Dato for udgivelse
06 Nov 2013 10:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
28 Oct 2013 08:48
SKM-nummer
SKM2013.782.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling, B-4039-12
Dokument type
Dom
Emneord
Øl, vin, emballage, forskriftsmæssig, faktura, dokumentation, registreringspligt
Resumé

SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens moms- og afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, kunne ikke tilsidesættes. Skatteyderen havde således hverken ført et sikkert bevis for sine samhandelsforhold, eller for at de indkøbte varer allerede var afgiftsberigtiget, ligesom han ikke havde godtgjort, at SKATs skøn over omsætningen var forkert eller urimeligt. Landsretten henså bl.a. til, at skatteyderen foretog videresalg fra en container, og at han ikke havde ført regnskab eller foretaget bogføring. Skatteyderen havde endvidere ikke godtgjort, at han havde betalt købsmoms, hvorfor der ikke kunne ske fradrag herfor i momskravet. På denne baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom, hvorefter Skatteministeriet blev frifundet.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2 A.B.5.4.2


Parter

A
(advokat Birger Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Taber Rasmussen, Michael Kistrup og Marie Louise Klenow (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 7. november 2012 (BS 2-476/2011) er anket af A med endelig påstand om, at den af SKAT pålagte og ved Landsskatterettens kendelse af 21. december 2010 stadfæstede ølafgift, vinafgift og emballageafgift på 237.546 kr. ophæves, og at den af SKAT pålagte og ved Landsskatterettens kendelse af 21. december 2010 stadfæstede moms på 90.912 kr. reduceres med købsmoms.

Subsidiært har appellanten tilsluttet sig indstævntes subsidiære påstand om hjemvisning.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelsen af moms-og afgiftstilsvaret for As personligt drevne virksomhed hjemvises til fornyet behandling.

Supplerende sagsfremstilling

Den 21. december 2010 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse efter en klage fra appellanten, A:

"...

Sagens oplysninger

Virksomheden er en af klageren personligt ejet virksomhed, der fra adressen ...1 har beskæftiget sig med salg af øl på dåse samt vin begge dele efter det oplyste indført fra Tyskland.

Virksomheden har ikke været registreret hos SKAT.

Virksomheden har ud over klageren beskæftiget en medhjælp - SJ - der var aflønnet med naturalier (øl). Klageren har været fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager sideløbende med virksomhedens drift.

Ifølge SJ har virksomheden været drevet i perioden oktober 2001 til 23. oktober 2002.

Ifølge klageren har virksomheden været drevet i perioden maj 2002 til 23. oktober 2002.

Klageren har endvidere overfor SKAT erkendt at have drevet virksomhed uden at være registreret, men har samtidig oplyst at han ikke er bekendt med moms-og afgiftsreglerne og derfor ikke har tænkt nærmere over konsekvenserne ved at drive den omhandlede virksomhed.

Det har været hans opfattelse, at der ikke ville være problemer i relation til afgiftslovene, da han har købt varerne hos et dansk selskab.

Klageren har dog ikke overfor SKAT fremlagt nogen dokumentation for købene bortset fra en nota fra G1 ApS vedrørende varer, som klageren har oplyst er købt den 22. oktober 2002, dagen før politiets beslaglæggelse af virksomhedens varelager.

Der foreligger ikke kasseregnskab, bogføring, købs- og salgsbilag eller anden form for regnskab for virksomheden.

Klageren har efter sagens start udfærdiget et skønnet "lagerregnskab" for perioden maj 2002 til oktober 2002.

Klageren fastholder, forelagt oplysninger afgivet af SJ og andre vidner om, at virksomheden har været drevet i ca. 1 år forud for beslaglæggelsen, at den alene har været drevet siden maj 2002.

Klageren fastholder endvidere, forelagt oplysninger afgivet af SJ om, omfanget af virksomhedens salg, at det af ham udarbejdede lagerregnskab er det nærmeste han kan komme omfanget af virksomhedens drift, og at de af SJ afgivne oplysninger ikke er realistiske.

Politiet beslaglagde den 23. oktober 2002 virksomhedens varelager på adressen ...1, da der ikke kunne fremlægges dokumentation for, at der var betalt moms og afgifter af lageret.

I forbindelse hermed foretog politiet afhøring af bl.a. SJ som sigtet. Af politirapporten dateret den 23. oktober 2002 fremgår følgende:

"...

Afhørte forklarede, at han kunne erkende sigtelsen på den måde, at det politiet havde beslaglagt ikke var hans, men en af hans bekendtes. Sigtede hjalp denne bekendte med at sælge øl samt vin. Afhørte var vidende om, at der ikke var betalt afgift af hverken øl eller vin.

Afhørte forklarede, at han for ca. 1 år siden var på et motorcykel træf. Ved dette træf, mødte han en person ved navn A. Afhørtes broder kendte denne A i forvejen. Kort efter dette træf mødte afhørte igen A. Denne gang mødte han ham ved sin broders fødselsdag.

Nogle dage senere kom A uanmeldt på besøg hos afhørte. A havde nogle rammer dåse øl med i bilen. Afhørte købte disse rammer af A.

A forklarede afhørte, at hvis han skulle bruge flere øl, kunne han altid ringe til ham på tlf. nr. xxx. A forklarede videre, at han havde en container stående på adressen ...1, og at han altid havde øl til salg. A forklarede videre, at hvis han ikke var ved containeren, kunne de aftale et tidspunkt hvor afhørte så kunne komme og afhente øl. A kunne ligeledes sælge vin for 120 kr. for 6 flasker. Prisen var 105 kr. for en ramme med 30 stærke øl.

Gennem de næste ca. 8 mdr., hentede afhørte herefter øl til sig selv ved containeren. Han hentede ca. 2 gange pr. uge.

Omkring 1. juli 2002 spurgte A afhørte, om han ville hjælpe ham med at sælge øl og vin, idet afhørte boede tæt på containeren. Afhørte skulle kun hjælpe hvis A ikke selv kunne eller var ved containeren.

Afhørte indvilligede i at hjælpe med at sælge øl og vin. Han fik udleveret et sæt nøgler til containeren.

I starten ringede A hver gang afhørte skulle køre til containeren og udlevere øl. Det svingede meget hvor ofte afhørte skulle køre til containeren. Nogle gange skulle han køre derned flere gange om dagen. Når afhørte kom ned til containeren åbnede han denne og afventede. Efter et kort stykke tid ankom der en lastbil og chaufføren oplyste hvor meget øl han skulle have. Afhørte hjalp med at bære øllet ud, hvorefter chaufføren tog en konvolut som var i containeren. Chaufføren skrev sit navn, hvor meget øl eller vin, samt hvilket beløb han havde lagt i konvolutten, Denne konvolut smed chaufføren i en postkasse som var sat op inde i containeren.

Efter kun at have kørt sådan i ca. 1 uge spurgte A, om han måtte give afhørtes tlf. nr. til chaufførerne, så de kunne ringe direkte til afhørte i stedet for, at de skulle ringe til A først hver gang. Afhørte indvilligede i dette.

Afhørte forklarede, at det siden starten af juli 2002 frem til d.d. havde kørt sådan, at han blev ringet op flere gange om dagen. Afhørte passede salget efter kl. 1500, hvor han fik fri fra sit eget arbejde.

Vedr. de kunder der kom og købte øl, forklarede afhørte, at det altid var chauffører der kørte lastbil, og at de altid kom i lastbilen. De fleste af de chauffører der kom og købte, forklarede, at de skulle videre til enten Sverige eller Norge, hvor de ville sælge øl eller vinen. De fleste af disse chauffører købte mellem 10-15 rammer øl og 4 vin. Sjældent var der en chauffør der købte en halv palle 36 rammer øl.

Afhørte forklarede, at han aldrig selv havde sørget for, at containeren blev fyldt op med øl og vin. Det var A der sørgede for, at der altid var øl og vin til videresalg. Afhørte forklarede, at der kom nye forsyninger ca. 1 gang hver uge.

Hver uge kom der ca. 4 paller øl samt ca. 32 kasser vin. Varerne blev leveret med en lastbil fra G2.

Afhørte forklarede, at varerne kom fra et lager i ...2. Dette lager blev bestyret af en dansk kvinde i halvtresserne. Afhørte forklarede, at han havde været med A nede på dette lager. A og kvinden var gået ind på et kontor, hvor afhørte så, at A betalte kvinden nogle penge. A gav efterfølgende en bestilling til kvinden, hvorefter afhørte og A kørte retur til containeren. Som oftest kom lastbilen fra G2 dagen efter med varerne.

Vedr., betaling forklarede afhørte, at han selv kun havde fået øl for sin hjælp. Afhørte havde mindst fået 2 rammer pr. uge for sin hjælp.

Afhørte forklarede, at han ikke var vidende om hvor meget A betalte for øl eller vin, hvorfor han ikke vidste hvor stor en fortjeneste A havde haft ved handelen.

Forespurgt om der var andre end afhørte og A der havde nøgler til containeren forklarede afhørte, at han vidste, at der var 2 chauffører der havde nøgle til containeren, og at disse chauffører selv kunne afhente øl og vin.

Afhørte havde ikke yderligere at tilføje sin forklaring.

Afhørte indvilligede i, at forevise lagerstedet i ...2 efter sin løsladelse.

..."

Endvidere fremgår af rapporten, at:

"...

Efter sin løsladelse kl. 21.30 påviste sigtede SJ lagerhallen i ...2, hvorfra A skulle få leveret sit øl samt vin.

Han påviste adressen: ...2. Det var en gul lagerhal med en stor blå port.

..."

Klageren har fremlagt dom af 6. juli 2005 afsagt af byretten mod SA. Dommen vedrører perioden efter de perioder, hvor SKAT gør gældende, at klageren har handlet. Det fremgår af dommen, at SA blev dømt for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, i forbindelse med import af øl, vin og mineralvand fra Tyskland til bl.a. et lager på ...2.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse pålagt klageren et samlet moms- og afgiftstilsvar på 328.458 kr.

Beløbet er opgjort således:

Ølafgift:

150.335 kr.

Vinafgift:

16.109 kr.

Emballageafgift:

71.102 kr.

Moms:

  90.912 kr.

Ialt:

328.458 kr.

Ved afgørelsen er der bl.a. henvist til opkrævningslovens § 5, stk. 2, momslovens § 4, øl- og vinafgiftslovens §§ 1 og 3, jf. § 30, samt emballageafgiftslovens § 1, jf. § 20.

Efter SKATs opfattelse har klageren drevet momspligtig virksomhed med salg af øl og vin her landet i en ikke nærmere dokumenteret periode, som dog mindst omfatter perioden maj 2002 til 23. oktober 2002. Klageren kan ikke have været i tvivl om, at omsætningen ville overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr. Alene når der henses til den mængde varer, han selv oplyser at have indkøbt med henblik på videresalg, ville omsætningsgrænsen klart være overskredet, hvis ikke politiet havde beslaglagt varelagret.

Klageren har i forbindelse med virksomhedens drift købt afgiftspligtige varer. Det er ikke dokumenteret, hvor varerne er købt, eller at der er betalt afgift. Der lægges i den forbindelse vægt på, at klageren ikke kan fremlægge dokumentation for indkøbet af varerne, at der umiddelbart er tale om varer, der ikke er bestemt til salg i Danmark, idet der mangler dansk varedeklaration. For så vidt angår dåseøllene mangler der mærkning vedrørende den danske pantordning.

Der er ikke grundlag for fradrag for købsmoms, da der ikke kan fremlægges købsfakturaer, som opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 39.

Det forhold, at der ikke er betalt afgift og moms af varerne i forbindelse med købet, underbygges endvidere af forklaringen afgivet af SJ, der oplyser at han var klar over at der ikke var betalt afgift af varerne, ligesom den indkøbspris klageren oplyser klart indikerer, at der ikke er betalt afgift og moms af varerne.

Købsprisen excl. moms og afgifter udgør som eksempel (29 kr. - 20%) = ca. 23 kr. pr. kasse dåseøl, hvilket anses for helt urealistisk for mærkevareprodukter som Carlsberg Sort Guld og Ceres Royal, da denne pris skal dække produktionsomkostninger, avance til producent, avance til tysk grossist og evt. avance til dansk grossist. De anførte indkøbspriser på 90 kr. pr. kasse øl er derfor efter SKATs opfattelse uden moms og afgifter, hvorfor klageren hæfter for afgifterne.

Da der ikke foreligger kasseregnskab, bogføring, købs- og salgsbilag eller anden form for regnskab for virksomheden overhovedet, er det SKATs opfattelse, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens moms- og afgiftstilsvar. Det af klageren efterfølgende udarbejdede "lagerregnskab" kan ikke tillægges nogen betydning, da der ikke er fremlagt nogen underliggende dokumentation for oplysningerne i regnskabet.

Der er i den forbindelse henvist til Højesterets dom af 5. april 1977 (UfR 1977.422H), hvor det bl.a. fastslås, at værdien at et regnskab i høj grad afhænger af, at der foretages daglige eller i det mindste meget hyppige effektive kasseafstemninger, og at der, når dette ikke gøres, er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens afgiftstilsvar.

Det er yderligere anført, at der som utilstrækkelig dokumentation vedrørende indkøb alene er fremlagt en håndskrevet nota af 22. oktober 2002 udstedt af G1 ApS - dagen før politiets beslaglæggelse af virksomhedens varelager.

De oplyste købspriser kan ikke indeholde punktafgifter, hvorfor klageren hæfter for punktafgifterne i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 30 samt emballageafgiftslovens § 20, uanset hvor varerne er købt.

For så vidt angår omfanget af den drevne virksomhed har klageren, bortset fra lagerregnskabet, ikke ønsket at redegøre yderligere herfor. På den baggrund har SKAT valgt at lægge oplysningerne afgivet til politiet af klagerens medhjælp i virksomheden, SJ, til grund for afgørelsen.

SKAT tillægger SJs forklaring stor vægt ved afgørelsen, da den er forholdsvis detaljeret, da de oplysninger, der kan verificeres, som f eks. oplysninger om priser har været korrekte, og da SJ ingen interesse har i at afgive oplysninger, der er til ugunst for klager.

Den nærmere opgørelse af det skønnede moms- og afgiftstilsvar er foretaget således:

"...

Hvis As opgørelse lægges til grund kan moms- og afgiftstilsvaret opgøres således:

Vareart Købte varemængder Beslaglagt af politiet Solgte varemængder  
Øl - skatteklasse 2
(ks. á 30 stk. x 0,33 l)
876 544 332  
Alm. bordvin
(ks. á 6 stk. x 0,7 l)
240 123 117  
         
Vareart Solgte varemængder Købspris
Øl: 90 kr./ks.
Vin: 120 kr./ks.
Salgspris
Øl: 105 kr./ks.
Vin: 120 kr./ks.
Fortjeneste
Øl - skatteklasse 2 332 29880 34860 4980
Alm. bordvin 117 11232 14040 2808
I alt   41112 48900 7788

Grundet politiets beslaglæggelse af en stor del af de ifølge A købte varemængder overstiger den opgjorte omsætning ikke 50.000 kr., som fra 1. juli 2002 er registreringsgrænsen ifølge momsloven. Der kan dog argumenteres for, at A forventede en omsætning på over 50.000 kr. i 2002, idet dette havde været tilfældet såfremt politiet ikke havde beslaglagt varelagret. Såfremt virksomheden forventer en årlig omsætning på over 50.000 skal der svares moms af hele omsætningen, også den del af omsætningen, der ligger mellem 0 og 50.000 kr.

Der vil ikke kunne indrømmes fradrag for købsmoms, da der ikke foreligger forskriftsmæssige købsfakturaer.

Der skal svares punktafgift af samtlige købte varer, også de beslaglagte, idet afgiften forfalder ved tilgang og ikke ved salg.

Opgørelse af moms-og afgiftstilsvar for A vedr. salg af øl og vin.

Vareart Købte varemængder i liter Vinafgift Ølafgift Emballageafgift
0,33 l. dåser:
0,50 kr./dåse
0,70 l. flasker:
1,60 kr./flaske
Øl - skatteklasse 2
(ks. á 30 stk. x 0,33 l)
8672 0 29983 13140
Alm. bordvin
(ks. á 6 stk. x 0,7 l)
1008 7106 0 234
I alt   7106 29983 15440

 

 

 

Note:

Købte øl i liter: 896 kasser x 30 stk. x 0,33 1=

8.672 liter

Antal dåser:

876 kasser x 30 stk. =

26.280 stk.

 

Købte vin i liter: 240 kasser x 6 stk. x 0,70 liter =

1.008 liter

Antal flasker:

240 kasser x 6 stk. =

1.440 stk.

Punktafgiftskrav i alt på grundlag af As opgørelse:

Ølafgift

29.983 kr.

Vinafgift

7.106 kr.

Emballageafgift

15.440 kr.

Opgjorte punktafgifter i alt

52.529 kr.

Hvis SJs oplysninger lægges til grund kan moms- og afgiftskravet opgøres således:

Ifølge SJ er der i den periode, han har haft med salget fra As virksomhed at gøre, sket ugentlige leverancer af ca. 4 paller øl og 32 kasser vin.

I perioden forud for SJs deltagelse i virksomheden lægges As oplysninger til grund for den skønsmæssige opgørelse:

Skønsmæssigt opgjorte solgte mængder:

Periode

Øl (antal ks. á 30 stk. x 0,33 1.)

Vin (antal ks. á 6 stk. x 0,7 1)

maj 02

36

0

juni 02

36

32

juli 02

1152

128

4 x 4 pl. øl +

32 x 4 ks. vin

Opgørelse af moms- og afgiftstilsvar for A vedr. salg af øl og vin.

aug. 02

1152

128

4 x 4 pl. ø1+32 x 4 ks. vin

 

 

sep. 02

1152

128

4 x 4 pl. øl + 32 x 4 ks. vin

 

 

okt. 02

864

128

3 x 4 pl. øl + 128 ks. vin

 

 

Indkøbt i alt

4392

544

Beslaglagt af politiet

  544

123

Solgt i alt

3848

421

Vareart

Solgte varemængder

Købspris:
Øl - 90 kr./ks.
Vin 96 kr./ks.

Salgspris:
Øl: 105 kr./ks
Vin: 120 kr./ks.

Fortjeneste

Øl - skatteklassse 2

3848

346320

404040

57720

Alm. bordvin

421

40416

50520

10104

I alt

 

386736

454560

67824

 

 

 

 

 

Vareart

Købte varemængder i liter

Vinafgift

Ølafgift

Emballageafgift
0,33 l. dåser:
0,50 kr./dåse
0,70 l. flasker:
1,60 kr./flaske

Øl - skatteklasse 2
(ks. á 30 stk. x 0,33 l)

43481

0

150335

65880

Alm. bordvin
(ks. á 6 stk. x 0,7 l)

2285

16109

0

5222

 

 

16109

150335

71102

 

 

 

Note:

Købte øl i liter: 4392 kasser x 30 stk. x 0,33 liter =

43.481 liter

Antal dåser:

4392 kasser x 30 stk. =

131.760 stk.

 

Købte vin i liter: 544 kasser x 6 stk. x 0,70 liter =

2.285 liter

Antal flasker:

544 kasser x 6 stk. =

3.264 stk.

Opgørelse af moms- og afgiftstilsvar for A vedr. salg af øl og vin.

Punktafgifts- og momskrav opgjort på grundlag af SJs oplysninger:

Ølafgift

150.335,00 kr.

Vinfgift

16.109,00 kr.

Emballageafgift

71.102,00 kr.

Moms af 454.560 kr. x 20%

  90.912,00 kr.

I alt

328.458,00 kr.

..."

SKAT's indstilling

SKAT har overfor Landsskatterettens indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Der kan ikke indrømmes fradrag for købsmoms, da der ikke er fremlagt købsfakturaer, og da det heller ikke på anden måde fremgår, hvor de pågældende varer er købt. Det er herunder ikke bevist, at varerne er købt i afgiftsberigtiget stand.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det pålagte moms- og afgiftstilsvar ophæves. Endvidere er der nedlagt påstand om fradrag for købsmoms.

Til støtte for den nedlagte påstand er det bl.a. gjort gældende, at de af klageren erhvervede varer er erhvervet fra SA, direktør for G1 ApS - og således erhvervet i Danmark - og at afgiften af de erhvervede varer er berigtiget. Der er derfor ikke grundlag for at opkræve afgift hos klageren efter øl- og vinafgiftsloven eller emballageafgiftsloven.

Klageren har overfor SKAT erkendt at have drevet virksomhed uden at være registreret, men har samtidig oplyst at han ikke er bekendt med moms- og afgiftsreglerne, og derfor ikke har tænkt nærmere over konsekvenserne ved at drive den omhandlede virksomhed. Det har været hans opfattelse, at der ikke ville være problemer i relation til afgiftslovene, da han har købt varerne hos et dansk selskab.

Klageren har, forelagt oplysningerne afgivet af SJ og andre vidner om, at virksomheden har været drevet i ca. 1 år forud for beslaglæggelsen, fastholdt at virksomheden alene har været drevet siden maj 2002. Forelagt oplysningerne afgivet af SJ om omfanget af virksomhedens salg, fastholder klageren endvidere, at det af ham udarbejdede lagerregnskab er det nærmeste han kan komme omfanget af virksomhedens drift, og at de af SJ afgivne oplysninger ikke er realistiske.

Det er vedrørende momsen gjort gældende, at klagerens virksomhed i 2002 ikke har haft et omfang, der medfører momspligt i 2002. På det tidspunkt hvor klagerens varelager blev beslaglagt var omsætningen samlet under kr. 50.000.

Klagerens førstemand, SJs, forklaring til politiet kan ikke lægges til grund for afgiftsopgørelsen. SJ har følt sig "tvunget" til at afgive forklaring i overensstemmelse med Politiets ønsker. Det er ikke korrekt, at klageren har modtaget leverancer 3 gange ugentligt.

Klageren har oplyst, at der har været tale om én leverance fra SA, fra hvem de omhandlede varer oplystes at være købt. Hun havde imidlertid betinget sig 1.700 kr. for kørslen, hvilket klageren fandt for dyrt, hvorfor han derefter selv hentede varerne hos SA.

Selvom der er fremlagt en nota fra G1 ApS, angiver SKAT at der ikke foreligger dokumentation for, at varerne er købt hos SA. Af den dom, der tidligere er fremsendt til Landskatteretten af 6. juli 2005 fremgår, at det var SA's selskab G1 ApS som købte øl, vand og vin fra et andet selskab, og solgte det videre. Af en politirapport der er optaget af SJ som ligeledes tidligere er fremsendt, fremgår af side 4, 2. afsnit, at klageren mødte en kvinde i 50-erne (som utvivlsomt kan lægges til grund er SA), og at han overfor hende afgav bestilling og betalte.

Sagens langstrakte forløb bør indebære, at enhver tvivl må komme klageren til gode.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er konstateret, at der ikke i det hele taget foreligger et behørigt regnskab, og at der således herunder ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, har SKAT været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

På det foreliggende grundlag - herunder henset til SJs troværdige forklaring afgivet overfor Politiet, og før hans deltagelse i virksomheden henset til klagerens forklaring - anses SKAT for at have sandsynliggjort, at klageren har haft en avance som nærmere opgjort, jf. momslovens § 4, øl- og vinafgiftslovens § 1 og § 3, samt emballageafgiftslovens § 1. Det herved udøvede skøn kan ikke anses for åbenbart urimeligt.

Det er ikke godtgjort, at moms og afgift af de af klageren erhvervede varer som pålagt af SKAT er betalt, og SKAT har ikke kunnet bekræfte dette.

Det er endvidere ikke godtgjort, hvor de omhandlede varer er indkøbt, til hvilken pris, eller at de er indkøbt i afgiftsberigtiget stand.

Der kan herefter ikke indrømmes fradrag for købsmoms.

Herefter - og i øvrigt af de af SKAT anførte grunde - stadfæster Landsskatteretten den påklagede afgørelse.

..."

Der har mellem parterne været enighed om, at appellanten har været momspligtig. Der har endvidere været enighed om, at SAs selskab G1 ApS har været momsregistreret.

Det fremgår af en håndskrevet nota af 22. oktober 2002, der er stemplet "G1 ApS", at der er leveret varer til "A" for 61.968,70 kr. Der er ikke på kvitteringen anført noget om moms. Af kontoudtog fra SKAT vedrørende G1 ApS fremgår, at selskabet i perioden fra maj 2002 har betalt emballageafgift, vinafgift og ølafgift.

SKAT traf den 2. juni 2003 afgørelse om afkrævning af afgift på i alt godt 43 mio. kr. fra SA. I afgørelsen anførte SKAT, at det var myndighedens opfattelse, at SA i forening med SP havde drevet registreringspligtig personlig virksomhed i Danmark uden at være registreret i henhold til bl.a. momsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven. SKATs afgørelse om SAs betalingspligt blev den 10. april 2008 stadfæstet af Landsskatteretten.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af appellanten, A, og af vidnet SJ. Der endvidere afgivet forklaring af vidnet SA.

A har supplerende forklaret bl.a., at der ikke blev leveret 4 paller om ugen. Han handlede med G1 ApS. Han talte i den forbindelse med OJ og SA. Han kan ikke forklare, hvorfor han handlede G1 ApS. Det var måske, fordi det var nemmere og bedre end at køre til Tyskland og smugle derfra. I 2002 kunne man i øvrigt ikke få guldøl på dåse andre steder. Han spurgte SA, om tingene var i orden. Han var lidt i tvivl. Han spurgte for at undgå en sag som denne. Prisen var den dobbelte af prisen i Tyskland. Han fik ikke kvittering i den første tid, fordi de blot fortsatte med at handle. Han blev ikke mistænksom vedrørende den håndskrevne kvittering.

SJ har supplerende forklaret bl.a., at han flygtigt gennemlæste sin forklaring til politiet. Han husker ikke, hvad han forklarede til politiet i 2002. Han kan ikke i dag huske, om der blev leveret 4 paller øl og 32 kasser vin pr. uge, således som det er anført i en politirapport. Det er rigtigt, at han en gang var i ...2 med appellanten.

SA har forklaret bl.a., at G1 ApS havde hjemsted i ...4. Selskabet havde forretning i ...2 og måske også i ...3. Hun husker ikke, om der var et skilt, der reklamerede for selskabet. Det var der nok ikke. Udsalgsstedet var en stor lagerhal. Foruden vidnet var OJ og UR ansat i selskabet. Hun kan genkende sin skrift på kvitteringen på 61.968,70 kr. Hun husker ikke, om dette er den eneste kvittering, som appellanten har fået. Hun husker ikke at have udstedt kvitteringen. Hun kan ikke i dag huske, hvorfor der ikke er anført moms på kvitteringen. Hun ved ikke, hvorfor der ikke er et fakturanummer på kvitteringen. Firmaet var hende. Alle tilladelser til G1 ApS tilhørte hende. De varer, som hun så, var der afregnet for. Firmaer fik varerne direkte, og G1 ApS fik provision. Der er afregnet afgifter og moms for de varer, som appellanten har hentet i ...2. Der var afregnet moms og afgifter for de varer, der stod på hendes lager. Hun solgte aldrig noget privat. Det var altid G1 ApS. Hun har ikke drevet en personlig virksomhed ved siden af.

Det, som SKAT har anført i en afgørelse af 2. juni 2003 om, at hun og hendes søn har drevet en personlig virksomhed, passer ikke. Afgørelsen angår varer, som hun ikke har set. Det er rigtigt, at hun indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten, og at hun tabte sagen der. Hun har ikke indbragt sagen for domstolene. Hun betalte ikke afgifter og moms af de varer, som hun aldrig så. I det store hele vil hun tro, at køberne har fået en kvittering for deres køb. Kvitteringer for de varer, som hun ikke så, blev lavet på computer eller skrivemaskine.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må på baggrund af det af appellanten og vidnet SJ forklarede, der støttes af vidnet SAs forklaring og den fremlagte nota af 2. oktober 2002, lægges til grund, at appellanten gjorde sine indkøb af øl og vin på adressen ...2, hvor selskabet G1 ApS havde salgssted og lager. Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at dette selskab i perioden fra maj 2002 har afregnet beløb for punktafgifter og moms vedrørende salg af øl og vin.

Spørgsmålet er herefter, om de varer, som appellanten indkøbte til videresalg i sin container, blev indkøbt fra G1 ApS.

Det må i overensstemmelse med SKATs afgørelse den 2. juni 2003, der blev stadfæstet den 10. april 2008 af Landsskatteretten, hvis afgørelse ikke er indbragt for domstolene, lægges til grund, når intet andet nærmere er oplyst, at SA samtidig og i forening med SP drev personlig, registreringspligtig virksomhed i Danmark uden i denne henseende at være registreret i henhold til bl.a. momsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven.

Det kan i overensstemmelse med parterne fælles opfattelse lægges til grund, at appellantens virksomhed med salg af øl og vin har været momspligtig. Appellanten har imidlertid ikke ført regnskab, foretaget bogføring eller foretaget kasseafstemninger, ligesom der alene foreligger et enkelt håndskrevet købsbilag.

Under disse omstændigheder, og når henses til, at appellanten indkøbte bl.a. øl, der efter hans egen forklaring ikke var til salg andre steder, at han foretog videresalg fra en container, og at det eneste bilag, der forefindes, er en håndskrevet nota uden angivelse af moms, kan det ikke antages, at appellantens indkøb på adressen ...2, skete hos G1 ApS, selv om selskabet havde lager og udsalg sammesteds.

Appellanten har ikke ført et sikkert bevis for, hvem han herefter handlede med, eller at de indkøbte varer var afgiftsberigtigede, ligesom det ikke er godtgjort, at indstævntes skøn over appellantens omsætning var forkert eller urimeligt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte indstævntes skøn over appellantens omsætning eller størrelsen af det afgiftsbeløb, som appellanten hæfter for. Af samme grund er det heller ikke godtgjort, at appellanten har betalt købsmoms. Der skal derfor ikke ske fradrag i det momsbeløb, som Skat har beregnet.

Som følge heraf stadfæstes byrettens dom.

Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 27.500 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og sagens betydning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 27.500 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter