Dato for udgivelse
06 Nov 2013 12:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Nov 2013 10:44
SKM-nummer
SKM2013.783.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0231810
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
Skat, udland, begrænset skattepligt, arbejdsudleje, integreret, virksomhed
Resumé

Skatterådet bekræfter, at der er tale om arbejdsudleje omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når et udenlandsk moderselskab udlejer medarbejdere til et dansk datterselskab. Dette er begrundet i, at medarbejderne udlejes til at udføre arbejde i Danmark for en dansk virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver indenfor skov- og plantagevirksomhed, som er det danske datterselskabs forretningsområde, og dermed udgør en integreret del af det danske datterselskabs virksomhed.

Skatterådet afviser spørgsmål om indeholdelsespligt, da det falder udenfor det område, hvorom der kan gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, men der gives en vejledende udtalelse herom.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7/12 2010 (kildeskatteloven)

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Kildeskatteloven § 46, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 21

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.F.3.1.4.1.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.F.


Spørgsmål

  1. Vil medarbejdere udlejet fra moderselskabet i udlandet til et dansk registreret datterselskab blive omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3?
  2. Vil et dansk registreret datterselskab blive indeholdelsespligtigt i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum?
  3. Vil det danske datterselskabs kunde blive indeholdelsespligtig i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum?

Svar

  1. Ja.
  2. Afvises.
  3. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Moderselskabet er et litauisk registreret selskab som udfører serviceydelser inden for skov- og plantagevirksomhed. Selskabet beskæftiger medarbejdere, der er bosat i Litauen.

Moderselskabet påtænker at stifte et dansk datterselskab med henblik på at varetage serviceydelser inden for skov- og plantagevirksomhed for danske kunder. Aktuelt drejer det sig om den danske kunde Handelsfirmaet X. Aktiviteten i det danske datterselskab vil være sæsonbetonet, idet opgaverne er samlet i vinterhalvåret.

Serviceydelserne for Handelsfirmaet X baseres på tidsbegrænsede kontrakter.

De litauiske medarbejdere skal fortsat være ansat hos moderselskabet. Medarbejdernes arbejdstimer faktureres det danske datterselskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det danske datterselskab, som moderselskabet planlægger at stifte, vil være skattepligtig i Danmark jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det danske selskab vil være undergivet kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse af indkomstskat.

Pligten til indeholdelse af indkomstskat fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Kildeskattelovens § 46, stk. 1:

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Skattepligt til Danmark af personligt arbejde er hjemlet i kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1 og 3, som har følgende ordlyd:

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3:

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

  1. Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet?
  2. ...
  3. Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Der er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, medfører begrænset skattepligt for lønindkomst for en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejer) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiver), for at udføre arbejde her i landet.

Det særegne ved arbejdssituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver og modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Det er spørgers opfattelse

  • at svaret til spørgsmål 1 er "ja"
  • at svaret til spørgsmål 2 er "ja"
  • at svaret til spørgsmål 3 er "nej".

I spørgers bedømmelse er der lagt vægt på at,

  • ledelse af arbejdet vil påhvile det danske datterselskab
  • vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn arbejdstagerne får
  • arbejdsredskaber og materiel vil være stillet til rådighed af det danske datterselskab
  • moderselskabet (udlejer) ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer, idet det danske datterselskab vil bære ansvaret og risikoen for, at der er tilstrækkelige og kvalificerede medarbejdere til rådighed til opfyldelse af kontrakterne med kunden.
  • det danske selskab vil udføre entrepriseopgaverne som led i egen virksomhed, herunder for egen regning og risiko
  • det danske selskab vil have instruktionsbeføjelserne over medarbejderne.

Spørgers bemærkninger til udkast til afgørelse

Spørger er uforstående overfor SKATs indstilling om at afvise besvarelse af spørgsmål 2 og 3 som bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21.

Spørger henviser til SKM2013.451.SR, hvor Skatterådet svarer, at selskab B bliver indeholdelsespligtig, da selskab A, der er et fast driftssted, er indeholdelsespligtig. Dette opfattes af spørger som en besvarelse af et spørgsmål om indeholdelsespligt.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 21 (L110 2004/2005-2-24, afsnit 4.7.2), at der kan gives bindende svar om alle skattespørgsmål, når den pågældende lov i øvrigt administreres af told- og skatteforvaltningen. Det fremgår endvidere, at reglerne skal ses i lyset af bestræbelser på skatteministerens område på at flytte ressourcer fra efterfølgende myndighedskontrol til forudgående vejledning og service, samt at reglerne om bindende svar har til formål at styrke borgernes retsstilling ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner.

Af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 21 er det kun stk. 3, der indeholder en undtagelsesbestemmelse.

Spørgers danske datterselskab vil blive skattepligtig i henhold til selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og vil som sådan være undergivet de danske skatteregler.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.F.3.1.4 Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje), i afsnittet "hvervgivers pligter ved arbejdsudleje", at:

Det forudsættes, at hvervgiveren (den danske arbejdsgiver) har hjemting eller fast driftssted i Danmark. Hvervgiver er indeholdelsespligtig og må ved opgørelsen af trækgrundlaget skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af vederlaget til udlejer, der skal anses for vederlag til den udlejede arbejdstager.

Vilkårene i de entrepriseaftaler, som spørgers danske datterselskab indgår med danske kunder, forventes udformet således, at risikoen for entrepriseopgavens udførelse påhviler det danske datterselskab, som er erstatningsansvarlig overfor kunden. Kunden har ingen instruktionsbeføjelser overfor de personer, der udfører arbejdet, herunder måden hvorpå arbejdet udføres, hvem der udfører arbejdet, deres kvalifikationer, arbejdstider, løn og ferie. Entrepriseopgaven udføres for det danske datterselskabs regning, idet omkostninger og løn afholdes af dette selskab, ligesom selskabet selv skal stille værktøj og maskiner til rådighed, som selskabet enten selv ejer eller lejer.

Sædvanligvis afgøres indeholdelsespligten ud fra om der foreligger et tjenesteforhold, herunder hvem der aflønner medarbejderen. Det er min opfattelse, at medarbejderne i spørgers danske datterselskab, uanset at de er lejet hos spørgers selskab i udlandet, vil være i tjenesteforhold i det danske datterselskab og ikke i kundens virksomhed, således at det vil være det danske datterselskab, der er indeholdelsespligtig.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at medarbejdere udlejet fra moderselskabet til et dansk registreret datterselskab bliver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der ikke er omfattet af § 1, for så vidt de pågældende personer:
(...)
3)
Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning, hvilken form vederlaget udbetales i."

Forarbejder

LF 195/2011, punkt 3.4.2 (fremsat 14. august 2012)

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Forslaget skal ses som et led i, at Danmark tilnærmer sig internationale standarder for, hvad der skattemæssigt skal anses for arbejdsudleje.

Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. Det skal f.eks. ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat med et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer i den danske virksomhed, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

I den hidtidige praksis har det ofte været tillagt stor vægt, at den udenlandske virksomhed i en entreprisekontrakt har påtaget sig forskellige former for ansvar over for den danske virksomhed. Der kan være tale om ansvar for fejl og mangler eller for forsinkelser i arbejdet. Den form for afledet ansvar over for den danske virksomhed har efter forslaget ikke betydning, hvis opgaven er en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt af den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2013:2, afsnit C.F.3.1.4.1

Skattepligten omfatter indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden her i landet. Således omfatter skattepligten lønindkomst til en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (arbejdsudlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren) med henblik på at udføre arbejde i dennes virksomhed. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 3.

Eksempel

A, en dansk erhvervsvirksomhed (hvervgiver), får gennem en tysk virksomhed B (arbejdsudlejer) stillet en ansat til rådighed med henblik på at udføre et arbejde, der er integreret i A?s virksomhed.

(...)

Anvendelsesområde

Reglen finder ikke anvendelse når

  • Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark
  • Arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1
  • Udlejeren er skattepligtig her i landet og har arbejdstageren ansat
  • Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver.

Det specielle ved arbejdsudlejeforholdet er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at det arbejde, der udføres, indgår som en integreret del af arbejdet i den danske virksomhed (hvervgiveren). Hvis arbejdstageren ikke har en arbejdsgiver, så kan han ikke bruge arbejdsudlejereglerne. Arbejdstageren vil i denne situation være enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne om arbejdsudleje, at arbejdet er udført i Danmark.

Reglen om arbejdsudleje finder ikke anvendelse, når udlejeren er en dansk virksomhed, eller når den udenlandske virksomhed er skattepligtig her i landet, hvilket i praksis vil sige, at udlejeren har fast driftssted her i landet i henhold til en DBO med et andet land. I disse situationer påhviler pligten til at indeholde kildeskat på de ansattes arbejdsvederlag den danske eller udenlandske udlejer.

Hvornår foreligger der arbejdsudleje?

Når en udenlandsk person, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin oprindelige udenlandske arbejdsgiver, udfører arbejde for en dansk virksomhed, foreligger der arbejdsudleje, hvis arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Det er således afgørende at få fastslået, om arbejdet er integreret i virksomheden eller arbejdet ligger udenfor det område, som virksomheden beskæftiger sig med. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt har forpligtet sig til.

Den danske og udenlandske virksomhed kan ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde som udføres af den udenlandske arbejdskraft i den danske virksomhed, og som udgør en integreret del af virksomhedens arbejdsområde, skal anses som udført af en selvstændig udenlandsk virksomhed. Den udenlandske arbejdskraft, der udfører arbejdet bliver i denne situation undergivet arbejdsudlejebeskatning, uanset om aftalegrundlaget benævnes som en arbejdsudlejekontrakt eller en entreprisekontrakt.

Det skal ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat som et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.
(...)

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at der er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når moderselskabet udlejer medarbejdere til det danske datterselskab.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Dette er begrundet i, at moderselskabet udlejer medarbejdere til at udføre arbejde i Danmark for det danske datterselskab, der er en dansk virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver indenfor skov- og plantagevirksomhed, der er det danske datterselskabs forretningsområde og dermed udgør en integreret del af datterselskabets virksomhed.

SKAT har ved ovenstående besvarelse ikke taget stilling til, om de udenlandske medarbejdere reelt skal anses for ansat i datterselskabet, og dermed bliver omfattet af skattepligten i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 i stedet for arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, da dette vil afhænge af de nærmere omstændigheder i ansættelsesforholdet, herunder bl.a. omfanget af det arbejde den enkelte medarbejder udfører i Danmark for datterselskabet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det danske datterselskab bliver indeholdelsespligtigt i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 46, stk. 1

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Skatteforvaltningslovens § 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 3, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører store økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af ny lovgivning,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2013:2, afsnit A.B.4.1.1.1
(...)

Indeholdelsespligter ved arbejdsudleje, når arbejdet udføres i Danmark
Hvis en udenlandsk virksomhed ved arbejdsudleje stiller arbejdskraft til rådighed for at udføre arbejde i Danmark mod vederlag, enten i penge eller som personalegoder i form af fx fri kost og logi, fri bolig og fri bil, påhviler det den, som arbejdet udføres for, dvs. den danske virksomhed, der lejer den udenlandske arbejdskraft, at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlaget samt den skattepligtige værdi af personalegoderne. Se KSL § 46, stk. 1, 2. pkt., jf. KSL § 43, stk. 2, litra h, og KSL § 49 A, stk. 2, nr. 8.
(...)

SKM2012.259.SR
Skatterådet afviste i dette bindende svar spørgsmålet om indberetning, da indberetning falder udenfor det område, hvor der kan afgives bindende svar. Skatterådet gav dog en vejledende udtalelse herom.

SKM2007.232.SR
Skatterådet fandt, at der var tale om arbejdsudleje, hvor et dansk rekrutteringsfirma indgik aftale med udenlandske konsulentfirmaer om, at disse firmaer skulle stille udenlandske konsulenter til rådighed for danske kunder. De danske kunder blev indeholdelsespligtige, da rekrutteringsfirmaet alene var en formidler af arbejdskraft. Rekrutteringsfirmaet stillede ikke konsulenterne til rådighed for at fuldføre konkrete opgaver/projekter, som led i rekrutteringsfirmaets egen virksomhed, og kunderne var derfor de egentlige hvervgivere i relation til indeholdelsespligtreglerne.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at det er det danske datterselskab, der bliver indeholdelsespligtig i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum.

Som det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21 kan der alene gives bindende svar på spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition eller den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. Indeholdelsespligt efter kildeskattelovens § 46 er en administrativ regel om opkrævning. Indeholdelsespligt falder således udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar, hvorfor nærværende spørgsmål afvises.

SKAT kan dog vejledende udtale, at ud fra de foreliggende oplysninger anser SKAT datterselskabet for at være hvervgiver og dermed pligtig efter kildeskattelovens § 46 til at indeholde arbejdsudlejeskat. Der er lagt vægt på at datterselskabet efter det oplyste ikke bare er formidler af arbejdskraft, men anvender medarbejderne til løsning af opgaver indenfor datterselskabets eget virksomhedsområde.

Spørger anfører i sit høringssvar, at spørgsmål om indeholdelsespligt efter spørgers opfattelse er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21 og henviser dels til bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 21 og dels til SKM2013.451.SR.

SKAT skal hertil bemærke, at som det fremgår af de anførte bemærkninger i høringssvaret, så kan der gives bindende svar om alle skattespørgsmål for at øge forudsigeligheden af skattemæssige konsekvenser. Da indeholdelsespligt ikke er et skattespørgsmål, er det efter SKATs opfattelse ikke en del af skatteforvaltningslovens § 21?s område, der kan gives bindende svar om.

Derudover skal det bemærkes, at SKM2013.451.SR ikke er udtryk for en juridisk vurdering af kildeskattelovens § 46 om indeholdelsespligt, men nærmere omhandler en afgrænsning af anvendelsen af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 i forhold til reglerne om begrænset skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 om udført arbejde i Danmark for dansk arbejdsgiver. I den konkrete sag var en udenlandsk virksomhed registreret og skattepligtig i Danmark af deres virksomhed i Danmark. De udenlandske ansatte, der udførte arbejde for den dansk registrerede del af virksomheden i Danmark for danske kunder var derfor ikke omfattet af arbejdsudlejebeskatningsreglerne, da arbejdsudlejereglerne alene finder anvendelse, når en udenlandsk virksomhed udlejer medarbejdere til en dansk virksomhed. Her var den udenlandske virksomhed registreret og skattepligtig i Danmark og dermed at anse for en dansk virksomhed/arbejdsgiver i relation til medarbejderne, der arbejdede i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det danske datterselskabs kunde ikke bliver indeholdelsespligtigt i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2.

Praksis

Se spørgsmål 2.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at det danske datterselskabs kunde ikke bliver indeholdelsespligtigt i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punktum.

Se spørgsmål 2.

SKAT kan vejledende udtale, at ud fra de foreliggende oplysninger anser SKAT ikke det danske datterselskabs kunde for at være hvervgiver, og dermed pligtig efter kildeskattelovens § 46 til at indeholde arbejdsudlejeskat. Dette er begrundet i, at der efter det oplyste ikke er tale om ren videreformidling af arbejdskraft fra spørger via datterselskabet til den danske kunde.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter