Dato for udgivelse
01 Oct 2013 09:13
SKM-nummer
SKM2013.689.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0107108
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Eftergivelse, studiegæld, tilbagebetaling, indtægtsforhold.
Resumé

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter betingelserne for eftergivelse af studiegæld ikke var opfyldt for en psykolog.

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 13

Henvisning

-


Klagen vedrører eftergivelse af studiegæld.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har givet afslag på anmodning om hel eller delvis eftergivelse af studiegæld.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Klageren er født i 1953 og er uddannet psykolog. Han arbejder som institutionsleder på H1. Han er gift og har tre børn født i henholdsvis 1985, 1990 og 1997. Hans ægtefælle er ligeledes psykolog og driver den selvstændige virksomhed G1.

Klagerens studiegæld er den 7. juni 2012 opgjort til i alt 855.037,56 kr.

Klageren optog oprindeligt studielån i perioden 1974-1987 med i alt 289.100 kr.

Klageren tog studenterkursus i perioden 1976-1978 og var i perioden 1978-1998 tilmeldt psykolog-studiet. Han indgik første gang aftale med långiver om tilbagebetaling af studielånet i 1995. Den 18. juni 2002 overtog F1-Bank lånet med 860.848,18 kr.

Klageren ansøgte den 18. maj 2010 om eftergivelse af studiegæld. Han oplyste, at han ikke var i stand til at betale mere, end han gjorde p.t., og derfor ikke ville kunne betale gælden indenfor de nærmeste år.

SKAT tog ikke stilling til denne anmodning.

Klageren indsendte en ny anmodning om eftergivelse af studiegælden den 13. oktober 2011. Han oplyste, at han ikke ville kunne fortsætte med at afdrage på gælden i samme omfang som hidtil. Han forventede en drastisk nedgang i sin personlige indkomst fra årsskiftet 2011/2012, da han ville gå ned i arbejdstid. Der fremgår følgende oplysninger om klagerens husstands månedlige indtægter og udgifter:

Indtægter:

Klageren

Ægtefællen

Indtægter efter skat

24.809

19.013

Samlede indtægter

43.822

Udgifter:

Prioritetsydelse

7.171

7.171

Ejendomsskat

482

482

El, gas, vand, varme

2.187

2.187

Bygnings- og brandforsikring

255

255

Ydelse på gæld

4.473

Samlede udgifter pr. person

14.568

10.095

Udgifter i alt

24.663

Der fremgår endvidere følgende oplysninger om ægteparrets aktiver og passiver:

Aktiver

Klageren

Ægtefællen

Kontante penge

11.663

11.663

Indestående i pengeinstitut

28.613

28.613

Fast ejendom

1.575.000

1.575.000

Andre aktiver

2.699.400

Aktivernes samlede værdi

1.615.276

4.314.676

Aktiver i alt

5.929.952

Passiver

Prioritetsgæld bolig, stiftet 1.11.2003

874.000

874.000

Studiegæld

896.576

Passiver i alt pr. person

1.852.251

945.875

Passiver i alt

2.798.126

På ansøgningsskemaet har klageren oplyst, at han fik fælles folkeregisteradresse med sin nuværende ægtefælle i 2004, idet han i parentes har tilføjet "(tror jeg)".

Ifølge CPR-registret fik parret fælles adresse i 1984.

Klageren har i perioden 2002-2012 afdraget således på lånet:

År

Betalt

Heraf renter

Gebyrer

2012

51.600,00

35.113,43

60,00

2011

51.600,00

51.540,00

60,00

2010

51.600,00

51,540,00

60,00

2009

51.600,00

51.540,00

60,00

2008

53.738,00

53.678,00

60,00

2007

28.068,00

28.008,00

60,00

2006

33.258,00

33.198,00

60,00

2005

22.800,00

22.740,00

60,00

2004

33.518,00

33.458,00

60,00

2003

18.000,00

17.790,00

210,00

2002

15.788,77

12.902,00

190,00

I alt

411.570,77

391.507,43

940,00

I perioden 2002-2010 har klageren og ægtefællen haft følgende indkomster:

Klageren

Ægtefællen

2002

323.000

824.000

2003

323.000

812.000

2004

355.000

860.000

2005

343.000

1.014.000

2006

367.000

1.008.000

2007

385.000

1.100.000

2008

463.000

1.558.000

2009

563.000

1.054.000

2010

506.000

907.000

SKAT Inddrivelsescentret foretog den 19. februar 2010 udlæg for 911.101,41 kr. til sikkerhed for studiegælden i klagerens ideelle anpart af ægtefællernes boligejendom.

Ifølge de indberettede skatteoplysninger for klageren for 2012 havde han i 2012 en lønindkomst på 513.525 kr. Han ejer 50 % af ejendommen Y1, der tjener til familiens bolig. Den offentlige vurdering af ejendommen pr. 31. december 2012 udgjorde 2.850.000 kr., hvoraf hans andel udgør 1.425.000 kr. Hans samlede gæld til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og studiegæld udgjorde 1.949.783 kr. pr. 31. december 2011 og 3.513.926 kr. pr. 31. december 2012.

Ifølge de indberettede skatteoplysninger for ægtefællen for 2011 havde hun i 2011 en lønindkomst på 550.817 kr. og overskud af virksomhed på 732.773 kr. Hun ejer dels 50 % af ejendommen Y1, dels 4 andre ejendomme. Den offentlige vurdering af de 4 andre ejendomme udgjorde i alt 6.050.000 kr. pr. 31. december 2012. Hendes samlede gæld til pengeinstitutter og realkreditinstitutter udgjorde 4.523.765 kr. pr. 31. december 2011 og 2.670.201 kr. pr. 31. december 2012.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse
SKAT har givet afslag på anmodningen om eftergivelse af studiegæld.

På baggrund af de økonomiske forhold for klageren og hans husstand kan gælden ikke anses for udsigtsløs. Betingelserne for eftergivelse er derfor ikke opfyldt. SKAT har lagt vægt på, at SKAT ikke har modtaget ønsket dokumentation til belysning af dele af husstandens økonomi, at klageren har stiftet ny gæld sammen med sin ægtefælle, at klagerens indtægtsforhold allerede fra 1989 lå på et relativt højt niveau, hvor evnen til at begynde tilbagebetaling var til stede, samt at omstændighederne ved gældens opståen og fortsatte opbygning taler imod eftergivelse.

Der foreligger ikke sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

På baggrund af oplysningerne om klagerens og hustruens indtægtsforhold sammenholdt med forløbet af klagerens studie kan det lægges til grund, at klageren næppe har været så studieaktiv, som han gentagne gange har erklæret over for långiver og SU. SKAT har derimod fået det indtryk, at der kan være afgivet forklaring om studiesituationen, der afviger markant fra de faktiske forhold, alene med det formål at undslå sig betaling.

Klageren kan ud fra indkomstoplysningerne antages at have været i stand til at afvikle med væsentlige beløb på sin gæld. Imidlertid ser det ud til, at han har brugt sit studiekort som grundlag for at undlade betaling, hvorved han må anses for at have handlet økonomisk uansvarligt.

Klageren har den 16. januar 2007 sammen med sin ægtefælle optaget et nyt lån på 500.000 kr. sikret ved ejerpant i sin og ægtefællens fælles boligejendom. Det taler imod eftergivelse, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 2.

SKAT har endvidere foretaget følgende beregning af klagerens husstands månedlige betalingsevne:

Indtægter:
Indkomst (netto)

43.822 kr.

Boligudgifter

14.342 kr.

El/gas/vand/varme mv.

5.848 kr.

Udgifter i alt

20.190 kr.

Rådighedsbeløb

9.590 kr.

Betalingsevne

14.042 kr.

Afvikling af gælden med 14.042 kr. månedligt svarer til en årlig betaling på 168.504 kr. Gælden vil derfor med den aktuelt beskedne rentetilskrivning kunne være afviklet inden for omkring 5 år.

SKAT Inddrivelsescentret har vurderet sagen igen og fastholdt afgørelsen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Klageren opfylder ikke betingelserne for eftergivelse, fordi gælden allerede kunne have været betalt. Klageren har undladt at afvikle på gælden, selv om han var i stand til det. Klageren vil indenfor en kortere årrække have udsigt til at kunne betale gælden, når der henses til husstandens betalingsevne. Det kan ikke i sig selv betragtes som særlige forhold omfattet af inddrivelseslovens § 13, stk. 6, at klageren på grund af lang studietid (21 år) har oparbejdet en stor studiegæld, som han ikke har betalt i løbet af 15 år. Klageren og hans husstand har fortsat mulighed for at betale studiegælden.

Efter SKATs opfattelse var meningen med ophævelsen af særlovgivningen, at man ikke havde krav på at få eftergivet studiegæld, blot fordi der var betalt på gælden i 15 år, men at en ansøger, der var i stand til at betale resten af gælden over en kortere periode, skulle betale gælden, og ikke have eftergivelse. I forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget blev det flere gange understreget, at studiegæld ikke i sig selv var et forhold, der kunne begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6.

Klageren har haft mulighed for at søge efter de tidligere gældende særregler om eftergivelse af studiegæld, idet der kunne søges om eftergivelse allerede 9 år efter uddannelsens afslutning. Denne betingelse var opfyldt, før lov blev ophævet. SKAT ville så have vurderet, om klageren hidtil havde afviklet tilstrækkeligt på gælden, og hvad han fremtidigt ville være i stand til at afvikle på gælden indtil udløbet af den 15-årige tilbagebetalingsperiode. Det forhold, at klageren ikke søgte efter de dagældende regler, gør ikke, at hans ansøgning efter nugældende regler skal behandles anderledes.

Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at anmodningen om hel eller delvis eftergivelse af klagerens studiegæld imødekommes.

Sagen bør behandles efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Formålet med inddrivelseslovens § 13, stk. 6, fremgår af Folketingets behandling af lovforslag L 20 i efteråret 2008, jf. bilag i Folketingets Skatteudvalg. Skatteministeren havde til brug for en teknisk gennemgang for skatteudvalget udarbejdet en præsentation, der er fremlagt som bilag 7 til L 20 i Folketingets Skatteudvalg.

I dette bilag gennemgår skatteministeren bl.a. den hidtidige eftergivelsesordning for studiegæld. Det fremgår bl.a., at:

  • "Eftergivelsesordningen for studiegæld går ud på, at den del af studiegælden, som låntager ikke kan tilbagebetale med passende ydelser i løbet af 15 år, kan eftergives.
  • Låntager kan søge om eftergivelse 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt
  • Betingelsen for at få eftergivelse er, at låntager har betalt 15 % af den del af indkomsten, der overstiger et beregnet dagpengeniveau
  • For 2008 udgør dette niveau 198.700 kr."

I forhold til den nye § 13, stk. 6, der blev indsat i loven med L 20, hvor de særlige regler for eftergivelse af studiegæld blev ophævet, anførte skatteministeren bl.a. følgende i bilag 7 om betingelserne for at få eftergivelse efter § 13, stk. 6:

  • "Bestemmelsen er ny.
  • Den eneste betingelse i forslaget er, at der skal foreligge særlige forhold.
  • Bestemmelsen tænkes anvendt til eftergivelse i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de generelle regler"

Og at betingelsen for eftergivelse efter § 13, stk. 6, bl.a. er "Tilfælde, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld."

Desuden fremgår det af bilag 7, at der efter § 13, stk. 6, ikke er krav til hverken egen eller husstandens indkomst og ingen krav til vurderingsmåden.

Når ministeren i bilag 7, der omhandler mulighederne for eftergivelse af studiegæld, gennemgår betingelserne for eftergivelse efter den nye § 13, stk. 6, så er det netop fordi denne bestemmelse også skulle give mulighed for eftergivelse af studiegæld, for de der havde opfyldt betingelserne efter de tidligere gældende regler, og hvor det ville være urimeligt, at de ikke kunne få eftergivet deres studiegæld.

I svar på spørgsmål 16 skriver skatteministeren bl.a.: "De særlige regler om eftergivelse af studiegæld er i visse tilfælde utilstrækkelige til at dække et reelt eftergivelsesbehov. Det råder vi bod på med udvidelsen af eftergivelsesreglerne i forslagets § 13, stk. 6. Samlet set er det vurderingen, at de harmoniserede regler er en forbedring af mulighederne for at få gæld eftergivet eller afskrevet."

Det fremgår af svar på spørgsmål 22, hvor skatteministeren gennemgår, hvor mange der stadig har statsgaranterede banklån, at skatteministeren ikke mener, at der er tilstrækkeligt mange, der har fået eftergivet deres studiegæld. Skatteministeren anfører derfor følgende: "Det er vurderingen, at den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det - set i forhold til det samlede antal studielåntagere - relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån."

Og igen i svar på spørgsmål 30: "Det er derfor vurderingen, at der vil være flere, der får eftergivet studiegæld efter den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, end efter de særlige regler om studiegæld, der foreslås ophævet."

Den samlede gæld var pr. 7. juni 2012 ifølge SKAT på 855.037,56 kr. Klageren har betalt på gælden i over 15 år, hvilket er den periode studiegæld normalt skal afvikles over. Men siden studielånet overgik til staten i 2002, har hans betalinger stort set kun dækket renterne. SKAT glemmer i sin beregning over klagerens og hans husstands hypotetiske betalingsevne at tage hensyn til, hvor mange renter der løber på gælden. Selvom SKAT anfører, at der aktuelt er en beskeden rentetilskrivning, så er selv en beskeden rentetilskrivning et større beløb, når det beregnes af 855.000 kr. Desuden er der en væsentlig risiko for, at renten stiger. Det fremgår af den oversigt, SKAT har udarbejdet over klagerens betaling fra 2002 - 2012, at stort set hele betalingen er gået til renter. Hvilket også fremgår af, at gælden var på 860.848 kr., da den blev overtaget af staten, og nu 10 år senere er på 855.038 kr.

Klageren har samlet betalt over 1 mio. kr., i de 17 år han nu har betalt på studiegælden, hvilket er mere end tre gange det beløb, han oprindeligt lånte.

Klagerens hustru har intet at gøre med klagerens studiegæld. Det er en gæld, han alene har pådraget sig, og størstedelen før han flyttede sammen med sin hustru. Ved en vurdering af ansøgningen efter § 13, stk. 6, kan der derfor ses bort fra hustruens forhold.

Det er ikke korrekt, når SKAT anfører, at ægteparret har drevet virksomhed fra 1992 og frem. Klageren arbejder for en fond, mens hustruen driver sin egen virksomhed.

Klageren har intet galt foretaget sig ved at optage et lån i 2007 sammen med sin hustru. Klageren og hans hustru var fuldt ud i stand til at betale, hvad de skulle på alle forpligtelser. Efter de dagældende regler for tilbagebetaling og eftergivelse af studiegæld betalte klageren passende, og han ville have kunnet opnå fuld eftergivelse af sin studiegæld i 2010, såfremt de særlige regler ikke var blevet ophævet den 1. januar 2009.

Klagerens indtægtsforhold i 1989 har absolut intet at gøre med, hvorvidt han skulle begynde at betale på sin studiegælde. Dette burde slet ikke indgå i vurderingen om eftergivelse i 2012. Spørgsmålet om, hvornår man skulle begrunde at betale på studielån, afhang dengang - som det stadig gør - alene af ens studiemæssige status.

Klageren kan ikke forstå SKATs bemærkninger om, at omstændighederne ved gældens opståen og fortsatte opbygning taler imod eftergivelse. Det er Folketinget, der har vedtaget, at studerende skulle finansiere deres studier delvist ved optagelse af statsgaranterede banklån, og har opstillet reglerne for dette. Det var Folketinget, der accepterede, at bankerne tog høje renter af lån, der var fuldstændig risikofrie, fordi der var statsgaranti.

Det var et stort politisk ønske, at langt flere skulle kunne få en uddannelse, også selvom deres forældre ikke var velstående. Klagerens mor var invalidepensionist og alene med klageren og hans søskende. Han var den første i familien, der fik en uddannelse. Han kunne ikke få hjælp fra sin familie og var derfor nødt til at optage studielån og samtidig arbejde ved siden af studierne.

Klageren optog under sine studier studielån for i alt 289.100 kr. I 1980'erne erkendte Folketingets politikere, at studiefinansieringen var slået fejl, og afskaffede derfor ordningen med statsgaranterede banklån og indførte i stedet højere SU og statslån.

Samtidig indførte man en række ordninger for at hjælpe de mange, der var kommet i klemme ved at have fulgt politikernes opfordringer og optaget statsgaranterede banklån. Der blev bl.a. indført mulighed for at få tilskud til betalingen og lempelige muligheder for eftergivelse af studiegælden.

På intet tidspunkt siden da, heller ikke ved afskaffelsen af de særlige regler for eftergivelse af studiegæld til fordel for inddrivelseslovens § 13, stk. 6, har politikerne i Folketinget ændret den holdning. Lovgivers klare holdning igennem hele perioden har altså været, at de omstændigheder, der foreligger ved studerendes, herunder klagerens, etablering af studiegæld, taler for eftergivelse af gælden og ikke imod.

Der foreligger klart særlige forhold, der taler for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, jf. bestemmelsens forarbejder.

SKAT har ikke hjemmel til at anfægte de afgørelser, de relevante myndigheder tidligere har truffet om, hvorvidt klageren var studieaktiv, og hvornår han skulle påbegynde tilbagebetaling. Det er utilstedeligt, at SKAT begynder at så tvivl om afgørelser truffet af andre forvaltningsmyndigheder for 20 år siden.

For så vidt angår friværdi i bolig er der henvist til skatteministerens svar på spørgsmål 23 til L 20, hvor det bl.a. fremgår:

"Afgørelser efter forslagets § 13, stk. 6, vil altid bero på en konkret vurdering. Friværdi i boligen vil ikke i sig selv være til hinder for eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse."

Klageren har betalt på studiegælden siden 1995, altså i snart 20 år. Klageren lånte oprindeligt 289.100 kr., men da han påbegyndte tilbagebetalingen i 1995, var gælden vokset til 977.061 kr. At gælden er blevet så stor, skyldes bankernes meget høje rentetilskrivning på studielån, der var helt risikofrie, fordi staten garanterede.

Samlet har klageren indtil nu betalt over 1 mio. kr. på gælden, hvilket er mere end tre gange den oprindelige hovedstol. I de seneste 10 år er gælden stort set ikke nedbragt. Selv med en højere betaling end i dag vil der gå adskillige år, inden den er betalt.

Efter vedtagelsen af inddrivelseslovens § 13, stk. 6, er der ikke længere tale om en automatisk ret til eftergivelse. Men samtidig blev det klart tilkendegivet, at formålet med lovændringen var, at der var flere, der skulle have eftergivet deres studiegæld.

Klageren har taget en uddannelse, som lovgiver ønskede, selvom han var barn af en enlig mor, der levede af invalidepension og derfor ikke kunne hjælpe ham økonomisk under studierne. Derfor var klageren nødt til dels at tage studielån, dels at arbejde under studierne, hvilket forlængede studietiden væsentligt. Efter afslutningen af studiet har klageren hele perioden igennem overholdt reglerne vedrørende studielån - og opført sig, som lovgiver ønskede.

Der er endvidere henvist til Landsskatterettens afgørelse af 26. marts 2013, j.nr. 13-0047428, hvor Landsskatteretten gav fuld eftergivelse af studiegæld.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Reglerne om eftergivelse af offentlig gæld fremgår af § 13 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven).

Det er ikke bestridt, at klageren ikke opfylder betingelserne for at opnå eftergivelse efter reglerne i inddrivelseslovens § 13, stk. 1-4.

Efter § 13, stk. 6, kan eftergivelse i øvrigt ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6, fremgår bl.a., at særlige forhold - udover myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer - f.eks. også kan være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang, på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet. Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Det kan f.eks. være situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af skatteministerens besvarelse af spørgsmål 16 i forbindelse med tilblivelsen af inddrivelsesloven fremgår følgende:

"Konsekvenserne af lovforslaget for personer med statsgaranterede banklån er, at de ikke længere vil kunne få tilskud til tilbagebetalingen af deres studiegæld eller eftergivelse efter særlige eftergivelsesregler. For personer med statslån vil det betyde, at de ikke vil kunne få statslånene eftergivet efter særlige regler for studiegæld. Både personer med statsgaranterede studielån og personer med statslån vil imidlertid kunne søge eftergivelse efter de generelle regler om eftergivelse, ligesom der er mulighed for, at studiegæld kan afskrives efter forslagets regler herom.

Med forslaget sker der en udvidelse af de nuværende generelle regler om eftergivelse. Der bliver således mulighed for eftergivelse, når særlige forhold taler for det."

Af skatteministerens besvarelse af spørgsmål 26 fremgår:

"Afgørelser efter § 13, stk. 6 vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldner og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke har fast fuldtidsarbejde eller ikke er pensioneret, er sæsonarbejdere, forskere eller kunstnere og ikke er i en stabil situation. Omvendt vil det ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved eftergivelse efter de generelle regler i forslagets § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Hvis ægtefællen/samleveren intet har med gældens opståen at gøre, vil der normalt heller ikke ved afgørelser efter § 13, stk. 6 blive lagt vægt på ægtefællens/samleverens indtægtsforhold."

Efter en samlet vurdering af klagerens og ægtefællens forhold kan det ikke anses for godtgjort, at der foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde eftergivelse af klagerens studiegæld.

Der er henset til, at ægteparret har været samlevende, også mens studiegælden blev stiftet, således at der ikke er grundlag for at bortse fra ægtefællens økonomiske forhold, ligesom der er henset til udviklingen af deres indbyrdes fordeling af aktiver og passiver.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter