Dato for udgivelse
19 Dec 2013 09:14
SKM-nummer
SKM2013.891.SKAT
Myndighed
SKAT, Jura
Sagsnummer
13-0158655
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Energi og kuldioxid
Emneord
Energiafgift, komfortkøling
Resumé

SKAT præciserer hvornår en given køling af et lokale sker til godtgørelsesberettigede formål, således at der kan ske tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til kølingen.

Landsskatteretten har i SKM2013.297.LSR, og SKM2013.674.LSR  taget stilling til hvorvidt energiforbruget til køling af lokaler var procesbetinget køling. I begge sager fandt Landsskatteretten det ikke afgørende, at der opholdt sig personer i de pågældende lokaler.

SKAT finder på denne baggrund anledning til at præcisere, hvornår en given køling af et lokale sker til godtgørelsesberettigede formål, således at der kan ske tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til kølingen.

Der skal som hidtil træffes en afgørelse i hvert enkelt tilfælde, som vil bero på en vurdering af de konkrete foreliggende omstændigheder.

Reference(r)

Elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Gasafgiftslovens § 10, stk. 4.

Kulafgiftslovens § 8, stk. 3.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2014-1, E.A.4.6.3.2

Den Juridiske Vejledning 2014-1 E.A.4.6.4.1

Den Juridiske Vejledning 2014-1 E.A.4.6.4.3


1. Baggrund

Landsskatteretten har i 2 sager truffet afgørelse om, at energiforbruget til køling af lokaler ikke var komfortkøling, men procesbetinget køling, hvorfor der kunne ske tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til kølingen. I begge sager fandt Landsskatteretten det ikke afgørende, at der opholdt sig personer i de pågældende lokaler.

SKM2013.297.LSR.

Sagen vedrørte en virksomhed, der forskede i udvikling af medicin inden for bl.a. kræftområdet. Til dette formål havde virksomheden en række laboratorier, hvor der blev foretaget udvikling, produktion, analyse og opbevaring af forskellige eksperimentelle lægemidler. Laboratorierne blev kølet, da de nævnte aktiviteter ellers ikke kunne foretages.

Landsskatteretten fandt, at energi anvendt til køling af laboratorier ikke var komfortkøling. Kølingen foregik alene af hensyn til det i disse lokaler udførte arbejde, herunder laboratorieundersøgelser, lægemidler og udstyr. Den anvendte energi blev derfor ikke anvendt til komfortformål for de personer, der opholdt sig og arbejdede i laboratorierne.

SKM2013.674.LSR.

Der var tale om et selskab, der udførte grafisk produktion. Selskabets produktionshal var opdelt i to afdelinger, men der var tale om et rum. I loftet i produktionsafdelingen var der installeret en særlig køleslange, der var placeret centralt ned gennem afdelingen, henover produktionsmaskinerne. I den anden afdeling i produktionshallen foregik tilskæring, samling, pakning mv. Her var der ikke installeret nogen køleslange. Spørgsmålet var herefter, om kølingen i produktionsafdelingen var af komfortmæssige hensyn for de personer, der befandt sig i lokalet.

På baggrund af produktionshallens indretning og anvendelse, herunder krav om temperatur mv. til udstyr og produktionsproces, fandt Landsskatteretten, at energi anvendt til køling over printområdet ikke kunne anses for komfortkøling. Kølingen foregik således alene af hensyn til det udførte arbejde ved printområdet, herunder udstyr og produktionsproces, og ikke af komfortmæssige hensyn til personer.

2. Regelgrundlaget

2.1 Elafgiftslovens § 11, stk. 3

Folketinget vedtog ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven at ophæve retten til tilbagebetaling for afgiftspligtig elektricitet, varme, gas og varer, der er medgået til fremstilling af kulde til køling af komfortmæssige hensyn.

Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt. er herefter formuleret således:

 (...) Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. (...)"

Gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.

2.2 Forarbejderne

Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 527 af 12. juni 2009 om bestemmelsen, at

"Det forslås derfor at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til den nedkøling af lokaler, der sker under hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Forslaget omfatter ikke energiforbrug til den nødvendige nedkøling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. er betinget af produktionsprocesser. Forslaget omfatter ej heller energiforbrug til drift af ventilatorer, der skal føre kølingen/kulden frem til de pågældende lokaler. Energiforbruget hertil anses fortsat for procesforbrug, således at energiafgiften dermed er tilbagebetalingsberettiget efter de almindelige procesregler.

Som det er tilfældet i forhold til ikke-godtgørelsesberettiget varme, skal der som udgangspunkt ske måling af energiforbruget for at opnå godtgørelse.

Forbrug af el anses som udgangspunkt for proces, medmindre der er tale om forbrug af el til rumvarme mv. Virksomhederne kan opgøre den ikke-godtgørelsesberettigede energiafgift enten ved måling eller ved hjælp af fastsatte beregningsregler i loven og modregne denne mængde i den samlede mængde energi.

Tilsvarende foreslås at gælde for el til komfortkøling. Anvendes et anlæg således både til køling af lokaler af hensyn til personers komfort og til køling af lokaler, hvor kølingen af alene sker af hensyn til eksempelvis maskiner, og der ikke kan ske eller sker en fordeling af energiforbruget efter konkret måling, men alene måling af det samlede forbrug, kan der opnås godtgørelse for det samlede forbrug fratrukket en beregnet, efter i loven fastsatte beregningsregler, mængde elektricitet anvendt til komfortkøling.

Anvendes et anlæg eller flere anlæg på samme tid til køling af ét og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i samme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål.(...)"

3. SKATs opfattelse

Landsskatterettens afgørelser i SKM2013.297.LSR og SKM2013.674.LSR , angiver en række kriterier for vurderingen af, hvorvidt en given køling i ét lokale udelukkende sker af hensyn til godtgørelsesberettigede formål, herunder den del af de godtgørelsesberettigede formål som involverer personer, eller om kølingen også sker af hensyn til disse personers komfort.

Der skal som hidtil træffes en afgørelse i hvert enkelt tilfælde, som vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

3.1 Køling af hensyn til processer - godtgørelse af afgift

Det er SKATs opfattelse, at der ved vurderingen af hvorvidt en køling af et lokale udelukkende og direkte er betinget af produktionsmæssige hensyn, uanset om der befinder sig personer i lokalet, især kan lægges vægt på følgende forhold:

  •  Produktionsudstyrets eller produkternes afhængighed af kulde

Det anvendte udstyr i processen til udvikling/produktion/analyse og/eller opbevaring (af f.eks. eksperimentelle lægemidler) eller de opbevarede produkter er i betydeligt omfang afhængig af en målrettet køling for at undgå nedbrydning.

Eksempler på procesbetinget køling:

  • Køling i forbindelse med opbevaring af fødevarer i kølerum og køleanlæg.
  • "Walk-in"-køling, hvor kølingen sker af hensyn til fx frugt, grønt eller mejerivarer, og ikke af hensyn til kunder eller personale.
  • Køling i serverrum, hvor kølingen udelukkende sker af hensyn til de maskiner, der befinder sig i lokalet.

Der må ikke være tale om en generel køling af lokalet af hensyn til produktionsprocessen og de personer, der befinder sig i lokalet.

  • Temperaturen/temperaturintervallet skal være stabil(t)

Der må ikke være store afvigelser i temperaturen eller det accepterede temperaturinterval mellem de forskellige delprocesser indenfor den samlede proces.

  •  Kontrolleret temperatur

Processen skal ske ved en kontrolleret temperatur, som er den samme fra gang til gang. 

  •  Stuetemperatur

Den nedkølede temperatur (som kan være stuetemperatur) er begrundet i procesbetingede aktiviteter, f.eks. af hensyn til sammenligneligheden og dermed anvendeligheden af de opnåede produktions- og/eller forskningsresultater. 

  •  Klar adskillelse af lokaler

Der er en klar funktionel lokalemæssig adskillelse mellem det personalekrævende arbejde, der udføres i de lokaler, der er nedkølede af procesbetingede årsager (f.eks. kølerum, produktionslokaler og laboratorier) og det personalekrævende arbejde, der udføres i andre lokaler uden direkte relation til aktiviteterne i de nedkølede lokaler (f.eks. kontorarbejde i forlængelse af produktions- og/eller laboratoriearbejde).

3.1.1 Godtgørelse af afgift

Momsregistrerede virksomheder har adgang til at få tilbagebetalt energiafgiften af energiforbruget til køling i virksomheden, der er betinget af produktionsprocesser og ikke af hensyn til personers komfort.

3.2 Køling af hensyn til personers komfort - ikke godtgørelse af afgift

Der ydes ingen godtgørelse af energiafgiften af energiforbruget til køling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler.

Eksempel på komfortkøling:

Et lokale nedkøles både af hensyn til personers komfort og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i det samme lokale.

Et butikslokale, hvor kølingen foregår både af hensyn til kunder og ansatte og af hensyn til varerne.

3.2.1 Afgiften godtgøres ikke

Afgiften af elektricitet eller brændsel fx gas, der er medgået til fremstilling af kulde/køling, der er forbrugt i virksomheden til komfortkøling, tilbagebetales ikke.

Virksomheder, der får leveret og forbruger kulde/køling, der er fremstillet af en kuldeproducent, når forbruget af kulden sker til køling af rum af komfortmæssige hensyn, kan ikke få tilbagebetalt energiafgiften.

4. Virkningstidspunkt

Styresignalet træder i kraft på tidspunktet for offentliggørelsen.

Styresignalet gælder for elektricitet, gas, varer og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor spørgsmålet er, hvorvidt kølingen sker af komfortmæssige hensyn som angivet i el- gas, kul- og mineralolieafgiftslovens bestemmelser herom, der trådte i kraft den 1. januar 2010.

Hvis SKAT ved administrationen af reglerne måtte have anset en given køling af lokaler for komfortkøling, alene begrundet i det forhold, at der har opholdt sig personer i lokalerne, vil der være mulighed for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

5. Gyldighed
Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2014-1, afsnit E.A.4.6.3.2. Herefter ophæves styresignalet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter