Dato for udgivelse
12 Sep 2013 09:38
SKM-nummer
SKM2013.633.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-021502
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, ejendomsværdi, grudværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdierne pr. 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 med henblik på nedsættelse.

Landsskatteretten har pålagt SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen for ejendom A pr. 1. oktober 2004 og pr. 1. oktober 2006 jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Vurderingsloven § 6
Vurderingsloven § 9 
Vurderingsloven § 13

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2013-1, afsnit A

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2013-1, afsnit C


Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at ejendomsværdien for ejendom A er ansat for højt ved vurderingerne 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006.

Ejendommen, som har et matrikulær areal på 4,5560 ha heraf 38 m² vej - søarealer i det væsentlige - har tidligere været anvendt til vandindvinding, men nu sammen med ejers øvrige søarealer regulerer vandstanden i de omkringliggende søer og åer.

På ejendommen er der en bygning på 52 m² som anvendes til vandforsyning.

Vurderingsmyndigheden har ordinært nedsat ejendoms- og grundværdien pr. 1. oktober 2008 således:

Ejendomsværdi:

 360.000 kr. uændret

Grundværdi: 148.400 kr. nedsat til 31.900 kr.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Vurdering pr. 1. oktober 2004:

Ejendomsværdi: 180.000 kr. uændret
Grundværdi:

 70.600 kr. ændres til 15.200 kr.

Grundværdi fritaget efter § 7:  70.600 kr. ændres til 15.200 kr.

Vurdering pr. 1. oktober 2006:

Ejendomsværdi: 280.000 kr. uændret.
Grundværdi: 106.100 kr. ændres til 22.800 kr.
Grundværdi fritaget efter § 7: 106.100 kr. ændres til 22.800 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at grund- og ejendomsværdien ved vurderingerne i 2004 og 2006 blev sat for højt. Den indstillede ændring vil betyde, at grundværdien i 2004 og 2006 nedsættes med ca. 79 %.