Dato for udgivelse
15 Oct 2013 11:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Sep 2013 10:38
SKM-nummer
SKM2013.728.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 43C-5832/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Lokalplan, grundskyld, grundværdi, etageareal
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for forelæggelse for Skatterådet af den omberegnede grundværdi for 2001 for sagsøgerens ejendom med henblik på ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Der var vedtaget en ny lokalplan i december 2001 for det område, som sagsøgerens ejendom lå i. Til brug for opkrævningen af grundskyld for 2003 havde vurderingsmyndigheden derfor foretaget en omberegning af grundværdien for 2001 med hjemmel i vurderingslovens § 33, stk. 17.

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at omberegningen var udtryk for en myndighedsfejl, da lokalplanen ikke gav grundlag for at overgå til anvende etagearealprincippet ved beregningen af grundværdien.

Retten fandt, at det ikke kunne anses for en myndighedsfejl, at vurderingsmyndigheden havde anvendt etagearealprincippet ved beregningen af grundværdien, da etagearealprincippet alene kan anses for at være et vurderingsteknisk hjælpemiddel. Det var i øvrigt ikke godtgjort, at anvendelsen af etagearealprincippet havde ført til, at grundværdiansættelsen ikke svarede til handelsprisen for grunden i ubebygget stand. Retten fandt desuden, at de hensyn, der var anført af Landsskatteretten som begrundelse for at nægte forelæggelse for Skatterådet, var relevante og saglige, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.A.8.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.A.8.4.3


Parter

H1.1 ApS
(Advokat Anne Bache)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Clara Trolle)

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 28. december 2012.

H1.1 ApS har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at den omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2002 af ejendommen beliggende ...1, skal forelægges Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

H1.1 ApS, der ejes og administreres af H1 A/S, købte i 2003 ejendommen beliggende ...1 for 33 mio. kr.

Af Landsskatterettens kendelse af 25. september 2012 fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ejendommens omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2002, idet SKAT har givet afslag på forelæggelse af anmodningen for Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at pålægge SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Sagens oplysninger

SKAT har ved vurderingen pr. 1. januar 2002, som følge af vedtagelsen af lokalplan nr. x i december 2001, i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 17, omberegnet ejendommens grundværdi.

Af § 1 i lokalplan nr. x fremgår det, at lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for omdannelse af et større delvist nedslidt industriområde på ...3 til et attraktivt område for boliger, serviceerhverv og offentlige formål.

Den påklagede ejendom er omfattet af lokalplanens område III.

Af lokalplanens § 3 fremgår følgende:

"...

Stk. 2. For område III gælder:

a) Området fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes lettere industri, lager og lignende, og endelig må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv.

..."

Af lokalplanens § 5 fremgår følgende:

"...

Stk. 1.:

For område IA, IB, IC, II, III og IV må bebyggelsesprocenten ikke må overstige 90.

Stk. 4. For område III gælder særligt:

a) Opførelse af ny bebyggelse, bortset fra tilbygninger af begrænset omfang samt mindre bygninger i 1. etage, herunder skure, byøkologiske anlæg og lignende, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan.

..."

Klagerens repræsentant har ved e-mail af den 12. oktober 2010 anmodet SKAT om at forelægge spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af ejendommens omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2002 for Skatterådet.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at forelægge anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af ejendommens omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2002 for Skatterådet.

SKAT anfører følgende:

"...

Spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 adskiller sig fra behandling af klager og anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, ved at være iværksat på myndighedens foranledning. I sager om forelæggelse for Skatterådet af spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering skal SKAT foretage en konkret afvejning. En ekstraordinær genoptagelse forudsætter jf. praksis, at der skal foreligge væsentlige fejl eller afvigelser, ligesom der lægges vægt på om der forekommer myndighedsfejl eller lignende, der har betydet, at ejeren i betydelig grad er blevet vildledt og dermed ikke har benyttet sin klagemulighed.

I § 3. Anvendelse i Lokalplan x ændrer område III status fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2002 fra et område udlagt til kvadratmeterprincip til et område udlagt til etagearealprincip.

Dette er af vurderingsmyndigheden tilrettet i overensstemmelse hermed.

At der i § 5. Bebyggelsens omfang og placering, stk. 4 er anført det i ovennævnte og vedlagte beskrevne, anses vurderingen og områdets status uvedkommende, da en evt. tilvejebringelse af en supplerende lokalplan f.eks. kun vil kunne ændre en bebyggelsesprocent el.lign.

Det er herefter SKATs opfattelse, at grundskatteloftet og ændringen af grundværdien fra kvadratmeterprincip til etagearealprincip er i fuld overensstemmelse med den vedtagne lokalplan.

Der foreligger således ikke væsentlige fejl, afvigelser, at ejendomsvurderingen skulle være ansat på et forkert grundlag, eller at myndighederne i øvrigt skulle have begået have begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med ansættelsen.

I henhold til klagers indsigelse dateret den 10. marts 2011 skal SKAT bemærke følgende:

Der er i den foreløbige sagsfremstilling taget stilling til, om hvorvidt etagearealprincippet kan anvendes, og der anses stadig ikke anført i lokalplanen, at kvadratmeterprincippet skal anvendes.

Klagers indsigelse omhandler udelukkende denne problemstilling, og bemærkningerne ændrer ikke SKATs afgørelse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for at forelægge spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 (den omberegnede grundværdi) for Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

..."

Ejerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af ejendommens omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2002 skal forelægges for Skatterådet.

Til støtte herfor er anført følgende:

"...

Det fremgår af en offentliggjort afgørelse fra Skatterådet, SKM2010.331.SR, på ejendomsvurderingsområdet samt praksis generelt, at Skatterådet ved afgørelser om ekstraordinære genoptagelser anlægger en helhedsbetragtning, hvorunder der lægges vægt på, at der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn til objektivt konstaterbare forhold, at fejlen er åbenlys og at ændringen ikke er beløbsmæssig ubetydelig.

SKAT har i afgørelsen fremhævet, som begrundelse, at der ikke foreligger væsentlige fejl eller afvigelser ved vurderingen, hvilket bestrides.

For den påklagede ejendom er der foretaget om beregning af grundværdien i vurderingen 2002. Vi har derfor kontrolleret, hvorvidt der foreligger en omberegningsgrund, jævnfør vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Det er konstateret, at der for ejendommen ikke har været en omberegningsgrund i vurderingen 2002.

I december 2001 blev en ny lokalplan vedtaget (bilag 3) og af lokalplanens tegning nr. ... fremgår det, at påklagede ejendom er beliggende i delområde III.

SKAT skriver i afgørelsen, at § 3 i lokalplanen nr. x, for delområde III, ændrer området fra et område udlagt til kvadratmeterprincip til et område udlagt til etagearealprincip.

Det fremgår tydeligt af vurderingsvejledningen 2011-1, afsnit C.2.1.3, at anvendelsen af etagearealprincippet kun finder anvendelse:

"i områder i byzone, der i henhold til byplanvedtægt, lokalplan eller kommuneplan er udlagt til etagebebyggelse, hvorved forstås bebyggelse i to etager eller derover."

Det fremgår intet sted i lokalplanen, heller ikke i § 3, at området er udlagt til etagebebyggelse, hvorfor etagearealprincippet ikke finder anvendelse for påklagede ejendom. Trods anmodning, har SKAT ikke dokumenteret, hvor præcist i lokalplanen der står, at området omlægges fra kvadratmeterprincippet til etagearealprincippet.

SKAT fremhæver endvidere i afgørelsen, at lokalplanens § 5, hvori bebyggelsens omfang og placering beskrives, er uvedkommende. Dette bestrides, idet det er lokalplanen som helhed, der er retningsgivende for, hvordan området må anvendes. Der ses ikke at være hjemmel til at udelukke udvalgte dele af lokalplanen.

Af lokalplanens § 5, stk. 4 litra a, fremgår det at:

"...

Opførelse af ny bebyggelse, bortset fra tilbygninger af begrænset omfang samt mindre bygninger i 1. etage, herunder skure, byøkologiske anlæg og lignende, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan.

..."

Det er således tydeligt at området, ejendommen er omfattet af, ikke er omfattet af etagearealprincippet, idet opførelse af ny bebyggelse, udover 1 etage, vil forudsætte en supplerende lokalplan, en sådan lokalplan ses ikke at være vedtaget. Der er vedtaget en ny lokalplan 15. september 2009, der er dog tale om en ny lokalplan gældende fra vurderingen 2009 og frem uden bagudrettede virkning, og den supplerer derfor ikke lokalplan 346, der er gældende for vurderingerne 2002-2008.

Inden vedtagelsen af lokalplan x var området udlagt til erhverv, og ejendommene i området var som følge heraf, vurderet efter kvadratmeterprincippet. Med vedtagelsen af lokalplan x er området udlagt til helårsboliger, serviceerhverv og lettere industri. Der er således ikke ændret på, hvad området, som den påklagede ejendom er beliggende i, er udlagt til. Den foretagne omberegning af grundværdien i vurderingen 2002 mangler således hjemmel, idet der ikke, med vedtagelsen af lokalplan x, er sket en planændring der berettiger til omberegning efter vurderingsloven § 33, stk. 17.

Da en gennemlæsning af lokalplan x ville have konstateret, at der er sket en åbenlys fejl, er der derfor tale om en væsentlig myndighedsfejl og objektivt konstaterbare forhold.

Med hensyn til spørgsmålet om, at ændringen ikke må være beløbsmæssig ubetydelig, vil en beregning af hvad der eksempelvis ved vurderingen 2002 ville være blevet betalt i skat såfremt ejendommen ikke var overgået fra kvadratmeterprincip til etagearealprincip (der er taget udgangspunkt i, at vurderingen 2001 er loftsættende for beregningen efter kvadratmeterprincippet), se sådan ud:

Etagearealprincippet

Kvadratmeterprincippet

Skattepligtig grundværdi

15.442.110

Ukendt

Grundskyldspromille

34

34

Grundskatteloftværdi

14.950.789

5.748.147

Ejendomsskat

508.327

195.437

Der er således alene ved vurderingen 2002 en afvigelse på 61,5 %, hvilket svarer til, at der er betalt kr. 312.890 for meget i skat, og hertil skal tillægges en forrentning af det for meget betalte. Dette beløb kan ikke siges at være ubetydeligt, især ikke fordi der er tale om et beløb som fejlagtigt er opkrævet. Skatterådet har da også slået fast i SKM2011.78.SR, at der foreligger en væsentlig afvigelse, når der er tale om en afvigelse på mindst 30-35%.

Ovenstående dokumenterer tydeligt, at der både er sket en væsentlig fejl, at fejlen har været objektiv konstaterbar, og vurderingerne er således ansat på et forkert grundlag, hvilket har medført en betydelig overbeskatning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

SKATs afgørelse af 14. marts 2011 om ikke at forelægge spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af ejendommens omberegnede grundværdi for Skatterådet er indbragt for Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3:

"...

Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat.

..."

Om en ejendomsvurdering ekstraordinært skal genoptages beror på et forvaltningsretligt skøn. Dette fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom af 9. marts 2007 og Højesterets dom af 9. januar 2006, offentliggjort i SKM2007.186.ØLR og SKM2006.49.HR.

Efter praksis foretages ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering jf. skatteforvaltningslovens § 33 stk. 3, når der foreligger væsentlige afvigelser, hvilket som udgangspunkt vil sige en ændring på mindst 30-35 i forhold til den oprindelige vurdering for samme år, eller i tilfælde af objektivt konstaterbare fejl, der ligger ud over den normale skønsusikkerhed. Der henses endvidere til, om der forekommer myndighedsfejl eller lignende, der har betydet, at en ejer i betydelig grad er blevet vildledt og dermed ikke har benyttet sin klagemulighed.

Klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse er fremsat over for SKAT den 12. oktober 2010 og således omkring otte år efter SKATs omberegning af ejendommens grundværdi pr. 1. januar 2002.

Når der henses til, at klageren siden 2002 har haft kendskab til den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi, men først i oktober 2010 anmoder om ekstraordinær genoptagelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen i tiden efter SKATs omberegning af grundværdien, og at den manglende udnyttelse af klagemuligheden ikke skyldes en vildfarelse hos klageren, finder Landsskatteretten allerede af disse grunde, at grundlaget for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, ikke er til stede i den konkrete sag. Retten finder, at klageren skulle have benyttet sin klagemulighed i nærmere tidsmæssig forbindelse med den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i januar 2002.

SKATs afslag på anmodning om forelæggelse for Skatterådet stadfæstes hermed.

..."

Parternes synspunkter

H1.1 ApS har overordnet anført, at anmodningen om forelæggelse skal tages til følge, idet den af SKAT foretagne omberegning er udtryk for en myndighedsfejl, og at omberegningen udgør en væsentlig ændring, samt at H1.1 ApS var i undskyldelig uvidenhed om myndighedsfejlen

H1.1 ApS har uddybende anført:

Myndighedsfejl

SKAT har ved vurderingen pr. 1. januar 2002, som følge af vedtagelsen af lokalplan nr. x i december 2001, i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 17, omberegnet ejendommens grundværdi.

Bestemmelsen hjemler blandt andet adgang til omberegning, når planforhold ændres, og disse ændrede planforhold ikke er omfattet af den ansatte grundværdi.

Sagsøgte synes at lægge til grund, at § 3, stk. 2, litra a, i lokalplan nr. x medfører, at ejendommen skal overgå fra at være vurderet efter kvadratmeterprincippet til at blive vurderet efter etagearealprincippet, hvorfor der skal ske omberegning i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. Dette bestrides, idet etagearealprincippet kun finder anvendelse, når området er udlagt til bebyggelse med to etager eller derover, jf. vurderingsvejledningen 2012-2, afsnit C.2.1.3.

Lokalplanens § 3, udlægger imidlertid ikke området til etagebebyggelse (to etager eller derover). I område III kan der altså kun opføres etagebyggeri, såfremt der vedtages en supplerende lokalplan. En sådan lokalplan er ikke vedtaget.

Det bestrides således, at lokalplan nr. x medførte, at der kunne ske en omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. Det gøres således gældende, at den foretagne omberegning er uhjemlet og dermed er udtryk for en myndighedsfejl.

Det bemærkes, at Lokalplan nr. y er vedtaget den 15. september 2009, hvorfor denne lokalplan kun er gældende fra vurderingen 2009 og frem og har således ikke betydning for vurderingerne 2002-2008.

Væsentlig afvigelse

I oversigten nedenfor illustreres, hvor meget der skal betales i ejendomsskat ved vurderingen 2002, såfremt ejendommen vurderes efter henholdsvis etagearealprincippet og kvadratmeterprincippet. Der er ved beregningen taget udgangspunkt i, at vurderingen 2001 er loftsættende for beregningen efter kvadratmeterprincippet.

Etagearealprincippet

Kvadratmeterprincippet

Skattepligtig grundværdi

15.442.110

Ukendt

Grundskyldspromille

34

34

Grundskatteloftsværdi

14.950.789

5.748.147

Ejendomsskat

508.327

195.437

Alene ved vurderingen 2002 medfører omberegningen efter etagearealprincippet en merbeskatning på 61,5 %, svarende til 312.890 kr.

Det fremgår af SKM2008.1049.SR, at der er tale om en væsentlig afvigelse, når der er tale om en afvigelse på mindst 30 - 35 i forhold til den oprindelige vurdering for samme år.

Det gøres således gældende, at der er tale om en væsentlig afvigelse.

H1.1 ApS var i undskyldelig uvidenhed om myndighedsfejlen

Det bestrides, at den manglende udnyttelse af klagemuligheden ikke skyldes en vildfarelse hos H1.1 ApS. Det kan ikke med rimelighed forlanges, at en skatteborger skal kunne gennemskue, at det er forkert, når SKAT oplyser, at lokalplanen medfører, at ejendommen skal vurderes efter etagearealprincippet, ligesom det heller ikke kan forlanges, at en skatteborger har kendskab til, at det kun er ejendomme, der er udlagt til etagebyggeri, der vurderes efter etagearealprincippet.

SKATs begrundelse for omberegningen er direkte vildledende, og det kan derfor ikke lægges H1.1 ApS til last, at der først anmodes om ekstraordinær genoptagelse efter, at H1.1 ApS har hyret en professionel rådgiver.

For så vidt angår fristoverskridelsen, som Landsskatteretten hovedsageligt lægger vægt på, skal det bemærkes, at ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, i sagens natur kun er relevant, når fristen for ordinær genoptagelse er overskredet. Det bestrides derfor, at en anmodning om forelæggelse med henblik på ekstraordinær genoptagelse kan afvises med henvisning til den medgåede tid, når der som i nærværende sag er udøvet en myndighedsfejl, der har medført en væsentlig afvigelse, og grundejeren har været i undskyldelig uvidenhed om myndighedsfejlen.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende:

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi for 2001 i henhold til den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, vedrører genoptagelse uden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

...

Bedømmelsen af, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse, beror på et forvaltningsretligt skøn, jf. SKM2006.49.HR. Ejendommens ejer har ikke noget retskrav på genoptagelse.

Ved vurderingen af om der skal ske ekstraordinær genoptagelse, henses der til, om der foreligger myndighedsfejl eller objektive fejl ved vurderingen.

Det påhviler endvidere den, der anmoder om genoptagelse, at godtgøre at der er rimelig udsigt til, at genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der foreligger myndighedsfejl eller objektive fejl i forbindelse med den yderligere ansættelse af grundværdien for 2001 til brug for opkrævningen af grundskyld for 2003, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke har været grundlag for at anvende etagearealprincippet ved omberegningen af grundværdien for 2001, og at der derfor foreligger en myndighedsfejl. De beregningsmetoder, herunder etagearealprincippet og kvadratmeterprincippet, som anvendes af vurderingsmyndighederne ved ansættelsen af grundværdien, er imidlertid alene vurderingstekniske hjælpemidler. Sagsøgeren har ikke krav på, at der ved vurderingen anvendes et bestemt princip, da det afgørende er, at grundværdien ansættes til handelsværdien, jf. Højesterets dom i SKM2005.63.HR og Vestre Landsrets dom i SKM2011.776.VLR. Det er derfor ikke i sig selv afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har krav på ekstraordinær genoptagelse, hvilket vurderingsprincip der er anvendt ved grundværdiansættelsen.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at anvendelsen af etagearealprincippet fører til, at vurderingen ikke svarer til handelsprisen.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den kontante købesum i 2003 udgjorde kr. 33 mio. for den samlede ejendom og dermed overstiger SKATs ejendomsvurderinger væsentligt.

Det er i det hele taget udokumenteret, at den omberegnede grundværdi for 2001 skulle være forkert, og der er derfor ikke grundlag for at genoptage den omberegnede grundværdiansættelse for 2001 ekstraordinært.

Ex tuto bemærkes, at det er med rette, at vurderingsmyndigheden har anvendt etagearealprincippet ved omberegningen af grundværdien for 2001.

Planforholdene for ejendommen blev ændret ved lokalplan nr. x, hvor områdets anvendelse blev ændret fra at være fastlagt til erhvervsformål til at være fastlagt til helårsboliger med mindst 50 % af områdets samlede etageareal.

I formålsbestemmelsen (§ 1) til lokalplan nr. x er det anført, at planen skal udgøre det planmæssige grundlag for omdannelse af et større delvist nedslidt industriområde på ...3 til et attraktivt område for boliger, serviceerhverv og offentlige formål, og at der i området syd for ...5 mellem ...6 og ...7 integreres boliger, når mulighederne opstår via tilvejebringelse af supplerende lokalplan.

Lokalplan nr. x har således karakter af en rammebetonet lokalplan, som fastlægger de overordnede principper for den fremtidige anvendelse af området, herunder at mindst 50 % af det samlede etageareal skal anvendes til boliger, og at bebyggelsesprocenten er 90.

Da der er tale om en rammebetonet lokalplan, indeholder lokalplanen ikke de mere detaljerede bestemmelser for fremtidigt byggeri, som skal virkeliggøre de overordnede principper, som lokalplanen fastlægger. Som det også er anført i lokalplanen, er det meningen, at lokalplanen skal suppleres af mere detaljerede lokalplaner, når mulighederne opstår, jf. herved også planlovens § 13, stk. 2, og 5.

Det er ikke hensigten med lokalplan nr. x at forhindre, at der bygges i mere end en etage i det område, som sagsøgerens ejendom ligger i. I så fald havde man næppe fastsat bebyggelsesprocenten til 90 i lokalplanen.

Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 17, at vurderingsmyndighederne skal foretage en yderligere ansættelse af grundværdien, når en ejendom, som er omfattet af pligten til at betale grundskyld til kommunerne, har ændret anvendelse eller planforhold, og ændringen ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. § 1, stk. 2, nr. 2 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (grundskatteloftet).

Bestemmelsen i vurderingslovens § 33, stk. 17, indebærer således, at der skal foretages en omvurdering af grundværdien for ejendomme, for hvilke grundværdien må antages at være steget eller faldet som følge af ændrede planforhold. Lokalplan nr. x, som har til formål at omdanne et nedslidt industriområde til et attraktivt område for boliger mv., har utvivlsomt påvirket grundværdien for sagsøgerens ejendom.

Det gøres på denne baggrund gældende, at myndighederne som følge af vedtagelsen af lokalplan x med rette har foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien for 2001 (omberegning) på kr. 13.972.700,- i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 17, da lokalplanen har påvirket grundværdien.

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er først fremsat over for SKAT den 12. oktober 2010. Det lange tidsmæssige forløb, hvor sagsøgeren har forholdt sig passiv, bevirker også, at det er med rette, at sagsøgeren er blevet nægtet ekstraordinær genoptagelse.

Sagsøgeren har således ikke anfægtet ansættelsen af den omberegnede grundværdi ved udnyttelse af klagemuligheden i forbindelse med modtagelsen af vurderingsmeddelelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at alle relevante oplysninger fremgår af vurderingsmeddelelsen 2002, som blev sendt til ejendommens ejer. Det fremgår således også udtrykkeligt, at grundværdien for 2001 var omberegnet, og at dette skyldtes "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen". Sagsøgeren har trods kendskab til de forhold, som ønskes genoptaget, ikke påklaget eller på anden måde anfægtet grundværdiansættelsen før i oktober 2010. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren er et ejendomsselskab.

Højesteret har i dommen SKM2006.49.HR fastslået, at det er sagligt og relevant at lægge vægt på, om der er gået lang tid fra vurderingstidspunktet til begæringen om genoptagelse fremsættes.

Landsskatterettens afgørelse er således baseret på saglige og relevante hensyn, og der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det beror på et forvaltningsretligt skøn, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi.

Det følger af vurderingslovens § 6, at vurderingen foretages på grundlag af værdien i handel og vandel og endvidere af samme lovs § 16, stk. 1, at grundværdien ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for ejendommen i ubebygget stand ved salg til efter en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, og at der ved denne vurdering blandt andet skal tages hensyn til udstyknings-og omlægningsmuligheder.

Lokalplan nr. x blev vedtaget i december 2001. Efter indholdet af lokalplanen, der blandt andet havde til formål at ændre områdets grundlæggende karakter fra "et større delvist nedslidt industriområde... til et attraktivt område for boliger, serviceerhverv og offentlige formål med høj arkitektonisk kvalitet.." finder retten, at SKAT med rette har foretaget en omvurdering af ejendommen pr. 1. januar 2002, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17. Det forhold, at de mere detaljerede bestemmelser for byggeri i området først blev fastlagt i en senere lokalplan, kan ikke føre til et andet resultat.

Anvendelsen af etagearealprincippet ved beregningen af grundværdien må anses for at være et vurderingsteknisk hjælpemiddel til at beregne grundværdien inden for rammerne af de ovennævnte bestemmelser i vurderingsloven. Det kan således ikke anses for at være en myndighedsfejl at anvende dette princip ved omvurderingen, uanset at anvendelsen af ejendommen i lokalplan nr. x ikke var endeligt fastlagt.

Retten finder det efter bevisførelsen i øvrigt ikke godtgjort, at anvendelsen af etagearealprincippet ved omvurderingen i 2001 har medført, at vurderingen ikke svarer til handelsprisen for grunden i ubebygget stand.

Herefter, og da de hensyn, der er anført af Landsskatteretten som begrundelse for at stadfæste SKATs afslag på anmodning om forelæggelse for Skatterådet, er relevante og saglige, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om at nægte forelæggelse for Skatterådet.

Retten frifinder derfor Skatteministeriet.

Henset til sagens udfald, omfang og værdi skal H1.1 ApS i sagsomkostninger betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1.1 ApS skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.