Dato for udgivelse
03 Oct 2013 12:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Sep 2013 10:54
SKM-nummer
SKM2013.698.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
13-0142172
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Rettigheder og pligter i forbindelse med kontrol og revision
Emneord
Udlevering, oplysninger, skattepligtig, konto, dagbøder.
Resumé

En bank blev efter skattekontrollovens § 8 D pålagt at udlevere oplysninger om klagerens bankkonto til skattemyndighederne til brug for vurdering af, om der kunne statueres dansk skattepligt for klageren, der var bosat i Australien, og som gennem flere år havde overført betydelige beløb til sin konto i banken.

Reference(r)

Retssikkerhedsloven § 1, stk. 1-3
Retssikkerhedsloven § 9
Retssikkerhedsloven § 10
Skattekontrolloven § 8 D, stk. 1
Skattekontrolloven § 9, stk. 1

Henvisning

-


Klagen vedrører udlevering af oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har pålagt bestyrelsesformanden for F1-Bank dagbøder løbende fra den 1. maj 2013, såfremt banken ikke efterkommer SKATs afgørelse om udlevering af oplysninger vedrørende klagerens konto i banken.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har oplyst, at han udrejste fra Danmark i 1997 og ikke har haft et længere varigt ophold i landet siden. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke har haft nogen form for fast ejendom eller andre aktiviteter i Danmark siden 1997.

Klageren, der bor i Y1, overførte 250.000 kr. til sin konto i F1-Bank i 2004. I 2005 overførte han 308.000 kr., i 2006 overførte han 348.000 kr., i 2007 overførte han 550.000 kr., og i 2008 overførte han 592.425 kr.

Ved brev af 3. oktober 2011 anmodede SKAT F1-Bank om at fremsende kontoudskrifter for klagerens konto for indkomstårene 2004-2008 samt oplyse, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Som hjemmel henviste SKAT til skattekontrollovens § 8 D.

Den 12. oktober 2011 skrev klageren til SKAT og udbad sig en forklaring på SKATs ønske om at få udleveret kontoudtog vedrørende hans konto.

Ved brev af 19. oktober 2011 anmodede SKAT klageren om at fremsende kontoudskrifter fra F1-Bank for 2004-2008. SKAT anmodede om oplysningerne i henhold til skattekontrollovens § 1.

SKAT oplyste, at man pr. 1. januar 2011 var begyndt at undersøge overførsler mellem udenlandske og danske banker, med henblik på at afdække om kontoindehaverne eventuelt kunne være skattepligtige til Danmark.

SKAT havde bedt om kontoudtogene i F1-Bank, da de havde oplysninger om, at klageren havde overført ca. 2 millioner kr. til kontoen. Som udgangspunkt henvendte SKAT sig til kontohaverne. Ved personer, som har været bosat i udlandet i en årrække, gav dette ofte ikke resultat, fordi personerne i mellemtiden var flyttet og ikke havde anmeldt dette til det danske folkeregister.

Ved mail af 8. november 2011 meddelte klageren SKAT, at han var uforstående overfor SKATs henvendelse. Han oplyste endvidere, at han ikke havde noget imod at udlevere de oplysninger, SKAT bad om, men at han gerne ville have en mere konkret forklaring og anmodede i den forbindelse om aktindsigt.

Den 10. november 2011 imødekom SKAT anmodningen om aktindsigt, og SKAT anmodede igen klageren om at fremsende kontoudtogene. Det blev oplyst, at det på baggrund af klagerens overførsel af ca. 2 millioner kr. til en konto i Danmark blev undersøgt, om klageren havde taget ophold i Danmark, og om klageren eventuelt var blevet skattepligtig til Danmark.

Ved brev af 15. december 2011 rykkede SKAT F1-Bank for fremsendelse af kontoudskrifter for klagerens konto for indkomstårene 2004-2008 samt oplysninger om, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Som hjemmel henviste SKAT til skattekontrollovens § 8 D.

Klagerens repræsentant klagede til Landsskatteretten over SKATs brev af 19. oktober 2011, med påstand om at afgørelsen var ugyldig, da SKAT ikke havde hjemmel til at kræve oplysningerne udleveret.

Ved afgørelse af 1. marts 2012 afviste Landsskatteretten klagen, med henvisning til at SKATs brev til klageren af 19. oktober 2011 måtte anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning. Brevet indeholdt således ikke en beslutning, der ensidigt fastlagde, hvad der var eller skulle være ret i det konkrete tilfælde. SKATs brev til klageren af 19. oktober 2011 blev derfor ikke anset for at være en forvaltningsretlig afgørelse.

Klagerens repræsentant klagede også til Landsskatteretten over SKATs breve til F1-Bank af 3. oktober og 15. december 2011 med påstand om, at SKATs afgørelser af 3. oktober 2011 og 15. december 2011 anses for ugyldige, da SKAT ikke har hjemmel til at kræve oplysningerne udleveret.

Ved kendelse af 13. februar 2013 afviste Landsskatteretten klagen, med henvisning til at SKATs breve til F1-Bank af 3. oktober og 15. december 2011 måtte anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning. Brevene indeholdt således ikke en beslutning, der ensidigt fastlagde, hvad der var eller skulle være ret i det konkrete tilfælde. SKATs breve til F1-Bank af 3. oktober og 15. december 2011 blev derfor ikke anset for at være en forvaltningsretlig afgørelse.

Ved brev af 20. marts 2013 anmodede SKAT igen F1-Bank om at fremsende kontoudskrifter for klagerens konto for indkomstårene 2004-2008 samt oplyse, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Som hjemmel henviste SKAT til skattekontrollovens § 8 D.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 15. april 2013 igen bedt F1-Bank om udlevering af oplysninger om klagerens konto og fuldmagtforhold i F1-Bank.

Som hjemmel er der henvist til skattekontrollovens § 8 D, stk. 1. Det er hertil anført, at bestemmelsen kun må anvendes, hvis kontrolbehovet er væsentligt. Det er som udgangspunkt skattemyndigheden, der afgør, om betingelserne for kontrol er til stede. Som begrundelse for kontrollen skal skattemyndigheden således normalt kun give henvisning til den relevante bestemmelse.

SKAT har tavshedspligt og kan ikke indgå i en nærmere drøftelse af sagen.

Såfremt anmodningen ikke imødekommes inden 14 dage, vil der blive pålagt F1-Bank dagbøder, jf. skattekontrollovens § 9. Dagbøder på 2.500 kr. pålægges fra den 1. maj 2013.

I en udtalelse til Landsskatteretten har SKAT blandt andet anført, at retssikkerhedslovens § 9 ikke finder anvendelse, da den omhandler tvangsindgreb.

Ifølge retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, kan skattemyndighederne - selvom der foreligger en konkret begrundet mistanke - indhente oplysninger fra 3. mand, hvis disse indhentes til brug for andre spørgsmål end fastsættelse af straf. SKAT har ikke en konkret begrundet mistanke på nuværende tidspunkt, hvorfor retssikkerhedslovens § 10 slet ikke kommer i brug. Selv om der var en konkret begrundet mistanke, ville SKAT alligevel have ret til oplysningerne.

Hverken fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 eller forarbejderne hertil indeholder nogen begrænsning i forhold til den tidsmæssige udtrækning af skattekontrollovens oplysningspligter. Der er således ikke noget til hinder for, at SKAT indkalder materiale vedrørende indkomstår, der er forældet, når oplysningerne skal bruges til at fastslå, om skatteansættelsen er korrekt, og hvis ikke, om der i så fald kan blive tale om fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27.

Opsættende virkning

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning, indtil Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved afgørelse af 1. maj 2013 har Landsskatteretten tillagt klagen opsættende virkning indtil videre, da klageadgangen ellers vil blive gjort illusorisk.

Udlevering af oplysninger

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at afgørelsen er ugyldig, da klageren hverken har modtaget en individuel underretning om SKATs afgørelse, en individuel begrundelse eller klagevejledning.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at afgørelsen ændres, så F1-Bank ikke anses for at være forpligtet til at udlevere oplysninger vedrørende klagerens konto i banken.

Klageren er part i sagen, da han har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. De oplysninger, som SKAT har ønsket udleveret, vedrører klagerens konto. Efter skattekontrollovens § 8 D kan SKAT alene kræve oplysninger udleveret af F1-Bank, hvis de udbedte oplysninger har væsentlig betydning for skatteligningen. Klageren er således part i sagen.

Som part i sagen har klageren krav på en individuel underretning om SKATs afgørelse, hvilket ikke er sket. På trods af gentagne opfordringer hertil har klageren heller ikke modtaget en individuel begrundelse, ligesom han ikke har modtaget klagevejledning. Der er tale om væsentlige mangler ved sagsbehandlingen, der medfører, at afgørelsen er ugyldig.

SKAT har ikke overfor klageren begrundet, hvori en sådan ligningsmæssig interesse skulle bestå. Det forhold, at en person, der for længst er fraflyttet Danmark og med sin familie har bosat sig på den anden side af kloden og kun er her i landet på sporadiske, korte familiebesøg, opretholder en bankkonto her i landet og disponerer over denne, kan ikke i sig selv begrunde, at der skulle foreligge ophold her i landet, der medfører skattepligt.

På trods af de faktiske oplysninger har SKAT fastholdt kravet om udlevering af kontooplysninger med en generel henvisning til, at SKAT ønsker at undersøge, om der eventuelt foreligger skattepligt til Danmark. En sådan begrundelse er ikke tilstrækkelig. Der må kræves en individuel begrundelse med redegørelse for de faktiske omstændigheder, der bevirker, at der i den foreliggende situation er en væsentlig ligningsmæssig begrundelse for udlevering af kontooplysningerne i den omhandlede periode.

SKATs anmodning om kontooplysninger har karakter af, at SKAT er på "fisketur". Udlevering af oplysninger med dette formål for øje understøttes ikke af skattekontrollovens § 8 D.

Klageren disponerer ikke over fast ejendom her i landet, og et ophold, der kunne udløse skattepligt, skulle i givet fald være af mindst 6 måneders ubrudt varighed, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Efter dobbeltbeskatningsaftalen med Y1 er klageren utvivlsomt hjemmehørende og dermed fuldt skattepligtig dér på grund af sin faste bopæl, jf. artikel 4. Efter kildeskatteloven er der ikke begrænset skattepligt af renteindtægter af danske kontoindeståender.

Da klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark og heller ikke har dansk begrænset skattepligtige indtægter, er der ikke en ligningsmæssig begrundelse for SKATs anmodning om at få udleveret oplysninger fra F1-Bank. Der er hermed ikke hjemmel til at kræve disse oplysninger udleveret under trussel om dagbøder.

SKAT har anmodet om oplysninger vedrørende perioden 2004-2008.

SKAT kan ikke på nuværende tidspunkt kræve oplysninger, der vedrører indkomstår, der kun kan ændres ved en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Det er tilfældet for oplysninger for 2004-2007, da SKAT først anmodede om udlevering af oplysninger i oktober 2011.

Ekstraordinær genoptagelse forudsætter, at SKAT har oplysninger, der kan begrunde, at der eventuelt kan foreligge skattesvig. Er dette ikke tilfældet, har SKAT ingen ligningsmæssig interesse i at få oplysninger udleveret, da en ændring af skatteansættelsen i så fald ikke kan gennemføres for disse indkomstår. SKAT har ikke oplyst, at der skulle foreligge mistanke om skattesvig. Dette ville i øvrigt forudsætte, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket ikke er tilfældet. SKAT ville desuden være afskåret fra at kræve oplysninger om disse indkomstår udleveret mod klagerens ønske, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 10.

Hvis SKAT mistænker klageren for skattesvig, skulle SKAT have meddelt dette i forbindelse med anmodningen til klageren om udlevering af oplysninger. Pligten til at udlevere oplysninger bortfalder under sådanne omstændigheder, med mindre SKAT kan udelukke, at de oplysninger, der ønskes tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelse af den formodede lovovertrædelse. Da en ændret skatteansættelse vil udgøre selve grundlaget for en strafferetlig vurdering, kan SKAT i sagens natur ikke udelukke, at ansættelsen, der er baseret på de indhentede oplysninger, vil indgå i den strafferetlige bedømmelse.

SKAT kan ikke administrativt pålægge F1-Bank at udlevere oplysninger om klagerens bankkonto, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, hvorefter myndighedernes adgang til at pålægge andre oplysningspligt kun gælder i det omfang, oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Da de indhentede oplysninger vil indgå som grundlag for en eventuel ekstraordinær ansættelse, som også vil være det grundlag, der bedømmes for at vurdere, om der foreligger en lovovertrædelse i form af udeholdte indtægter, er den ekstraordinære skatteansættelse og straf indbyrdes forbundet. Det medfører, at SKAT er afskåret fra at pålægge F1-Bank oplysningspligt.

Oplysningerne kan kun fremskaffes gennem den procedure, der er fastsat i retsplejeloven, som fordrer en retskendelse. En retskendelse kan alene forventes at imødekomme SKATs krav om udlevering, hvis SKAT kan dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren skulle være skattepligtig her til landet, og at han har udvist skattesvig. SKAT har ikke mistanke om skattesvig, så det må lægges til grund, at SKAT hverken kan dokumentere eller sandsynliggøre dette.

Kammeradvokatens udtalelse

Kammeradvokaten er indtrådt i sagen som repræsentant for SKAT og har indstillet afgørelsen stadfæstet.

Den omtvistede afgørelse er SKATs varsling af dagbøder. Afgørelsens adressat er F1-Bank, som er den part, afgørelsen direkte og umiddelbart er rettet imod. Afgørelsen indeholder fornøden begrundelse henset til, at SKAT på grund af tavshedspligten ikke kan give flere oplysninger til F1-Bank om den bagvedliggende skattesag end nødvendigt, for at banken kan vurdere afgørelsens rigtighed og rimelighed.

I en afgørelse om at pålægge banken at udlevere kontooplysninger under trussel om dagbøder er det ikke SKATs opgave at give en begrundelse eller klagevejledning til eventuelle andre interesserede parter.

Klageren havde desuden fuldt ud kendskab til afgørelsens baggrund og begrundelse og har haft mulighed for at varetage sine interesser, også inden afgørelsen blev truffet. Der er heller ikke efterfølgende fremkommet nye oplysninger fra klagerens side, som kunne have ført til et andet resultat. Det betyder, at selv hvis der havde været tale om sagsbehandlingsfejl, ville det ikke have haft betydning for afgørelsens gyldighed efter en konkret væsentlighedsvurdering.

I den foreliggende situation, hvor der over en periode på 5 år er overført mere end 2 millioner kr. til en dansk bank af en dansker, der hævder at være fraflyttet til Y1 flere år tidligere, giver det rimeligt grundlag for tvivl om rigtigheden af hans oplysninger om, at han ikke længere er skattepligtig her til landet. I sådan en situation bør SKAT foretage kontrol med henblik på at prøve spørgsmålet om skattepligt.

Der kan være en god og naturlig forklaring på pengeoverførslerne, som betyder, at der alligevel ikke er grund til mistanke om, at klageren er skattepligtig her til landet. Hvis en sådan forklaring findes, og klageren er villig til at give den og fremlægge den fornødne dokumentation, er der ikke anledning til at ulejlige hans bank med krav om udlevering af yderligere. Det har klageren imidlertid afvist. I stedet har klageren energisk modarbejdet SKATs bestræbelser på at opklare sagen. Det styrker i sig selv formodningen om, at der er noget galt.

Det er netop med henblik på den situation, at skattekontrollovens § 8 D giver SKAT mulighed for at gå til tredjemand for at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til spørgsmålet om skattepligt og skatteansættelse.

For så vidt angår skattekontrollovens kontrolhjemler er der henvist til en artikel af Birgitte Christensen, afdelingschef i Skatteministerieret, offentliggjort i SR-SKAT 2012, s. 367.

Det er muligt, at de manglende oplysninger afslører et forbrugsmønster, som viser, at klageren hyppigt/dagligt har foretaget indkøb og hævninger, eventuelt i et lokalområde i Danmark, og at dette er uforeneligt med hans påstand om, at han ikke er skattepligtig i Danmark som følge af bopæl eller ophold her i landet. Det er også muligt, at kontooplysningerne viser, at klageren har afholdt driftsudgifter vedrørende en bolig her i landet, som han måske reelt råder over, selv om den formelt står i en andens navn. Først når SKAT har modtaget de manglende oplysninger, er det muligt at gennemskue dette og dermed fastslå, om det er rigtigt eller urigtigt, når klageren hævder at have bopæl og være hjemmehørende i Y1. Oplysningerne er også afgørende for, at SKAT kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Formålet med indhentelse af oplysninger er ikke fastsættelser af straf, men derimod afklaring af, om klageren er skattepligtig. Det er således ikke i strid med retssikkerhedsloven at bede banken om oplysninger, som eventuelt kan afsløre, at klageren snyder i skat og har givet myndighederne urigtige oplysninger om sine bopælsforhold.

Klagerens bemærkninger til Kammeradvokatens udtalelse

Hvis SKAT ikke har tillid til rigtigheden af klagerens oplysninger om, at han har bopæl, familie og fast arbejde i Y1, ville den korrekte fremgangsmåde være, at SKAT skulle påvise eller sandsynliggøre skattepligt til Danmark, f.eks. efter at have indhentet oplysninger hos Y1's skattemyndigheder. Hvis sådanne oplysninger bestyrkede opfattelsen af, at der - i modstrid med klagerens oplysninger - foreligger skattepligt, ville der være en ligningsmæssigt interesse i oplysningerne, og et udleveringskrav ville være hjemlet i § 8 D. SKATs fremgangsmåde er alene udtryk for, at man ikke har ønsket at anvende de nødvendige ressourcer til en indledningsvis afklaring af skattepligtsspørgsmålet, hvilket SKAT er forpligtet til efter officialmaksimen.

Fristerne for ekstraordinær ansættelse er fastsat efter en afvejning af administrative hensyn og hensynet til den skattepligtiges retssikkerhed. Formålet er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet overfor yderligere skattekrav. Krav om forklaring og dokumentation for kontobevægelser, der ligger tilbage til 2004-2008 er særligt belastende for en privat person, der ikke har anledning til at gemme bilag i årevis.

Til belysning af, at klageren siden sin fraflytning har været skattepligtig og hjemmehørende i Y1, har repræsentanten fremlagt følgende:

  • Klagerens årsopgørelse for 1996, stillet til klageren på hans daværende adresse i Y1.
  • Udskrift fra G1's hjemmeside, hvoraf det fremgår, at klageren er General Manager i virksomheden.
  • Udskrift fra klagerens Tax file fra Y1's skatteadministration af 19. november 2007.
  • Brev af 25. februar 2005 fra G2 til klageren, som dokumentation for ansættelse hos arbejdsgiver i Y1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis bemærkes det, at for at afgørelsen kan anses for ugyldig, skal der foreligge en retlig mangel, som må anses for at være væsentlig, og der må ikke være momenter af undskyldende karakter, der taler for at opretholde afgørelsen, uanset om de første to betingelser er opfyldt, jf. Forvaltningsret af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. side 847 f.

Allerede fordi klageren har fået kendskab til afgørelsen, rettidigt påklagede den til Landsskatteretten og løbende har været i dialog med SKAT om baggrunden for SKATs anmodning om udlevering af oplysninger, er der ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig.

Ifølge skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, skal offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partrederier, efter anmodning meddele skattemyndighederne oplysninger, der af myndighederne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Det fremgår af skattekontrollovens § 9, stk. 1.

Ifølge § 8 D, stk. 1, kan skattemyndighederne anmode om oplysninger, der af myndigheden skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. Hverken loven eller forarbejderne indeholder afgrænsning af, hvilke oplysninger der er tale om. Eneste krav er, at de skal skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Oplysningen om, at klageren i perioden fra 2004 til 2008 overførte ca. 2 millioner kr. til sin konto i F1-Bank, må anses for at være tilstrækkeligt grundlag for, at SKAT kan anmode om udlevering af oplysninger vedrørende klagerens konto i banken med henblik på at undersøge klagerens eventuelle skattepligt til Danmark.

Indhentelse af oplysninger vedrørende klagerens konto må anses for at være af væsentlig betydning for undersøgelsen af klagerens eventuelle skattepligt og dermed skatteligningen, da der på det foreliggende grundlag ikke ses at være andre forhold, der indikerer, at klageren eventuelt er eller har været skattepligtig til Danmark.

Hverken skattekontrolloven eller forarbejderne hertil giver grundlag for at antage, at oplysningspligten efter skattekontrollovens § 8 D er begrænset til de indkomstår, der kan ændres inden for de almindelige fristregler.

Der er således ikke grundlag for at indskrænke anmodningen om udlevering af oplysninger til 2008.

Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt (lov nr. 442 af 9. juni 2004 med senere ændringer - herefter retssikkerhedsloven) fremgår af lovens § 1. § 1, stk. 1-3, har følgende ordlyd:

"§ 1. Lovens kapitel 2 og 3 finder anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i

  1. husundersøgelse eller
  2. undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papir.

Stk. 2. Lovens kapitel 3 finder også anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i

  1. undersøgelse af andre lokaliteter,
  2. undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande,
  3. brud på meddelelseshemmeligheden eller
  4. eftersyn eller anden undersøgelse af personer.

Stk. 3. Lovens kapitel 4 finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning."

Retssikkerhedslovens § 9 står i kapitel 3, som vedrører forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse i nærværende sag vedrørende udlevering af oplysninger.

Retssikkerhedslovens § 10 står i kapital 4, som vedrører retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. § 10, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf."

SKATs anmodning om udlevering af oplysninger er rettet til F1-Bank, og den relevante bestemmelse er derfor § 10, stk. 2.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, fremgår blandt andet følgende:

"Bestemmelsen vedrører myndighedernes adgang til at anvende en oplysningspligt over for andre end den mistænkte.

Bestemmelsen indebærer, at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end straf.

Bestemmelsen indebærer således for det første, at en tredjemand kan pålægges at meddele oplysninger om andre forhold end den formodede lovovertrædelse.

For det andet indebærer bestemmelsen, at myndighederne fortsat vil kunne pålægge tredjemand at meddele oplysninger om det eller de forhold, hvor der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, hvis oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf."

SKAT kan således anvende oplysningspligten i skattekontrollovens § 8 D over for F1-Bank, uanset om der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse eller ej, så længe oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

I overensstemmelse med det af SKAT anførte lægges det til grund, at oplysningerne søges tilvejebragt til brug for en vurdering af klagerens eventuelle skattepligt til Danmark. Oplysningerne ses således ikke søgt tilvejebragt med henblik på fastsættelse af straf, og der kan heller ikke anses for at være en sådan sammenhæng mellem vurderingen af skattepligtspørgsmålet og en eventuelt efterfølgende fastsættelse af straf, at SKAT er afskåret fra at anvende oplysningspligten.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Det bemærkes afslutningsvist, at den opsættende virkning ophører med nærværende kendelse, og at 14-dages fristen for udlevering af oplysninger regnes fra datoen på nærværende kendelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter