Dato for udgivelse
30 Aug 2013 14:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Aug 2013 12:57
SKM-nummer
SKM2013.600.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0101021
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Skat, arbejdsudleje, fast driftssted, arbejdsydelser
Resumé

Skatterådet bekræfter, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje i forhold til enten A A/S (spørger) eller leverandøren, når kunden køber pyntegrønt på roden og selv klipper dette uden, at hverken spørger eller leverandøren er involverede i denne klipning. Svaret gælder også, hvis enten spørger eller leverandøren sælger traktorydelser til kunden i forbindelse med udkørsel. Når pyntegrøntet sælges på roden, udfører kundens ansatte arbejde her i landet, der hverken vedrører spørgers eller leverandørens virksomheder, og virksomhederne køber ikke arbejdsydelser til klipning af pyntegrønt. Kundens ansatte erhverver derfor ikke vederlag i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for spørgers eller leverandørens virksomheder, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. SKAT har herved lagt til grund, at salg af pyntegrønt på roden er et sædvanligt forretningsvilkår inden for branchen, at kunden overtager risikoen for salget af pyntegrøntet samt at de omhandlede aftaler indgås på markedsvilkår. Endvidere er det forudsat, at kunden ikke har fast driftssted i Danmark.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven).

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.F.3.1.4.1.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje i forhold til enten A A/S (spørger) eller leverandøren, når kunden selv klipper pyntegrøntet uden, at hverken spørger eller leverandøren er involverede i denne klipning?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje under samme forudsætninger som spørgsmål 1 men med den ændring, at enten spørger eller leverandøren sælger traktorydelser til kunden i forbindelse med udkørsel?

Svar

  1. Ja. Se dog begrundelsen.
  2. Ja. Se dog begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (spørger) er et grossistfirma, som handler med juletræer og pyntegrønt. Langt den største del går til eksport til Europa, heraf hovedsageligt Tyskland. Spørger beskæftiger sig udelukkende med handel, og har ingen aktivitet i forhold til pasning, pleje eller oparbejdning af juletræer og pyntegrønt.

Spørger har specialiseret sig i at samle store partier af pyntegrønt, så udenlandske grossister (kunden) kan nøjes med at købe pyntegrøntet hos én dansk grossist (spørger). Derudover har faktorer som tradition, tillid, omgangstone, kulturforskelle etc betydning for, hvorledes samhandlen inden for branchen fungerer. Dette er begrundelsen for, at kunden ikke handler direkte med den danske skov-/plantageejer (leverandøren). Spørger får dermed en facilliterende rolle i handlen i forhold til udlandet for danske leverandører, samtidig med, at spørger har et meget stort detailkendskab til de rigtige sorteringer til de rigtige kunder; og dermed de rigtige kulturer til de rigtige kunder, som leverandører og kunder ikke har.

Virkeligheden i dag med hensyn til pyntegrønt er, at dette ofte handles "på roden". Det betyder, at spørger køber en kulturs pyntegrønt i et pågældende år eller alternativt over en årrække hos en leverandør, som ejer eller forpagter kulturen. Handlen omfatter udelukkende det pyntegrønt, som klippes i den pågældende kultur. Mængden opgøres ved endt klipning; for det meste ved læsning på lastbil.

Leverandøren kan eksempelvis være et statsskovdistrikt eller en privat landmand. Leverandøren står for pasning og pleje af juletræer og pyntegrønt.

Spørgers kunder er typisk udenlandske grossister, der selv står for klipningen af pyntegrøntet med sine egne folk, som spørger på ingen måde har noget med at gøre eller er ansvarlige for. Kunden tilrettelægger selv høst, tidspunkt, antal af folk etc. Spørger og kunden aftaler udelukkende hvilken type af pyntegrønt, der må klippes i den enkelte kultur.

Kontrollen af den klippede mængde varetages af leverandøren og kunden. Disse samhandelspartnere er ansvarlige for at kontrollere den faktiske mængde, som læsses på lastbil og videregiver mængden til spørger. Spørger fakturerer herefter kunden per kilo, og leverandøren fakturerer spørger per kilo for den afhentede mængde.

Bestilling af transport til eksport af det klippede pyntegrønt organiseres af enten spørger eller kunden.

I få tilfælde sælger spørger pyntegrønt til mindre kunder, som ikke selv klipper pyntegrøntet, men kunden må da selv indgå aftale om at få klippet pyntegrøntet.

Pyntegrøntsmarkedet er meget volatilt og efterspørgslen svinger meget. Spørger ved, hvor der er hvilke kulturer på hvilke skovdistrikter. Når der kommer forespørgsler på en bestemt vare, kontakter spørger pågældende leverandør (skovfogeder / ejere / dyrkere), som spørger laver aftaler med. Herefter klipper kunden selv det pågældende pyntegrønt osv.

Ad spørgsmål 2

Leverandøren, alternativt spørger, kan tænkes at bistå kunden med udkørsel af det klippede pyntegrønt fra kulturen til læssestedet ved at stille traktor med vogn eller lignende til rådighed. Kunden står selv for at bestemme tidspunktet for udkørslen, og kundens ansatte læsser og losser det klippede pyntegrønt. Kunden bliver fuldt faktureret for udkørslen - enten per kilo eller per time.

Fælles for begge spørgsmål er ifølge spørger at:

  • Kunden bærer til enhver tid risikoen for fejl under klipningen af pyntegrøntet og indtil at dette vejes. Fejl vil normalt kun omhandle for dårlig kvalitet, for lette bundter etc., og dette er udelukkende kundens ansvar, da det jo er dem, som i sidste ende vil modtage en reklamation for de varer, som de leverer. En retning af sådanne fejl i kulturen indebærer basalt set kun ekstra indsats af medarbejderne. Dette har ikke har noget med spørger eller leverandøren at gøre.
  • Spørger giver sine kunder besked om hvilke kulturer, som der skal klippes i. Dette kan bestå af et kort eller, at spørger rent fysisk viser kunden, hvor kulturerne er, da det kan være svært at finde rundt i skovene. Resten af instruktion af kundens medarbejdere mht. klipning står kunden selv for.
  • Kunden beslutter suverænt hvilke medarbejdere herunder kvalifikationer, der skal deltage i klippearbejdet. Spørger er ikke bekendt med, hvilke medarbejdere, som deltager i arbejdet, herunder kvalifikationer, nationalitet eller navne.
  • Spørger formoder, at kunden har retten til at pålægge sanktioner over for medarbejderne ved misligholdelse af ansættelsesforholdet. Spørger kender imidlertid ikke forholdet mellem kunden og dennes ansatte osv. Men hverken spørger eller leverandøren har beføjelser over for kundens ansatte, og der er ingen kommunikation med de ansatte, der klipper det pågældende pyntegrønt, men udelukkende med vores kunder i salgsøjemed.
  • Spørger formoder endvidere, at kunden beslutter medarbejdernes arbejdstider og ferie.

Det skal bemærkes, at de beskrevne situationer på ingen måde omfatter interesseforbundne parter som følge af f.eks. ejerforhold. Der er således tale om uafhængige parter.

Et konkret eksempel

Aftaler mellem spørger og kunden beror oftest på mundtlige aftaler, hvor der hersker en stor grad af tillid mellem parterne på markedet. Spørger har dog indsendt et eksempel på en aftale med en leverandør og en kunde. Spørger ønsker, at det bindende svar ikke kun er knyttet til de indsendte aftaler.

Af eksempel på aftale med en leverandør fremgår følgende (uddrag):

"Sælger: B ApS (leverandør)

Køber: A A/S (spørger)

Varebetegnelse:

  1. Juletræer
    Nordmann juletræer i henhold til vedlagte bilag, svarende til ca. X stk.
  2. Pyntegrønt, rammeaftale

Efter nærmere aftale leveres fra følgende ejendomme:

NOB

NGR

CRY

Type

Selvklip

Selvklip

Selvklip/klippet

C-sted

ca. Y tons pris: X kr./kg

Y tons pris: X kr./kg

 

D-sted

 pris: X kr./kg

Ca Y tons pris: X kr./kg

E-sted

Ca. 10 tons

(...)

Priser på klippede varer: Dagspriser

Nedenstående er aftalen vedr. selvklip:

De i tabellen anførte mængder skal forstås således, at (spørger) køber (på roden) alt, hvad der kan klippes af gængse sorteringer og efter aftale med skovfogeder.

(...)

For sælgers indsats med traktor, fører og vogn til udkørsel og læsning, såfremt dettes ønskes, afregnes med kr. X kr. per time. (...)

Leveringsbetingelser:

  • Frit læsset på lastbil ab skov (Juletræer)

Betaling: (...)

  • Fakturaer skrives af de respektive ejendomme, ligesom betaling sker direkte til disse. (...)

Almindelige salgsbetingelser i øvrigt:

  • Som angivet på den af foreningen Danske Juletræer udarbejdede handelsaftale. (...)"

Af eksempel på aftale med en kunde fremgår følgende (uddrag - oversat fra tysk):

"Mellem firmaet A A/S (spørger) (...) og firmaet F GmbH (kunden) (...) indgås følgende aftale:

§ 1 Aftalens genstand

Aftalens genstand er køb af pyntegrønt fra Nobilis, Nordmann- og andre sorter af pyntegrønt fra anviste land- og skovbrugsvirksomheder i Danmark. Pyntegrøntet klippes, bundtes og sorteres efter længde og vægt, læsses og transporteres af (kunden).

§ 2 Aftaleperiode

Aftalen omfatter perioden fra 01.10.2012 til december 2012 (...)

§ 3 Betaling

(Spørger) udsteder behørig faktura på pyntegrønt vedrørende henholdsvis areal eller mængde til aftalt pris til (kunden) ved læsning. (...)"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Såfremt vores spørgsmål besvares med et "ja", så ønsker vi at få forklaret, hvorfor Skat mener, at der er tale om arbejdsudleje, og hvordan den beskrevne handel kan foregå uden, at der opstår situationer, hvor Skat vil opfatte situationen som arbejdsudleje!

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje i forhold til enten spørger eller leverandøren, når kunden selv klipper pyntegrøntet uden, at hverken spørger eller leverandøren er involverede i denne klipning.

Lovgrundlag

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 4 og stk. 9, nr. 2

Bestemmelserne har denne ordlyd (uddrag):

"§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.(...)

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 10. [...]. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. (...). Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag."

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af: (...)

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

Selskabsskatteloven (lbkg. nr. 1082 af 14/11 2012) § 2, stk. 1, litra a

Bestemmelsen har denne ordlyd (uddrag):

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6. [...]. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. (...)"

Dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (bki nr. 158 af 6/12 1996) artikel 5, stk. 1

Artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastlægger, hvad der forstås ved et fast driftssted. Artiklen har denne ordlyd (uddrag):

"I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. (...)"

OECD's Modeloverenskomst med kommentarer

Artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til OECD's Modeloverenskomst artikel 5. Af kommentarerne til artikel 5, stk. 3 og 1 fremgår bl.a. følgende:

Til artikel 5, stk. 1:

"(...) 2. Stk. 1 giver en generel definition af udtrykket "fast driftssted", som fremhæver dets væsentlige karakteristika for et fast driftssted i overenskomstens forstand, det vil sige et klart "situs", et "fast forretningssted". Stykket definerer udtrykket "fast driftssted" som et fast forretningssted, igennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis. Definitionen indeholder derfor følgende betingelser:

- eksistensen af et "forretningssted", det vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskineri eller udstyr;
- dette forretningssted skal være "fast", dvs. det skal være etableret på et givet sted med en vis grad af varighed;
- virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængig af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende. (...)

4. Udtrykket "forretningssted" dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager (f.eks. til oplagring af toldpligtige varer). Videre kan forretningsstedet befinde sig inden for et andet foretagendes område. Det kan f.eks. være tilfældet, når det udenlandske foretagende til stadig anvendelse har visse lokaler eller dele deraf, der er ejet af det andet foretagende. (...)

5. I henhold til definitionen skal forretningsstedet være "fast". Der skal således sædvanligvis være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særligt geografisk bestemt lokalitet. Det er uden betydning, hvor længe et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i den anden kontraherende stat, hvis det ikke gør det på et bestemt sted, men dette betyder ikke, at det udstyr, der udgør forretningsstedet, faktisk skal være fastgjort til den jord, det står på. Det er nok, at udstyret forbliver på et givet sted. (...).

6. Eftersom forretningsstedet skal være fast, følger det heraf, at et fast driftssted kun kan antages at foreligge, hvis forretningsstedet har en vis grad af varighed, det vil sige, at det er af ikke blot midlertidig karakter. Et forretningssted kan imidlertid udgøre et fast driftssted, selvom det rent faktisk kun eksisterer i meget kort tid som følge af, at virksomheden er af en sådan art, at dens udøvelse kun varer kort tid. Det er undertiden vanskeligt at afgøre, om dette er tilfældet. Den praksis, som medlemslandene har haft med hensyn til tidsperioden, har ikke været ensartet, men erfaringen har vist, at et fast driftssted normalt ikke er anset for at foreligge, hvis en virksomhed i et land er udøvet gennem et forretningssted, der blev opretholdt i mindre end seks måneder. En undtagelse har været de tilfælde, hvor virksomheden har været af stadig tilbagevendende karakter; i disse tilfælde skal hver tidsperiode, i hvilken forretningsstedet er benyttet, ses i sammenhæng med det antal gange, forretningsstedet er benyttet (hvilket kan strække sig over et antal år). En anden undtagelse er gjort i tilfælde, hvor virksomhedsudøvelsen udelukkende fandt sted i dette land; i denne situation kan virksomheden som følge af sin natur være af kort varighed, men da den udelukkende udøves i dette land, er tilknytningen til dette land stærkest. Omvendt viser praksis, at der har været mange tilfælde, hvor et fast driftssted er anset for at foreligge, hvis forretningsstedet har været opretholdt i en periode, der overstiger seks måneder. For at lette administrationen kan lande være tilskyndet til at hense til foranstående ved stillingtagen til, hvorvidt et forretningssted, der kun eksisterer i et kortere tidsrum, udgør et fast driftssted. (...)

7. For at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det, udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det. Som anført i pkt. 3 ovenfor behøver virksomheden ikke at være af produktiv karakter. Endvidere behøver virksomheden ikke at være permanent i den forstand, at der ikke er nogen afbrydelse i driften, men driften skal udøves på regelmæssig måde. (...)"

Lovforarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2012/2013) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"(...) 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje (...)

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. (...).

3.4.2. Lovforslaget (...)

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. (...)

Til § 2 (...). Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. (...)."

Praksis

SKM2013.251.SR

Skatterådet bekræfter, at entreprisekontrakten indgået mellem A A/S (spørger) og B GmbH (underleverandøren) om opførelse og montering af spørgers nye forlystelse indebærer, at der ikke er tale om skattemæssigt arbejdsudleje. Henset til, at spørgers kerneydelser ikke består i at opføre og montere forlystelser, er arbejdskraften leveret af underleverandøren i forbindelse med opførelse og montering af den omhandlede forlystelse ikke en integreret del af spørgers virksomhed. Endvidere anser Skatterådet underleverandørens ydelser for ikke at udgøre et naturligt led i driften af spørgers forlystelsesvirksomhed.

TfS 1996, 532 H

Ifølge praksis jf. bl.a. Højesteretsdom af 25/6 1996 (TfS 1996.532.HR) fortolkes begrebet "fast driftssted" i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a i overensstemmelse med artikel 5 i OECD's Modeloverenskomst. Af dommen fremgår bl.a. følgende:

"(...) Spørgsmålet om, hvorvidt den ejendomsadministration, som advokat Bruhn-Petersen og advokat Djurtoft varetog for henholdsvis Staktoften og Fasanhaven, har haft en sådan karakter, at der herved er etableret et fast driftssted for Sten Rasmussen, må afgøres på grundlag af en fortolkning af dette begreb i kildeskatteloven. Denne fortolkning skal ske på baggrund af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz, der er i overensstemmelse med principperne i OECD's modeloverenskomster vedrørende dobbeltbeskatning. (...)"

Begrundelse

Spørgers virksomhed består i, som grossist, at købe pyntegrøntet på roden hos en leverandør og sælge det videre til en udenlandsk kunde. Spørger beskæftiger sig kun med handel og har ingen aktivitet i forhold til pasning, pleje eller oparbejdning af juletræer og pyntegrønt. Pyntegrøntet klippes af ansatte hos kunden. Kundens ansatte arbejder hovedsageligt under instruks fra kunden. Leverandøren fakturerer spørger pr. klippet kilo pyntegrønt. Spørger fakturerer efterfølgende sin kunde til en aftalt pris, f.eks. pr. mængde eller areal.

SKAT lægger til grund, at salg af pyntegrønt på roden er et sædvanligt forretningsvilkår inden for branchen med køb og salg af juletræer og pyntegrønt, og at de fremlagte aftaler indebærer, at kunden i sidste ende overtager den økonomiske risiko for videresalget af pyntegrøntet. Endvidere lægger SKAT til grund, at de omhandlede aftaler indgås mellem uafhængige parter, og at der er tale om en markedspris for pyntegrøntet uden indirekte indregning af arbejdsydelser.

Når pyntegrøntet sælges på roden af leverandøren og efterfølgende spørger, udfører kundens ansatte arbejde her i landet, der hverken vedrører spørgers og leverandørens virksomheder. Endvidere indebærer salg af pyntegrønt og juletræer på roden, at hverken spørger eller leverandørens virksomheder køber arbejdsydelser til klipning af pyntegrønt. Kundens ansatte erhverver således ikke indirekte vederlag fra spørgers eller leverandørens virksomheder eller er stillet til rådighed for at udføre arbejde for disse virksomheder, idet arbejdsydelserne ikke er integreret i spørger eller leverandørens virksomheder. Endvidere kan der ikke henføres nogen betaling for arbejdsvederlag fra spørger eller leverandør til kunden. Endelig bærer hverken spørger eller leverandør nogen fradragsberettiget omkostning, der kan henføres til et arbejdsvederlag.

Af disse grunde er der ikke tale om skattemæssig arbejdsudleje som omfattet af kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Hverken leverandøren eller spørger skal indeholde arbejdsudlejeskat jf. kildeskattelovens § 48B. SKAT henviser til lovbemærkninger og praksis.

Det skal bemærkes, at der ved SKATs indstilling ikke er taget stilling til, hvorvidt kunden ved sine samlede aktiviteter kan få fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Disse forhold beror på konkrete vurderinger af kundens samlede eventuelt tilbagevendende aktiviteter i Danmark. Endelig er der ikke taget stilling til, om de ansatte hos kunden kan være begrænset skattepligtige af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 2, stk. 9, nr. 2.

Har kunden fast driftssted i Danmark eller overstiger opholdet for kundens ansatte 183 i Danmark i løbet af en 12 måneders periode, er kundens ansatte begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9, nr. 2.

SKAT henviser til ovenstående uddrag fra kommentarerne til artikel 5, stk. 1 i OECD's Modeloverenskomst vedrørende forhold der har betydning ved vurderingen af, om kunden har fast driftssted i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja. Se dog begrundelsen".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke er tale om skattemæssig arbejdsudleje under samme forudsætninger som spørgsmål 1 men med den ændring, at enten spørger eller leverandøren sælger traktorydelser til kunden i forbindelse med udkørsel.

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 1.

Praksis

Se praksis under spørgsmål 1.

Begrundelse

I denne situation stiller enten leverandøren eller spørger traktor med vogn eller lignende til rådighed for udkørsel af det klippede pyntegrønt fra kulturen til læssestedet for kunden. Kunden bliver faktureret for udkørslen.

SKAT henviser i det hele til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1.

SKAT finder, at der også i dette tilfælde er tale om, at kundens ansatte udfører arbejde her i landet, der ikke vedrører spørgers eller leverandørens virksomheder. Kundens ansatte er således ikke stillet til rådighed for at udføre arbejde, der vedrører spørgers eller leverandørens virksomheder.

Der er derfor heller ikke her tale om skattemæssig arbejdsudleje som omfattet af kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Hverken leverandør eller spørger skal ikke indeholde arbejdsudlejeskat jf. kildeskattelovens § 48B. SKAT henviser til lovbemærkninger og praksis.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja. Se dog begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter