Dato for udgivelse
24 Oct 2013 10:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Oct 2013 07:50
SKM-nummer
SKM2013.737.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-803-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Bevisførelse, aftalegrundlag, ratepension, pension
Resumé

Sagen angik skønsmæssige ansættelser i form af forhøjelser af sagsøgerens personligt drevne virksomheds nettoindkomst i indkomstårene 2004 og 2005. Under sagens behandling ved Landsretten bestred sagsøgeren ikke, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage et skøn over sagsøgerens indkomst i de to pågældende år. Sagen handlede således alene om, hvorvidt det foretagne skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det udøvede skøn var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. I den forbindelse fandt Landsretten det ikke bevist, at sagsøgeren havde fradrag for afskrivninger vedrørende en båd og en bil i de pågældende indkomstår.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.3


Parter

A
(advokat Erik Høimark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Karen Anke Tørring, Anne Thalbitzer og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 3. februar 2012 (BS 1-1631/2009) er anket af A med endelig påstand om, at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2004 og 2005 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagen drejer sig for landsretten om SKAT's skønsmæssige ansættelse af nettoindkomsten for As erhvervsvirksomhed i indkomstårene 2004 og 2005. Der er mellem parterne enighed om indtægtsforholdene, hvorfor ankesagen alene angår de erhvervsmæssige udgifter.

A har for landsretten fremlagt blandt andet en faktura udstedt af G28 den 16. august 2004 vedrørende erhvervelse af en gummibåd med motor, en faktura udstedt af G24 den 30. december 2005 vedrørende erhvervelse af en Landcruiser, samt diverse samarbejdsaftaler og afregningsbilag. Det er oplyst, at Landcruiseren er indregistreret den 6. januar 2006.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at den private bolig ligger i hovedhuset, og at en del af de tidligere staldbygninger anvendes af H1. Der er ikke direkte adgang mellem den private bolig og H1s lokaler. Hans hustru har opdræt af husdyr i andre dele af staldbygningerne. Der havde tidligere været visse uenigheder mellem ham og SKAT på baggrund af, at han havde peget på nogle problemer i forbindelse med SKAT's behandling af en ældre sag. Da den aktuelle skattesag opstod, var han derfor tilbageholdende med at reagere på henvendelser fra SKAT, idet han ønskede, at der forelå noget skriftligt fra SKAT, før han svarede. I 2004 havde han 4 kontraktsforhold, ligesom han havde et ansættelsesforhold i ...4 Kommune. Det var et almindeligt lønmodtagerarbejde. Han havde mange udlæg for blandt andet G1. Det var vanskeligt at få forskud, hvorfor han valgte selv at lægge penge ud i forskellige sammenhænge, som han efterfølgende fik refunderet. Han har også haft udlæg for G35, hvor han har været - og fortsat er - lokalformand i kommunen. Gummibåden var godkendt til 17 personer. Da han erhvervede denne, stod han for at skulle afholde en række feltkurser på vand og havde derfor brug for en båd. Han har en privat båd ved siden af.

Procedure

A har under anken anført, at SKAT var berettiget til i 2007 at tilsidesætte regnskabsgrundlaget for indkomstårene i 2004 og 2005 og til at foretage en skønsmæssig ansættelse af nettoindkomsterne, men at Landsskatterettens skønsmæssige fastsættelse af et fradrag på 50.000 kr. pr. år er åbenbart urimelig og har karakter af arbitrær skønsudøvelse. Det er endvidere anført, at Landsskatterettens afgørelse, der blandt andet ikke præciserer fordelingen mellem driftsomkostninger og afskrivninger, er utilstrækkelig begrundet og må tilsidesættes. Han har såvel i 2004 som i 2005 afholdt driftsomkostninger, der kan opdeles i 9 forskellige kategorier, og som beløbsmæssigt markant overstiger 50.000 kr. Det er endelig anført, at han er berettiget til at foretage skattemæssig afskrivning af den i 2004 erhvervede gummibåd og den i 2005 erhvervede Landcruiser.

Skatteministeriet har for så vidt angår de spørgsmål, som er omfattet af anken, i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten. Skatteministeriet har bestridt, at der kan foretages afskrivning i relation til gummibåden, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at den ikke er anvendt helt eller delvist til private formål. På tilsvarende vis kan der ikke foretages afskrivninger i 2005 i relation til Landcruiseren, da denne først er blevet indregistreret i 2006.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er for landsretten ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af nettoindkomsten for As erhvervsmæssige virksomhed i indkomstårene 2004 og 2005.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at den af Landsskatteretten foretagne skønsmæssige ansættelse, hvorefter de erhvervsmæssige udgifter, inkl. befordringsudgifter og afskrivninger, er fastsat til 50.000 kr. i 2004 og i 2005, er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. herved blandt andet Højesterets dom af 27. november 2008 (SKM2009.37.HR).

De oplysninger, som A er fremkommet med vedrørende afholdte erhvervsmæssige udgifter m.v. i de omhandlede indkomstår er også for landsretten kendetegnet ved at være af overordnet karakter, præget af ikke ubetydelige uoverensstemmelser og kun i meget begrænset omfang understøttet af objektiv dokumentation.

På denne baggrund sammenholdt med de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at SKAT's skønsmæssige ansættelse af nettoindkomsten for den erhvervsmæssige virksomhed i indkomstårene 2004 og 2005 er åbenbart urimelig. Det bemærkes herved, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at der i de omhandlede indkomstår kan foretages afskrivninger for så vidt angår den i 2004 erhvervede gummibåd og den efterfølgende erhvervede Landcruiser.

Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 35.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.