Dato for udgivelse
06 Nov 2013 09:32
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Oct 2013 08:50
SKM-nummer
SKM2013.780.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-334/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Rejseudgifter, ægtefælle, bevisbyrde, varekøb
Resumé

Sagen omhandlede overordnet spørgsmålet, om der var grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning og yderligere løn fra to selskaber, H1 ApS og H2 ApS.

Selskaberne havde i løbet af indkomstårene 2006 og 2007 betalt en række udgifter, som af SKAT og Landsskatteretten blev anset for at udgøre betaling af As og/eller hans nærtståendes private udgifter.

Konkret var det spørgsmålet, dels om betalingerne fra H1 ApS udgjorde løn til As mor, CA, og dels om betalingerne fra H2 ApS var fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

Retten fandt det ikke bevist, at H1 ApS´ betalinger udgjorde løn til CA. Retten lagde endvidere til grund, at A var eneanpartshaver i H1 ApS, hvilket han havde bestridt under sagen. Betalingerne blev anset for at være sket i As interesse, og betalingerne blev yderligere anset for at have passeret hans økonomi, således at han skulle beskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A.

Landskatteretten havde i sin kendelse vedrørende As skatteansættelse for 2007 videre anset en række betalinger fra H2 ApS for at udgøre betaling af hans private udgifter. Landskatteretten har ved en tidligere kendelse afsagt den 12. januar 2011 (sag nr. 10-00658) vedrørende H2 ApS´ skatteansættelse for 2007 nægtet selskabet fradragsret for de samme betalinger. Landskatterettens kendelse vedrørende H2 ApS blev ikke indbragt for domstolene.

A gjorde under sagen gældende, at H2 ApS´ betalinger var fradragsberettigede for selskabet, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte ham heraf. Efter bevisførelsen lagde retten dog til grund, at udgifterne ikke var erhvervsmæssige, og retten fandt derfor ikke grundlag for at nå til et andet resultat end Landsskatteretten var nået til i kendelserne vedrørende A og H2 ApS.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.3.5.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.B.3.6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.C.2.2.2.5.2


Parter

A
(Advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Anders Roed)

Afsagt af byretsdommer

Merete Strøm

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 14. februar 2013, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren A med rette har fået forhøjet sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007. Ved Landsskatterettens kendelse af 13. november 2012 er en række betalinger fra selskabet H1 ApS for indkomståret 2006 og selskabet H2 ApS for indkomståret 2007 anset for at være henholdsvis maskeret udlodning og yderligere løn til A.

Sagsøgeren har principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 nedsættes med henholdsvis 29.161 kr. og 90.948 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har efter sin endelige påstand påstået frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at As personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 7.309,37 kr.

De beløb, der indgår i sagsøgerens påstand for indkomstårene 2006 og 2007 fremgår af henholdsvis landsskatterettens kendelse ekstrakten side 7 og støttebilag 1. Beløbet på 7.309,37 kr., der indgår i sagsøgtes påstand, fremkommer således, at beløbet på 5.375 kr. til G1 ApS ikke vedrører indkomståret 2007, men 2008. Et beløb på 1.934,37 kr. i henhold til faktura nr. ... af 24. april 2007 fra G2 vedrører køb af 120 solbriller i Paris. Dette beløb anerkendes som fradragsberettiget i H2 ApS. Beløbet hænger sammen med punkt 8, 9 og 10 i sagsøgerens støttebilag 1. Sagsøgeren har oplyst, at solbrillerne er købt på en forretningsrejse til Paris.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen er ikke behandlet efter reglerne om småsager. Parterne er enige om, at sagsgenstanden udgør 60.069,50 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet cand.merc. På et tidspunkt opstod tanken om i hans familie at etablere og drive tøjbutikker. Hans forældre havde været beskæftigede med butikshandel. I forbindelse med G3s udvikling af et forretningscenter på ...1 stiftede han sammen med sin bror og søster H1 ApS, der indgik et forretningslejemål med G3. Både hans bror og søster havde forretning i henholdsvis ...4 og ...3. H1 ApS blev stiftet først og senere H2 ApS med henblik på at drive forretning i ...5. Han blev direktør i H1 ApS. H1 skulle sælge modetøj, der ikke var så dyrt til unge, der kunne forventes hurtigt at skifte tøjet ud. Forretningen i ...2 åbnede i 2005. Han kom i forretningen måske en gang om måneden, men ellers var det hans forældre, der passede forretningen i ...2. Omkring august 2005 trak han sig stort set tilbage fra driften i H1. Det stod relativt hurtigt klart, at der ikke var de penge i forretningen i ...2, som de havde kunnet forvente. Huslejen var for dyr og omsætningen for lav. Det endte med, at H1 ApS blev erklæret konkurs. De betalinger, der fremgår i ekstrakten side 7 vedrører ikke ham, men hans mor. Han har aldrig været medlem af ASE. Han var direktør frem til 1. januar 2007. Det er derfor, han har underskrevet på regnskaberne. Han har ikke hæftet sig ved noterne på regnskaberne om ejerforhold og bestemmende indflydelse. Hans mor kunne disponere ved at indkøbe varer, sælge og træne personale. Hun fik løn via dataløn. Det var a-conto løn, så der blev betalt skat efter reglerne. På grund af likviditetsproblemer kunne der ikke altid blive til løn til hans mor, som så lod pengene blive i selskabet. Der blev lavet en mellemregningskonto, og hun kunne så i stedet for en kontant lønudbetaling få konkrete udgifter betalt i H1. Alle udgifter i ekstrakten side 7 angår CA og er bogført over mellemregningskontoen. Revisoren kørte dem over hans mellemregningskonto. Udgiften i ekstrakten side 159 og 160 er betalt af H1. Hverken H1 eller H2 havde noget med ... at gøre. Det var hans far, der interesserede sig for ... . Betalingen til G4 fremgår af bilagene i ekstrakten side 183 og 192. Det er betalinger til G4, selvom SKAT bestrider det. Det ses på mellemregningskontoen. Der er ikke særskilte bilag til mellemregningskontoen. Udbetalingen af løn til hans mor er foregået som på den lønseddel, der er indsat i ekstrakten side 222. Der var også andre ansatte end hans mor i H1. Der var ansatte efter behov, herunder skolepiger. Grunden til at landsskatterettens afgørelse vedrørende H1 ApS ikke blev indbragt for domstolene var, at selskabet blev erklæret konkurs. Det er korrekt, at han i 2007 ikke havde noget med driften af H1 ApS at gøre. Han har skrevet mailen i ekstrakten side 278. Revisoren har bogført mellemregninger med både ham og hans mor på hans mellemregningskonto. Revisoren mente, at det var uden betydning, da der var tale om familierelationer. H2 ApS drev på et tidspunkt tre forretninger i ...5. Det gik godt, og de havde flere ansatte. Hans kone var med til at drive forretningerne i H2 ApS. Jakken i ekstrakten side 210 er købt i en detailforretning og betalt på almindelig måde. Der er det bilag, der er indsat i ekstrakten. Jakken skulle være en vareprøve til inspiration for design af jakker, hvilket den også blev. H2 fik designet og købt flere hundrede jakker i PU-materiale, som blev solgt for ca. 500 kr. Det er en sædvanlig måde at hente inspiration i tøj branchen.

Han og hans hustru var på en forretningsrejse for H2 i Paris. De tog afsted søndag aften for at være klar mandag morgen. De var der til onsdag. De gik rundt i et område, der hedder Oberville, for at hente inspiration til varekøb. Der er et slags indkøbscenter, der hedder Lafayed. Det er grossistvirksomheder, der sælger til virksomheder og ikke til private. De har åbent ligesom detailbutikker og man kan gå ind uden forudgående aftale. De forskellige visitkort er fremlagt for at vise, at der er tale om en forretningsrejse. Hans kone var også ansat i selskabet. Han og hans hustru gik rundt for at lade sig inspirere til varekøb og for at købe varer. De købte også de 120 solbriller, som SKAT nu har anerkendt som fradragsberettigede. De solbriller blev købt på turen og betalt med selskabets dankort i butikken. Det er de solbriller, hvor SKAT nu har taget bekræftende til genmæle.

For så vidt angår punkterne 3 - 6 i støttebilag 1 er der også tale om en forretningsrejse til København, hvor han og hustruen, og deres børn på to og seks år var taget af sted. Det var op til Pinsen, og han og hustruen havde prioriteret at tage af sted fra H2 forretningerne. De kunne ikke få pasning til børnene. H2 forretningerne var stort set åbent 24-7 og på alle dage. De havde imidlertid ansatte, der kunne være i forretningerne på dette tidspunkt. Forretningsrejsen til København foregik for at lade sig inspirere til driften af butikkerne. København er en førende storby i forhold til resten af byerne i Danmark. Der var ikke planlagt og blev ikke afholdt nogen konkrete forretningsmøder. De gik rundt for at lade sig inspirere på Strøget, Fisketorvet og i Lyngby Storcenter. Siden har hans bror startet en forretning i ...7. Den anden tur til København var han og hans hustru af sted. Det var en overnatning fra lørdag til søndag og også en forretningsrejse for at hente inspiration til driften af forretningerne. For så vidt angår punkt 11 er der tale om internet og telefon, ekstrakten side 199 og 211. Det er korrekt, at det er betalt i TDC-butikken. Der var brug for internet i virksomheden for at kunne indrapportere løn. 86-nummeret er hans hustrus private nummer. Punkt 12 (træning af ...) er løn til hans mor, selvom regningen for træning af ... er udstedt til hans far. Forretningsmellemværendet var skruet sammen sådan, at faren og moren i virksomheden G6 ApS kørte af sted i en varebil og købte varer. Fra G6 blev varerne videresolgt til hans brors selskab i ...4 og H1 og H2. Når hans mor havde et løntilgodehavende i H1, og H1 havde købt varer i G6, kunne farens regning for træning af ... betragtes som løn til moren og fratrækkes som sket hos H2. Det er rigtigt, at han har forklaret, at han ikke huskede, om hans mor havde arbejdet i H1 i 2007 (ekstrakten side 257). Det er ikke noget problem i forhold til aflønningen af hans mor, at det er farens navn, der står på regningen, da de var gift. Kontospecifikationen i ekstrakten side 231 vedrører H2. Punkt 13 i støttebilag 1 angår biludgifter. Han var tegningsberettiget i kraft af sin status som direktør i både H1 og H2. Han har udfærdiget lejeaftalen i ekstrakten side 193. Det er nok, fordi han var tegningsberettiget i begge selskaber, at han ikke har tænkt over at underskrive aftalen. H2 ApS havde ikke selv rådighed over en bil i januar. Det havde H1. Den bil, det drejede sig om, er en Audi Stationcar, om også ville have kunnet anvendes til privatkørsel, hvilket han ikke har gjort. Det var en stationcar på almindelig plader. Ikke en varebil på guleplader med afgrænsede bagagerum. Når han i ekstrakten side 193 har skrevet, at der er tale om en varebil, er det fordi, han skulle bruge bilen til at køre varer. H2 fik rådighed over en Honda i månederne februar til oktober 2007. Desværre blev motoren stjålet, så H2 ikke havde rådighed over Hondaen eller andre biler i november og december 2007. Han stillede derfor sin egen bil til rådighed for H2 i november og december 2007. Det fik han kørepenge for. H2 havde fortsat et kørselsbehov i disse måneder. Bilaget i ekstrakten side 195 angår en bil, som hans mor lejede til brug for selskabet.

Han kan ikke sige, hvorfor hans bror EA i byretten har forklaret, at EA ikke har været medindehaver af H1 ApS. Det har EA formentlig glemt. EA og søsteren FA var medstiftere af selskabet, jf. ekstrakten siden 196. Han havde kautioneret for H1s bankgæld. Den havde han indfriet og havde penge tilgode i H1s konkursbo. Hans bror og søster havde ikke kautioneret for gælden. Han har ikke hævet udbytte i H1, og han har ikke tjent på selskabet. Driften af H2 gik udemærket. De havde et overskud på 50.000 kr. allerede det første år og i 2008 mener han, at de havde et overskud på ca. 500.000 kr. Han koncentrerede sig om H2. Det var derfor hans mor, der forestod driften af forretningen i ...2. Han arbejdede meget måske 70 - 80 timer ugentligt i H2 i ...5. Det er rigtigt, at der blev handlet varer til forretningerne via G6, og at der blev betalt med mellemregninger. Hans forældre kunne imidlertid ikke blive ved med at være så aktive. Han kom derfor selv til efterhånden at stå mere for indkøb af varer til H2. I 2007 stod han således selv mest for varekøbene. Han tror, at de har solgt flere hundrede af de PU-jakker, de fik bestilt efter at have hentet inspiration i jakken fra G7. For så vidt angår turen til Paris, er det nødvendigt, at man kan se og mærke på den vare, der købes. Det kan ikke lade sig gøre at få et ordentligt indtryk af f.eks. en kjole på et billede. Solbrillerne er også købt i Oberville. Han havde også været der i 2006, hvor han var ude og se på varer. Når der i note 12 i ekstrakten side 169 står anført, at han er nærtstående, er det nok fordi, at han ejede en tredje del af anparterne og var direktør. Han ejede ikke og har aldrig ejet samtlige anparter. Han har ikke tænkt over noten. Han havde ikke noget incitament til at blive enepartshaver i H1, fordi forretningen i ...2 ikke gik så godt. Efter 2005 tænkte han ikke over, at han stod registret som direktør i H1. Selvom han stod som direktør frem til 2007, er det hans mor, der har drevet H1. For så vidt angår turen til København omkring Pinsen fik han ikke nogen konkrete aftaler med kontaktspartnere. For så vidt angår turen til Paris har han ingen mailkorrespondance hverken før eller efter med leverandører, og der blev ikke indgået nogen andre aftaler end købet af solbrillerne. Der var ikke lavet et program for turen. Som nævnt kan man bare komme. Anparterne i G6 ejedes af hans bror EA, der også var direktør og stod for driften af det. Han har ikke selv deltaget i driften af G6.

CA, der er As mor, har forklaret, at hun er handelsuddannet og har beskæftiget sig med butikshandel, siden hun var 16 år. Hun var ansat i H1. Hun købte varer ind, mærkede tøj og ekspederede medvidere. Hun fik ca. 20.000 kr. om måneden som a-conto løn. Det blev kørt over dataløn, så der blev betalt skat. Hun fik på grund af likviditeten ikke altid pengene udbetalt, men havde så penge tilgode og kunne få positive udgifter dækket. Udgifterne i ekstrakten på side 7 angår alle hende. Det løntilgodehavende hun havde i H1 er betalt ved godtgørelse af disse udgifter. Hendes mand interesserede sig for ... . De var jo gift og havde fælles økonomi. Det var en lønseddel som den i ekstrakten side 222, hun fik i H1. Hun har også arbejdet i G6 (ekstrakten side 224). Hun arbejdede ikke på samme tid i G6 og i H1. Hun kan ikke præcist huske, hvornår hun arbejde i G6, og hvornår hun arbejdede i H1. Aflønningen i G6 foregik på samme måde som i H1. Der var behov for internet og telefon i H1. Blandt andet blev internettet brugt til indberetning af løn. Hun og hendes mand har købt varer i selskabet G6, og varerne er fordelt videre derfra. Hun blev aflønnet på samme måde i G6 som i H1.

Parternes synspunkter

Af parternes påstandsdokumenter fremgår følgende:

Sagsøger

"...

Til støtte for den nedlagte påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning fra H1 ApS med kr. 29.191 i indkomståret 2006, gøres det i første række overordnet gældende, at de omtvistede beløb ikke kan anses for selskabets afholdelse af As private udgifter, at de omtvistede beløb udgør udgifter afholdt af selskabet på vegne af CA og endeligt, at de omtvistede beløb indgår i mellemregningen mellem CA og H1 ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A i henhold til ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4.

Såfremt Retten måtte nå frem til det resultat, at de i sagen omtvistede beløb må anses for at have passeret As økonomi i kraft af hans status som anpartshaver i selskabet, gøres det i anden række overordnet gældende, at anparterne i H1 ApS var ligeligt fordelt mellem de tre søskende indtil tvangsopløsningen af selskabet, hvorfor beløbene ikke alene kan anses for at have passeret As økonomi i kraft af hans status som anpartshaver i selskabet, idet en del af beløbet tillige må henføres til øvrige anpartshavere - henholdsvis EA og FA.

I forlængelse heraf gøres det videre gældende, at de omtvistede beløb må anses for de facto at være indgået i mellemregningen mellem A og H1 ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A i henhold til ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4.

Til støtte for den nedlagte påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte A af yderligere løn fra H2 ApS i indkomståret 2007 med kr. 90.948, gøres det overordnet gældende, at beløbet vedrører erhvervsmæssige udgifter afholdt af H2 ApS, herunder udgifter til vareindkøb, udstillinger, rejser, telefon, brændstof og leje af bil, hvorfor det omtvistede beløb ikke kan anses som selskabets afholdelse af As private udgifter med deraf følgende beskatning efter statsskattelovens § 4.

H1 ApS

Det gøres i første række gældende, at udgifterne i H1 ApS på i alt kr. 29.191 i indkomståret 2006 ikke kan anses som selskabets afholdelse af As private udgifter som hævdet af SKAT.

De i sagen omhandlede udgifter på i alt kr. 29.191 vedrører alle udgifter afholdt af H1 ApS på vegne af CA. Selskabet har afholdt udgifterne på vegne af CA, idet hun var beskæftiget i selskabet i indkomståret 2006, hvorfor udgifterne således også må anses for et skattepligtigt lønaccessorium i relation til CAs ansættelse i H1 ApS.

Til støtte for, at udgifterne er afholdt af H1 ApS på vegne af CA, henvises der til følgende:

1.

E-mail af den 14. juni 2012, jf. bilag 4, hvoraf det fremgår, at A, CPR-nr. ..., aldrig har været medlem af ASE.

2.

Kopi af CAs kontrakt med G4, jf. bilag 5. Det bemærkes, at A aldrig har været kunde hos G4.

3.

Betalingspåmindelse til CAs ægtefælle fra G8 ApS vedrørende betaling af kr. 8.768,75, jf. bilag 6, og posteringsudskrift for overførsel af kr. 8.768,75, jf. bilag 7.

Når der i selskabet H1 ApS blev afholdt private udgifter på vegne af CA, var det som følge af den omstændighed, at CA ikke fik udbetalt sin løn, men at lønnen derimod blev ført på en mellemregning mellem hende og H1 ApS.

De udgifter, som ikke er blevet afholdt på vegne af CA - dvs. udgifterne til G9 - er erhvervsmæssige og efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fradragsberettigede driftsudgifter i H1 ApS, hvorfor der tillige ikke med henvisning til ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4, er grundlag for at beskatte A af disse udgifter.

...

Såfremt Retten måtte nå frem til det resultat, at de i sagen omtvistede beløb må anses for at have passeret As økonomi i kraft af hans status som anpartshaver i selskabet, gøres det i anden række overordnet gældende, at anparterne i H1 ApS var ligeligt fordelt mellem de tre søskende indtil tvangsopløsningen af selskabet, hvorfor beløbene ikke alene kan anses for at have passeret As økonomi i kraft af hans status som anpartshaver i selskabet, idet en del af beløbet tillige må henføres til øvrige anpartshavere - henholdsvis EA og FA.

I forlængelse heraf gøres det videre gældende, at de omtvistede beløb må anses for de facto at være indgået i mellemregningen mellem A og H1 ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A i henhold til ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4.

Til støtte herfor henvises der for det første til bogføringsudskrift fra selskabet H1 ApS, jf. bilag 13, hvoraf der under konto ... fremgår bevægelserne på As mellemregning med selskabet, jf. bilag 14. Det kan af konto ... konstateres, at betalingen til G4 på kr. 1.237 er ført på As mellemregning med H1 ApS, hvilket tillige er beskrevet i e-mail fra revisor SP fra R1 plus dateret den 28. maj 2013, jf. bilag 15.

For det andet henvises der til, at A i forbindelse med tvangsopløsningen af H1 ApS havde et krav mod selskabet.

Til støtte herfor henvises der til skrivelse af den 7. februar 2008 fra Danske Bank til advokat SH, jf. bilag 16, samt allonge til kautionserklæring dateret den 7. februar 2008, jf. bilag 17, hvoraf det fremgår, at A på tidspunktet for tvangsopløsningen havde en anmeldelsesret i boet H1 ApS på kr. 104.145.82.

H2 ApS

Det gøres overordnet gældende, at beløbet på kr. 90.948 vedrører erhvervsmæssige udgifter afholdt af H2 ApS, herunder udgifter til vareindkøb, rejser, telefon, brændstof og leje af bil.

Det omtvistede beløb kan derfor ikke anses som selskabets afholdelse af As private udgifter, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til statsskattelovens § 4.

Ad købet af jakke (nr. 1 - støttebilag I)

Udgiften på kr. 3.999 vedrører en vareprøve fra G10, jf. bilag E, som er indkøbt med henblik på at blive medbragt under en indkøbsrejse til Frankrig med det formål at få købt en kollektion af jakker, som havde samme snit.

Den omstændighed, at jakken, som det fremgår af kontoudskrift af den 30. december 2007 fra F2-bank vedrørende konto nr. ..., tilhørende H2 ApS, jf. bilag 18, blev betalt ved brug af selskabets Dankort, skaber en klar formodning for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for H2 ApS, hvorfor der ikke efter statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af den afholdte udgift på kr. 3.499.

Ad købet ... (nr. 2 - støttebilag I)

Det beror på en fejl, at udgiften på kr. 5.375, jf. bilag 19, blev bogført som en erhvervsmæssig udgift.

Betalingen fandt først sted i 2008, hvilket fremgår af side 2 i kontoudskrift af den 1. juni 2008 fra F2-bank vedrørende konto nr. ..., jf. bilag 20, og beløbet blev i forbindelse med betalingen ført på As mellemregning med H2 ApS, jf. bilag 21, idet revisor troede, at A havde betalt på vegne af selskabet, dvs. foretaget udlæg. Det efterfølgende år, hvor fakturaen blev betalt, blev den tidligere bogføring på As mellemregning udlignet.

A har derfor ikke opnået et skattepligtigt gode fra H2 ApS, hvorfor der ikke efter statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af den afholdte udgift på kr. 5.375.

Ad rejseudgifter til København (nr. 3-6 - støttebilag I)

Såvel A som BA har i kraft af deres ansættelse i selskabet H2 ApS haft flere erhvervsmæssige rejser til København.

De i sagen omhandlede to erhvervsmæssige rejser til København havde for det første det formål at besøge tøjforretninger i hovedstaden med henblik på at få inspiration til driften af tøjforretningen i ...5, herunder at få indsigt i såvel de præsenterede tøjkollektioner som dekoration og udstilling.

For det andet havde rejseaktiviteterne til København det formål at undersøge muligheden for etablering af en ny tøjforretning, idet familien allerede havde etableret tøjforretning i flere større byer i Danmark og tillige havde ambitioner om, at der fra H2 ApS skulle etableres en tøjforretning i hovedstaden.

De afholdte rejseudgifter til København har således alene haft erhvervsmæssig karakter og udgør derfor ikke et efter statsskattelovens § 4 skattepligtigt gode, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af de afholdte udgifter på i alt (kr. 285 + kr. 900 + kr. 576 + kr. 1.495) = kr. 3.256.

Ad rejseudgifter til Paris (nr. 8-10 - støttebilag I)

I forbindelse med driften af H2 ApS er der afholdt udgifter i forbindelse med rejseaktiviteter til Frankrig. Disse rejser har på intet tidspunkt haft et væsentligt turismemæssigt islæt, idet rejserne alene har haft til formål at få indkøbt tøjkollektioner til brug for tøjforretningerne.

Ubestridt anerkendte SKATs repræsentant også på retsmødet ved Landsskatteretten, at der under den erhvervsmæssige rejse til Paris blev indkøbt varer for kr. 1.934,37, jf. bilag 23 og 24, herunder bl.a. 72 solbriller med henblik på videresalg i tøjforretningen i ...5 tilhørende H2 ApS.

Da der under den erhvervsmæssige rejse til Paris blev købt og betalt varer til brug for salg i H2 ApS´ tøjforretning beliggende i ...5, er der en klar formodning for, at rejsen til Paris var erhvervsmæssig og ikke privat, hvorfor der ikke efter statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af de afholdte udgifter på i alt (kr. 3.051 + kr. 8.360 + kr. 4.076) = kr. 15.487.

Ad udgifter til G9 og G5 (nr. 11 - støttebilag I)

Beløbet på kr. 2.110,42 blev betalt til G5 den 23. oktober 2007 ved check på kr. 5.721,45, jf. bilag 25, der udgjorde betaling for BAs private telefon - dvs. tlf.nr. ... - samt betaling for H2 ApS´ telefon, jf. bilag 27.

Beløbet på kr. 2.447 blev betalt til G9, jf. bilag 28, og udgør betaling for selskabets udgift til internet.

Det gøres gældende, at udgifterne udgør henholdsvis selskabets afholdelse af private udgifter for BA samt erhvervsmæssige udgifter i øvrigt og udgør derfor ikke et efter statsskattelovens § 4 skattepligtigt gode, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af de afholdte udgifter på i alt (kr. 2.110,42 + kr. 2.447) = kr. 4.557.

Ad betaling til MH og MJ (nr. 12 - støttebilag I)

Beløbet på kr. 30.312,50, der fremgår af fakturanr. 2954 udstedt til DA, jf. bilag 33, er betalt ved check den 7. juli 2007, jf. bilag 34, der er hævet på H2 ApS´ kassekredit den 29. juli 2007.

I forbindelse med betalingen er der på selskabets bogføringskonto ... vedr. G6 debiteret et beløb på tilsvarende kr. 30.312,50, hvorfor hævningen på H2 ApS´ kassekredit derved er bogført som en a conto betaling til selskabet G6 ApS, jf. bilag 35.

Da H2 ApS har modtaget varer fra G6 ApS, jf. bilag 35, svarende til det betalte beløb på kr. 30.312,50, og betalingen i øvrigt er A fuldstændig uvedkommende, er der ikke efter statsskattelovens § 4 grundlag for at beskatte A af den afholdte udgift på kr. 30.312.

Ad biludgifter (nr. 13 - støttebilag I)

Der er mellem parterne enighed om, at SKATs skøn over forbrugt brændstof i indkomståret 2007 er baseret på, at der i indkomståret 2007 samlet er kørt 69.341 km.

SKATs beregning af de 69.341 km er baseret på en opgørelse over de kørte km for perioden februar-oktober 2007, i hvilken periode der ifølge SKAT blev kørt 61.341 km. SKAT har endvidere skønnet, at kørslen i januar måned 2007 udgjorde 8.000 km.

SKATs skøn over de afholdte udgifter til brændstof rummer således ikke mulighed for kørsel i november og december måned 2007, desuagtet at H2 ApS naturligvis havde behov for kørsel i november og december måned 2007.

Endvidere har SKAT ikke anerkendt leje af bil til kr. 459,04 hos G11 den 14. januar 2007, jf. bilag 32, ligeledes som SKAT ikke har anerkendt leje af bil i januar måned 2007 til ca. kr. 6.000 af H1 ApS, hvilket er dokumenteret ved bl.a. lejeaftale dateret den 1. januar 2007, jf. bilag 29.

Da SKATs skøn over biludgifterne hverken levner mulighed for kørsel i november og december måned 2007 samt ikke tager forbehold for den omstændighed, at der var omkostninger til leje af bil i januar måned 2007, hvor SKAT ellers har skønnet, at der er kørt 8.000 km, er det af SKAT foretagne skøn foretaget på et forkert grundlag og fører til et klart urimeligt resultat for A, hvorfor ansættelsen skal tilsidesættes eller hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

..."

Sagsøgte

"...

Denne sag omhandler spørgsmålet, om A med rette har fået forhøjet sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007.

Ved Landsskatterettens kendelse af 13. november 2012 (bilag 1) er en række betalinger fra selskaberne H1 ApS og H2 ApS anset for at være henholdsvis maskeret udlodning og yderligere løn til A.

1.

Udbetalinger fra H1 APS

 

  

1.1

A er eneanpartshaver H1 ApS

Det gøres i første række gældende, at A er eneanpartshaver i H1 ApS, hvilket A har bestridt.

Bevisbyrden for at A ikke er anpartshaver i selskabet påhviler A. Bevisbyrden er ikke løftet. Der er end ikke fremlagt udskrift af seneste anpartshaverfortegnelse, der kunne belyse dette forhold.

Det skaber ikke en bevismæssig formodning for, at anparterne i selskabet er delt ligeligt mellem A, hans søster samt bror, EA, at selskabet oprindeligt blev stiftet af disse i forening, jf. bilag 2.

Det fremgår videre af EAs forklaring til byretten (bilag J, side 13), at:

"...

Han var ikke medejer af H1 ApS. Selskabet ejes af hans bror A, og han mener ikke, at han på noget tidspunkt har ejet anparter i selskabet

..."

EA har således - under strafansvar - forklaret, at det er A, som er eneanpartshaver i selskabet.

Det gøres i anden række gældende, at A var den, der hovedsageligt havde kontrollen over selskabet, hvorfor det alene er ham, der skal beskattes af udbetalingerne, hvilket tillige understøttes af, at det i noterne til selskabets årsrapporter for 2003/2004 og 2005/2006 er anført, at A har "bestemmende indflydelse" (bilag 9, side 14 samt bilag 10, side 15).

1.2

Beskatning af maskeret udlodning fra H1 ApS

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af H1 ApS´ bankkonto i Danske Bank A/S konstateret, at der i 2006 er hævet beløb på i alt kr. 29.191,19,-. En oversigt over de pågældende hævninger er medtaget i Landsskatterettens kendelse (bilag 1) side 4:

Hæve dato

Tekst

 

12.01.2006

G9

1.256,00 kr.

12.01.2006

G9

1.048,00 kr.

14.03.2006

G4

1.237,00 kr.

21.04.2006

"..." G12 A/S

1.739,60 kr.

10.07.2006

"..." G12 A/S

2.277,44 kr.

21.07.2006

G9 (af skatteankenævnet afrundet til 981 kr.)

980,60 kr.

26.07.2006

G4

1.335,00 kr.

09.08.2006

G13 ApS (beslag ...)

8.768,75 kr.

24.08.2006

ASE Arbejdsløshedskasse

2.362,00 kr.

24.08.2006

ASE Arbejdsløshedskasse

2.362,00 kr.

24.10.2006

G9

1.100,00 kr.

22.11.2006

ASE Arbejdsløshedskasse

2.362,00 kr.

22.11.2006

ASE Arbejdsløshedskasse

 2.362.00 kr.

I alt

29.190,39 kr.

A har i første række gjort gældende, at betalingerne til G9 udgør en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 ApS, og at H1 ApS øvrige betalinger udgør et skattepligtigt lønaccessorium til hans mor, CA. Dette bestrides.

A har samtidigt i anden række gjort gældende, at de samme betalinger fra H1 ApS alle er ført på hans mellemregning med selskabet. Dette bestrides som udokumenteret.

Det er udokumenteret, at betalingerne fra H1 ApS udgjorde løn til CA. Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakt eller lignende for hende. Det er videre udokumenteret, at hun overhovedet har udført arbejde for selskabet, og at dette arbejde berettiger til aflønning, herunder aflønning ved at selskabet afholder hendes private udgifter. Bevisbyrden for dette påhviler A og er ikke løftet.

Hertil kommer, at CA er mor til A, hvorfor der eksisterer et sådan interessesammenfald, at betalingerne må anses for at være sket i As interesse, jf. således eksempelvis SKM2008.219.BR og TfS 1994, 211, og betalingerne skal således anses for at have passeret hans økonomi, jf. tillige SKM2006.429.HR.

Det må i øvrigt have formodningen i mod sig, at der er tale om betaling af løn til CA, når A selvmodsigende i anden række gør gældende, at de samme betalinger - der skulle være løn til hans mor -er ført på hans mellemregning med H1 ApS.

Det påhviler A at dokumentere, at betalingerne fra H1 ApS er indgået på hans mellemregning med selskabet, og at mellemregningen er udlignet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Skatteministeriet har opfordret (1) A til at fremlægge kopi af sin mellemregning med H1 ApS samt dokumentere, at de i sagen omhandlede betalinger er indgået på denne mellemregning. A har til besvarelse heraf alene fremlagt udskrift af sin mellemregning med selskabet for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006, jf. bilag 14.

De i sagen omhandlende udbetalinger fra H1 ApS er alle - med undtagelse af tre - foretaget efter den 31. marts 2006, og disse betalinger fremgår ikke af mellemregningen (bilag 14).

Det fremgår videre af svaret fra selskabets forhenværende revisor, SP (bilag 15), at der ikke er bogført yderligere posteringer på As mellemregningskonto efter den 31. marts 2006.

Betalingerne fra H1 ApS er således ikke indgået på As mellemregning, og A er derfor med rette blevet beskattet heraf.

1.2.1

Betalingerne til G9

H1 ApS´ betaling til G9 af i alt kr. 4.384,60, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1) side 4, er ikke en driftsomkostning, der kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er A, der skal bevise, at selskabet har fradragsret for betalingen, jf. f.eks. UfR2004, 1510H.

Det er udokumenteret, at betalingen relaterer sig til driften af H1 ApS. Det er endvidere udokumenteret, at beløbet er indgået på As mellemregning med selskabet, jf. ovenfor.

Bevisbyrden herfor påhviler A, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er således ikke under nærværende sag fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse (bilag 1).

Uagtet om betalingen til G9 udgør selskabets afholdelse af CAs private udgift, hvilket er udokumenteret, skal A fortsat beskattes heraf, idet denne begunstigelse af CA skal anses for at have passeret hans økonomi, jf. SKM2008.211.HR, SKM2004.106.HR samt TfS 1990,367.

1.2.2

De øvrige betalinger

Det bestrides, at betalingerne til henholdsvis; G4 (kr. 2.572,-), G12 A/S (kr. 4.017,04), G13 ApS (kr. 8.768,75) samt ASE (kr. 9.448,-), af i alt kr. 24.805,79,-, udgør et skattepligtigt lønaccessorium til hans mor, CA.

A har under sagen oplyst (replikken, side 3, midtfor), at der ikke blev udbetalt løn til CA, og at førnævnte betalinger er ført på en mellemregning mellem hende og selskabet, hvilket tillige bestrides som udokumenteret.

Skatteministeriet har opfordret (7 og 8) A til dels at fremlægge mellemregningen mellem CA og H1 ApS samt dels at redegøre for, hvorledes selskabet har håndteret indberetning samt betaling af løbende A-skatter m.v., når lønnen til CA angiveligt er ført på en mellemregningskonto.

Der er ikke i sagen fremlagt udskrift af CA mellemregningskonto med H1 ApS. Der er ligeledes ikke redegjort for, hvorledes man i selskabet håndterede løbende indberetning og betaling af A-skatter, når lønnen til CA angiveligt blev ført på en mellemregning med selskabet.

Det er endvidere udokumenteret, at betalingerne er ført på As mellemregningskonto, jf. ovenfor.

Bevisbyrden for de ovennævnte forhold påhviler A, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er således ikke under nærværende sag fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse (bilag 1).

Uagtet om betalingerne udgør selskabets afholdelse af CAs private udgifter, skal A fortsat beskattes heraf, idet denne begunstigelse af CA skal anses for at have passeret hans økonomi, jf. SKM2008.211.HR, SKM2004.106.HR samt TfS 1990,367.

2.

Yderligere løn fra H2 APS

De bestrides, at betalingerne fra H2 ApS er fradragsberettigede for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8.

Der er enighed om, at Landsskatteretten tidligere ved kendelse af 12. januar 2011 (bilag C) har nægtet H2 ApS fradragsret for de samme betalinger, som er til behandling under nærværende sag. Kendelsen er ikke indbragt for domstolene.

Landsskatteretten fastslog således ved førnævnte kendelse, at betalingerne var driften af H2 ApS uvedkommende, og at betalingerne således udgjorde yderligere løn til A / selskabets afholdelse af hans private udgifter.

Der er ikke under nærværende sag fremkommet nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der giver grundlag for at der skal foretages en anden kvalificering af de betalinger, som Landsskatteretten allerede har behandlet ad to omgange; først i forbindelse med H2 ApS´ klage til Landsskatteretten (bilag C og bilag D) og senere ved As klage (bilag 1).

Det er fortsat ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for H2 ApS.

Bevisbyrden herfor påhviler A, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og SKM2007.321.HR og denne bevisbyrde er ikke løftet.

SKATs oversigt over de betalinger, som H2 ApS har foretaget og bogført i selskabet, er oplistet i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 8). Det drejer sig om følgende posteringer:

Nr.

Dato

Internt bilag

Tekst

Beløb inkl. moms

 

1

12.09.07

2050

By G10 i G7

 

3.999 kr.

2

15.11.07

2006

...

 

5.375 kr.

3

27.05.07

481

G14 buffet 2 v.

285 kr.

 

4

27.05.07

482

G14 returb. 3 v.

900 kr.

 

5

27.05.07

482

Buffet 4 pr.

576 kr.

 

6

27.10.07

2010

G15, ...6

1.495 kr.

 

7

1029

G15, ...6

1.495 kr.

 

8

22.04-

1206

G16

3.051 kr.

 

25.04.07

 

 

9

368

Lafayette Paris

8.360 kr.

 

10

377

Hotelreg. Paris

4.076 kr.

20.238 kr.

11

30.10.07

1031

Telefon, internet

 

5.040 kr.

220

 

 

12

02.07.07

Træning af ...

 

30.312 kr.

13

Biludgifter

 

 47.784 kr.

 

112.748 kr.

Skatteankenævnet nedsatte SKATs forhøjelse af As indkomst fra kr. 112.748,-, jf. totalbeløbet i ovenstående oversigt, med kr. 14.378,- til i alt kr. 98.370,-.

Skatteankenævnets nedsættelse relaterede sig til selskabets betalinger af brændstof, og beløbet i nr. 13 i oversigten ovenfor blev derfor nedsat med et tilsvarende beløb.

Landskatteretten nedsatte den påklagede forhøjelse med yderligere kr. 7.422,- (kr. 1.495,- + kr. 472,- + kr. 3.594,- + kr. 1.861,-) fra kr. 98.370,- til kr. 90.948,-. Landskatterettens nedsættelse fordeler sig således i forhold til ovenstående oversigt:

    • kr. 1.495,-     - vedrører oversigtens nr. 7/8 (G15)
    • kr.    472,-     - vedrører oversigtens nr. 11 (telefon og internet)
    • kr. 3.594,-     - vedrører oversigtens nr. 13 (brændstofudgifter)
    • kr. 1.861,-     - vedrører oversigtens nr. 13 (billeje)

2.1

Rejseudgifter (nr. 3-10 i oversigten)

Det er udokumenteret, at rejseudgifterne har en konkret og direkte sammenhæng med H2 ApS´ indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Øvrige rejseudgifter, herunder udgifter i forbindelse med rejser, som i det væsentligste har generel informerende karakter eller et turistmæssigt islæt, er ikke fradragsberettiget.

Det er ikke tilstrækkeligt for at kunne fradrage rejseudgifter, at rejsen også har et fagligt indhold, der sammenhæng med den pågældende virksomhed. Rejsen skal være relateret til den umiddelbare indkomsterhvervelse, og der skal således være en konkret og direkte sammenhæng mellem rejsen og den indkomstskabende aktivitet, jf. således eksempelvis UfR.1989.1052H, UfR.1995.21H og SKM2002.534.VLR.

A har ikke dokumenteret, at der er en sådan sammenhæng mellem rejserne til København og Paris og H2 ApS´ indkomsterhvervelse.

Hertil kommer, at A på rejserne enten var ledsaget af sin ægtefælle, BA, samt deres børn eller ægtefælle alene, hvilket endvidere skaber en bevismæssig formodning for, at rejserne ikke var erhvervsmæssige.

Den omstændighed, at BA angiveligt var ansat i H2 ApS medfører ikke, at der var en forretningsmæssig begrundelse for, at hun tillige skulle deltage i forbindelse med rejserne.

Sagsøgte har opfordret (13) A til at fremlægge ansættelseskontrakt m.v. for BA, hvilket ikke er sket, og dette understøtter således tillige, at der ikke var nogen dokumenteret driftsmæssig begrundelse for hendes deltagelse på rejserne.

Der er ikke i sagen fremlagt ansættelseskontrakt eller lignende for BA, der dokumenterer, at hun var ansat i selskabet og at det var nødvendiggjort, at hun tillige skulle deltage på rejserne.

Der har for såvel SKAT, skatteankenævnet, Landsskatteretten som under nærværende sag kun foreligget meget sparsomme oplysninger om rejserne. Sagsøgte har derfor under skriftvekslingen i nærværende sag opfordret A til at fremkomme med yderligere dokumentation vedrørende rejserne.

Sagsøgte har således eksempelvis i duplikken, side 7, opfordret (14) A til at redegøre for, hvem han i professionel henseende har haft kontakt til under sit besøg i København, samt hvilke tøjforretninger, han besøgte.

Videre blev A i duplikken, side 7 og 8, opfordret (15 og 16) til at fremlægge kopi af kalender, e-mailkorrespondance eller lignende, der kan understøtte, dels at hans rejser relaterede sig til driften af H2 ApS, dels at han foretog sig de i replikken, side 10-11 beskrevne aktiviteter.

A har alene til besvarelse af opfordring (16) fremlagt en række visitkort (bilag 41), der angiveligt er indsamlet i forbindelse med rejsen til Paris.

Opfordringerne er således ikke besvaret fyldestgørende, og det efterspurgte materiale er ikke blevet fremlagt. Dette bør komme A bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

2.1.1

Rejseudgifter til København (nr. 3-7 i oversigten)

A har oplyst, at rejserne til København skete for dels at besøge tøjforretninger i København, dels undersøge mulighederne for at etablere en ny tøjforretning i København. Dette bestrides som udokumenteret.

Til besvarelse af sagsøgtes opfordring (14) har A oplyst, at han under sit ophold i København besøgte Fisketorvet og Lyngby Storcenter. A har til besvarelse af sagsøgtes opfordring (15) videre oplyst, at han ikke "er i besiddelse af materiale til støtte for, at rejserne til København relaterer sig til drillen af H2 ApS" (processkrift I, side 6, øverst). Han har således ikke kunne fremlægge korrespondance eller lignende med de butikker m.v., som han skulle besøge.

For så vidt angår rejsen med G14 A/S - hvor både As ægtefælle og børn deltog - bemærkes, at rejsen fandt sted i forbindelse med pinsen 2007. Opholdet på G17, hvor As ægtefælle tillige deltog, fandt sted fra lørdag den 27. oktober 2007 til søndag den 28. oktober 2007.

Rejsernes tidsmæssige forbindelse til henholdsvis helligdage og weekend samt den omstændighed, at As ægtefælle og børn deltog på rejserne, skaber en klar bevismæssig formodning for, at rejserne ikke var erhvervsmæssige.

Hertil kommer endvidere, at den eneste dokumentation for, at rejserne var erhvervsmæssige, er As eget udsagn om, at han under rejserne til København "besøgte Fisketorvet og Lyngby Storcenter". Dette er ikke tilstrækkeligt for at kunne fradrage rejseudgifterne.

2.1.2

Rejseudgifter til Paris (nr. 8-10 i oversigten)

A har oplyst, at rejsen til Paris bl.a. havde det formål, at han skulle besøge nuværende og potentielle leverandører, og at han under rejsen indkøbte et parti solbriller hos G2, jf. bilag 24.

På rejsen, der fandt sted fra søndag den 22. april til onsdag den 25. april 2007, deltog A og hans ægtefælle, BA. Det er fortsat ubegrundet, hvorfor BA deltog på rejsen til Paris.

Det er ligeledes udokumenteret, at udgiften til BAs ophold vedrørte driften af selskabet, ligesom det er udokumenteret, hvorvidt hun modtog overarbejdsbetaling/weekendtillæg i forbindelse med opholdet, der bl.a. fandt sted i løbet af weekenden.

Sagsøgte har opfordret (16) A til at fremlægge kopi af kalender, e-mailkorrespondance med leverandører eller lignende, der kunne indikere, at rejsen til Paris havde karakter af andet end blot at være turistmæssig. A har til besvarelse af denne opfordring alene fremlagt kopi af en række visitkort (bilag 41), der angiveligt at indsamlet i forbindelse hans rejse, hvilket bestrides. Disse dokumenterer således ikke, at rejsen til Paris var erhvervsmæssig.

Det forekommer ganske underligt, at der ikke er lavet aftaler med leverandører eller lignende, og at disse aftaler ikke er blevet bekræftet, inden A rejste til Paris.

For så vidt angår det indkøbte parti solbriller bemærkes, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem datoen på fakturaen (bilag 24) og As rejse til Paris. Det er dog ikke hermed bevist, at solbrillerne faktisk blev bestilt under rejsen til Paris, idet solbrillerne kunne være forudbestilt fra Danmark.

Det var i øvrigt ikke - ifølge As egen forklaring til byretten (bilag J, side 14, nederst) - sædvanligt at indkøbe vare i H2 ApS på denne måde. Varekøb foregik således normalt ved:

"...

at hans forældre korte af sted til udlandet i en varebil.

..."

Selv hvis solbrillerne blev bestilt og indkøbt i forbindelse med As rejse til Paris, er dette ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at rejsen i det væsentligste var erhvervsmæssig.

Dette støttes i øvrigt navnlig på følgende omstændigheder; at As ægtefælle ledsagede ham på rejsen til Paris, at rejsen varede over flere dage og bl.a. skete i weekenden, samt at der ikke blev lavet forudgående aftaler eller lignende, herunder var korrespondance, med leverandører m.v.

2.2

Udgifter til telefoni m.v. - G5 og G9 (nr. 11 i oversigten)

 

  

2.2.1

Udgift til G9

Det er udokumenteret, at H2 ApS´ betalinger til G9 relaterer sig til levering af internet, ligesom det er udokumenteret, at ydelsen er leveret til H2 ApS' adresse. Bevisbyrden herfor påhviler A, og han har ikke løftet denne.

Sagsøgte har opfordret (5) A til at fremlægge kopi af kundeaftalen mellem H2 ApS og G9. Han har imidlertid oplyst, at han ikke er i besiddelse af en sådan aftale. Opfordringen er således ikke besvaret.

Idet A gør gældende, at udgiften til G9 relaterer sig til driften af H2 ApS, er det af afgørende betydning for vurderingen, at det kan dokumenteres, hvilken ydelse, G9 har leveret, og ikke mindst hvor ydelsen er leveret. Disse oplysninger burde være let tilgængelige for A.

Allerede da det ikke er dokumenteret, at ydelsen fra G9 er leveret til H2 ApS, er fradrag herfor udelukket, og As indkomst skal følgelig forhøjes tilsvarende, som sket senest ved Landskatterettens kendelse (bilag 1).

2.2.2

Udgift til G5 for tlf.nr. ...

Der er enighed om, at telefonnummeret tilhører As hustru, BA. Der er ligeledes enighed om, at H2 ApS´ betaling heraf er driften af selskabet uvedkommende.

A har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte ham af selskabets betaling, idet han ikke har modtaget et skattepligtigt gode fra H2 ApS. Det af A anførte må forstås således, at han gør gældende, at selskabets betaling udgør yderligere løn til BA, hvilket bestrides.

Det er ikke dokumenteret i hvilket omfang BA har udført arbejde, der modsvarer selskabets betaling til G5. Der er ikke dokumenteret, at det mellem BA og H2 ApS var aftalt, at selskabet stillede fri telefon til rådighed. Det er ligeledes udokumenteret, at hun er blevet beskattet af fri telefon.

Under alle omstændigheder følger det af retspraksis, at løn til hovedanpartshaverens nærtstående kan blive anset for at udgøre yderligere løn til hovedanpartshaveren, når lønnen til den nærstående sker i hovedanpartshaverens interesse, jf. eksempelvis SKM2008.219.BR samt TfS 1994, 211 VLD.

Uagtet at H2 ApS´ betaling er sket til dækning af BAs private telefon, er betalingen tillige sket i As interesse, hvorfor han skal beskattes heraf.

2.3

Udgifter til brændstof og billeje (nr. 13 i oversigten)

Landsskatteretten har i forbindelse med skatteansættelsen af H2 ApS nægtet selskabet fradrag for udgifter til brændstof og biludlejning med den begrundelse, at disse betalinger ikke relaterede sig til driften af selskabet (bilag C, pkt. 10, side 22).

Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over omfanget af den erhvervsmæssige kørsel i selskabet, ligesom Landskatteretten ikke fandt grundlag for at kritisere det udøvede skøn over de fradragsberettigede brændstofudgifter.

2.3.1

Udgifter til brændstof

H2 ApS leasede med virkning fra den 31. januar 2007 en Honda, hvor A blev registreret som bruger. Bilens motor blev meldt stjålet den 31. oktober 2007, og selskabet har - ubestridt - ikke efterfølgende ejet en bil.

SKAT har af G18, hvor bilen har været til syn m.v., fået oplyst, at bilen pr. 5. februar 2007, hvor den blev repareret, havde kørt 103.659 km. Pr. 15. oktober s.å. havde bilen kørt 163.001 km. SKAT foretog således på baggrund af disse oplysninger følgende skønsmæssig beregning af H2 ApS´ erhvervsmæssige kørsel i 2007 (bilag 1, side 10):

5. februar 2007

103.659 km

15. oktober 2007

163.001 km

Forskel

59.342 km

Skønnet kørsel i januar

8.000 km

Skønnet kørsel i perioden 15. oktober 2007 - 31. oktober 2007

1.999 km

SKAT har på denne baggrund skønsmæssigt opgjort selskabets samlede erhvervsmæssige kørsel i 2007 til i alt 69.341 km (59.342 km + 8.000 km + 1.999 km), hvilket tillige fremgår af bilag C, side 25 samt bilag 1, side 13.

SKAT har skønnet den gennemsnitlige pris pr. liter diesel til at udgøre kr. 6,40,- ekskl. moms. Dette skøn er ikke bestridt af A, og er endvidere tiltrådt af såvel skatteankenævnet som Landsskatteretten.

H2 ApS har i 2007 under konto 4501 fratrukket udgifter til brændstof for kr. 60.955,-.

SKAT fandt på baggrund af den skønnede erhvervsmæssige kørsel, at selskabets udgifter til brændstof alene udgjorde kr. 30.000,-. Selskabet blev derfor nægtet fradrag for det resterende beløb.

Dette var således baggrunden for, at SKAT forhøjede As personlige indkomst for 2007 med kr. 30.955,-.

Skatteankenævnet fandt ikke, at en Honda kører 14,9 km. pr. liter, som ellers var lagt til grund ved SKATs ansættelse, men derimod alene 10 km. pr. liter (bilag 1, side 13). Skatteankenævnet nedsatte derfor SKATs ansættelse heraf med yderligere kr. 14.738,-, og Landsskatteretten nedsatte - på baggrund af en indstilling herom fra SKAT - dette beløb med yderligere kr. 3.594,-, svarende til momsen af førnævnte beløb.

A har anført, at H2 ApS "også havde behov for kørsel i november og december måned 2007", og at der ikke er taget højde for dette i den skønsmæssige opgørelse af H2 ApS´ erhvervsmæssige kørsel, jf. ovenfor.

Det er imidlertid ikke hverken dokumenteret; at H2 ApS havde rådighed over en bil efter den 31. oktober 2007, eller at et sådan eventuelt køretøj blev anvendt erhvervsmæssigt i denne periode. Bevisbyrden herfor påhviler A, og denne bevisbyrde er end ikke søgt løftet.

Det er derfor ikke relevant i forbindelse med den skønsmæssige opgørelse af den erhvervsmæssige kørsel i H2 ApS at indregne muligheden for kørsel i november og december måned 2007, idet selskabet ikke for denne periode har dokumenteret fradragsberettiget erhvervsmæssig kørsel.

Selv hvis A kunne bevise, at der i mindre omfang blev foretaget erhvervsmæssig kørsel i november og december 2007, medfører dette ikke, at det udøvede skøn samlet set er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt grundlag, jf. tillige SKM2005.368.HR.

Der er således ikke fremkommet oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der giver grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.

2.3.2

Udgifter til billeje

Det er udokumenteret, at H2 ApS i 2007 havde udgifter til billeje hos henholdsvis G19 A/S og G11, og det bestrides i øvrigt selskabets betalinger heraf kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden herfor påhviler A. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

A har i sagen alene fremlagt bilag 29-32, der efter hans opfattelse dokumenterer, at betalingerne relaterer sig til driften af H2 ApS. Dette er ikke tilfældet.

G19 A/S

For så vidt angår lejeaftalen mellem H2 ApS og H1 ApS (bilag 29) bemærkes, at det ikke i aftalen er angivet, hvilken bil, der skulle udlejes til H2 ApS.

På baggrund af det i As replik samt processkrift I anførte, må det dog forstås således, at lejeaftalen (bilag 29) vedrører den bil, som opkrævningen fra G19 A/S (bilag 30) angår, og at H2 ApS angiveligt har betalt for denne bil, jf. bilag 31.

Dette bestrides dog fortsat som udokumenteret.

Betalingen fra H2 ApS skete den 9. januar 2007, jf. bilag 31. Den i sagen fremlagte opkrævning fra G19 A/S (bilag 30) vedrører imidlertid leasingydelse for november 2007. Der er endvidere ikke overensstemmelse mellem H2 ApS´ betaling (bilag 31) og opkrævning fra G19 A/S (bilag 30), idet betalingen på den ene side udgjorde kr. 6.239,92, jf. bilag 31 og opkrævningen på den side udgjorde kr. 6.101,29,-, jf. bilag 30.

Sagsøgte har derfor opfordret (18) A til at fremlægge den opkrævning, som H2 ApS´ betaling den 9. januar 2007 relaterede sig til. A har imidlertid oplyst, at han ikke er i besiddelse heraf.

Videre har sagsøgte opfordret (19) A til at oplyse og dokumentere, hvilke betalinger H2 ApS har foretaget i henhold til lejeaftalen (bilag 29), samt fremlægge kopi af opkrævningerne. Han er endvidere blevet opfordret (20) til at fremlægge kopi af leasingaftalen mellem H1 ApS og G19 A/S.

A har til besvarelse heraf ligeledes oplyst, at han ikke er i besiddelse af materialet.

Det er således udokumenteret, at betalingen til G19 A/S relaterer sig til driften af H2 ApS. Dette understøttes i øvrigt af, at det er H1 ApS, som må antages at have indgået leasingaftalen med G19 A/S, hvorfor det må have formodning imod sig, at udgiften vedrører H2 ApS drift, idet selskabet selv kunne have indgået en aftale med G19 A/S.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at H1 ApS i henhold til leasingaftalen med G19 A/S var berettiget til at foretaget videreudlejning/udlån til H2 ApS, hvorfor dette ligeledes må have formodningen imod sig.

G11

Bilag 32 er en lejeaftale indgået mellem G11 og CA. Allerede af denne årsag, er der en bevismæssig formodning for, at udgiften her til er driften af H2 ApS uvedkommende, jf. tillige SKM2010.177.ØLR.

Der er ikke under nærværende sag fremkommet nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der giver grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelser (bilag 1 og bilag C), hvormed H2 ApS betaling til G11 udgør yderligere løn til A.

2.4

Diverse øvrige udgifter (nr. 1, 2 og 12 i oversigten)

 

  

2.4.1

Jakke af mærket By G10 (nr. 1 i oversigten)

A har anført (replikken, side 6, nederst), at der er tale om en vareprøve indkøbt på vegne af H2 ApS, hvorfor selskabet har fradragsret for udgiften. Dette bestrides.

Bevisbyrden for at der er tale om en vareprøve påhviler A, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Det er således bl.a. udokumenteret, at der fra H2 ApS´ forretning blev solgt jakker eller tilsvarende produkter.

Det må endvidere have formodningen imod sig, at der indkøbes vareprøver fra en detailforretning som G7. Dette understøttes bl.a. af, at A ikke i forbindelse med købet anmodede om at få udstedt en faktura eller anden dokumentation for at sikre sig, at han senere kunne dokumentere, at købet blev foretaget i regi af selskabet.

Hertil kommer, at den indkøbte jakke kan anvendes privat, hvilket i sig selv skaber en bevismæssig formodning for, at der er tale om en privat udgift, jf. tillige Højesterets afgørelse i SKM2010.549.HR, der netop vedrørte spørgsmålet om fradrag for tøjudgifter.

A havde således - navnlig pga. købets karakter - en særlig anledning til at sikre sig dokumentation for at købet relaterede sig til driften af H2 ApS, hvilket ikke er sket.

Landsskatteretten har således - også på dette punkt - med rette nægtet H2 ApS fradrag for betalingen. Den omstændighed, at A har anvendt H2 ApS dankort kan ikke føre til et andet resultat.´

2.4.2

... (nr. 2 i oversigten)

Der er enighed om, at H2 ApS´ betaling heraf er driften af selskabet uvedkommende, og at udgiften hertil således ikke kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er ikke godtgjort, at beløbet er indgået på As mellem-regningskonto (bilag 21). Udskriften i bilag 21 er således ufuldstændig, ligesom det i replikken, side 4, nederst, anførte bestrides som udokumenteret.

2.4.3

Udgifter til træning af ... (nr. 12 i oversigten)

Der er tilsyneladende enighed om, at betalingen af bilag 33 er driften af såvel H2 ApS og G6 uvedkommende.

Sagsøgte har forstået As replik og processkrift I således, at han gør gældende, at H2 ApS´ betaling af bilag 33 er bogført (krediteret) på konto nr. ... (bilag 35 samt 43) hos H2 ApS, således at selskabets skyld til et andet selskab, G6, der efter det for sagsøgte oplyste ligeledes kontrolleres af A, er blevet reduceret med et tilsvarende beløb.

Det bestrides som udokumenteret, at udskriften af konto ... (bilag 35 og 43) er en del af H2 ApS´ bogføring, idet H2 ApS´ navn ikke fremgår af udskrifterne.

Allerede fordi betalingen er driften af begge selskaber uvedkommende, hvilket er ubestridt, er det i øvrigt uden betydning, at der på konto ... (bilag 35 og 43) er bogført et tilsvarende beløb.

Det er tillige ubestridt, at betalingen af bilag 33 er foretaget via H2 ApS´ driftskonto til MH og MJ. Beløbet er således aldrig tilgået G6, ligesom at udgiften ikke vedrører dette selskab, og det giver derfor ingen mening, at betalingen fra H2 ApS angiveligt har medført en reduktion af G6s påståede tilgodehavende hos H2 ApS.

Den omstændighed, at der angiveligt på konto ... (bilag 35 og 43) er bogført et tilsvarende beløb, er derfor uden betydning, hvorfor A skal beskattes af beløbet.

..."

I relation til sagsøgtes påstand og påstandsdokument bemærkes, at sagsøgte inden hovedforhandlingen havde ændret sin påstand og dermed også frafaldt de anbringende i påstandsdokumentet, der angår punkt 2 i sagsøgtes støttebilag 1 og for så vidt angår et beløb på 1.934,37 kr., der angår en positiv udgift til køb af 120 solbriller på turen til Paris.

For så vidt angår ekstraktens side 7 udgifterne til ASE har sagsøgte under hovedforhandlingen erklæret, at sagsøgte ikke bestrider, at disse angår sagsøgerens mor, CA.

Rettens begrundelse og afgørelse

Beløbene i ekstrakten side 7 vedrører indkomståret 2006 og relaterer sig til selskabet H1 ApS. Beløbene i støttebilag 1 relaterer sig - med undtagelse af punkt 2, hvorom der nu er enighed - til indkomståret 2007 og vedrører selskabet H2 ApS. Parterne er enige om, at retsgrundlaget er ligningslovens § 16a og statsskattelovens § 4. A har bevisbyrden for de nedlagte påstande og anbringender. Udover de for Landsskatteretten fremlagte bilag er der afgivet forklaring af A og dennes mor CA. Der er ikke fremlagt en fortegnelse over anparterne i H1 ApS. As bror har ikke deltaget i driften af H1 ApS og har i en anden sag forklaret, at han ikke var anpartshaver. A havde kautioneret for selskabets bankgæld, og A har forklaret, at han ikke har hæftet sig ved revisors note i regnskabet om hans bestemmende indflydelse i H1 ApS. Hans søskende, der var anført som medstiftere, havde ikke kautioneret for selskabet. Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt for CA, og der er ikke for indkomståret 2006 fremlagt lønsedler for CA i H1 ApS. CA har forklaret, at hun fik dækket sine og sin ægtefældes udgift, når hun havde en regning. Udgiften blev så modregnet i det løntilgodehavende, hun havde ladet stå i H1 ApS. Der synes ikke at være en sædvanlig sammenhæng imellem udgifterne og et aftalt ansættelsesvilkår om f.eks. fri telefon. CA er As mor og må betragtes som nærtstående. Det samme gælder As far, DA, hvem udgiften til beslag af ... angår. Efter en samlet bedømmelse af de fremlagte regnskaber, bilag og de afgivne forklaringer finder retten ikke grundlag for at nå til en anden retlig vurdering af As relation til selskabet H1 ApS og karakteren af de udgifter i ekstrakten side 7, som han har påberåbt sig er afholdt som løn til CA. For så vidt angår udgiften til G9, ligeledes ekstrakten side 7, er der f.eks. ikke fremlagt en abonnementsaftale eller lignende mellem H1 ApS og en internetudbyder. Retten finder derfor heller ikke grundlag for at nå til et andet retligt resultat end Landsskatteretten i relation til denne udgift. Skatteministeriet frifindes derfor som nedenfor anført for den del af As påstand, der angår indkomst 2006.

For så vidt angår indkomståret 2007 har Skatteministeriet taget bekræftende til genmæle overfor punkt 2 på støttebilag 1 og overfor et beløb på 1.934,37 kr. til køb af 120 solbriller i henhold til en faktura af 24. april 2007. For så vidt angår de øvrige beløb har Skatteministeriet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at nå til en anden retlig vurdering af udgifterne end den, der er lagt til grund ved Landsskatterettens afgørelse. Udover de for Landsskatteretten fremlagte bilag er fremlagt fakturaen vedrørende købet af 120 solbriller samt visitkort fra grossistvirksomheder i Oberville i Frankrig. Endvidere er der afgivet forklaring af A og hans mor CA. A har overordnet gjort gældende, at udgifterne er af erhvervsmæssig karakter og afholdt af H2 ApS til vareindkøb, rejser, telefon, brændstof og leje af bil. Han har bestridt, at der er tale om selskabets afholdelse af hans private udgifter, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til statsskattelovens § 4. For så vidt angår købet af jakken (punk 1 i støttebilag 1) er der ikke fremlagt nærmere oplysninger hverken om jakken eller de jakker, der efter As forklaring blev designet med inspiration i jakken, købt af H2 ApS og videresolgt i H2 ApS´s forretning. Retten finder for så vidt angår jakken ikke grundlag for at nå til en anden vurdering end Landsskatteretten. For så vidt angår rejseudgifterne på de to rejser til København har A forklaret, hvem der deltog i rejserne og om rejsernes forhold. Retten finder herefter ikke grundlag for at statuere, at udgifterne til Københavner-tuerne har haft en erhvervsmæssig karakter, og retten finder ikke grundlag for at nå til en anden retlig vurdering af udgifterne i relation til Københavner-tuerne end Landsskatteretten. For så vidt angår udgifterne i støttebilag 1, punkt 8, 9 og 10 angår disse en rejse til Paris, hvor A og dennes ægtefælde BA deltog. Skatteministeriet har godkendt en positiv udgift til indkøb af solbriller. I øvrigt har Skatteministeriet fastholdt, at udgifterne ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, og at A derfor skal beskattes af udgifterne. Der er heller ikke i retten fremlagt nærmere oplysninger om BAs ansættelsesvilkår og aflønning i forbindelse med en rejse til Paris af erhvervsmæssig karakter. Der er ikke fremlagt dokumentation for konkrete aftaler med leverandører i Frankrig, hverken inden afrejsen eller efterfølgende udover den nævnte faktura vedrørende solbrillerne. Bevisbyrden for, at der er tale om en rejse af erhvervsmæssig karakter for både A og ægtefælden påhviler A. Således som sagen er forelagt, finder retten ikke, at A har bevist, at der udover i det af Skatteministeriet anerkendte omfang har været en sådan konkret og direkte sammenhæng imellem rejsen til Paris, de afholdte udgifter og selskabets indkomsterhvervelse, at rejsen kan karakteriseres som erhvervsmæssig i den betydning, at der er grundlag for at foretage en anden retlig vurdering end den der blev foretaget af Landsskatteretten. Det kan ikke føre til et andet resultat, at solbrillerne er betalt i en fransk forretning med dankort. Som følge heraf frifindes Skatteministeriet for den af A for indkomståret 2007 nedlagte påstand i det omfang Skatteministeriet ikke har taget bekræftende til genmæle.

Under hensyn til sagens udfald og de nedlagte påstande skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 18.000 kr., beløbet udgør Skatteministeriets rimelige udgift til advokatbistand. Ved omkostningsfastsættelsen har retten lagt vægt på sagens beskaffenhed, de nedlagte påstande og sagens udfald. Det er lagt til grund, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Advokatomkostningen er fastsat således, at denne også dækker udgiften til udfærdigelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 7.309,37 kr. I øvrigt frifindes Skatteministeriet for den af As nedlagte påstand.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostning til Skatteministeriet med 18.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter