Dato for udgivelse
27 Aug 2013 11:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Jul 2013 10:16
SKM-nummer
SKM2013.574.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10G-2343/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Bevisbyrde, lån, låneomlægning
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne fradrage tab på debitorer, samt hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug var sket med rette.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for, at der i de relevante indkomstår var tab på debitorer med de beløb, som påstået af sagsøgeren. Sagsøgeren havde endvidere ikke fremlagt dokumentation for de inddrivelsesforanstaltninger, som sagsøgeren måtte have foretaget.

Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller er baseret på et forkert grundlag.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.2.2.3.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret og er efterfølgende blevet hævet.


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anne Larsson)

Afsagt af dommerfuldmægtig

Karsten Ahrentoft Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 23. juli 2012, vedrører sagsøgerens fradragsret for tab på debitorer i indkomstårene 2005 og 2006 samt SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2005.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2005 med rette fratrak tab på debitorer med 248.193 kr. og tilsvarende for indkomståret 2006 anerkende, at sagsøger med rette fratrak tab på debitorer med 50.261 kr. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 ikke forhøjes skønsmæssigt med 150.000 kr.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2005 med rette fratrak tab på debitorer med et beløb mindre end 248.193 kr. alt efter rettens nærmere bestemmelse og tilsvarende for indkomståret 2006 anerkende, at sagsøger med rette fratrak tab på debitorer med et beløb mindre end 50.261 kr., alt efter rettens nærmere bestemmelse. Sagsøgte tilpligtes endvidere subsidiært at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 ikke forhøjes skønsmæssigt med 150.000 kr., men med et mindre beløb alt efter rettens nærmere bestemmelse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet dog Landsskatterettens kendelse af 27. april 2012 og den i retten afgivne forklaring fra sagsøgeren gengives.

Landsskatteretten afsagde den 27. april 2012 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører fradrag for tab på debitorer, samt skønsmæssig forhøjelse på baggrund af for lavt privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer, selvangivet med i alt: 248.193 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet den skattepligtige indkomst med i alt: 150.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer, selvangivet med i alt: 50.261 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren driver selvstændig ...virksomhed og har anvendt virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven.

I 2005 og 2006 har han foretaget fradrag for tab på debitorer. Beløbene er fratrukket under ekstraordinære poster, og der foreligger kontospecifikation fra bogholderiet, men ingen nærmere dokumentation og redegørelse herfor.

Klagerens husstand består af ham selv og ægtefællen, samt tre børn.

Skatteankenævnets afgørelse

For 2005 og 2006 har skatteankenævnet ikke godkendt fradrag for tab på debitorer, jf. statsskattelovens § 6, litra a, samt ligningsvejledningen afsnit E.B.2.6.5, og for 2005 er der desuden sket skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Klageren er flere gange blevet rykket for dokumentation i relation til tab på debitorer, hvilket han ikke har fremsendt, og på denne baggrund kan der ikke godkendes fradrag.

Hvad angår den skønsmæssige forhøjelse for 2005 er der på baggrund af de selvangivne og indberettede oplysninger beregnet et negativt privatforbrug på i alt -190.355 kr., og klageren har ikke fremsendt yderligere dokumentation i relation til privatforbruget.

Det er derfor nævnets opfattelse, at der kan ske en skønsmæssig forhøjelse, og når der blandt andet henses til regulering vedrørende befordringsgodtgørelse, findes den skønsmæssige forhøjelse på 150.000 kr. for passende, hvorved der også er henset til klagerens husstand og øvrige forhold.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på debitorer i overensstemmelse med det selvangivne, samt at der ikke er grundlag for den skønsmæssige forhøjelse.

Over for skatteankenævnet har klageren tidligere gjort opmærksom på, at der ved den skønsmæssige forhøjelse ikke er taget hensyn til en låneomlægning, samt en check på 50.000 kr., der er indbetalt på hans hustrus opsparingskonto den 7. april 2005, og som er et lån fra hustruens mor.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Klageren har foretaget fradrag for tab på debitorer, men har ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for hverken kravets eksistens, eller at kravet er konstateret tabt i de pågældende indkomstår. Allerede af denne grund kan der ikke godkendes fradrag, hvorfor Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende disse forhold.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 21. juni 1967, offentliggjort som SKM2002.70.HR (www.skat.dk).

Henset til det negative privatforbrug, som er beregnet af skatteankenævnet, og af de grunde nævnet i øvrigt har anført, er Landsskatteretten enig i at der kan ske skønsmæssig forhøjelse med i alt 150.000 kr. Den låneomlægning, som klageren har omtalt, samt lånet fra hustruens mor, er ikke tillagt afgørende vægt, da der ikke er indsendt tilstrækkelig dokumentation herfor, ligesom det bemærkes, at der ved afgørelsen er tale om en skønsmæssig forhøjelse baseret på en helhedsvurdering. Landsskatteretten stadfæster også skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han har haft de tab på debitorer, som han har fratrukket. Han har afskrevet og fratrukket i overensstemmelse med reglerne.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort gældende:

"...

-

at sagsøger har lidt et tab på debitorer og har været berettiget til afskrivning heraf,

-

at sagsøgers afskrivning på debitorer for årene 2005 og 2006 er dokumenteret,

-

at sagsøger har redegjort for privatforbruget for år 2005 og har dokumenteret et passende privatforbrug, hvoraf følger, at årsindkomsten for år 2005 ikke skal forhøjes,

-

at sagsøger gennem bilagsmateriale som vil blive fremlagt og ved partsforklaring samt vidneforklaring ved revisor anses for, at have løftet bevisbyrden for, at have iværksat sædvanlige og rimelige bestræbelser mhb at søge de afskrevne krav inddækket omend forgæves,

-

at kravene i øvrigt nu er forældet og dermed skal anses for fradragsberettigede, idet kravene ikke er inddækkede og ikke kan opnås dækket.

..."

Sagsøgeren har i sin procedure for retten henholdt sig til anbringenderne i sit påstandsdokument, men har samtidig erkendt, at han ikke har løftet bevisbyrden for sine påstande.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

Anbringender

Denne sag vedrører As fradragsret for tab på debitorer i indkomstårene 2005 og 2006, samt SKATs skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst på baggrund af for lavt privatforbrug i indkomståret 2005.

Sagsøgeren ... drev i de relevante indkomstår selvstændig advokatvirksomhed og har anvendt virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven.

As husstand består af 2 voksne og 3 børn.

Tab på debitorer

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort at have konstateret et tab på debitorer i indkomstårene 2005 og 2006.

A fratrak i indkomståret 2005 og 2006 tab på debitorer med henholdsvis kr. 248.193 og kr. 50.261. Beløbene blev i henholdsvis 2005 (bilag A) fratrukket under ekstraordinære udgifter og i 2006 (bilag B) fratrukket under øvrige omkostninger.

A har som dokumentation for de foretagne fradrag fremlagt adskillige kontokort for 2005, hvorpå der var anført "afskrives" samt to kontokort for 2006 med en samlet udgift på kr. 6.569, hvorpå der var anført "afskrives". Der var imidlertid ikke anført yderligere begrundelse eller vedlagt dokumentation for, hvilke retsskridt, der var foretaget for at søge beløbene inddrevet hos de relevante debitorer.

Skattemyndighederne har under sagens behandling flere gange anmodet A om at indsende dokumentation og kontospecifikationer for fratrukket tab på debitorer, herunder dokumentation for at tabet var endeligt konstateret.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab påhviler sagsøgeren, ... A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Fradrag for tab på debitorer forudsætter efter praksis, at det pågældende tab er konstateret i det relevante indkomstår ved forgæves udlæg (insolvenserklæring) eller andre retsskridt, ...

Det er således uden betydning, at - som A har anført i stævningen - kravene er forældet, og at de relevante beløb derfor ikke kan opnås inddækket, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er foretaget de fornødne retsskridt for at inddrive beløbene i indkomstårene 2005 og 2006. Ydermere har A ikke dokumenteret, at kravene var forældede i de relevante indkomstår, hvorfor As anbringende vedrørende forældelse af kravene også af denne grund er uden betydning.

Kun under særlige omstændigheder kan et tab anses for sandsynliggjort uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Af ligningsvejledningen for 2006-4, afsnit E.B.2.6.5., fremgår således følgende:

"...

Tab på forretningsdebitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket,

..."

Da A hverken har fremlagt dokumentation for fordringernes eksistens eller for fordringernes uerholdelighed, herunder dokumentation for, at beløbene er søgt inddrevet hos de relevante debitorer, er fradragsret for de pågældende beløb udelukket.

Den skønsmæssige indkomstforhøjelse

Det gøres gældende, at Skatteministeriet har været berettiget til at ansætte As indkomst i indkomståret 2005 skønsmæssigt. A har herefter bevisbyrden for, at skønnet kan tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, ... As samlede privatforbrug for 2005 er ifølge Skatteankenævnets beregninger ... negativt med kr. 190.355,-. SKAT har således været berettiget til at ansætte As indkomst skønsmæssigt.

A har herefter bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag ... Det gøres gældende, at A ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det bestrides, at A, som anført i stævningen, side 3, har dokumenteret et passende privatforbrug.

A har under sagens behandling anført, at SKAT ikke ved sin privatforbrugsberegning har taget højde for, at han i indkomståret 2005 har foretaget låneomlægning samt modtaget gaver og lån. Det gøres gældende, at disse forhold ikke er dokumenteret af A.

Det er A, der har bevisbyrden for, at der henholdsvis er foretaget låneomlægning, og at der er modtaget gaver og lån i indkomståret 2005.

For så vidt angår det påståede lån fra As svigermor, bemærkes det, at det er A, der har bevisbyrden for, at der foreligger et lån, og at låneoptagelsen skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger ... Denne bevisbyrde har A ikke løftet. A har således ikke fremlagt dokumentation i form af lånedokumenter.

Skatteministeriet har under sagens behandling ved domstolene opfordret A til at fremlægge dokumentation for, at der er foretaget den påståede låneomlægning, samt at A har modtaget lån og gaver, der skulle have påvirket hans likviditet i indkomståret 2005.

A har ikke besvaret opfordring 1-3 i svarskriftet, og det må ved rettens vurdering komme A processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund, at der ikke er sket en låneomlægning i indkomståret 2005, samt at A ikke har modtaget lån og gaver i indkomståret 2005. Dette gælder særligt, da det er A, der i det hele råder over den dokumentation, som ville kunne godtgøre, at der som påstået er sket en låneomlægning samt modtaget lån og gaver i indkomståret 2005.

Skatteministeriet gør på denne baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets skøn over As indkomst, da A hverken har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

Den skønsmæssige forhøjelse bringer hans privatforbrug op på kr. 276.973,-, jf. Skatteankenævnets sagsfremstilling (bilag E), side 15, hvilket er udtryk for et ganske rimeligt skøn.

For så vidt angår den subsidiære påstand gøres det gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn. Såfremt retten måtte finde, at det udøvede skøn kan tilsidesættes, må sagen derfor hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skattemyndighederne har under den administrative behandling af sagen opfordret A til ved fremlæggelse af bilag at dokumentere, at han var berettiget til at foretage fradrag for tab på debitorer i indkomstårene 2005 og 2006. Skattemyndighederne og Skatteministeriet har endvidere henholdsvis under den administrative behandling af sagen samt ved sagens behandling ved byretten opfordret A til at dokumentere, at han - som påstået - har modtaget gaver og lån i indkomståret 2005, hvilket ikke er sket. A har derfor vedvarende værget sig imod at fremlægge den nødvendige dokumentation herfor.

Navnlig under disse omstændigheder vil parts- og vidneforklaringer i forbindelse med hovedforhandlingen ikke være tilstrækkeligt til at dokumentere rigtigheden af As oplysninger.

..."

Sagsøgte har i sin procedure for retten procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter statsskattelovens § 6 kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst ske fradrag for blandt andet driftsomkostninger, hvilket defineres som de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Driftstab - blandt andet tab på debitorer - er også omfattet heraf. Den, som gør fradragsretten gældende, har bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsret. Dette indebærer, at det er sagsøgeren, som har bevisbyrden for, at der er ret til fradrag som ønsket af sagsøgeren.

Retten finder, at sagsøgeren ikke har ført bevis for, at der i 2005 og 2006 var tab på debitorer med de beløb, som påstås af sagsøgeren. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for de inddrivelsesforanstaltninger, som sagsøgeren måtte have foretaget.

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen i sagen - hvor retten bestemte, at der mod sagsøgtes protest ikke var grundlag for en udsættelse af sagen på sagsøgerens fremkomst med yderligere bilag til opfyldelse af sin bevisbyrde - erkendt, at han ikke har løftet sin bevisbyrde.

På ovenstående baggrund finder retten, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for fradragsretten i 2005 og 2006.

Skattemyndighederne har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2005 henset til blandt andet et lavt privatforbrug.

Skattemyndighederne er berettiget til at foretage en sådan skønsmæssig forhøjelse, hvis fx privatforbruget er negativt eller meget lavt sat af skatteyderen. På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger finder retten, at privatforbruget har en størrelse, som har gjort, at skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Det er sagsøgeren, som har bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller er baseret på et forkert grundlag.

Retten finder, at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller er baseret på et forkert grundlag. Sagsøgeren har derfor ikke løftet sin bevisbyrde.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor i det hele til følge.

Sagsøgeren betaler efter sagens udfald, omfang og karakter sagsomkostninger til sagsøgte med 30.000 kr. som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne udgør sagsøgerens rimelige udgifter til advokatbistand samt omkostninger til materialesamlinger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, betaler inden 14 dage sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 30.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter