Dato for udgivelse
12 Nov 2013 08:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Oct 2013 14:09
SKM-nummer
SKM2013.798.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-0301898
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Finansielle kontrakter, kulbrinteindkomst, selvangivelse
Resumé

Tab på finansielle kontrakter kunne fratrækkes i kulbrinteindkomsten.

Reference(r)

Kulbrinteskatteloven §§ 1,2 og 4
Kursgevinstloven § 29 og § 33, stk. 1

Henvisning

-


Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt at tab vedrørende finansielle kontrakter kan fratrækkes kulbrinteindkomsten.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på finansielle kontrakter på X kr. i kulbrinteindkomsten. Beløbet er overført til selskabsindkomsten.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og godkender det selvangivne.

Sagens oplysninger
H1 A/S er et helejet datterselskab i H1 koncernen. Selskabets aktivitet er efterforskning og udvinding af olie og gas i Y1, Y2, Y3, Y4 og Y5. Selskabet er skattepligtigt efter kulbrinteskatteloven.

Hovedparten af selskabets koncessioner er tildelt med virkning fra før 1. januar 2004 og er dermed omfattet af kapitel 3 i den dagældende kulbrinteskattelov (lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006), hvor skatten i 2007 udgjorde 70 % af den skattepligtige kulbrinteindkomst.

H1 A/S har i selvangivelsen for 2007 medregnet et tab i kulbrinteindkomsten på finansielle kontrakter på X kr., der sammensætter sig således:

Sikringstransaktioner

X kr.

Dagsværdiregulering af finansielle kontrakter

X kr.

Finansielle instrumenter ført på egenkapitalen

X kr.

Finansielle instrumenter i alt

X kr.

H1 A/S anvender forskellige, komplekse finansielle kontrakter til sikring af prisen ved førstegangssalg af kulbrinter. Kontrakterne medregnes til kulbrinteindkomsten, og nettoresultatet opgøres efter lagerprincippet. De finansielle kontrakter er nærmere beskrevet i H1 A/S' redegørelser af 25. november 2005 og 3. august 2009. Citat fra 25. november 2005 redegørelsen:

Selskabet benytter på nuværende tidspunkt primært de finansielle produkter swap, købt put-option og købt put-spread samt 3-way.

En swap sikrer en fast pris på olien uanset markedsprisen.

En købt put-option giver selskabet en rettighed, men ikke en forpligtelse til at sælge olien til en fastpris. Selskabet betaler en præmie herfor. En put-option vil blive udnyttet, såfremt markedsprisen på salgstidspunktet er lavere end den i put-optionen aftalte pris.

En købt put-spread begrænser selskabet fra den fulde tabseffekt af en meget lav oliepris samtidig med, at selskabet har ubegrænset fortjeneste ved en høj oliepris, idet det finansielle produkt teknisk set sammensætter sig af en købt put-option med retten til at sælge til en fastsat pris (f.eks. 45 USD) kombineret med en solgt put-option med forpligtelsen til at købe til en fastsat pris (f.eks. 35 USD) Selskabet betaler en præmie herfor. En købt put-spread i et interval mellem 35 og 45 USD pr. tønde vil give følgende resultat:

1) Hvis markedsprisen er større end 45 USD, opnår selskabet markedsprisen

2) Hvis markedsprisen er mellem 35 og 45 USD, opnår selskabet 45 USD.

3) Hvis markedsprisen er under 35 USD, opnår selskabet markedsprisen tillagt intervallet, i dette tilfælde 10 USD

En 3-way vil kombinere ovenstående put spread med en solgt calloption, hvorved selskabet får fastlåst den øvre grænse for olieprisen.

Selskabet benytter udelukkende differenceafregnede kontrakter. Der sker således ikke levering af det underliggende aktiv ved kontraktens udløb.

Der er mellem Selskabet og SKAT enighed om, at de kontrakter, som anvendes til afdækning af førstegangssalg af kulbrinter, er omfattet af kursgevinstlovens § 29, og således ikke undtaget efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, samt at finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 ikke udelukker kontraktens erhvervsmæssige karakter. Der er endvidere enighed om, at gevinst og tab som udgangspunkt skal opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

Selskabets afdækningspolitik
Det følger af ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2007 vedrørende afdækning af førstegangssalg af olie og gas (i årsrapporten benævnt finansielle risici).

Den aktuelle risikopolitik er baseret på en aktiv afdækning af de markedspriser, der har indflydelse på indtjeningen. Som et led i risikopolitikken styres markedsrisici aktivt op til fem år frem gennem finansielle afdækningsforretninger med henblik på at reducere risikoen for tab. Finansielle afdækningsforretninger indgås udelukkende med henblik på at reducere den finansielle risiko. De væsentligste markedsrisici er knyttet til dollarkursen og olieprisen. (...)

Det er en betingelse i henhold til selskabets risikopolitik, at de indgåede kontrakter overholder de internationale regnskabsstandarder (IFRS) for at kunne anses som værende afdækningskontrakter.

Ændringer i værdien af kontrakterne indregnes direkte på egenkapitalen, og gevinst eller tab vedrørende sikringstransaktionerne overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt tab på finansielle kontrakter på X kr. fratrukket i kulbrinteindkomsten. Beløbet er overført til selskabsindkomsten.
Kulbrinteindkomsten opgøres efter reglerne i kulbrinteskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006). Hvilke indtægter, der skal medregnes til kulbrinteindkomsten, reguleres i § 4.

Listen er udtømmende. Det bemærkes, at § 4 stk. 1, nr. 6, som blev indført ved lov nr. 1277 af 16. december 2009, som en præcisering af allerede gældende ret, alene omfatter renteindtægter og kursgevinster. Finansielle kontrakter nævnes ikke i lovtekst eller forarbejder til loven.

Vedrørende regelgrundlaget findes en henvisning til "skattelovgivningens almindelige regler" i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, ikke at udgøre en selvstændig hjemmel.

Finansielle kontrakter, omfattet af kursgevinstlovens § 29 beskattes efter separationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 29. Det vil sige, at gevinst og tab opgøres uden hensyntagen til de regler, som gælder for det underliggende aktiv, jf. Ligningsvejledningen for 2011-1, afsnit A.D.2.18.6. Overvejelser vedrørende kontrakternes erhvervsmæssige nødvendighed mister hermed sin relevans, idet kontrakterne herefter beskattes, hvor der er selvstændig hjemmel hertil. En sådan hjemmel kan ikke findes i kulbrinteskattelovens § 4, hverken hvad angår indtægter (§ 4, stk. 1) eller udgifter (§ 4, stk. 4). Det følger af forarbejderne til kursgevinstloven, at loven udtømmende gør op med beskatningen af tab og gevinst, og at kulbrinteskattelovens regler må vige for kursgevinstlovens regler efter lex specialis.

Selskabsskattelovens § 11 B, vedrørende rentefradragsbegrænsning, samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, vedrørende opgørelsen af CFC-indkomst, nævner således positivt finansielle kontrakter. Disse bestemmelser, som i øvrigt ikke har betydning for sagen, viser at lovgiver specifikt nævner finansielle kontrakter i lovteksten, når disse kontrakter ønskes omfattet af den pågældende bestemmelse.

Denne opfattelse er tidligere tilkendegivet overfor Selskabet ved skrivelse af 20. september 2005 og 3. april 2006 med udgangspunkt i den da gældende kulbrinteskattelov.
De refererede ministersvar kan ikke føre til anden konklusion. Der ses således ikke at være hjemmel til at fradrage tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 efter kulbrinteskatteloven.

Klagerens påstand og argumenter
H1 A/S' kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 for indkomståret 2007 nedsættes med DKK X, og selskabets anden indkomst forhøjes som en konsekvens heraf med samme beløb.

Anbringender
Det gøres gældende, at tab på de finansielle kontrakter vedrører kulbrinteindkomsten, og derfor kan fradrages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4.

Til støtte herfor gøres følgende gældende:

1. Det følger af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, at den særskilte indkomst opgøres "efter skattelovgivningens almindelige regler". Herunder hører kursgevinstlovens § 29, stk. 1, som fastslår, at tab på de finansielle kontrakter kan fradrages.
2. De finansielle kontrakter vedrører indtægter ved førstegangssalg af kulbrinter, hvorfor tab på kontrakterne vedrører indtægter omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, jf. herved kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4,3. pkt.
3. Der er hverken i ordlyden, forarbejderne eller formålet med kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, grundlag for at hævde, at kurstab på finansielle kontrakter som følge af kursgevinstlovens separationsprincip ikke kan henføres til indtægter omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1.
4. Forarbejder til ændringen af kulbrinteskatteloven i 2009 støtter selskabets fortolkning.

Ad 1
Fradrag for tab indgår i opgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler
For selskaber må henvisningen til "skattelovgivningens almindelige regler" såvel ud fra en naturlig sproglig fortolkning som ud fra sammenhængen med de øvrige bestemmelser i kulbrinteskatteloven forstås som en henvisning til alle regler uden for kulbrinteskatteloven om opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som gælder for selskaber.

I kulbrinteskatteloven § 2, stk. 1, angives således, at der af indkomst efter lovens § 1 svares "selskabsskat... efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af kapitel 2 og 4." Kulbrinteskatteloven angiver således udtrykkeligt de undtagelser, hvor de almindelige indkomstopgørelsesregler uden for kulbrinteskatteloven fraviges. På denne baggrund ville det, såfremt lovgiver havde haft til hensigt, at tab efter kursgevinstlovens § 29 ikke skulle medtages ved opgørelsen, have været naturligt at indføje en særlig bestemmelse herom i kulbrinteskatteloven. Dette er ikke sket, og der er heller ikke i forarbejderne støtte for, at der skulle gælde en sådan undtagelse.

Kursgevinstloven blev indført i 1985 og regulerer gevinst og tab på fordringer og gæld. Siden 1991 har kursgevinstloven endvidere reguleret, i hvilket omfang gevinst og tab på finansielle kontrakter skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indtil da var de skattemæssige konsekvenser af gevinst og tab på finansielle kontrakter reguleret af statsskattelovens §§ 4-6. Reglerne om fradrag for tab på finansielle kontrakter opgøres dermed efter skattelovgivningens almindelige regler.

Dette støttes yderligere af, at henvisningen til "skattelovgivningens almindelige regler" også i andre skattelove skal forstås som en henvisning til alle øvrige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og dermed også omfatter tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Som eksempel herpå kan nævnes selskabsskattelovens § 8, stk. 1, samt § 31, stk. 2, personskattelovens § 1, virksomhedsskattelovens § 6 og dødsboskattelovens § 1, stk. 6.

Der er da også enighed om, at tab på de finansielle kontrakter kan fradrages ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. SKAT gør imidlertid gældende, at der ikke kan ske fradrag ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten i medfør af kulbrinteskattelovens § 4.

Kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, 1. pkt., har samme formulering som kulbrinteskattelovens § 1, stk. 2. Det følger således af bestemmelsen, at den særskilte indkomst "opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler".

Henset til den identiske ordlyd må tab på de finansielle kontrakter derfor være omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4,1. pkt. Der er intet i forarbejderne til bestemmelsen, som kan tages til indtægt for andet.

Ad 2
De finansielle kontrakter vedrører indtægter omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1
Efter ordlyden af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, 3. pkt., kan udgifter fratrækkes i det omfang, de "vedrører" indtægter som nævnt i bestemmelsens stk. 1 og 2."

I bemærkningerne til bestemmelsen er anført (Lovforslag nr. 38,1981-82, til § 4):
Som nævnt skal den skattepligtige opgøre indkomst ved kulbrinteindvinding uafhængig af anden indkomst. Som følge heraf kan der kun fratrækkes de udgifter, der knytter sig til erhvervelsen af sådanne indkomster. Dette nødvendiggør en opdeling af udgifter, der ikke umiddelbart kan henføres til enten indvindings-virksomhed eller anden virksomhed. Renter af lån vil kunne fratrækkes i det omfang, lånene er medgået til finansiering af indvindingsvirksomhed."

Forholdet mellem 1. og 3. punktum i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, er således,

1. at det i 1. punktum fastslås, hvilke udgifter og tab der kan fradrages og hvornår, mens
2. det i 3. punktum fastslås, hvilke af disse udgifter der kan/ikke kan medtages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten på grund af tilknytningen til kulbrintevirksomheden.

Bestemmelsen i 3. punktum har således samme funktion som selskabsskattelovens § 9, stk. 1, ifølge hvilken bestemmelse bl.a. et begrænset skattepligtigt selskab med fast driftssted her i landet kun kan "fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige."

Denne sammenligning med opgørelsen af indkomsten for et fast driftssted ses da også at være klart forudsat i forarbejderne til ændringen af kulbrinteskattelovens § 4 i 2009, jf. skatteministerens svar af 2. november 2009 på spørgsmål 11:

"... Vurderingen foretages på samme måde som ved vurderingen af. hvilke aktiver der er knyttet til et udenlandsk selskabs "almindelige" virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark. Allokeringen af renteindtægter og kursgevinster har her betydning for, om Danmark kan beskatte indtægterne som en del af indkomsten fra det faste driftssted, eller om den primære beskatningsret til indtægterne tilfalder det udenlandske selskabs hjemland.
Afgrænsningen af kulbrintevirksomheden i et dansk selskab er således sammenfaldende med afgrænsningen af et fast driftssted af et udenlandsk selskab, som driver kulbrintevirksomhed i Danmark.
Tilknytningen til kulbrintevirksomheden må i sidste ende afgøres efter en konkret vurdering - herunder virksomhedens ledelses hensigt.

Det er fast antaget, at kursgevinster og -tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 vil kunne medtages ved opgørelsen af et fast driftssteds indkomst. Dette fremgår således forudsætningsvis af kursgevinstlovens § 37, der i 2007 havde følgende formulering:

§ 37- Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død....
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v.. der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted...."

Udenlandske selskaber med fast driftssted her i landet blev fjernet fra kursgevinstlovens § 37 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. I skatteministerens bemærkninger til lovforslaget er det ligeledes klart forudsat, at finansielle kontrakter kan være knyttet til et fast driftssted her i landet, jf. bemærkningerne til lovforslag L 202 af 22. april 2009, til § 11, nr. 14-16:

"Der foreslås at ophæve bestemmelsen om fraflytterbeskatning af selskabers besiddelser af fordringer, gæld og finansielle kontrakter, når disse udgår af den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da beskatning i de pågældende situationer er reguleret i selskabsskattelovens § 8. stk. 4. Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4, at overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet, sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet."

Det forhold, at kurstab på finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens § 29 kan vedrøre de kulbrinteskattepligtige indtægter, således at tab kan fradrages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten, er i fuld overensstemmelse med Højesterets principielle dom, TfS 1993, 7 H. Alle Højesterets 7 dommere var enige om grundlaget for skatteberegningen:

"Den begrænsede skattepligt, som efter selskabsskatteloven og kulbrinteskatteloven påhviler udenlandske selskaber, der udøver eller deltager i erhverv med fast driftssted her i landet, omfatter også selskaber, hvis virksomhed her er etableret som filialvirksomhed. Grundlaget for skatteberegningen er i så fald filialens indtægter med fradrag af de udgifter, der vedrører filialens drift, jf. selskabsskattelovens §§ 2 og 9 samt kulbrinteskattelovens §§ 4 og 12, dog med mulighed for de skattelignende myndigheder til at foretage korrektion af indkomstopgørelsen efter armslængdeprincippet i selskabsskattelovens § 12, stk. 2."

Der var endvidere blandt alle 7 dommere i Højesteret enighed om, at renteudgifter og kurstab for tiden fra den 30/12 1983 kunne fradrages, herunder fradrages ved opgørelse af kulbrinteindkomsten, jf. kulbrinteskattelovens § 4 og 12.

Det fremgår således af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, 3. punktum, at der skal foretages en opdeling af udgifter, der knytter sig til kulbrinteaktiviteten, som genererer indtægter omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, og udgifter, der knytter sig til anden indkomst. Dette er, som anført af skatteministeren ovenfor, helt i overensstemmelse med den opdeling, der foretages af udgifter knyttet til et selskabs faste driftssted og udgifter knyttet til selskabets hovedkontor.

H1 A/S har ved opgørelsen af sin kulbrinteindkomst for 2007 foretaget en sådan opdeling af sine kurstab på finansielle kontrakter, der vedrører kulbrinteaktiviteten og dermed de indtægter, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, og kurstab, der vedrører anden indkomst.

Ad 3
Separationsprincippet har ikke i sig selv betydning for, om finansielle kontrakter vedrører kulbrinteindkomsten
Separationsprincippet i kursgevinstloven har betydning for, om de finansielle kontrakter skal behandles som særskilte formuegoder, og om tabene skal opgøres, fradrages og periodiseres efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, eller - hvis dette ikke er tilfældet - efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

Kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1,1. pkt., henviser ligesom kulbrinteskattelovens § 1, stk. 2, til "skattelovgivningens almindelige regler". Der er ikke henvist særskilt til statsskattelovens §§ 4-6, men alle de materielle regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst, det være sig i statsskatteloven, afskrivningsloven, ligningsloven eller kursgevinstloven.

Spørgsmålet om hvorvidt og hvordan kurstab kan fradrages, skal adskilles fra spørgsmålet om, hvorvidt kurstabene er knyttet til kulbrintevirksomheden, eller - som det er formuleret i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, 3. pkt. - om udgifterne "vedrører indtægter som nævnt i" kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2.

Indførelsen af reglerne i kursgevinstloven om finansielle kontrakter ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev gennemført på baggrund af en stor usikkerhed om beskatningen efter de tidligere regler og for at muligheden for skattearbitrage, jf. skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 6 af 27. december 1990, Almindelige bemærkninger, "Gældende regler". Efter lovændringen skulle gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres selvstændigt. Der er ikke i hverken kursgevinstens ordlyd eller i forarbejderne hertil givet udtryk for, at kurstab på finansielle kontrakter ligesom kurstab på f.eks. fordringer eller gæld ikke skulle kunne henføres til en kulbrintevirksomhed.

Ad 4
Ændringen af kulbrinteskatteloven i 2009 bestyrker, at finansielle kontrakter skal henføres til kulbrinteindkomsten
Kulbrinteskatteloven blev ændret ved lov nr. 1277 af 16. december 2009. Ændringslovens § 1, nr. 2, indførte, at finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden blev undergivet kulbrintebeskatning.

Formålet hermed var at bringe udtrykkelig symmetri mellem de udgifter, der kan fradrages efter kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, og de indtægter, der skal kulbrintebeskattes efter § 4, stk. 1.

Lovændringens direkte anledning var den sag, der har fundet sin foreløbige afgørelse ved Østre Landsrets dom af 22. marts 2013 (anket). I denne sag påstod G1, at kursgevinster og renteindtægter ikke skal henføres til kulbrinteindkomsten, uanset de modsvarende kurstab og renteudgifter kan fradrages i kulbrinteindkomsten. Landsretten gav G1 medhold heri.

Følgende fremgår af skatteministerens bemærkninger til lovforslag nr. 21 af 7. oktober 2009, til § 1, nr. 2:

"Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af kulbrinteskattelovens § 4, at finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden medregnes til kulbrinteindkomsten. Det modsvarer, at finansielle udgifter med tilknytning til kulbrintevirksomheden kan fradrages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4. Det præciseres herved, at der er tale om en nettoopgørelse af finansielle indtægter og udgifter. Et selskab, der er skattepligtigt efter kulbrinteskatteloven, kan således ikke ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten efter § 4 fradrage bruttorenteudgifter og bruttokurstab, mens renteindtægter og valutakursgevinster »kun« beskattes som anden indkomst."

Som det fremgår, var der ikke tilsigtet realitetsændringer på udgiftssiden af kulbrinte-indkomsten - alene en præcisering på indtægtssiden. I det omfang, gevinst på finansielle kontrakter er omfattet af begrebet finansielle indtægter, er det således udtryk for, at der allerede på tidspunktet for lovændringen var fradragsret i kulbrinteindkomsten for tab på samme. Dette ses også af, at der i skatteministerens almindelige bemærkninger til ændringen af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, er benyttet formuleringen "3.2. Finansiel indkomst med tilknytning til kulbrintevirksomheden".

4.1 Finansielle kontrakter er omfattet af ordlyden af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Ifølge ordlyden af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, skal der ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten medtages "finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden."

Efter en naturlig fortolkning omfatter udtrykket "finansielle indtægter" gevinster på finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 29. Faktisk er det vanskeligt at forestille sig en indtægt, som er mere finansiel end gevinster på finansielle kontrakter.

Det ses da også i forskellige skattelove, at tilgrænsende udtryk, som er udtrykkeligt defineret, alle omfatter gevinst og tab på finansielle kontrakter. Se således selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4 (nettofinansieringsudgifter), selskabsskattelovens § 32, stk. 5 (CFC-indkomst) og tilsvarende den tidligere formulering af selskabsskattelovens § 32 (virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter).

Hertil kommer, at begrebet "kursgevinster" i kursgevinstloven ikke blot omfatter gevinst og tab på fordringer og gæld, men også på finansielle kontrakter. Kursgevinstlovens titel er således "Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)". Titlen angiver således den samme terminologi om fordringer, gæld og finansielle kontrakter, og alle rummes af udtrykket "kursgevinstloven", som parentesen angiver.

Der er derfor allerede efter bestemmelsens ordlyd ikke grundlag for at hævde, at udtrykket finansielle indtægter ikke (også) skulle omfatte kursgevinster på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29.

4.2 Forarbejderne til kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Der er heller intet i forarbejderne til ændringen af kulbrinteskatteloven i 2009, der taler for, at finansielle kontrakter ikke skulle være omfattet. Der er tværtimod flere udsagn, som støtter, at gevinster på finansielle kontrakter er omfattet af bestemmelsen.

I spørgsmål 16 anmodedes ministeren om en opgørelse over visse olieselskabers "finansielle indtægter og finansielle udgifter" i 2005-2008. Disse udbedtes specificeret i bl.a.:

"

  • Gevinst på terminskontrakter vedrørende valuta.
  • Tab på valutaterminskontrakter.
  • Gevinst/tab på andre former for finansielle kontrakter."

Skatteministeren svarede bl.a.

Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 15 og generelt bekræfte, at de selskaber, der deltager i DUC, kan have finansielle indtægter/udgifter, som er medregnet i kulbrinteindkomsten og finansielle indtægter/udgifter, som ikke er medregnet i kulbrinteindkomsten.

Skatteministeren bekræftede således, at finansielle indtægter/udgifter kan henføres til kulbrinteindkomsten, uden at tage afstand fra folketingsmedlemmets opfattelse af afgrænsningen af "finansielle indtægter". Spørgsmål 17 lyder i uddrag som følger:

Er SKAT i sin kontrol af kulbrinteindkomsten hos koncessionshaverne stødt på finansielle udgifter (renteudgifter eller tab på finansielle kontrakter, herunder terminskontrakter), hvor modparten er selskaber, hjemmehørende i et skattelyland....

Som det fremgår, lægges det til grund, at finansielle kontrakter medregnes til kulbrinteindkomsten. Ministeren svarede på spørgsmålet uden at tage afstand fra spørgsmålets forudsætning om, at gevinst på finansielle kontrakter kan medtages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten.

Følgende fremgår af høringsskemaet til lovforslaget, Skatteudvalget 2008-09, SAU alm. del Bilag 396, Høringssvar til FSR. FSR bemærkede følgende:

Bemærkningerne til loven omtaler kun renteindtægter og valutakursgevinster, men finansielle indtægter - som er betegnelsen anvendt i lovteksten - betragtes i skattelovgivningen generelt noget bredere.

Skatteministeren svarede hertil:

Forslaget indebærer, at finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden medregnes til kulbrinteindkomsten. Det fremgår af forslaget, at dette omfatter indtægter vedrørende finansielle aktiver eller forpligtelser, hvor udgifter vedrørende disse aktiver eller forpligtelser ville kunne fradrages ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten.
Ved afgørelsen af om finansielle indtægter skal medregnes til kulbrinteindkomsten, kan derfor tages udgangspunkt i det tilknytningskriterium, der anvendes i relation til de fradragsberettigede udgifter, jf. kulbrinteskattelovens § 4. stk. 4.
Skattepligten kan således omfatte andre finansielle indtægter end renteindtægter og valutakursgevinster.

Det bekræftes her, at begrebet "finansielle indtægter" er bredere end renteindtægter og valutakursgevinster. Der nævnes intet om, at det ikke omfatter finansielle kontrakter. Og det fremgår, at dette svarer til den eksisterende behandling af udgiftssiden.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
De af H1 A/S anvendte finansielle kontrakter er omfattet af kursgevinstlovens særregel i § 29.

Bestemmelsen i § 29 er oprindeligt indsat som § 8 C ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 (L6 1991/92-2).

Lovforslaget følger anbefalingerne i betænkning nr. 1139, Beskatning af finansielle kontrakter, afgivet af det af skatteministeren nedsatte udvalg (Optionsudvalget) i juni 1988, om beskatning efter separationsprincippet, det vil sige uafhængigt af resultatet for det underliggende aktiv, samt opgørelse af gevinst og tab efter lagerprincippet, jf. lovens § 33, stk. 1.

For selskaber omfattet af kulbrinteskatteloven opgøres indkomsten efter skattelovgivningens almindelige regler, hvoraf der svares selskabsskat (almindelig indkomst). Herudover opgøres en kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens § 4, hvoraf der svares en særlig kulbrinteskat. Dette følger af kulbrinteskattelovens §§ 1 og 2.

Selskabsskatten var i 2007 på 25 %, mens kulbrinteskatten var på 70 % / 52 %.

Følgende fremgår af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, 1. og 3. pkt. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006), vedrørende udgiftssiden:

Den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5 - 11. (...) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og 2.

Spørgsmålet er om H1 A/S' tab på finansielle kontrakter kan fratrækkes i den almindelige indkomst, eller om de kan fratrækkes i kulbrinteindkomsten i medfør af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, uanset at eventuelle gevinster på finansielle kontrakter ikke kan indgå i kulbrinteindkomsten, jf. den dagældende kulbrinteskattelovs § 4, stk. 1 og 2 modsætningsvist (lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006), jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2013, SKM2013.279.ØLR, (under anke).

Det følger af forarbejderne til § 4, stk. 1, nr. 6 i den gældende kulbrinteskattelov, som med virkning fra 2010 inkluderer "finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden" i kulbrinteindkomsten, (lov nr. 1277 af 16. december 2009, L21 2009/10-2. samling), at "finansielle indtægter" omfatter mere end renter og kursgevinster, og "at der ved afgørelsen af om finansielle indtægter skal medregnes til kulbrinteindkomsten, kan (..) tages udgangspunkt i det tilknytningskriterium, der anvendes i relation til de fradragsberettigede udgifter, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4." (høringsskemaet til lovforslaget, Skatteudvalget 2008-09, SAU alm. del Bilag 396, høringssvar til FSR).

Landsskatteretten finder, at de af H1 A/S anvendte kontrakter har en sådan tilknytning til erhvervelsen af kulbrinteindkomsten, at tabet som udgangspunkt kan fradrages i kulbrinteindkomsten i medfør af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, 3. pkt. Der er lagt særlig vægt på, at kontrakterne er indgået med henblik på risikoafdækning.

Der er endvidere lagt vægt på, at separationsprincippet ikke udelukker, at gevinst og tab, beskattes efter samme regler, som det underliggende aktiv, jf. betænkning nr. 1139, s. 150 - 151, samt at det må forudsætte en positiv hjemmel i kulbrinteskattelovens § 4 at undtage tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Retten finder, efter en afvejning af, på den ene side, adgangen til fradrag efter kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, og på den anden side, forudsætningen om symmetri i beskatningen af gevinst og tab under anvendelse af lagerprincippet, at der må gives H1 A/S medhold i den nedlagte påstand.

Der er lagt vægt på Østre Landsrets dom af 22. marts 2013. Af dommen følger det, at hensynet til symmetri i beskatningen ved anvendelse af lagerprincippet, ikke udgør tilstrækkelig hjemmel til beskatning af kursgevinster efter den dagældende kulbrinteskattelovs § 4, stk. 1 og 2. Fradragsretten findes således heller ikke at kunne nægtes under henvisning til samme.