Dato for udgivelse
02 Aug 2013 10:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
19 Jun 2013 11:25
SKM-nummer
SKM2013.537.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-2652-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Personlig indkomst + Momsgrundlag
Emneord
Vognmand, efterløn, transportydelse, erhvervsmæssig, virksomhed
Resumé

I 2007 udstedte en virksomhed ved navn "G1" fakturaer til en vognmandsforretning for i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Pengene blev sat ind på As bankkonto.

Byretten gav med henvisning til As og hans ægtefælles forklaring ham ret i, at det ikke var ham, der havde drevet virksomheden, og at han derfor ikke skulle beskattes af indkomsten derfra.

Skatteministeriet ankede dommen til landsretten, der som udgangspunkt anførte, at betalingerne af fakturaerne var indsat på As bankkonto i Nordea. Han havde herefter bevisbyrden for, at han ikke havde drevet virksomheden. Denne bevisbyrde var ikke løftet alene ved hans, hustruen og sønnens forklaringer.

Landsretten henviste til, at der på fakturaerne var anført A og hans hustrus adresse, hvor sønnen også var tilmeldt. Det var imidlertid sønnens telefonnummer og e-mail-adresse, der var anført på fakturaerne. En af virksomhedens kunder havde i overensstemmelse hermed for landsretten forklaret, at det efter hans opfattelse var sønnen, der bestemte i G1. Kurator var i sin redegørelse vedrørende et selskab, som sønnen var involveret i, af samme opfattelse. Landsretten henviste også til, at sønnen var sigtet for som leder af et selskab at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra indbetalingerne på As bankkonto - ikke var fremkommet oplysninger, der støttede en antagelse om, at han, der var uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltrådte landsretten, at han havde løftet sin bevisbyrde.

Med denne begrundelse stadfæstede landsretten byrettens dom.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
opkrævningsloven § 5, stk. 2
Kildeskatteloven § 69, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2 (dagældende)
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3.5
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.4.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 G.A.3.3.7.2.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.2.1.2.1

Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

mod

A
(advokat Torben Stenius v/advokat Christian Perplies Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

B. Tegldal, Henrik Gam og Jess Thiersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 26. juni 2012 (BS 2-1195/2011) er anket af Skatteministeriet med principal påstand om frifindelse og subsidiær påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2007 og ansættelse af momstilsvar for perioden 22. januar til 15. oktober 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

A har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 23. marts 2011 tre kendelser i sagen, hvorved SKATs afgørelser blev stadfæstet. Den første kendelse vedrørte As klage over, at SKAT havde fortaget en skønsmæssig forhøjelse vedrørende overskud af virksomhed på 500.000 kr. Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Klageren har i det påklagede indkomstår modtaget efterløn/fleksydelse med 160.114 kr. og har herudover ikke selvangivet yderligere indkomst. SKAT har på baggrund af en hvidvask oplysning fra Politiet indhentet fakturaer udstedt af G1 til G3 vognmandsforretning i ...3 for perioden 22. januar til 15. oktober 2007. G1 har adresse ...1, hvor klageren tillige har bopæl. Klageren har bankkonto nr. ... i Nordea. Dette kontonummer er anført på fakturaerne.

På denne konto fremgår indsætninger fra G3 som følger. Indbetalingerne har teksten "G3". Indbetalingerne er opgjort som følger:

Dato

Indsætninger

Navn

Tekst

24. januar 2007

31.687,52 kr.

...

G3

2. februar 2007

111.071,58 kr.

...

G3

9. februar 2007

67.758,45 kr.

...

G3

15. februar 2007

67.177,52 kr.

...

G3

5. marts 2007

41.457,82 kr.

...

G3

5.marts 2007

48.640,32 kr.

...

G3

20. marts 2007

130.235,64 kr.

...

G3

2. april 2007

104.410,32 kr.

...

G3

19. april 2007

43.834,38 kr.

...

G3

26. april 2007

40.876,88 kr.

...

G3

14. maj 2007

221.126,01 kr.

...

G3

4. juni 2007

130.446,89 kr.

...

G3

13. juni 2007

97.333,44 kr.

...

G3

4. juli 2007

184.949,60 kr.

...

G3

13. juli 2007

138.051,91 kr.

...

G3

1. august 2007

163.243,48 kr.

...

G3

10. august 2007

80.433,45 kr.

...

G3

24. august 2007

74.888,14 kr.

...

G3

3. september 2007

199.525,66 kr.

...

G3

13. september 2007

118.194,40 kr.

...

G3

4. oktober 2007

405.652,88 kr.

...

G3

8. oktober 2007

23.712,81 kr.

...

G3

12. oktober 2007

109.110,65 kr.

...

G3

25. oktober 2007

  204.965,34 kr.

...

G3

 

2.840.785,09 kr.

 

 

Den 6. august 2007 er indgået 31.539,37 kr. fra G8, der ikke er medtaget i opgørelsen.

På kontoen fremgår yderligere indsætninger på mere end 550.000 kr., der refererer til diverse fakturaer vedrørende G9 ved ØM. SKAT har ikke foretaget nogen forhøjelse i relation til disse indsætninger.

Der er foretaget adskillige hævninger på kontoen med 5.000 kr. pr. gang.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i perioden 22. januar til 15. oktober 2007 med salg af transportydelser, ved fakturering under navnet G1 og G2 samt anførelse af betaling til egne private konto, og at han ikke har selvangivet andel af overskud i virksomheden. Det er endvidere SKATs opfattelse, at klageren har misbrugt selskabernes CVR.nr. til brug for sin uregistrerede virksomhed.

SKAT finder, at klageren har haft ansatte i virksomheden, da der på fakturaerne er anført forskellige navne og antal timer samt, at omsætningen er af en sådan størrelse, at klageren ikke kan have udført alt arbejdet selv. SKAT har skønnet, at klageren har en andel af overskuddet på 50.000 kr. pr. måned i 10 måneder, i alt 500.000 kr. Da andel af overskud ikke er selvangivet, har SKAT forhøjet klagerens indkomst med dette beløb. Der er henvist til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Klageren har ikke oppebåret indtægterne fra bankkontoen, og der skal derfor ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst.

SKAT har ikke dokumenteret, at klageren ejer hverken G1, G1 ApS eller G2 ApS, hvorfor det må lægges til grund, at klageren ikke ejer ovennævnte selskaber.

Det skønnede overskud er ubegrundet og udokumenteret og er foretaget uden nogen saglig begrundelse og sat til et meget højt tal. Det foretagne skøn er usagligt, ukonkret og ubegrundet, hvilket i sig selv medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Klageren har intet haft at gøre med indbetalinger eller udbetalinger på bankkontoen. Klagerens søn CA har oplyst at have lånt en af sin fars bankkonti til brug for en bekendt, ND, der skulle bruge bankkontoen til at modtage indbetalinger fra sine virksomhedsydelser. ND kunne ikke selv få en bankkonto. Indbetalingerne blev brugt til at betale NDs underleverandører i hans virksomhed, idet der var tale om selvstændige erhvervsdrivende. ND fik endvidere udleveret tre hævekort til kontoen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, pkt. 1.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

De foretagne forhøjelser er baseret på fakturaer fra G1, ...1, hvilken adresse er sammenfaldende med klagerens bopælsadresse. De fakturerede beløb er indsat på klagerens konto med henvisning til faktura. På fakturaerne er anført navne på de chauffører, der har udført arbejdet.

Det anses på denne baggrund for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren er rette indkomstmodtager, af overskud af vognmandsvirksomhed.

Retten finder, at der ved udøvelsen af det foretagne skøn er udvist forsigtighed, når henses til mængden af fakturaer. Der findes ikke grundlag for at ændre skønnet, og ansættelsen stadfæstes derfor.

..."

Landsskatterettens anden kendelse vedrørte As klage over, at SKAT havde forhøjet hans momstilsvar med 533.171,41 kr. Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Klageren har i det påklagede indkomstår modtaget efterløn/fleksydelse med 160.114 kr. og har herudover ikke selvangivet yderligere indkomst. SKAT har på baggrund af en hvidvask oplysning fra Politiet indhentet fakturaer udstedt af G1 til G3 vognmandsforretning i ...3 for perioden 22. januar til 15. oktober 2007. G1 har adresse ...1, hvor klageren tillige har bopæl. Klageren har bankkonto nr. ... i Nordea. Dette kontonummer er anført på fakturaerne.

På klagerens konto fremgår indsætninger fra G3.

Virksomheden var ikke momsregistreret i den omhandlede afgiftsperiode, men der er angivet moms på virksomhedens fakturaer.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i perioden 22. januar til 15. oktober 2007 med salg af transportydelser, ved fakturering under navnet G1 og anførelse på faktura af selskabets CVR-nr. ..., som først bliver momsregistreret den 15. oktober 2007 eller anførelse på faktura af CVR-nr. ..., som tilhører selskabet G2 samt anførelse af betaling til egen privat konto uden at være registreret ved SKAT for moms, jf. momslovens § 47, stk. 1, hvorved han har unddraget statskassen 533.173,41 kr. Det er endvidere SKATs opfattelse, at klageren har misbrugt selskabernes CVR.nr. til brug for sin uregistrerede virksomhed.

SKAT har foretaget talmæssige ændringer af momsen som følger:

 

Salgsmoms

Skønnet købsmoms

Moms i alt

1. kvartal 2007

144.769,70 kr.

6.000 kr.

138.769,70 kr.

2. kvartal 2007

119.060,53 kr.

6.000 kr.

113.060,53 kr.

3. kvartal 2007

222.116,23 kr.

6.000 kr.

216.116,23 kr.

1. oktober til 15. oktober 2007

67.226,95 kr.

2.000 kr.

65.226,95 kr.

 

553.173,41 kr.

20.000 kr.

533.173,41 kr.

Der er henvist til momslovens § 52, stk. 6 og 7.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens momstilsvar ikke skal forhøjes. Der er for beregningsmodellen anvendt en ubegrundet og udokumenteret skønnet købsmoms til beregning af den skyldige merværdiafgift. Den skønnede købsmoms er uden saglig begrundelse sat til et meget lavt tal, hvorved der opnås et betydeligt højere merværdiafgiftskrav, der kræves inddrevet hos klageren.

Det foretagne skøn er usagligt, ubegrundet og ikke konkret, hvilket i sig selv medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Momsregistrerede virksomheder skal i henhold til momslovens § 56, stk. 1, for hver afgiftsperiode opgøre salgs- og købsmoms. Forskellen mellem salgs- og købsmoms er virksomhedens momstilsvar. Efter udløbet af hver afgiftsperiode skal momsregistrerede virksomheder angive størrelsen af virksomhedens salgs-og købsmoms, jf. momslovens § 57, stk. 1.

Klageren har ikke registreret virksomheden for moms i henhold til momslovens § 47, stk. 1, og har ikke udarbejdet regnskab.

Der er i strid med momslovens § 52, stk. 6, 1. pkt., angivet moms på virksomhedens fakturaer. I henhold til momslovens § 52, stk., 7 skal virksomheder, der i strid med stk. 6 anfører afgiftsbeløb, indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.

Da der ikke er ført regnskab over den uregistrerede virksomhed, har SKAT været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt. Der ses ikke at være fremlagt oplysninger om virksomhedens udgifter, der kan begrunde en ændring af den skønsmæssigt ansatte købsmoms. Der ses herefter ikke at være grundlag for ændring af det foretagne skøn.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Landsskatterettens tredje kendelse vedrørte As klage over, at SKAT havde anset "selskabet" for at være pligtig til at indeholde og hæfte for A-skat m.v. på 1.031.862 kr. Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Klageren har i det påklagede indkomstår modtaget efterløn/fleksydelse med 160.114 kr. og har herudover ikke selvangivet yderligere indkomst. SKAT har på baggrund af en hvidvask oplysning fra Politiet indhentet fakturaer udstedt af G1 til G3 vognmandsforretning i ...3 for perioden 22. januar til 15. oktober 2007. G1 har adresse ...1, hvor klageren tillige har bopæl. Klageren har bankkonto nr. ... i Nordea. Dette kontonummer er anført på fakturaerne. Der er faktureret transportydelser for i alt 2.212.694 kr. ekskl. moms. Herudover er der faktureret 553.173,41 kr. i moms.

G1 er registreret hos SKAT som G1 ApS med CVR-nr. .... Selskabet er først registreret for indeholdelse af A-skat den 1. oktober 2008 og for selskabsskat den 15. oktober 2007. CVR-nr. på fakturaerne ... tilhører G2 ApS, som ikke har været registreret for A-skat.

SKATS afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at klageren i perioden 22. januar 2007 til 15. oktober 2007 har drevet uregistreret virksomhed med salg af transportydelser, ved fakturering under navnet G1 og cvr.nr. ... samt anførelse af betaling til egen private konto, og at han har haft ansatte i virksomheden uden at afholde A-skat og bidrag i den udbetalte løn.

Der er lagt vægt på, at der på fakturaerne er anført forskellige navne og antal timer, og at omsætningen er af en sådan størrelse, at det må antages, at klageren ikke har foretaget arbejdet selv.

SKAT har opgjort A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 22. januar til 15. oktober 2007 til i alt 1.031.862 kr. Opgørelse er foretaget, som følger:

Virksomhedens beregnede salg

2.212.694 kr.

- virksomhedens beregnede køb (skønsmæssigt)

80.000 kr.

Overskud af virksomhed

2.132.694 kr.

Heraf indehaverens andel (skønsmæssigt)

500.000 kr.

Lønudgift herefter (skønsmæssigt)

1.632.694 kr.

Opgørelse af unddragne beløb:

 

Indeholdt AM-bidrag 22. januar til 15. oktober 2007

 

Beregnet AM-bidrag 8 % af 1.632.694 kr.

130.615 kr.

Indeholdt A-skat 22. januar til 15. oktober 2007

 

Beregnet A-skat (1.632.694 kr. -130.615 kr. x 60 %)

901.247 kr.

Beregnet A-skat og AM bidrag i alt

1.031.862 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at klageren ikke hæfter for A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag vedrørende løn udbetalt fra G1. Subsidiært er der fremsat påstand om, at der fastsættes et mindre skønsmæssigt beløb.

Der er anvendt en ubegrundet og udokumenteret lønudgift og skønnet virksomhedskøb til beregningen af skyldige A-skat. Den skønnede lønudgift er ansat for højt, og tilsvarende er det skønnede køb i virksomheden ansat for lavt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelser foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. og 3. pkt.

Pligten til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag fremgår af § 11 i lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 og lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 af arbejdsmarkedsfondsloven.

Kan størrelsen af det tilsvar af skatter og afgifter, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Tilsvarende bestemmelse fremgår af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven) gælder for opkrævning af skatter og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen. Det fremgår af opkrævningslovens § 1.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

For betaling efter opkrævningsloven hæfter selskabet, fonden, foreningen mv. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Det fremgår af opkrævningslovens § 10.

Landsskatteretten har i afgørelser af dags dato, sag nr. 10-02012 og 10-02013 vedrørende opgørelse af overskud i virksomheden samt opgørelse af momstilsvar i perioden 22. januar til 15. oktober 2007 stadfæstet SKATs opgørelse heraf.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at størrelsen af virksomhedens omsætning er af en sådan størrelse, at klageren må have haft ansatte.

Der ses ikke at være grundlag for ændring af det af SKAT foretagne skøn, og ansættelsen heraf stadfæstes derfor.

..."

Kurator har i en redegørelse vedrørende G7 ApS under konkurs blandt andet anført følgende:

"...

G7 ApS blev stiftet den 1. maj 2009 af G6 ApS under navnet G7x A/S. Selskabet ændrede den 1. december 2009 navn til G7 A/S hvilket var selskabets navn frem til den 21. april 2010, hvor selskabet ændrede navn og selskabsform til det nuværende G7 ApS.

Ved stiftelsen var SK registreret direktør i selskabet, hvilket han var den 11. januar 2011, hvor han udtrådte. Der indtrådte ikke efterfølgende en direktør, hvorfor selskabet var uden registreret direktør på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse den 20. februar 2012.

Selskabet havde fra stiftelsen indtil den 1. december 2009 registreret adresse på ...4, og ændrede herefter adresse til den nuværende ...5. Bygningen på denne adresse er den 17. oktober 2011 nedbrændt fuldstændig.

Selskabet har ifølge det oplyste haft visse yderligere lejemål, der på konkurstidspunktet var fraflyttet.

Det er kuratellets opfattelse, at det var CA, der er den reelle indehaver af selskabet.

Som nævnt i kuratellets redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1 af 20. marts 2012 oplyste CA telefonisk på skifteretsmødet, at selskabets aktiviteter var indstillet på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse.

Det er kuratellets opfattelse, at selskabet muligvis har været anvendt af CA som et led i en større kædehandelskonstruktion med henblik på at kanalisere midler ud af landet.

Dette forhold undersøges for nærværende af kuratellet i samråd med SKAT.

Årsagen til selskabets konkurs må antages at være, at selskabets aktiviteter blev afviklet som et led i kædehandlen med øvrige selskaber kontrolleret af CA, hvorved samtlige aktiver er blevet kanaliseret ud af selskabet uden samtidig honorering af selskabets gæld.

..."

Det fremgår af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at G1 ApS er stiftet den 15. oktober 2007, hvilket er samtidig med, at den sidste faktura i sagen er udstedt af G1.

I følge politirapport af 2. januar 2012 blev CA denne dag anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. § 23, stk. 1, jf. momslovens bestemmelser, ved som den reelle leder og behersker af G1 ApS i perioden fra den 16. oktober 2007 til den 30. september 2009 at have unddraget statskassen 4.421.108 kr. i moms.

Ved brev af 1. februar 2013 til kriminalassistent LH anmodede As advokat om at få følgende spørgsmål besvaret:

1)  

Efterforskes CA for momsunddragelse for forhold begået i G1 ApS, og/eller G7x A/S (tidligere G7 ApS)?

2)

Efterforskes CA for skatteunddragelse for forhold begået i G1 ApS, og/eller G7x A/S (tidligere G7 ApS)?

3)

Besvares spørgsmål 1 og 2 bekræftende, bedes det oplyst, om disse forhold vedrører forhold i G3?

4)

Besvares spørgsmål 1 og 2 bekræftende, bedes det oplyst, om dette er i forening med ND?

5)

Besvares spørgsmål 1 og 2 bekræftende, bedes det oplyst, om der er andre, der efterforskes i denne forening og i givet fald hvem?

Henvendelsen blev den 8. februar 2013 besvaret af kriminalassistenten, der oplyste, at han "pr. hukommelse" kunne svare ja til spørgsmål 1-4 og nej "(indtil videre)" til spørgsmål 5. Han oplyste endvidere, at A ikke ønskede at lade sig afhøre til sagen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, BA og ND samt forklaring af CA og OD.

A har supplerende forklaret blandt andet, at CA i 2007 spurgte, om han måtte oprette en bankkonto i hans navn, og det tillod han, fordi CA er hans søn, og fordi man må stole på sin familie. Han spurgte ikke nærmere ind til forholdet, men CA sagde vist, at han ikke selv kunne oprette en konto. Der kom breve til ham fra Nordea, men om det var kontoudtog, ved han ikke. Brevene blev lagt til CA, fordi han jo ikke selv havde noget med Nordea at gøre. CA fik hævekortene til kontoen, og han gik til et møde i Nordea med CA, der ønskede et ekstra hævekort. Ved den lejlighed spurgte Nordea ikke ind til noget. Han har aldrig hævet penge på kontoen, og han har aldrig af CA fået penge fra kontoen. Foto optaget den 21. april 2007 er taget under en ferie på Frankrig. Med hensyn til selskabet G7 har han aldrig fået forelagt nogen papirer, og han husker kun et møde, hvor de var ude at spise, men med hvilke personer husker han ikke. Han har afgivet forklaring om selskabet i Sø- og Handelsretten, hvor han fortalte, at han skrev under på et papir og udtrådte tre måneder senere.

BA har supplerende forklaret blandt andet, at kontoen i Nordea blev oprettet, som hun forstod det, fordi CA ikke selv kunne oprette en konto. Hun og ægtefællen vidste, at kontoen i Nordea var CAs, men de vidste ikke, hvad kontoen skulle bruges til. Brevene fra Nordea blev lagt uåbnede til CA. Hun rejser altid på ferie med A og var, som det fremgår af fotos i sagen, med ham på Frankrig bl.a. i hvert fald i perioden 21.-27. april 2007 og i Tyskland den 14. og 17. juni 2007.

ND har supplerende forklaret, at han er sigtet i en verserende straffesag om skat, herunder i relation til G1, og at han ikke i øvrigt ønsker at afgive forklaring.

CA har forklaret blandt andet, at han er sigtet for grov moms- og skattesvig i komplekset omkring G1. Forevist som eksempel faktura nr. 15017 af 22. januar 2007 fra G1 kan han oplyse, at han har udfærdiget fakturaen, ligesom han har udfærdiget alle andre fakturaer fra G1. Det er hans adresse fra dengang, hans telefonnummer og hans e-mail adresse, der er anført på fakturaen. Det anførte SE-nummer kender han. Bankkontoen i Nordea anført på fakturaen var en konto, han havde lånt af sin far. Han havde selv problemer med at få lov til at oprette en bankkonto, og det var derfor, han fik lov til at låne en konto af sin far, Han har været til møde i Nordea med sin far om kontoen. Med bankens indforståelse gav hans far ham fuldmagt til at hæve på kontoen. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor banken var indforstået med at lade ham hæve på kontoen, når banken ikke ville tillade, at han selv oprettede en konto. Der var knyttet tre hævekort til kontoen, således at han selv og hans forældre hver fik et hævekort. Hævekortene til hans forældre overgav han til andre. Han vil ikke svare på, hvem der med 5.000 kr. ad gangen har hævet på kontoen. Hans forældre har aldrig hævet på kontoen.

Fakturaerne fra G1 angik, som han har fået det oplyst, transportvikarydelser, som han ikke selv beskæftigede sig med. Om de på fakturaerne i rubrikken "navn på chauffør" anførte personer var ansatte, vil han ikke svare på. Han vil heller ikke nu svare på, hvem der stod for driften af virksomheden G1, men det var ikke hans far, og i det hele taget har hans far på ingen måde været involveret i G1.

OD har forklaret blandt andet, at han arbejdede i 2007 som underdirektør i vognmandsforretningen og er i dag direktør i virksomheden. G1, som lejede mandskab ud, og hvis logo han kan genkende, var en af mange underleverandører. G3 Vognmandsforretning rekvirerede mandskab hos G1 ved telefonisk at kontakte CA, og det var også ham, man kontaktede, hvis der havde været problemer med mandskabet. Det er hans opfattelse, at CA var den, der bestemte i G1. CA har været den gennemgående kontaktperson fra dengang virksomheden hed G1 og i afløserne herfor, først G7 A/S og G7 ApS og siden G10 ApS.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

I perioden fra den 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007 udstedte G1 fakturaer til G3 Vognmandsforretning på i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Betalingerne indgik på en konto i Nordea tilhørende A, der herefter har bevisbyrden for, at han ikke har drevet uregistreret personlig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved de af A, hans hustru og deres søn afgivne forklaringer.

På fakturaerne var anført A og hans hustrus adresse, hvor CA også var tilmeldt. Det var imidlertid CAs telefonnummer og e-mailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet OD har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var CA, der bestemte i G1. Kurator er i sin redegørelse vedrørende G7 ApS af samme opfattelse. G1's sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som G1 ApS blev stiftet. CA er sigtet for som leder af G1 ApS at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i Nordea - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at A, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for landsretten med 60.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til A.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter