Dato for udgivelse
20 Dec 2013 14:31
SKM-nummer
SKM2013.918.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
13-3019197
Dokument type
Styresignal
Emneord
Momsgrundlag, byttehandel, skrot, miljøbehandling
Resumé

SKAT præciserer reglerne for opgørelse af momsgrundlaget ved affaldsbehandling af biler.

Hjemmel

LBK 106 af 23. januar 2013

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.8.1.1.10.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.8.1.1.10.2

Redaktionelle noter

Nyhedsbrev til virksomheder, Moms af affaldsbehandling af skrotbiler


Sammenfatning

Ved indlevering af en udtjent bil til en registreret ophugningsvirksomhed, skal der betales moms af den ydelse, som består i virksomhedens affaldsbehandling af bilen for bilejeren.

I forbindelse med indleveringen vil der normalt ske følgende:

  • Ophugningsvirksomheden leverer affaldsbehandling til bilejeren
  • Bilejeren giver ophugningsvirksomheden transport i skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordningen for Biler
  • Ophugningsvirksomheden bliver ejer af de reservedele mv., som den behandlede bil indeholdt.

Bilejeren vil typisk modtage et nettobeløb fra ophugningsvirksomheden, der fremkommer som skrotningsgodtgørelsen tillagt værdien af reservedelene mv., men fratrukket prisen for affaldsbehandlingen.

Den værdi, som momsen af affaldsbehandlingsydelsen skal beregnes af, er som udgangspunkt virksomhedens almindelige salgspris, hvis en sådan findes. Men ofte vil virksomheden ikke have en almindelig pris, netop fordi at virksomheden får transport i skrotningsgodtgørelsen og får ejerskab til reservedele mv.

I de tilfælde skal momsen af affaldsbehandlingsydelsen beregnes af virksomhedens kost-/fremstillingspris for ydelsen. Virksomheden skal opgøre kost-/fremstillingsprisen for ydelsen baseret på en individuel opgørelse af omkostningerne til miljøbehandlingen.  

Baggrund og problemstilling

Reglerne i bilskrotbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1234 af 1. november 2010 om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, indebærer, at det absolutte udgangspunkt er, at der mellem den, som afleverer sin bil til affaldsbehandling, og den registrerede virksomhed, som skal forestå affaldsbehandlingen, må anses at være indgået en aftale mellem ejeren af bilen og virksomheden om udførelse af en tjenesteydelse i form af affaldsbehandling af bilen, jf. Højesterets dom i SKM2012.529.HR.

Når den registrerede virksomhed modtager et vederlag for affaldsbehandlingen, skal der derfor betales moms af denne ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27.

Reglerne har givet anledning til usikkerhed om, hvordan autoophuggerne skal forholde sig, når de i henhold til en transporterklæring får udbetalt skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordning for Biler, men til den private bilejer eller et forsikringsselskab enten har udbetalt et beløb, der svarer til eller overstiger skrotningsgodtgørelsen, eller har udbetalt et beløb der er mindre end skrotningsgodtgørelsen, men af en sådan størrelse, at forskellen mellem det udbetalte beløb og skrotningsgodtgørelsen er mindre end autoophuggerens almindelige pris respektive kostprisen for affaldsbehandling af en bil.

Efter gældende praksis, som fastlagt af SKAT og Landsskatteretten, jf. SKM2008.519.LSR, er der tale om en byttehandel, hvor virksomheden samtidig med, at bilen indleveres til affaldsbehandling, betaler for værdien af de reservedele m.v., som bilen indeholder.

SKATs opfattelse

Momsgrundlaget ved byttehandel

Efter EU-domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret værdi.

Ved byttehandel er momsgrundlaget værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi for sælgeren) og ikke en værdi fastsat efter objektive kriterier. Momsgrundlaget for det, der leveres - i dette tilfælde affaldsbehandlingsydelsen - er herefter værdien af det, der tages i bytte.

Momsgrundlaget for begge transaktioner er varens ellers ydelsens normalværdi, når parterne i øvrigt sælger samme varer eller ydelser mod vederlag i penge.

Hvis ingen af parterne i en byttehandel har en normal salgspris for de varer eller ydelser, der udveksles, skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbs- eller fremstillingsprisen for den vare eller ydelse, for hvilken prisen kan fastslås. Hvis der både modtages penge og varer eller ydelser som vederlag for en leverance, er momsgrundlaget den samlede værdi af pengebeløbet og de modtagne varer eller ydelser.

I forbindelse med affaldsbehandling af biler gælder der det særlige forhold, at virksomheden - ud over at modtage betaling for affaldsbehandlingsydelsen - også betaler ejeren for værdien af de brugbare reservedele og metalskrot, der er resultatet af affaldsbehandlingen, når værdien heraf overstiger virksomhedens normalværdi  (salgpris) respektive kostprisen (indkøbs-/fremstillingsprisen) for affaldsbehandlingsydelsen.

Hvis det derfor må lægges til grund, at virksomheden ikke har en normalværdi for affaldsbehandling, fordi værdien af reservedele og metalskrot i alle tilfælde repræsenterer en værdi for virksomheden ved videresalg, skal momsgrundlaget fastsættes til kostprisen for affaldsbehandlingsydelsen.

Opgørelse af kostprisen

De lovmæssige krav vedrørende miljøbehandling fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Bekendtgørelsens bilag 1 omfatter væsker, materialer og komponenter, der skal udtages ved særskilt behandling:

Væsker:

  • Motorolie, transmissionsolie, gearkasse- og hydraulikolier.
  • Benzin og dieselolie.
  • Bremse- og koblingsvæske.
  • Kølervæske.
  • Sprinklervæske.
  • Kølemidler.

Materialer og komponenter:

  • Olie- og brændstoffiltre.
  • Balanceklodser.
  • Batterier og akkumulatorer.
  • Bly, cadmium og kviksølvholdige komponenter.
  • Trykbeholdere, brandslukkere og gasbeholdere.

Bilag 2 omfatter materialer og komponenter, som skal udtages eller håndteres:

Følgende skal udtages:

  • Katalysatorer og partikelfiltre.
  • Dæk.
  • Elektriske og elektroniske udstyr herunder mobiltelefoner, audio-, video - og navigationsudstyr m.v.
  • Glasruder.
  • Plastkomponenter, herunder f.eks. kofangere, spoilere, instrumentbræt og væsketanke, der er fremstillet af genbrugeligt plast.
  • Udtagningen af glasruder og plastkomponenter kan dog undlades, såfremt restaffaldsfraktionen (karosseri m.v.) afleveres til et shredderanlæg, der af Miljøstyrelsen har fået tilladelse til at modtage restaffaldsfraktionen, uden at ovennævnte bestanddele er udtaget, jf. § 15, stk. 2.
  • Potentielt eksplosionsfarlige komponenter f.eks. airbags og porytekniske selestrammere, kan undlades udtaget, såfremt de udløses.

Bilag 3 vedrører forskrifter for udtagning af væske, materialer og komponenter - nærmere teknisk beskrivelse om, hvorledes disse handlinger skal foretages.

Bilag 4 omfatter det affald, der frembringes i forbindelse med affaldsbehandling af udtjente køretøjer og hvorledes dette skal håndteres.

Affaldsbehandlingsydelsens træk på ressourcer i virksomheden afhænger af den enkelte virksomheds opbygning, struktur og antallet af miljøbehandlede biler på årsbasis.

Den enkelte virksomhed skal individuelt opgøre en kostpris for miljøbehandlingen, der skal omfatte samtlige de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet hermed.

Der skal principielt fast­sættes en værdi for hver enkelt udført delkomponent i miljøbehandIingen - nærmere beskrevet i bilagene 1-4 - ligesom den vil skulle omfatte værdi­en af eventuelle tillægsydelser, såsom transport af den udtjente bil.

Virksomhedens kalkulerede pris for miljøbehandlingen skal indeholde alle direkte og indirekte omkostninger, som kan relateres til miljøbehandlingen. Dette gælder f.eks. 

  • arbejdsløn vedrørende selve den fysiske miljøbehandling
  • arbejdsløn vedrørende håndteringen af bilen - før og efter
  • arbejdsløn vedrørende papirarbejde, opmærkning mm.
  • udgifter til værktøj, lifte, skærebrændere, trykværktøj mm.
  • udgifter til hjælpematerialer og forbrugsstoffer
  • udgifter til el og varme
  • udgifter til vedligeholdelse af værktøj og selve arbejdspladsen
  • udgifter til afskaffelse af affald ved miljøbehandlingen

Ovenstående udgiftsarter er ikke udtømmende. Den medgåede tid til miljøbehandling skal kunne dokumenteres i form af et tidsstudium af selve miljøbehandlingen af forskellige typer biler, såvel normale biler som trafikskadede biler, herunder hensyntagen til årstider og vejrlig. Et gennemsnitligt tidsforbrug for nævnte biler/kategorier kan anvendes i kalkulen.

Eksempel:

Timeløn:
Værksted: 208,00 kr.
Opmærkning: 255,00 kr.
Arbejdsløn - miljøbehandling 30 min. 104,00 kr.
Opmærkning/papirarb. 12 min.    51,00 kr.
Håndtering af bil 6 min. 20,80 kr.
El + varme 35,00 kr.
Arbejdsplads/værktøj 80,00 kr.
Diverse affaldsfraktioner* 4,00 kr.
Forbrugsmaterialer 5,00 kr.

Samlet beløb

299,80 kr.

*De nævnte affaldsfraktioner vedrører bortskaffelse af kølervæske, koblingsvæske, bremsevæske og radioer.

Virkningstidspunkt og ophævelse

Styresignalet bortfalder 6 måneder efter offentliggørelsen på SKATs hjemmeside www.skat.dk

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2014-1, som offentliggøres i januar 2014.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter