligt betalte moms?
  4. Skal entreprenørens eventuelle krav mod bygherren på sagsomkostninger tillægges moms?
  5. Kan der udfærdiges én samlet faktura/afregnings-bilag mellem parterne, der omfatter både evt. momspligtige og ikke-momspligtige beløb, der skal afregnes mellem parterne ved afsigelsen af voldsgiftskendelsen, således at nettomomsbeløbet for de evt. momspligtige leverancer afregnes til SKAT?

Svar:

  1. Nej
  2. Nej
  3. Ja
  4. Nej
  5. ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ved en voldgiftsag har en entreprenør rejst et pengekrav mod bygherren som følge af ekstraarbejder, mens bygherren har rest et modkrav. Både bygherren og entreprenøren er fuldt momspligtige virksomheder.

Anmodningen om bindende svar drejer sig om at fastslå den momsmæssige behandling af de krav/modkrav, der behandles ved voldgiftssagen.

Spørgsmålene relaterer sig til følgende 4 forhold:

a) Bygherren har en række krav mod entreprenøren. Dels krav, som entreprenøren har anerkendt, dels krav, som bygherren er blevet tilkendt under den verserende voldgiftssag.

Bygherrens krav vedrører dækning af selskabets udgifter til leverancer leveret af tredjemand til selskabet. Kravene vil blive opkrævet/faktureret, når voldsgiftsrettens endelige kendelse foreligger.

b) Entreprenøren har tillige en række krav mod bygherren. Dels krav, som selskabet har erkendt, dels krav, som entreprenøren er blevet tilkendt under voldsgiftssagen. Kravene vil blive faktureret, når voldgiftsrettens endelige kendelse foreligger.

c) Med henblik på at tilføre entreprenøren yderligere likviditet i byggefasen betalte bygherren i nærmere aftalt periode ekstraordinære rater til entreprenøren. I henhold til aftalen skulle forhøjelsen af de månedlige rater/ de yderligere rater beregnes som en procentdel af de månedlige anerkendte acontobegæringer vedrørende oprindelige kontraktarbejder. Ligesom det blev aftalt, at bygherren kunne kræve dokumentation for at udgifterne til at færdiggøre kontrakten mindst svarer til niveauet for de samlede månedlige betalinger. Udgifterne oversteg kontraktsummen med tillæg af anerkendte beløb, samt tilkendte beløb, eksklusiv renter og sagsomkostninger.

Ifølge aftalen kunne de ekstraordinære betalinger alene anvendes til finansiering af entreprenørens opfyldelse af entreprisekontrakten. Entreprenøren opfyldte sine forpligtigelser i henhold til kontrakten.

Inden bygherren påbegyndte udbetalingen af de ekstraordinære rater, anmodede bygherren SKAT om at foretage en vurdering af den momsmæssige behandling. I en vejledende udtalelse oplyste SKAT, at betalingerne efter hidtidig momsmæssig praksis skulle kvalificeres som en forudbetaling for momspligtige leverancer.

På baggrund af den vejledende udtalelse blev betalingerne tillagt moms. Entreprenøren har således løbende afregnet momsen til SKAT, mens bygherren, som har fuld momsfradragsret, løbende har taget fradrag for momsen.

SKATs forudsætning for vurderingen var, at betalingerne ville ende med at dække momspligtige leverancer.

De konkrete leverancer, som udbetalingerne momsmæssigt er vederlag for, er leverancerne nævnt under punkt b), dvs. ekstraarbejder.

Spørgers repræsentant har oplyst, at da den sidste betaling var sket, var det uvist, om betalingerne ville vise sig mindre end eller ville overstige det faktiske vederlag for de leverancer, som udbetalingerne momsmæssigt var forudbetaling for. Ved den verserende voldgiftssag er det blevet fastslået, hvilke leverancer i form af efterfølgende opgjorte ekstraarbejder, som entreprenøren faktisk har leveret til bygherren, og at betalingerne i medfør af aftalen om ekstraordinære rater overstiger vederlaget for de faktiske leverancer. På tidspunktet for anmodningen om det bindende svar var det endnu uvist, om entreprenørens samlede krav mod bygherren inkl. renter og sagsomkostninger vil overstige de samlede faktiske betalinger.

I forhold til de ekstraordinære rater har spørgers repræsentant oplyst, at der ikke er enighed mellem bygherren og entreprenøren om, hvorvidt der skal betales renter ved en tilbagebetaling af de ekstraordinære rater.

Civilretligt har bygherren ret til modregning og delvis tilbagebetaling af de ekstraordinære betalinger. Entreprenøren har ret til at modregne sine krav mod bygherren, såvel de krav vedrørende momspligtige leverancer, som betalingerne momsmæssigt er forudbetaling af, som krav, der ikke skal tillægges moms. Kravet vil blive faktureret/opkrævet, når voldgiftsrettens endelige kendelse foreligger.

d) Parterne har herudover krav mod hinanden vedrørende bl.a. sagsomkostninger i forbindelse med voldsgiftssagen. Det er endnu uafklaret, hvordan kravene er fordelt.

Fakturering/opkrævning sker, når voldsgiftsrettens endelige kendelse foreligger.

- 0 -

Anmodningen om bindende svar vedrører alene den momsmæssige behandling af de nævnte udestående krav mellem parterne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Skal bygherrens krav mod entreprenøren vedrørende leverancer leveret af trediemand til selskabet og bygherrens eventuelle krav på sagsomkostninger tillægges moms?

Parterne er enige om, at spørgsmålet bør besvares med et "nej".

Entreprenørens dækning af bygherrens udgifter er ikke betaling af vederlag for momspligtige leverancer fra selskabet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Beløb tilkendt bygherren i forbindelse med voldgiften har momsmæssigt karakter af en erstatning.

I relation til eventuelle sagsomkostninger gælder det, at sagsomkostninger ikke tillægges moms, hvis den berettigede har fuld momsfradragsret, hvilket bygherren har.

Spørgsmål 2:

Er entreprenørens tilbagebetaling til bygherren af de ekstraordinære rater vederlag for en momspligtig leverance?

Spørgsmålet angår bygherrens krav nævnt under punkt c) i beskrivelsen af de faktiske forhold.

Parterne er enige om, at spørgsmålet bør besvares med et "nej".

En tilbagebetaling af et tidligere modtaget beløb er ikke et vederlag for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Skal entreprenørens tilbagebetaling til bygherren af de ekstraordinære rater omfatte den oprindeligt betalte moms?

Parterne er på grund af det tidsmæssige aspekt mellem den oprindelige opkrævning af moms på betalingerne og endelige kendelse i tvivl om, hvorvidt der i forbindelse med kendelsens afsigelse skal ske regulering af den oprindeligt betalte moms.

Spørgsmålet angår bygherrens krav nævnt under punkt c) i beskrivelsen af de faktiske forhold.

SKAT har tidligere meddelt, at de ekstraordinære rater fra bygherren til entreprenøren momsmæssigt udgør forudbetaling af momspligtige leverancer.

Med entreprenørens tilbagebetaling til bygherren af de ekstraordinære rater med modregning af entreprenørens krav mod selskabet er der i momsmæssig henseende således ikke tale om modregning, men om at entreprenøren tilbagebetaler det forudbetalte vederlag, i det omfang vederlaget ikke er blevet modsvaret af faktiske leverancer.

Oprindelig er alle ekstraordinære rater momsmæssig anset for forudbetalinger og tillagt moms, jf. SKATs vejledende udtalelse. I forbindelse med voldgiften er det nu fastslået, hvor stor en del af af de ekstraordinære rater, der rent faktisk dækkede momspligtige leverancer. Der er således tale om en efterfølgende regulering af den momspligtige værdi.

Hvis tilbagebetalingen ved voldgiftsrettens endelige kendelse skal indeholde den oprindeligt betalte moms, vil det indebære, at entreprenøren udsteder kreditnota på forskellen mellem de samlede modtagne betalinger i medfør af entrepriseaftalen på den ene side og på den anden side beløbet for anerkendte leverancer og beløbet for leverancer tilkendt af voldgiftsretten. Med andre ord krediterer entreprenøren de forudbetalte, men ikke leverede leverancer, hvorefter entreprenøren medtager den krediterede moms som negativ salgsmoms i sin momsafregning for den momsperiode, hvori kreditnota udstedes, og bygherren tilsvarende medtager momsen i sin momsafregning som negativ købsmoms.

Hvis tilbagebetalingen ved voldgiftsrettens kendelse ikke skal indeholde den betalte moms, vil reguleringen mellem parterne ske uden moms, og den oprindeligt opkrævede moms på de ekstraordinære rater en vil være den endelige momshåndtering.

Den momsmæssige nettoeffekt vil i begge tilfælde for både statskassen, entreprenøren og bygherren være 0 kr.

Spørgsmål 4:

Skal entreprenørens eventuelle krav mod bygherren på sagsomkostninger tillægges moms?

Parterne er enige om, at spørgsmålet bør besvares med et "nej".

Sagsomkostninger tillægges ikke moms, hvis den berettigede har fuld momsfradragsret, hvilket entreprenøren har, jf. tilsvarende spørgsmål 1.

Spørgsmål 5:

Kan der udfærdiges én samlet faktura/afregningsbilag mellem parterne, der omfatter både evt. momspligtige og ikke momspligtige beløb, der skal afregnes mellem parterne ved afsigelsen af voldgiftskendelsen, således at nettomomsbeløbet for de evt. momspligtige leverancer afregnes til SKAT?

Parterne er enige om, at spørgsmålet bør besvares med et "ja".

Det er i overensstemmelse med principperne for fakturering i momslovens § 52, at der kan udstedes en samlet faktura/ et samlet afregningsbilag, der omfatter den samlede opgørelse af begge parters tilkendte krav efter voldgiften. Det forudsættes, at de enkelte leverancer specificeres særskilt, jf. momslovens § 52, stk. 1.

Virkningen af denne fremgangsmåde er, at der momsmæssigt kun vil ske bogføring af nettomomsbeløbet. Da begge parter, som nævnt, har 100 % momsfradragsret, er dette i overensstemmelse med momssystemets principper.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at hverken bygherrens krav mod entreprenøren vedr. leverancer leveret af trediemand til bygherren eller bygherrens eventuelle krav i form af sagsomkostninger skal tillægges moms.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1:

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt.:

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Praksis

C-16/93, Tolsma

EF-domstolen udtalte, at en tjenesteydelse kun udføres mod vederlag og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktisk modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

SKM2001.457.LSR:

Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at domstolene ved fastsættelse af sagsomkostninger [..] tager hensyn til, om den part, der tillægges sagsomkostninger er momsregistreret eller ej, idet domstolene forudsætter, at en momsregistreret person har fradragsret for momsen af de med retssagen forbundne omkostninger, således at en persons nettoudgift ved retssagen er disse omkostninger uden moms.

Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren ikke kunne anses for berettiget til fradrag for den af klageren beregnede moms af de pålagte sagsomkostninger, idet der blev lagt vægt på at klagerens udgift til sagsomkostninger ikke kan anses at vedrøre dennes indkøb af momsbelagte ydelser, som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1, da hverken klagerens modpart eller dennes advokat har leveret momsbelagte ydelser til klageren.

Landsskatteretskendelse af 27. april 2011, j. nr. 10-01522

Sagen angik et selskab, som grundet en tabt retssag først ved Sø- og handelsretten og efterfølgende ved Højesteret, var blevet pålagt at dække modpartens sagsomkostninger. Landsskatteretten konkluderede, at hverken selskabets modpart eller dennes advokat havde leveret momsbelagte varer eller ydelser til selskabet, hvorfor der ikke kunne godkendes momsfradrag.

Begrundelse

Bygherrens krav mod entreprenøren vedr. leverancer leveret af trediemand

Efter reglerne i momslovens § 4, stk. 1, skal der svares afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag. Det er således en forudsætning for at en transaktion omfattes af momslovens anvendelsesområde, at der foretages en levering til gengæld for en modydelse.

Af anmodningen må udledes, at bygherren på baggrund af den indgåede entrepriseaftale med entreprenøren gør et pengekrav gældende, som følge af at ydelser, der skulle være leveret af entreprenøren, i stedet er leveret af trediemand mod direkte betaling fra bygherren.

Det er SKATs vurdering, at det rejste pengekrav skal anses som et erstatningskrav.

EF-domstolen har bl.a. i sag C-16/93 Tolsma, udtalt, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", og derfor kun kan beskattes såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som levers til modtageren.

Afgørelsen medfører bl.a., at der alene skal afregnes moms af erstatninger, i det omfang erstatningen kan anses for hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer.

Det forhold, at bygherren, gør et krav gældende, som følge af manglende levering i medfør af entreprisekontrakten, kan efter SKATs vurdering ikke bevirke, at der er tale om udveksling af ydelser i henhold til et gensidigt bebyrdende retsforhold.

Det er derfor SKATs vurdering, at en tilkendt erstatningssum, i en situation som den beskrevne, ikke kan anses for vederlag for levering af en ydelse eller vare. Erstatningskravet skal derfor ikke tillægges moms, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Bygherrens krav mod entreprenøren vedr. sagsomkostninger

I medfør af voldgiftslovens § 35, stk. 2 kan voldgiftsretten pålægge en part helt eller delvist at erstatte modparten de udgifter, som voldgiftssagen har påført modparten.

Landsskatteretten har i flere afgørelser vedrørende momsfradrag for pålagte sagsomkostninger konkluderet, at hverken virksomhedens modpart eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til virksomheden, hvorfor der ikke vil kunne godkendes momsfradrag, jf. bl.a. SKM2001.457.LSR.

I overensstemmelse med Landsskatterettens praksis, er det SKATs vurdering, at bygherren ved opgørelsen af kravet mod entreprenøren på sagsomkostninger, ikke skal tillægge moms, idet der ikke er tale om ydelser leveret mod vederlag, men derimod om udgifter, som bygherren har haft.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at entreprenørens tilbagebetaling til bygherren af ekstraordinære rater ikke er vederlag for en momspligtig leverance.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forestås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 23, stk. 1 og 3:

Stk. 1 Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted.

Stk. 3: Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

Praksis

C-16/93, Tolsma

EF-domstolen udtalte, at en tjenesteydelse kun udføres mod vederlag og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktisk modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

Begrundelse

Bygherren har betalt i alt X kr. til entreprenøren i medfør af aftalen om ekstraordinære rater i byggefasen.

På baggrund af en vejledende udtalelse fra SKAT er betalingerne i medfør af aftalen om ekstraordinære rater i byggefasen anset for en forudbetaling omfattet af momslovens § 23, stk. 3. Bygherren har derfor taget fuldt momsfradrag ved betalingerne, mens entreprenøren løbende har afregnet momsen til SKAT.

Ved den verserende voldgiftssag er det blevet fastslået, at en kun en del af betalingerne i medfør af aftalen om ekstraordinære rater i byggefasen kan henføres til momspligtige leverancer, hvorfor en del af raterne skal betales tilbage til bygherren.

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der svares afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

EF-domstolen har bl.a. i sag C-16/93 Tolsma, udtalt, at en tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som levers til modtageren.

Det er således en forudsætning for at en transaktion omfattes af momslovens anvendelsesområde, at der foretages en levering til gengæld for en modydelse. Betalinger, der ikke er vederlag for en leverance, er derimod ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Det er SKATs vurdering, at entreprenørens tilbagebetaling af den tidligere forudbetaling til bygherren isoleret set ikke kan anses for en momspligtig leverance, idet der er tale om en ensidig transaktion, som ikke ydes til gengæld for en modydelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej"

Spørgsmål 3

Det ønskes oplyst, om entreprenørens tilbagebetaling til bygherren af ekstraordinære rater skal omfatte den oprindeligt betalte moms.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forestås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 23, stk. 1 og 3:

Stk. 1 Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted.

Stk. 3 Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

Momslovens § 27, stk. 1 og stk. 4.

Stk. 1 Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Stk. 4 I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.

Momssystemdirektivet artikel 73

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller trediemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Momssystemdirektivet artikel 90, stk. 1

I tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne.

Praksis

Mn 933/86

Sagen angik månedlige acontobeløb, som private kunder indbetalte til et olieselskab på en oliekonto forud for levering af olie. De aftalte månedlige beløb dækkede i gennemsnit kundens køb af olie i årets løb, således at kunden i perioder stod i forskud og i andre perioder var bagud med betalingen. Skatteministeriet havde meddelt olieselskabet, at de nævnte forudbetalinger skulle medregnes til den afgiftspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor betalingerne indgår til virksomheden. Olieselskabet anførte, at der var tale om afgiftsfri finansieringsvirksomhed. Momsnævnet traf afgørelse om, at indbetalingen af de omhandlede acontobeløb ikke medfører, at olieselskabet kan anses for at drive finansieringsvirksomhed. Nævnet lagde vægt på at forudbetalingerne ikke foretages i opsparingsøjemed, men for at udligne den årlige udgift til olieforbruget, ligesom der var en snæver forbindelse mellem indbetalingerne og vareleverancerne. Nævnet tilføjede, at olieselskabet kan foretage regulering i den afgiftspligtige omsætning, såfremt kunden alligevel ikke ønskede olieleverancer fra selskabet.

Mn 934/86

Sagen angik acontobeløb til en gårdejer for levering af høns. I forbindelse med betalingen blev der ikke udstedt lånedokumenter, men gårdejeren forrentede indskuddene og indsatte dem på sin kassekreditkonto. Indskuddene med tillæg af renter blev anvendt til hel eller delvis betaling for leverancer af høns. Momsankenævnet traf afgørelse om, at indbetalingerne ikke kunne anses som finansieringsvirksomhed. Skatteministeriet bestemte i tilknytning hertil, at gårdejeren skulle medregne forudbetalingerne til den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor betalingerne indgik til gårdejerens virksomhed. Ved tilbagebetaling af indskuddene uden levering af varer, kunne gårdejeren foretage reguelring af den afgiftspligtige omsætning.

Dep. 1048/88

Sagen angik kontante indskud til en foderstofforretning forud for levering af varer. Indbetalingerne blev forrentet med 10% den første måned og 9% for de efterfølgende. Kunden havde ikke købepligt og beløbene var indsat på anfordringsvilkår. På flere af kontiene var der konstant et ganske stort overskud i den enkelte kundes favør. Skatteministeriet fandt på baggrund af det iøjnefaldende misforhold mellem visse kunders indeståender og de faktiske varekøb, at der for disse kunders vedkommende var tale om en form for finansieringsvirksomhed, og at der derfor ikke skulle betales moms af disse beløb.

SKM2007.363.SR

Skatterådet fandt, at et datterselskab, der ved fakturering havde opkrævet betaling for leverancens fulde pris inklusiv moms, kunne foretage fradrag i afgiftsgrundlaget med det ydede prisnedslag på det tidspunkt, hvor rabatten bliver effektiv, idet det var en betingelse for fradraget, at der udstedtes kreditnota med angivelse af moms.

SKM2009.234.SR.

Skatterådet udtalte vejledende, at såkaldte overdækningsbeløb, der blev tilbagebetalt til varmeforbrugerne, kunne udbetales med tillæg af moms, hvis der udstedtes kreditnota, samt at der svarende skulle ske en regulering af købsmomsen.

Begrundelse:

Bygherren har betalt i alt X kr. til entreprenøren i medfør af aftale om ekstraordinære rater i byggefasen.

På baggrund af en vejledende udtalelse fra SKAT er betalingerne af de ekstraordinære rater anset for forudbetalinger og er der derfor tillagt moms. Bygherren har således fået fuld momsfradragsret for betalingerne, ligesom entreprenøren løbende har afregnet momsen til SKAT.

Af entreprisekontrakten fremgår, at bygherren kan kræve dokumentation for at udgifterne til at færdiggøre kontrakten mindst svarer til niveauet for betalingerne suppleret med de ekstraordinære rater.

Entreprenøren har under en voldgiftssag rejst et samlet krav mod bygherren på X. kr., mens bygherren har rejste et modkrav på X kr. med tillæg af påløbne renter.

På baggrund af ovenstående har SKAT ved indstillingen lagt til grund, at der mellem bygherren og entreprenøren såvel på tidspunktet for betalingerne af de ekstraordinære rater som efterfølgende har været uenighed om størrelsen af den endelige samlede entreprisesum inklusiv ekstraarbejder og dermed størrelsen af det momspligtige vederlag.

På grundlag af størrelsen af det af entreprenøren fremsatte krav vedrørende ekstra arbejder og oplysningerne fra spørgernes repræsentant om, at det på tidspunktet for betalingen af den sidste ekstraordinære rate var uvist, om betalingerne ville vise sig mindre end eller ville overstige det faktiske vederlag for de leverancer, som udbetalingerne momsmæssigt var forudbetaling for, har SKAT endvidere lagt til grund, at der på tidspunktet for betalingerne af de ekstraordinære rater var en forventning om, at udbetalingerne ville blive modsvaret af momspligtige leverancer.

Ligesom SKAT har lagt vægt på, at det af aftalen fremgår, at bygherren kan kræve dokumentation for at udgifterne til at færdiggøre kontrakten i en given måned i princippet mindst svarer til niveauet for bygherrens ordinære og ekstraordinære rater.

Med henvisning til, at Momsnævnet i afgørelse nr. 933 og 934 fra 1986 og på baggrund af ovenstående er det SKATs vurdering, at det fulde beløb betalt i medfør af aftalen om ekstraordinære rater skal anses for at være en forudbetaling omfattet af momslovens § 23, stk. 3.

Voldgiftsrettens kendelse vedrørende værdien af entreprenørens ekstraarbejder medfører, at forudbetalingerne med tillæg af øvrige betalinger overstiger den endelige samlede entreprisesum og entreprenøren skal derfor tilbagebetale en andel af heraf.

Det er SKATs vurdering, at tilbagebetalingen må anses for at have en sådan tilknytning til retsforholdet mellem parterne, at tilbagebetalingen kan sidestilles med et afslag i prisen, jf. momslovens § 27, stk. 4.

Ifølge momssystemdirektivets artikel 73, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af køberen. Momssystemdirektivets artikel 73 suppleres af artikel 90, hvorefter medlemsstaterne er forpligtigede til at nedsætte afgiftsgrundlaget bl.a. i tilfælde af afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, dvs. efter leveringstidspunktet.

Et prisafslag har derfor den konsekvens, at der skal udstedes en kreditnota over prisafslaget med angivelse af momsen og at købsmomsen skal reguleres tilsvarende.

SKAT indstiller derfor til Skatterådet, at entreprenørens eventuelle tilbagebetaling af hele eller dele af de ekstraordinære rater skal omfatte den del af den oprindeligt betalte moms, som kan henføres til den del af betalingerne, som betales tilbage til bygherren.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at entreprenørens eventuelle krav mod bygherren på sagsomkostninger ikke skal tillægges moms.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.: Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet

Praksis

SKM2001.457.LSR:

Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at domstolene ved fastsættelse af sagsomkostninger [..] tager hensyn til, om den part, der tillægges sagsomkostninger er momsregistreret eller ej, idet domstolene forudsætter, at en momsregistreret person har fradragsret for momsen af de med retssagen forbundne omkostninger, således at en persons nettoudgift ved retssagen er disse omkostninger uden moms.

Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren ikke kunne anses for berettiget til fradrag for den af klageren beregnede moms af de pålagte sagsomkostninger, idet der blev lagt vægt på at klagerens udgift til sagsomkostninger ikke kan anses at vedrøre dennes indkøb af momsbelagte ydelser, som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1, da hverken klagerens modpart eller dennes advokat har leveret momsbelagte ydelser

Landsskatteretskendelse af 27. april 2011, j. nr. 10-01522

Sagen angik et selskab, som grundet en tabt retssag først ved Sø- og handelsretten og efterfølgende ved Højesteret, var blevet pålagt at dække modpartens sagsomkostninger. Landsskatteretten konkluderede, at hverken selskabets modpart eller dennes advokat havde leveret momsbelagte varer eller ydelser til selskabet, hvorfor der ikke kunne godkendes momsfradrag.

Begrundelse

Efter reglerne i momslovens § 4 skal der svares afgift for levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

I den konkrete situation er der ikke tale om, entreprenørens rådgivere m.v. leverer varer eller ydelser til bygherren. Det er derfor SKATs vurdering, at det af entreprenøren opgjort krav på sagsomkostninger ikke skal tillægges moms.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med: "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at der kan udfærdiges en samlet faktura/afregningsbilag mellem parterne, der både omfatter momspligtige og ikke momspligtige beløb, der skal afregnes mellem parterne, således at nettomomsbeløbet for de evt. momspligtige leverancer afregnes til SKAT.

Lovgrundlag

Momslovens § 52 a, stk. 1, 1. pkt. og 5, 1 og 2. punkt:

Stk. 1: Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer og ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden).

Stk. 5 Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen.

Momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, 3 og 4 (bek nr. 663 af 16. juni 2006 med senere ændringer)

Stk. 1 Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47, indeholde:

[...]

9) det afgiftsbeløb, der skal betales.

Stk. 3 Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgår, hvilke der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 4 Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed med hel elle delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Begrundelse

Ved den verserede voldgiftssags afslutning vil bygherren og entreprenøren få en række modsatrettede krav, hvor der civilretligt vil kunne ske modregning. Kravene vedrører både momspligtige og momsfrie leverancer.

I medfør af momslovens § 52 a, stk. 1 og 5 skal der for levering af varer og ydelser udstedes en faktura til modtageren, ligesom der skal udstedes en kreditnota, når der gives afslag i prisen, efter at der er udstedt faktura/den faktiske betaling har fundet sted.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4 forstås der ved byttehandel, salg af momspligtige varer og ydelser mod hel elle delvis betaling med andre varer eller ydelser.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede virksomheder, er det efter momsbekendtgørelsens § 40, stk. 4 tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begge parters momsregistreringsnumre påført fakturaen. I disse tilfælde skal fakturaen dog ud over de almindelige oplysninger også indeholde oplysninger om art, omfang og pris, for det der er modtaget i bytte. Momsen af salgsprisen, henholdsvis købsprisen, for det, der er taget i bytte, skal fremgå af de respektive parters regnskaber og afgiftsangivelser.

Af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 3, fremgår, at hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfrie leverancer, skal det fremgå af fakturaen, hvilke leverancer, der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særkilt sammentælling.

Under forudsætning af, at de beskrevne krav til fakturaen m.v. er opfyldt, er det derfor SKATs vurdering, at enten bygherren eller entreprenøren kan udfærdige en samlet faktura/afregningsbilag omfattende både momspligtige og ikke momspligtige beløb og indbetale momsen. Momsen skal dog angives særskilt af parterne, idet det ikke er tilstrækkeligt, at nettobeløbet fremgår af angivelsen hos den part, der afregner.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter