Dato for udgivelse
26 Sep 2013 13:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Sep 2013 15:19
SKM-nummer
SKM2013.680.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10G-4076/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Boligselskab, grundforbedring
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien for grundforbedringer i form af en ekstern vej. Af det betingede skøde, der lå til grund for sagsøgerens overtagelse af grunden, fremgik det, at sælgeren, dvs. kommunen, skulle etablere og bekoste den nødvendige del af den eksterne vej som offentlig vej. Sagsøgeren gjorde gældende, at denne indirekte havde betalt for den eksterne vej.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøgeren havde afholdt den pågældende udgift, og frifandt på den baggrund Skatteministeriet.

Reference(r)

Vurderingsloven § 13
Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Vurderingsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 H.A.3.3.2

Redaktionelle noter

Sagen er indbragt for Østre Landsret og efterfølgende hævet.


Parter

Boligselskabet H1
(Advokat Kristine Martin Berg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

Nanna Blach

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 19. december 2012, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Boligselskabet H1, vedrørende vurderingsårene 2001-2004 er berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter dagældende bestemmelser i vurderingslovens § 17 og § 18 for udgifter til eksternt vejanlæg.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved vurderingen 2001-2004 af ejendommen beliggende ...1 og ...2 (ejd. nr. ...-.....) i henhold til vurderingslovens § 17 er berettiget til et fradrag i grundværdien for forbedringer for udgifter til etablering af vejanlægget "...3," og at sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne til den beløbsmæssige opgørelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 2. oktober 2012 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse blandt andet:

"...

Klagen vedrører genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2001, 2002, og 2004, idet der anmodes om et yderligere fradrag for forbedring for udgifter til ekstern af vej.

Vurderingsankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til forbedringer med i alt 812.800 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for forbedringer

Fradragspost

Vurderingsankenævnets afgørelse

Repræsentantens påstand

Landsskatterettens afgørelse

   

Vejanlæg

198.000 kr.

376.909 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse stadfæstes

...

Landsskatteretten stadfæster vurderingsankenævnets afgørelse.

Møde

...

Sagens oplysninger

Ejendommen er beliggende ...1 + ...2. Klageren har ved skøde erhvervet ejendommen, en ubebygget grund, fra kommunen til overtagelse pr. 1. juli 1986 for en købesum stor 1.600.000 kr. Skødet gøres endeligt i maj 1990.

Grundarealet udgør i henhold til oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret 4.630 m². På ejendommen er der i 1987-1988 opført 3 bygninger beregnet til beboelse med i alt 39 lejligheder. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. ... fra oktober 1985.

Af det betingede skøde § 5 fremgår blandt andet:

"...

Arealet sælges fri for pantehæftelser; købesummen er fastsat til 1.600.000 kr., skriver enmillionsekshundredetusinde 00 øre, - hvilket beløb deponeres i Den Danske Bank af 1871 A/S ved nærværende betingede skødes underskrift, dog tidligst pr. overtagelsesdagen, og frigives til disposition, når betinget skøde er tinglyst uden andre præjudicerende retsanmærkninger end dem, der måtte være en konsekvens af den matrikulære sag. Renter af depotet tilfalder sælgeren.

..."

Og af det betingede skøde § 7 pkt. C fremgår bl.a.:

"...

Sælger lader etablere og bekoste den nødvendige del af ...3 som offentlig vej. Køber bekoster og udfører en ny adgangsvej til bebyggelsen ...4 som privat vej.

..."

Af lokalplanen § 4 fremgår blandt andet:

"...

4.1. Der udlægges areal til ...3 med tilhørende cykel- og gangstier i en bredde af 15 m, i princippet som det fremgår af bilag 1.

4.2. Der udlægges areal til ny adgangsvej til højhuset i en bredde af 8 m, som det fremgår af bilag 1. Eksisterende adgangsvej nedlægges, hvorefter arealet kan bebygges.

..."

Grundværdien for klagerens ejendom i genoptagelsesårene 2001, 2002 og 2004 er som følger:

Grundværdi 2001:

2.801.200 kr.

Grundværdi 2002:

2.801.200 kr.

Grundværdi 2004:

2.801.200 kr.

Ejendommen er vurderet efter kvadratmeterprincippet, og er beliggende i grundværdiområde ....

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling indsendt dokumentation i form af byggeregnskab.

I byggeregnskabet er udgifterne opregnet i hovedposter såsom grundudgifter, omkostninger og håndværkerudgifter med dertilhørende underposter såsom bl.a. "Anlæg af gade og fortov". Regnskabet er alene suppleret med specifikationer vedrørende posten "Ekstraordinære udgifter" og "Uforudselige håndværkerudgifter". Der foreligger ikke en entreprisekontrakt, tilbudslister, fakturaer eller lignende.

Til posten "Anlæg af gade og fortov" er der ikke tilknyttet oplysninger om hvilke opgaver/arbejder, der konkret er udført.

Som dokumentation for etablering af eksternt vejanlæg er vedlagt skødet og lokalplanen samt luftfotos af vejanlægget. Udgiften til vejanlægget er af klagerens repræsentant fastsat med udgangspunkt i V&S prisbogen på baggrund af opmålinger på de vedlagte luftfotos.

Vurderingsankenævnets afgørelse

Vurderingsankenævnet har alene godkendt et skønsmæssigt fastsat fradrag for de af klageren påståede udgifter til ekstern vej. Som begrundelse herfor er anført:

"...

SKAT har anerkendt 0 kr. i fradrag.

Klager har anmodet om 990.096 kr. i fradrag.

I påstandsrevision er henvist til beløb fra byggeregnskabets underskemaer, udfyldt med kryds i forbindelse med klagers oprindelige klage. Det totale beløb for krydsmarkeringer udgør 627.395 kr.

Som skal dække både stianlæg (1.192.848 kr.) og vejanlæg (990.096 kr.). Der er således ikke overensstemmelse med beløb med krydsmarkeringer og de to begærede beløb.

Derfor foretager vurderingsankenævnet et skøn i forhold til det begærede fradrag på 990.096 kr. til vejanlæg mv.                     

Nævnet forudsætter, at en del af vejanlægget kan anvendes til at betjene ejendommen i tilfælde af udstykning.

Nævnet skønner, at 20 % af de begærede udokumenterede 990.096 kr. kan fradrages som forbedringer af grundarealet. 20 % udgør 198.019,20 kr.

Nævnet foreslår et fradrag på 198.019 kr. til vejanlæg.

Afrundet til 198.000 kr.

Vurderingsankenævnet har bemærket, at indsigelsen af 13. januar 2011 til forslaget indeholder en påstand om fastholdelse af fradrag for 990.096 kr.

Vurderingsankenævnet fastholder sin indstilling fra forslaget, 198.000 kr.

Vurderingsankenævnet anerkender fradrag for 198.000 kr. til vejanlæg.

..."

Ejerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for forbedringer i grundværdien vedrørende ekstern vej med 376.909 kr. og eksterne parkeringspladser med 1 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

"...

"...

Vurderingslovens § 17 har følgende ordlyd:

§17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Hvad der forstås ved en grundforbedring er således uomtalt i loven. Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.

Parterne i nærværende sag er enige om, at der er sket forbedringer som har bevirket en stigning i grundværdien, hvorfor der skal gives fradrag herfor.

Tvisten går på størrelsen af fradraget i grundværdien for de grundforbedrende udgifter:

Arbejdets karakter

Indrømmet af VAN

Påstand

Vejanlæg - "...3"

 

46.285

Vejanlæg - "fælles del"

 

18.720

Vejanlæg - "egen del"

 

311.904

Ialt

198.000

376.909

Eksternt vejanlæg

Vurderingsankenævnet har indrømmet klager et fradrag på kr. 198.000 for etablering af vejanlæg.

Størrelsen af fradraget er fastsat af Vurderingsankenævnet som "er skøn på 20 % af de begærede udokumenterede 990.096 kr."

Vurderingsankenævnet har således imødekommet klagers anmodning om fradrag. Da der ikke er enighed om fradragets størrelse, jf. ovenfor, skal følgende bemærkes:

Indledningsvist må fastslås, at der ikke findes en vej på matrikel ...a, hvorfor der rettelig er tale om et eksternt vejanlæg.

Af Lokalplan nr. ... for et område mellem ...1, ...5 og ...6 (bilag 5) fremgår det af § 4. Vej- og sneforhold samt parkering:

4.1. Der udlægges areal til ...3 med tilhørende cykel- og gangstier i en bredde af 15 m, i princippet som det fremgår af bilag 1.

4.2. Der udlægges areal til ny adgangsvej til højhuset i en bredde af 8 m, som det fremgår af bilag 1. Eksisterende adgangsvej nedlægges, hvorefter arealet kan bebygges.

4.3. Hvor ...3 krydser den nye bebyggelse kan stier føres i arkade gennem bebyggelsen.

4.4. Til ...6 må der ikke være direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra lokalplanområdet, udover den eksisterende sti umiddelbart øst for ...3, som det fremgår af bilag 1.

4.5. Til ...5 må der ikke være direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra lokalplanområdet ud over den eksisterende sti, som det fremgår af bilag 1.

Endvidere fremgår det af det betingede skødes § 7, pkt. C: "Sælger lader etablere og bekoste den nødvendige del af ...3 som offentlig vej. Køber bekoster og udfører en ny adgangsvej til bebyggelsen ...4 som privat vej. - Sidstnævnte vej udføres med belysning og er incl. terrænregulering".

Det fremgår af § 7, pkt. H: "Det forudsættes, at køber til enhver tid kan dække sit parkeringsbehov. Byggeriet kræver anlæg af ca. 32 stk. parkeringspladser der anlægges af køber for dennes regning".

De i ovennævnte lokalplan ... pkt. 4.1. og 4.2. vedrører adgangsvejene til klagers ejendom.

A) "...3", jf. pkt. 4.1. er den strækning der går fra ...1 til "ny adgangsvej" på lokalplanens bilag 1, jf. bilag 5.

B) "Ny adgangsvej" i henhold til pkt. 4.2. findes at være den strækning, der går fra hvor "...3" ender til det på matr.nr. ...b opførte højhus (...4) indkørsel. Se således Lokalplanens bilag 1, jf. bilag 5.

C) Udover de i pkt. 4.1. og 4.2. nævnte strækninger findes den sidste del af strækningen fra indkørslen til ...4 og resten af vejen (bilag 6) således at være omfattet af det betingede skødes § 7 pkt. C.

De 3 "etaper" af vej i henhold til ovennævnte A), B) og C) (Se ligeledes bilag 7 der med henholdsvis blå, rød og grøn viser de 3 etaper) udgør en forbedring af grundværdien i ubebygget stand og i overensstemmelse med SKM2010.271.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at "udgifter til etablering af ekstern vej anses for at være en udgift, som efter karakter kan berettige til et fradrag for forbedringer" gøres det gældende, at udgifterne til anlæggelsen heraf er fradragsberettigede.

For så vidt angår strækningen "...3" ad A), der går fra ...1 til "ny adgangsvej" antages klager indirekte at have betalt for sin andel af den eksterne vej ved erhvervelsen/betalingen af grunden matr.nr. ...a.

I det på ejendommen udarbejdede byggeregnskab (bilag 8) fremgår det, at udgiften til anlæg af gader og fortov (post 63) er fastsat til kr. 390.000. Det er dog ikke udspecificeret, hvordan man er kommet frem til dette tal.

For at give et overblik over udgiftens fordeling har klager valgt at udarbejde beregninger herfor.

Klager er således ikke i besiddelse af fakturaer eller lignende regnskabsmateriale, der viser den nøjagtige afholdte udgift til etablering af den eksterne vej, men på baggrund af opmåling af vejen via luftfoto (bilag 9), og beregninger fra enhedspriserne i V&S prisbogen er udgiftens størrelse estimeret til kr. 215.279 (bilag 10).

Det gøres gældende, at den anførte totaludgift skal fordeles forholdsmæssigt efter grundstørrelsen på de ejendomme, som vejen betjener. Disse ejendomme består af klagers ejendom: matr.nr. ...a, ejendomsnummer ...-..... (4.630 m²) og anden ejendom: matr.nr. ...b, ejendomsnummer ...-..... (16.903 m²) (bilag 11). Sidstnævnte findes at være en del af matr.nr. ...c, men eftersom matr.nr. ...b er den eneste - udover matr.nr. ...a - der har "...3" som adgangsvej, er det ikke hele matr.nr. ...c, der skal anvendes i beregningen. Det samlede grundareal af matr.nr. ...a og matr.nr. ...b udgør 21.533 m².

Klagers ejendom har et areal på 4.630 m² svarende til 21,50 % af det ovenfor anførte totale areal, og klagers andel af den afholdte udgift til "...3" kan derfor gøres op til kr. 46.285 (21,50 % af kr. 215.279).

Hvad angår strækningen "Ny adgangsvej" ad B) er klager desværre heller ikke i besiddelse af fakturaer eller andet regnskabsmateriale, der viser den nøjagtige afholdte udgift til etablering af denne vejdel. En opmåling af vejen via luftfoto (bilag 12) og beregninger fra enhedspriserne i V&S-prisbogen (bilag 13) har også her muliggjort en estimering af udgiftens størrelse til kr. 87.070. Denne udgift skal tillige fordeles forholdsmæssigt efter grundstørrelsen på de ejendomme, som vejen betjener. Som ovenfor anført har klagers ejendom et areal på 4.630 m² svarende til 21,50 % af det anførte totale areal af henholdsvis matr.nr. ...a og matr.nr. ...b. Det betyder således, at klagers andel af den afholdte udgift til "Ny adgangsvej" kan gøres op til kr. 18.720 (21,50% af kr. 87.070).

Den sidste "etape" er vejen ad C) der løber fra indkørslen til højhuset ...4 og vejen ud (bilag 14). Denne strækning betjener således alene klagers beboere som adgangsvej, og det er herfra at beboerne i klagers ejendom har parkeringsadgang.

Klager er beklageligvis heller ikke i besiddelse af fakturaer eller andet lignende regnskabsmateriale for så vidt angår denne udgiftspost. En opmåling af vejen via luftfoto jf. bilag 14 og beregninger fra enhedspriserne i V&S-prisbogen (bilag 15) skal ligeledes lægges til grund ved en estimering af udgiftens størrelse som antages at ligge på kr. 311.904 og som klager egenhændigt har betalt.

På baggrund af ovennævnte skal det således samlet set gøres gældende, at der anmodes om forhøjelse af fradrag med i alt kr. 178.909 fra kr. 198.000 til kr. 394.717.

Ovennævnte udregninger hvor fradrag opgøres til kr. 394.717 harmonerer således fint med byggeregnskabets pkt. 63 hvoraf fremgår, at der har været udgift til anlæg af gader og fortov på kr. 390.000.

..."

Til støtte for de eksterne parkeringspladser er anført:

Kontorets indstilling har været i erklæring i SKAT, og herefter er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger i brev af 10. september 2012:

"...

Landsskatteretten har således anført:

"...

Kontoret lægger til grund, at udgiften til anlæg af ...3, etape A, er afholdt af kommunen, og at udgiften til det resterende vejanlæg, etape B og C, er afholdt af klageren. Kontoret lægger endvidere til grund, at det udførte arbejde for så vidt angår etape B og C er en foranstaltning, som bevirker en værdistigning i grundværdien i ubebygget stand, og dermed berettiger til et fradrag for forbedring.

På baggrund af de fremlagte oplysninger, herunder indholdet af skødet og lokalplanen, er kontoret af den opfattelse, at det af vurderingsankenævnet udøvede skøn ikke skal tilsidesættes.

..."

Klager kan i forlængelse heraf oplyse, at denne tager Landsskatterettens foreløbige vurdering af sagen til efterretning hvad angår etape B og C.

Klager er dog ikke enig i, at denne ikke kan tilkomme at modtage fradrag for omkostningerne til etablering af etape A, selvom der ikke kan fremlægges dokumentation for størrelsen af omkostningerne ved etableringen af denne etape. Klager antages indirekte at have betalt sin andel af den eksterne vej ved erhvervelsen af grunden matr.nr. ...a, og har således desværre ikke mulighed for at fremlægge nogen dokumentation for de afholdte udgifter, idet disse er afholdt over købesummen.

At klager delvist skulle have afholdt udgifter til den eksterne etape A harmonerer således med Betænkning nr. 674 vedrørende

"...

Omfang og finansiering af byggemodningsforanstaltninger" hvoraf det på side 22, under pkt. 36 fremgår, at "Af de modtagne oplysninger fra kommunerne fremgår det for samtlige kommuners vedkommende, at kommunens udgifter til byggemodning er indeholdt i salgsprisen. Ved etagebyggeri og andet udlejningsbyggeri foretages den externe byggemodning (adgangsveje, kloakker) af kommunen og udgifterne indregnes i salgsprisen.

..."

Dette synspunkt gentages endvidere på side 24, pkt. 39 idet det her fremgår:

"...

Ved kommunale grundsalg til etagehusbebyggelse og andet udlejningsbyggeri er størstedelen af udgifterne til ekstern byggemodning - d.v.s. udgifterne til foranstaltninger uden for den enkelte bebyggelses område, herunder først og fremmest udgifter til vejanlæg indeholdt i kommunernes salgspris.

..."

På denne baggrund er klager af den opfattelse, at denne tillige anses at være berettiget til fradrag for etape A, og Landsskatteretten anmodes således om at revurdere den foreløbige vurdering af sagen.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vurderingslovens § 13, stk. 1, § 17 og § 18 har følgende ordlyd:

"...

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af § 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2 Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, og 60 år - før vurderingen.

..."

For at en forbedring kan karakteriseres som en grundforbedring, skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, som har øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand.

Desuden bemærker retten, at det ifølge gældende praksis er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Eksternt vejanlæg

Udgifter til anlæg af vej anses efter praksis som en byggemodningsudgift, der efter sin art kan berettige et fradrag i grundværdien. Dette fremgår bl.a. af vurderingsvejledningens afsnit C.3. Her tilføjes, at det kun er udgifter, som vedrører det egentlige vejanlæg, der kan begrunde et fradrag.

Fradrag for anlæg af vej kan vedrøre såvel interne veje indenfor udstykningen, som en ekstern vej, der giver adgang til udstykningen.

Landsskatteretten lægger til grund, at det eksterne vejanlæg for så vidt angår ...3 og Ny adgangsvej giver vejadgang til ejendommen ...7 og den påklagede ejendom ...2. Den sidste del af det eksterne vej anlæg giver alene adgang til klagerens ejendom. Af lokalplanen for området fremgår det, at vejanlægget er anlagt i overensstemmelse hermed.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den faktiske afholdte udgift til anlæg af vejen. Det fremgår dog af byggeregnskabet, at klageren har afholdt udgifter til en post benævnt "Anlæg af gade og fortov".

Vurderingsankenævnet har lagt til grund, at udgiften til anlæg af vejanlægget er afholdt af klageren. I mangel af konkrete oplysninger om størrelsen af den afholdte anlægsudgift har vurderingsankenævnet på baggrund af et skøn ansat udgiften til 198.000 kr.

Retten lægger til grund, at udgiften til anlæg af ...3, etape A, er afholdt af kommunen, og at udgiften til det resterende vejanlæg, etape B og C, er afholdt af klageren. Retten lægger endvidere til grund, at det udførte arbejde for så vidt angår etape B og C er en foranstaltning, som bevirker en værdistigning i grundværdien i ubebygget stand, og dermed berettiger til et fradrag for forbedring.

På baggrund af de fremlagte oplysninger, herunder indholdet af skødet og lokalplanen, er Landsskatteretten af den opfattelse, at det af vurderingsankenævnet udøvede skøn ikke skal tilsidesættes.

Ved vurderingen heraf har retten lagt vægt på, at udgiften til anlæg af vejen benævnt ...3, etape A, ikke er dokumenteret som værende bekostet af klageren. Retten har derudover lagt vægt på at den faktiske udgift til etablering af det resterende vejanlæg, etape B og C, ikke er dokumenteret af repræsentanten. Retten har endvidere lagt vægt på, at den del af vejen benævnt ny adgangsvej, etape B, eksisterede i forvejen og således er blevet etableret på ny af klageren, og at udgifterne til vejafvanding på den sidste del af vejanlægget, etape C, ikke er dokumenteret via ledningskort.

Repræsentanten ses ikke at have fremlagt dokumentation eller andre oplysninger, der kan medføre, at det af vurderingsankenævnet udøvede skøn er ansat på fejlagtigt grundlag, eller i øvrigt kan begrunde en ændring. Retten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

Der er enighed om, at det er kommunen, der har anlagt den i skødets § 7, punkt C, (bilag 1) nævnte vej, der er illustreret i lokalplanens kortbilag 3 (bilag 4).

Der er endvidere enighed om, at det i første omgang er kommunen, der har bekostet denne. Dette fremgår af skødets bestemmelser samt kommunens Årsregnskab fra 1986 (Bilag 9)

Det er sagsøgers påstand, at sagsøgte mod modtagelse af købesummen skulle overdrage ejerskabet af grunden samt anlægge vejforløbet "...3".

Det er sagsøgers opfattelse at denne sammenhæng imellem modtagelsen af købesummen og vejens anlæg tydeligt fremgår, af bilag 10. Idet det var et vilkår for handlen, at sagsøger afholdt udgifter til adgangsvej og andre byggemodningsudgifter, hvorimod kommunen afholdt udgifter til ...3. På baggrund af de aftalte vilkår skulle der afholdes en købesum på 1.600.000 kr.

Det er således sagsøgers opfattelse, at der er tale om, at udgifter til vejen fremgår som en udgift, og købesummen som er en indtægt og købesummen er således reguleret herefter.

Dette er i øvrigt i overensstemmelse med kommunal praksis, hvorefter kommuners udgifter til byggemodning overvæltes på dem, der erhverver byggegrunde fra kommunen i det pågældende byggemodningsområde. Jf. betænkning nr. 674 fra 1972 vedrørende "omfang og finansiering af byggemodningsforanstaltninger".

Sagsøgte har påstået, at der ikke er tale om fast praksis, dette bestrides - under alle omstændigheder er det tydeligt, at denne praksis uanset den er fast eller ej - følges af kommunen jf. opstillingen notatet i bilag 10.

Der er således ikke enighed om, hvorvidt udgiften til den eksterne vej er afholdt indirekte gennem betaling af købesummen.

Sagsøger mener på baggrund af overstående at have godtgjort dette.

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

Sagsøgte har gjort gældende, at denne sag omhandler, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingsårene 2001-2004 er berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter de dagældende bestemmelser i vurderingslovens § 7 og § 18 for udgifter til eksternt vejanlæg. Sagens tvist er nærmere bestemt, om sagsøgeren har dokumenteret, at denne har bekostet den del af det eksterne vejanlæg, der er markeret på bilag 5, side 1, benævnt "...3".

...

Fradrag efter vurderingslovens § 17 er betinget af, at ejeren af ejendommen har bekostet forbedringen, jf. vurderingslovens § 18.

Det er sagsøgeren, der ønsker at opnå et fradrag, og det er derfor i henhold til fast retspraksis også sagsøgeren, der skal dokumentere berettigelsen af fradraget, jf. eksempelvis SKM2004.162.HR og SKM2013.422.BR.

Sagsøgeren må således godtgøre, at det er denne, der har bekostet vejanlægget "...3", der er markeret på bilag 5, side 1. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det fremgår direkte og utvetydigt af det betingede skøde (bilag 2) § 7 C, at det er sælgeren, dvs. kommunen, der i denne konkrete sag har afholdt udgifterne til vejanlægget "...3".

Det kræver derfor sikker dokumentation for at lægge til grund, at sagsøgeren har afholdt udgifter til vejanlægget "...3", i direkte modstrid med skødets § 7C.

En sådan sikker dokumentation har sagsøgeren ikke fremlagt. Der er ikke andre bestemmelser i det betingede skøde (bilag 2) eller det endelige skøde (bilag 3), der godtgør, at sagsøgeren har afholdt udgifter til anlæggelse af "...3" i denne sag. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt andet, der dokumenterer, at dette skulle være tilfældet.

Det af sagsøgeren påberåbte fra betænkning nr. 674 fra 1972 udgør ikke dokumentation for, at kommunen i modstrid med skødet har overvæltet udgiften på sagsøgeren.

Sagsøgte bestrider, at der eksisterede en fast praksis, hvorefter kommunernes udgifter til etablering af ekstern byggemodning indregnes i købesummen, som anført af sagsøgeren. Betænkning nr. 674 fra 1972 er baseret på en undersøgelse foretaget blandt 52 af de større kommuner i Danmark, jf. betænkningens side 6. Endvidere fremgår det, at ikke samtlige kommuner besvarede de udsendte oplysningsskemaer. I 1972 var der 277 kommuner i Danmark, hvorfor det ikke på baggrund af en undersøgelse, der omfattede mindre end 20 % af landets kommuner, kan lægges til grund, at der gjaldt en sådan fast praksis, som er påstået af sagsøgeren.

At kommunen var omfattet af undersøgelsen er heller ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at udgifterne til vejanlægget "...3" var indeholdt i købesummen i denne konkrete sag.

Af betænkningen side 6 og 18 fremgår det, at der var en stor variation i kommunernes besvarelser, herunder i hvor stort omfang grundejerne skulle deltage i udgifterne til eksterne anlæg. Det kan derfor ikke på baggrund af betænkningen lægges til grund, at der eksisterede en sådan praksis i kommunen.

Endvidere bemærkes det, at undersøgelsen blev foretaget i 1972, hvorfor betænkningen ikke godtgør, at der eksisterede en sådan praksis i kommunen 14 år senere, dvs. i 1986, hvor den i sagen omhandlede ejendom blev erhvervet af sagsøgeren.

Det er således ikke godtgjort, at der eksisterede en sådan fast praksis, som påstået af sagsøgeren, og heller ikke at kommunen havde en sådan fast praksis på erhvervelsestidspunktet i 1986.

Uanset om det kunne lægges til grund, at der eksisterede en sådan fast praksis i kommunen på tidspunktet for sagsøgerens erhvervelse af ejendommen, hvad der altså bestrides, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke med henvisning til en sådan generel praksis har godtgjort, at udgifterne til vejanlægget "...3" i denne konkrete sag er indeholdt i købesummen, i direkte modstrid med skødet § 7 C.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at denne hverken direkte eller indirekte har afholdt udgifter til vejanlægget "...3".

Rettens begrundelse og afgørelse

Boligselskabet H1 har anført, at boligselskabet indirekte har betalt for den eksterne vej "...3" ved erhvervelsen af grunden matr. ...a.

Det fremgår af det betingede skøde § 7, pkt. C, bl.a. "Sælger lader etablere og bekoste den nødvendige del af ...3 som offentlig vej."

Det fremgår ikke af bestemmelser i det betingede skøde eller det endelige skøde, at Boligselskabet H1 har afholdt udgifterne til anlæggelse af "...3".

Boligselskabet H1 har ikke i øvrigt fremlagt dokumentation for eller har sandsynliggjort, at boligselskabet har afholdt den pågældende udgift.

Boligselskabet H1 findes herefter ikke at have godtgjort, at boligselskabet har betalt for anlæg af "...3".

Retten finder herefter ikke grundlag for at ændre Landsskatterettens afgørelse.

Retten bestemte, at Boligselskabet H1 skal betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på sagens værdi, karakter, forløb og resultat, samt at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Boligselskabet H1 skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.