Dato for udgivelse
09 Oct 2013 15:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Oct 2013 15:11
SKM-nummer
SKM2013.715.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
13-0159559
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Skattepligt
Resumé

Ved dommen SKM2012.732.ØLR blev en fotomodel frifundet for straf i en straffesag, idet det blev lagt til grund, at vedkommende, der havde bopæl i Danmark, ikke havde taget ophold her i landet efter kildeskattelovens § 7, stk. 1. I dommen fastslog Østre Landsret bl.a., at fotomodellen ikke var fuldt skattepligtig her i landet i indkomstårene 2001-2003, selv om hun havde udført visse erhvervsmæssige opgaver i Danmark. Efter begæring genoptog Landsskatteretten sagen og afsagde under henvisning til præmisserne i landsrettens dom en ny kendelse om, at den pågældende ikke var fuldt skattepligtig her til landet i årene 2001-2003. I den anledning udsendes retningslinjer for genoptagelse af skatteansættelser for personer, der i tilsvarende situationer er gjort fuldt skattepligtige til Danmark som følge af bopæl og arbejde under ophold her i landet.

Hjemmel

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.
Kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.
Kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.F.1.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.F.1.2.2.


1. Baggrund for ændring af praksis

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

SKAT har i praksis anerkendt, at personer, der har bopæl i Danmark, under deres ophold her i landet kan håndtere enkeltstående arbejdsopgaver eller deltage i enkeltstående møder, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn, uden at det kortvarige ophold mister sin karakter af ferie. Se den Juridiske Vejledning afsnit C.F.1.2.2.

I Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR fandt landsretten, at opholdet ikke mistede sin karakter af ferie eller lignende, selv om en person havde udført visse erhvervsmæssige opgaver i Danmark. Disse opgaver havde et omfang, der ligger ud over, hvad der hidtil er anerkendt i praksis. Dette styresignal indeholder derfor retningslinjer for, i hvilket omfang der skal ske genoptagelse som følge af landsrettens dom. Styresignalet indeholder også en beskrivelse af de retningslinjer, SKAT vil følge i fremtidig praksis.

2. Den konkrete sag

X og hendes ægtefælle flyttede i 1995 fra Danmark til USA, hvor X arbejdede som model, og ægtefællen fortsatte sine studier. Ved fraflytningen ophørte skattepligten til Danmark.

Efter at ægtefællen i 2000 havde afsluttet sine studier, søgte han arbejde i Danmark og flyttede tilbage hertil. Han overtog en lejet lejlighed i Danmark i juli 2000.

Ægteparret solgte i begyndelsen af 2001 den lejlighed, de havde boet i i USA, hvorefter X havde en lejet lejlighed i USA frem til 2004.

Ægtefællen underskrev i juli 2002 en købsaftale vedrørende en ejendom i Danmark. X flyttede tilbage til Danmark i februar 2004 og fødte parrets fælles datter den 6. april 2004. Den 25. juni 2005 blev X registreret i folkeregisteret i Danmark. I august 2006 flyttede hele familien tilbage til USA.

Der forelå amerikanske selvangivelser for X for perioden 1997-2000, hvorefter X var "resident" i USA.

For 2001-2005 indgav X selvangivelser til USA som "non-resident". I selvangivelserne for disse år var X's adresse i USA angivet ved en amerikansk revisor, og en adresse i Danmark var anført som adresse i det land, hvori X var bosiddende.

X erkendte, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark fra den 15. august 2004, men bestred, at hun forud for dette tidspunkt var skattepligtig hertil.

I de omstridte år, 2001-2003, havde X opholdt sig en del i Danmark hos ægtefællen, bl.a. imellem X's opgaver som model i forskellige lande.

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at X i de omhandlede år, 2001-2003, i perioden 21. september 2000 - 4. april 2002 havde gennemført i alt 7 fotosessioner i Danmark, hvoraf en enkelt strakte sig over to dage. Syv arbejdsdage var gennemført i perioden 21. september 2000 - 20. marts 2001. I relation til perioden fra 20. marts 2001 til udgangen af 2003, lagde landsretten altså til grund, at X kun en enkelt dag udøvede erhvervsmæssig aktivitet i Danmark. Enkelte af de dagslange fotosessioner var udført i henhold til en tidsbegrænset samarbejdsaftale (indgået ganske lang tid før erhvervelsen af bolig i Danmark) om et begrænset antal sessioner inden for aftalens løbetid.

I straffedommen var det underliggende skatteretlige spørgsmål som nævnt, om X var blevet skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.".

Ved "kortvarigt ophold" forstås ifølge administrativ praksis som udgangspunkt uafbrudt ophold her i landet af en varighed på højst tre måneder og samlet ophold på højst 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, jf. Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.F.1.2.2 Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning?"C.F.1.2.2.

Om 180-dages-reglen anfører landsretten i dommen navnlig:

"Der er ikke ført nærmere bevis for T1's præcise ophold i Danmark i årene 2001-2003. Det kan derfor ikke lægges til grund, at T1 har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage om året.

Landsretten anfører i øvrigt om T1's erhvervsaktiviteter i Danmark:

Når henses til den ovenfor anførte forståelse i praksis af betydningen af erhvervsarbejde i Danmark findes den af T1 udøvede erhvervsvirksomhed ikke at være udtryk for regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ligesom T1´s ophold i Danmark ikke har været nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

T1´s erhvervsopgaver i Danmark kan derfor ikke i sig selv begrunde fuld skattepligt til Danmark i årene 2001-2003.

Videre bemærker landsrettens flertal:

"Tiltalte T1 bevarede en lejlighed i ...y-land, efter at tiltalte T2 flyttede til Danmark i 2000, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte de tiltaltes forklaringer om baggrunden herfor, herunder T1's forklaring om, at hun på dette tidspunkt af karrieremæssige grunde var nødt til at forblive i ...y-land. Når henses hertil og til karakteren af T1's arbejde, der muliggjorde, at hun kunne tage ophold hos T2 under besøg i Danmark, findes T1 ikke at have taget ophold i Danmark i "kildeskattelovens § 7's forstand før 2004, uanset at hendes indkomst har været nødvendig for, at T2 kunne erhverve bolig i Danmark.

Det ændrer ikke ved denne vurdering, at T1 i den i tiltalen omhandlede periode havde de ovenfor omtalte erhvervsopgaver i Danmark."

I kendelsen af 19. februar 2013 (j.nr. 12-0238468) har Landsskatteretten henholdt sig til landsrettens begrundelse.

3. Den fremover gældende praksis

Der er på baggrund af Østre Landsrets dom behov for - i sammenhæng med øvrig praksis på området - at få beskrevet retningslinjerne for indtræden af den fulde skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Dette vil ske i den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2, om skattepligtens indtræden ved tilflytning.

Af hensyn til at skabe størst mulig forudberegnelighed i relation til vurderingen af, hvornår skattepligten indtræder ved udførelse af arbejdsopgaver af enkeltstående karakter, vil det fremover kunne lægges til grund, at arbejdsopgaver, der udføres højst 10 dage inden for en 12 måneders periode, vil kunne accepteres, uden at skattepligten indtræder. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsopgaverne her i landet - selv om de udføres mindre end 10 dage om året - er udtryk for et fast mønster. f.eks. fordi de udføres for en enkelt eller ganske få arbejds- eller hvervgivere. Det er også en betingelse, at den pågældendes arbejde eller erhverv ikke specifikt eller i væsentligt omfang retter sig mod Danmark.

I Østre Landsretssagen udførte modellen arbejdsopgaver 7 dage inden for en 12 måneders periode, men i dommen anføres der ikke nogen præcis grænse for, hvilket antal dage der i en 12 måneders periode kan udføres arbejdsopgaver her i landet, uden at det i sig selv medfører indtræden af skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. 10 dages grænsen er fastsat under hensyn hertil, således at situationer, der må sidestilles med den i dommen omhandlede situation behandles på samme måde, samtidig med at arbejdsopgaverne ikke må have et sådant tidsmæssigt omfang, at de mister deres enkeltstående karakter. Endelig vil der i helt særlige situationer kunne være grundlag for at acceptere, at 10 dages grænsen overskrides i begrænset omfang.

I det følgende beskrives praksis for indtræden af skattepligt ved tilflytning, jf. KSL § 7,stk. 1, under hensyn til Østre Landsrets dom:

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv.

Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus. Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer.

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, jf. nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende."

Skattepligten kan dog indtræde i særlige situationer trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.

Ægtefælle bosiddende i Danmark

Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. SKM2012.311.LSR og SKM2007.353.SR.

Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage, indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.

Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.

Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke. Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder, uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

  • 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. SKM2002.252.LR.
  • Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
  • Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
  • Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
  • 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS1992.198.LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

  • En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
  • En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS1997.590.LSR.
  • 14 dages forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.
  • Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS1990.163LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz . Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuld skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS1990.163LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lign.

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR.

4. Genoptagelse af tidligere skattepligtssager

Østre Landsrets dom, SKM2012.732.ØLR, indebærer, at en person kan arbejde her i landet i større omfang end tidligere beskrevet i praksis, uden at opholdet mister sin karakter af ferie eller lignende.

Der fastsættes derfor følgende retningslinjer for genoptagelse:

Personer kan anmode om genoptagelse af afgørelser om skattepligtsforhold vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår, der på grund af arbejde har ført til fuld skattepligt til Danmark efter reglerne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med KSL § 7, stk. 1.

En anmodning om genoptagelse skal være begrundet med, at følgende tre kriterier alle er opfyldt:

  1. Den pågældende har ikke arbejdet i Danmark i mere end 10 dage inden for en 12-måneders periode. Har den pågældende arbejdet eller udført erhvervsmæssige aktiviteter i videre omfang, vil arbejdet/aktiviteterne kun under særlige omstændigheder kunne anses for at have en sådan enkeltstående karakter, at genoptagelse kan kræves. Såfremt 10 dages grænsen er overskredet, bør det i genoptagelsesanmodningen angives, hvorfor arbejdet/aktiviteterne alligevel bør anses for at være af enkeltstående karakter.
  2. Arbejdet i dette omfang er ikke - over en længere årrække - udtryk for et fast mønster, hvorved arbejdet mister sin karakter af "enkeltstående" arbejdsopgaver/erhvervsaktiviteter her i landet. Der vil f.eks. være tale om et sådant fast mønster, hvis arbejdsopgaverne/aktiviteterne over en længere årrække udøves for den samme eller ganske få arbejds- eller hvervgivere.
  3. Den pågældende persons arbejde/aktiviteter - i forhold til dennes øvrige arbejds- eller erhvervssituation - hverken specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark. Det gælder fx, når arbejdet ikke sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

En genoptagelse er betinget af, at skattepligten for den pågældende person ikke er indtrådt ud fra anden praksis, der følger af KSL § 7, stk. 1, herunder 180-dages-reglen.

Dette styresignal gælder ikke for eventuelle anmodninger om genoptagelse vedrørende skattepligtsforhold ved fraflytning.

5. Frister og kompetencer vedrørende ordinær og ekstraordinær genoptagelse

Ordinær ansættelsesfrist

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der foretages genoptagelse af en skatteansættelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Ekstraordinær ansættelsesfrist og forældelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning foretages ekstraordinær genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med den afgørelse, der har lempet hidtidig praksis, dvs. SKM2012.732.ØLR.

Det vil i relation til dette styresignal sige for skatteansættelser fra og med indkomståret 2001 og efterfølgende indkomstår frem til de indkomstår, hvor genoptagelse kan ske efter den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Ekstraordinær genoptagelse er dog betinget af, at krav på tilbagebetaling af skat ikke er forældet efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Forældelsesfristen for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse er 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Fristen regnes fra kravets forfaldstidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Hvis en person oprindeligt har selvangivet ikke at være fuld skattepligtig her til landet, og dette efterfølgende er ændret af SKAT, vil forfaldstidspunktet i forhold til tilbagesøgningskravet være det tidspunkt, hvor beløbet måtte være indbetalt til SKAT. Hvis personen oprindeligt har selvangivet at være fuld skattepligtig her til landet, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være tidligst den 1. oktober i året efter indkomstårets udløb. I sidstnævnte tilfælde vil krav vedrørende indkomståret 2001 derfor være forældede, i det omfang skatten for 2001 er indbetalt til SKAT inden 5. november 2002, fordi 10-års fristen er udløbet inden tidspunktet for Østre Landsrets dom den 5. november 2012.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den underkendelse af praksis, der begrunder genoptagelsen.

Fristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside, www.skat.dk.

Anmodningen om genoptagelse skal indgives til SKAT efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3.

SKAT vil af egen drift genoptage skatteansættelser og eller et bindende svar, hvis SKAT umiddelbart er eller bliver bekendt med, at der er skattepligtige der er lignet forkert eller har fået et bindende svar om skattepligt, der ikke er i overensstemmelse med de nye retningslinjer.

6. Ophævelse

Styresignalet bortfalder 6 måneder fra offentliggørelsen.

Praksisændringen vil blive indarbejdet i den Juridiske Vejledning, som offentliggøres i januar 2014.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter