Dato for udgivelse
29 Oct 2013 14:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Oct 2013 11:34
SKM-nummer
SKM2013.750.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-1913-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgiverens særlige pligter + Udenlandsk arbejdskraft
Emneord
Forsømmelighed, fast, driftssted, polakker, tømrervirksomhed
Resumé

Appellanten havde indgået en række kontrakter med en polsk virksomhed om udførelse af tømrerarbejde på danske byggepladser.

Landsretten afviste, at den polske virksomhed havde etableret fast driftssted i Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Herefter fandt landsretten efter en samlet vurdering af de momenter der er angivet i forarbejderne til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og som tillige bl.a. fremgår af cirkulære nr. 135/1988 og SKM2007.608.SKAT, at der forelå arbejdsudleje og ikke entreprise, og at appellanten var indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag.

Da appellanten var bekendt med det faktiske grundlag for betalingen for de polske håndværkere, var han ansvarlig for betaling af de ikke indeholdte beløb. Det forhold at appellanten ubestridt havde rådført sig med sin revisor, som vurderede aftaleforholdet som entreprise, kunne ikke medføre, at appellanten havde haft føje til ikke at anse sig for indeholdelsespligtig.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Kildeskatteloven § 2, stk. 4
Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h
Kildeskatteloven § 48 B
Kildeskatteloven § 69, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 7 (dagældende)
Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 3 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 C.F.3.1.4.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 G.A.3.3.7.2.2


Parter

A
(advokat Torben Buur)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af landsdommerne

Nikolaj Aarø-Hansen, Hanne Aagaard og Niels Deichmann (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 10. juli 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 150-326/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten, dog således at det er præciseret, at beløbene i den subsidiære påstand 2 ændres fra 293.073 kr. og 196.228 kr. til henholdsvis 84.948 kr. og 56.877 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Parterne har for landsretten været enige om, at det kan lægges til grund, at A kontaktede sin revisor KJ med henblik på at få rådgivning om den skattemæssige håndtering af forholdet mellem A og de polske håndværkere, og at revisoren karakteriserede forholdet som et entrepriseforhold.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagens oplysninger, at G2 v/LP er en virksomhed med adresse, registrering og bankforbindelse i Polen. Herefter, og navnlig af de grunde, som byretten har anført vedrørende den tidsmæssige udstrækning af de opgaver, som virksomheden udførte på en række forskellige byggepladser i Danmark, tiltrædes det, at det ikke er godtgjort, at virksomheden havde fast driftssted her i landet.

Ved afgørelse af, om der er tale om arbejdsudleje eller entrepriseforhold, skal der foretages en samlet vurdering på grundlag af de momenter, der er angivet i forarbejderne fra 1982 til den dagældende bestemmelse i § 43, stk. 2, litra i, i kildeskatteloven, og som tillige bl.a. fremgår af cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, vejledning af 10. april 2006 om "Arbejdsudleje" og vejledning om "Entrepriseaftaler" (SKM2007.608.SKAT).

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at der i forholdet mellem A og de polske håndværkere efter en samlet konkret vurdering af de ovennævnte momenter var tale om arbejdsudleje og ikke entreprise, og at A har været indeholdelsespligtig for A-skat og som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsbidrag.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det ikke kan lægges til grund, at de polske håndværkere var omfattet af undtagelsen i artikel 14, stk. 1, litra a, nr. i, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71. Det tiltrædes derfor, at A har været indeholdelsespligtig for arbejdsmarkedsbidrag efter den dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

A har været bekendt med det faktiske grundlag for betalingen for de polske håndværkeres arbejde, der som ovenfor fastslået var arbejdsudleje. Det forhold, at han rådførte sig med sin revisor, som vurderede aftaleforholdet som et entrepriseforhold, kan ikke medføre, at A har haft føje til ikke at anse sig for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det tiltrædes på den baggrund, at A er ansvarlig for den manglende indeholdelse.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.